Velfac er én forhandler, der producerer og sælger russervinduer eller ventilationsvinduer. Foto: Velfac.
Hvad er et russervindue?
Omkring 1760 tegnede den italienske arkitekt Bartolomeo Rastrelli et vindue, som skulle benyttes i Vinterpaladset. Det skulle kunne bringe frisk luft ind i paladset selv på de koldeste dage, uden at frosten ville påvirke alle på paladset.
Russervinduet fungerer ventilationsteknisk ved, at udeluft trækkes ind gennem en tophængt, udadgående ramme forneden i det udvendige vindueselement, og derefter trækker luften lodret op og ind i boligen gennem en bundhængt, indadgående ramme for oven i det indvendige element. Teknikken er så, at luften bliver varmet op når den bevæger sig langs det varme inderglas. Således har de kunne få ventilation i vinduerne i Vinterpaladset i mange hundrede år.
Ventilationsvindue og 3G vindue
I 2000 blev det første russervindue monteret i en københavnsk bygning, og siden er mange kommet til under navne som ventilationsvindue, russervindue og 3G vindue. Foruden at have nogle gode ventilationsfunktioner, så viste det sig også at have en markant bedre lyddæmpning end almindelige vinduer i både åben og lukket tilstand. Så i dag bliver der arbejdet med funktionen omkring den lyddæmpende effekt og omkring den ventilationsmæssige funktion.
Ventilationsvinduet, der er den mest kendte af de nævnte vinduestyper, er altså kun et eksempel på russervinduer. Vær derfor opmærksom på graden af både ventilationen og lyddæmpningen, når du vælger den ene eller anden type russervindue.
Typisk er der yderst en termorude med 2 eller 3-lag, mens der inderst er en enkeltrude.
Kold luft trækkes ind forneden, varmes op mellem ruderne og kommer ud i toppen af vinduet. Foto: Horn Group.
Sådan fungerer russervinduet og ventilationsvinduet
De første vinduer, som blev udviklet i Danmark, havde til formål at skabe bedre ventilation, som udnyttede den termiske opvarmning af luften mellem vindueslagene.
Der er forskellige udgaver af opbygningen. Nogle producenter har omkring 30-35 cm mellem det yderste og inderste lag, mens andre blot har omkring 8 cm.
Ligeledes er der nogle, som har forskellige oplukningsfunktioner, mens andre benytter riste i bund- og toprammerne, som automatisk sørger for ventilationen. Ventilationsvinduet.dk har patenteret en mekanisme som gør, at vinduet selv skifter mellem tre funktioner.
- Er der over 16-18 grader udenfor bliver luften mellem vinduerne sendt ud igen, da man ikke ønsker yderligere varm luft ind. Til gengæld er der en rist i toppen af vinduets ramme, som sender luft direkte ind.
- I perioder med forårs- efterårsvejr bliver al den opvarmede luft sendt ind i huset.
- Er der meget kolde perioder sker en automatisk regulering, så en svagere strøm føres ind i boligen.
I disse vinduer er det ikke åbningsfunktionen, som er afgørende for ventilationen, så vinduerne kan fås i fast ramme eller med forskellige åbningsmuligheder.
Det vil med korrekte dimensioneringer og udførsel være muligt at bringe den påkrævede ventilation i boligen, og dermed kan du spare meget på ventilationsanlægget. Det vil stadig være nødvendigt med udsug, men indblæsningen og opvarmningen af luften behøves ikke.
Ventilationsvinduet har udarbejdet et system, så det kan kobles sammen med en speciel varmepumpe. Så kommer al den friske og opvarmede luft ind ad vinduerne, mens den brugte og stadig varme luft suges til varmepumpen, som laver varmt vand til gulvvarme, radiatorer og brugsvand.
Prisvindende vindue
Ventilationsvinduet er lavet af Horn-Group og støttet af Realdanias TEST. I november 2016 vandt vinduet prisen Det Bæredygtige Element på Building Green, Danmarks største fagmesse for bæredygtige og energieffektive bygninger.
Russervinduer bruges både til ventilation og lyddæmpning. Her er sidstnævnte i fokus i Ågades lydsluse. Foto: Velfac.
Lyddæmpende funktion mod trafikstøj
Mens grundtanken var at opvarme luften i forbindelse med ventilationen, så viste det sig, at opbygningen gav en meget effektiv lyddæmpning. Og med trafikstøj som et af de største problemer i større byer, så blev denne funktion dyrket af flere store vinduesproducenter.
