Ventilation er særlig vigtig i de rum, hvor der produceres meget fugt. Det er typisk i køkken, badeværelse og soveværelse samt kælder og bryggers, hvor der tørres tøj. Foto. Maria Tuxen Hedegaard
Hvordan opstår dug og kondens?
Dug og kondens opstår, når varm, fugtig luft rammer kolde overflader. Det ses oftest, hvor de største kuldebroer er.
Når varm luft med relativ høj luftfugtighed kommer i kontakt med kolde overflader, fx en rude, nedkøles luften, og den fugt, der er i den varme luft, kondenserer på den kolde overflade. Årsagen er, at kold luft ikke kan indeholde lige så meget fugt som varm luft, og når varm luft med meget fugt bliver kølet ned, afgiver den kolde luft noget af fugten som kondensvand på f.eks. indersiden af ruden.
Dug dannes ofte på ruder langs vinduesrammen, da afstandslisten mellem glaslagene nedkøler rudens kant, som dermed giver en køligere overflade. Desuden ses dug meget tydeligt på ruder, og man lægger derfor mere mærke til det. Der dannes også dug på en kold væg, det er bare ikke nær så synligt. I nogle tilfælde vil områder på vægge med dug være synlige ved, at området er sort. Det skyldes, at der på den fugtige væg kan sætte sig sod og aske fra blandt andet stearinlys, støv og cigaretrøg.
Når mange mennesker er samlet i et opvarmet rum, og/eller det er koldt udenfor, dannes der nemt kondens.
Dug og kondens dannes også udvendigt, når temperaturen i natte- og morgentimerne er meget lav i forhold til dagtimerne. Det ses derfor specielt i april og september. Når dug ses udvendigt på ruder, er det et godt tegn på, at rudens isoleringsevne fungerer, da overfladetemperaturen på denne er lav.
Hvordan opstår der dug på de forskellige typer vinduer?
Der er i dag et meget bredt udvalg af vinduer, og afhængigt af type og opbygning kan der opstå dug på flere måder og i forskelligt omfang.
Vinduer med et lag glas
Der er ikke mange, der i dag har vinduer med kun et lag glas. Men har du det, vil dug hurtigt opstå, fordi et enkelt lag glas hurtigt afkøles af den kolde luft udenfor. Er den indvendige luft varm og har høj luftfugtighed, vil der i nogle tilfælde komme så meget dug på ruden, at den løber ned og lægger sig på trærammen. Problemet opstår typisk, når det er køligt udenfor, og temperaturen er højere inden døre.
Du kan afhjælpe problemet ved at montere et forsatsvindue og sætte tætningslister op. Jo tættere forsatsvinduet slutter til, jo mindre dug kan der dannes. Luften mellem vinduerne isolerer og holder fugten i indeluften væk fra den yderste kolde rude.
Forsatsvinduer og koblede vinduer
På forsatsvinduer og koblede vinduer vil der både kunne opstå dug mellem ruderne og på den inderste rude.
Dug mellem ruderne opstår, hvis tætningslisterne ikke slutter helt til, hvilket gør det muligt for varm, fugtig indeluft at trænge ind mellem glassene og kondensere på indersiden af det yderste lag glas.
Når der opstår dug på forsatsvinduer og koblede vinduers inderside, vil det ofte være manglende ventilation, der er årsagen, og du bør derfor forbedre ventilationen i din bolig.
Dug kan også opstå i forbindelse med kraftig nedbør om sommeren, idet regnen kan nedkøle ruden meget hurtigt.
Der findes principielt tre forskellige type vinduer, der har en isolerende virkning:
a) Almindeligt termovindue/Vindue med 2- eller 3-lags energirude
b) Vindue med koblet ramme
c) Vindue med forsatsramme
Grafik af: Laura Amalie Augustinus
Termovinduer
Dug på indersiden af termovinduer opstår ofte på grund af manglende ventilation. Derudover kan der dannes ekstra meget dug langs rudernes sider, da aluminiumslisterne langs vinduernes kanter danner en kuldebro til det inderste lag glas, der derfor bliver koldere end rumluften. Det vil sige, at den varme indeluft kondenserer på ruderne i en bræmme rundt langs metalkanten, fordi ruden er koldere der.
Der findes termovinduer med en varm kant, hvor afstandslisten mellem de to lag glas er af hård plast. Det minimerer kuldebroen, fordi plast ikke leder varmen lige så godt som aluminium.
Hvis der er dug mellem ruderne, er termoruden punkteret og skal skiftes. Du kan nøjes med at skifte selve termoruden, dvs. glasset, og beholde selve vinduesrammen. Her bør du skifte til energiruder.
Energiruder
Ved energiruder dannes der ofte dug på ydersiden og mest i april og september, specielt om natten, når temperaturen falder. Rudens yderside køles ned om natten, og når temperaturen hurtigt stiger om morgenen, bliver luften hurtigere varmere end ruden, og der opstår dug. Duggen forsvinder om morgenen eller i løbet af formiddagen, når solen varmer ruden op.
Duggen vil være mest massiv på vest- og sydvendte vinduer og sjældnere på østvendte vinduer. Har du et stort tagudhæng på din bolig, vil dugproblemerne være mindre. Det samme gælder, hvis der er overdækning over energivinduerne, fx en overdækket terrasse, en overliggende