Ved udvendig støj på facaden over 58 dB i nybyggeri kræver Miljøstyrelsen tiltag, der reducerer støjen indvendigt til max. 46 dB, målt med vinduet i åben tilstand og under forudsætning af, at ventilationsåbningen er 0,35m2. Dette opnår russervinduet fint. Der har været forsøg i boliger, som blev påvirket med 72 dB, men som kom under Miljøstyrelsens krav. Dette ville ikke være muligt med almindelige vinduer i åben tilstand. Ja, det ville knap være muligt med et lukket almindeligt termovindue i 2 eller 3-lags udgave.
Vinduets højde, åbningsarealet af de gående rammer samt placeringen af lydabsorberende materiale mellem de to vindueselementer er de vigtigste parametre af betydning for russervinduets lydisolation. Er der lydabsorberende loft, vil også afstanden til loftet have en betragtelig betydning. De fleste russervinduer, hvor lyddæmpningen er det primære, opbygges af to vinduer, som er adskilte. På den måde øger man den lyddæmpende effekt, da stort set ingen lyd så går gennem karmene. Benyttes adskilte karme kan der opnås en lyddæmpning på 45-55 dB. Til sammenligning vil et alm. 2 lags termovindue reducere støj med 25-30 dB.
Fordelen ved russervinduet kommer især til udtryk når vinduet er åbent. Her vil et almindeligt vindue blot reducere lyden med omkring 8 dB, mens russervinduet vil reducere lyden med yderligere 8-20 dB. Og da en ændring på 10 dB opleves som en halvering af lyden, så er oplevelsen betragtelig.
Vandret sluse
En lidt anderledes fortolkning af russervinduet, kan fås med en vandret lydsluse, som også består af to vinduer adskilt af et mellemliggende element med en lydsluse, beklædt med lydabsorberende materiale indvendig.
Denne type vinduer kan benyttes sammen med et større vinduesfelt, så vil stå for det primære lysindfald, mens denne del vil kunne stå for ventilationen. De to vinduer skal åbnes diagonalt.
Hvor kan du bruge et russervindue?
Det er muligt at benytte russervinduer og ventilationsvinduer i nybyg og i forbindelse med renoveringer.
For russervinduer, som skal være lyddæmpende, gælder det, at der som regel blot er et enkelt russervindue pr. bolig, mens de øvrige vinduer er almindelige termovinduer. Det er også primært i etagebyggeri i byerne, at disse lyddæmpende russervinduer benyttes, og derfor er salget også via projektsalg.
Det er vigtigt, at vinduesleverandøren bliver inddraget så tidligt som muligt i processen, da valg og placering af vinduet/vinduerne har stor betydning for kravene om lyddæmpning, ventilation, redningsåbning mm.
Hvordan køber du ventilationsvinduet?
Ventilationsvinduet vinder mere og mere frem, og det kan benyttes til både nybyg og renovering. Igen er det ikke nødvendigt, at alle vinduer har den indbyggede ventilationsløsning, og derfor vil man ofte se, at vinduerne er lidt forskellige i rammerne.
I nybyg vil det i nogle tilfælde kunne stå for både ventilation og varme, så du kan spare de dele væk, mens du ved renoveringer skal forvente, at du som minimum stadig skal have en anden form for varmekilde, da huse uden meget isolering ikke vil få tilstrækkelig varme alene fra vinduerne. For at ventilationsvinduet skal få den fulde effekt i den enkelte bolig, er det altid deres egen rådgiver, som laver beregningerne af vinduet. Så du eller din håndværker skal henvende jer direkte til producenten. Det er ikke lige så nemt som at bestille ud fra et katalog i byggemarkedet.
Hvad koster et russervindue?
Russervinduer er dyrere i indkøb. Hvor meget afhænger primært af typen. Et ventilationsvindue koster omkring 3.000 kr. mere end et almindeligt vindue. De større russervinduer, som skal skabe lyddæmpning er 2,5-3 gange dyrere end et almindeligt vindue. Men lyddæmpningen kan være nødvendig, for at boligen lever op til kravene fra miljøstyrelsen.
Du skal dog tage med i beregningerne, at du får tilført varme ganske gratis året rundt, ligesom flere af vinduerne vil kunne gøre det ud for et ventilationsanlæg. Hvor meget du kan spare på varmeregningen og ventilationsanlægget, kommer helt an på boligen hvor du ønsker vinduerne. Så her er det en god idé at bede producenterne eller en rådgiver om at få lavet en beregning.
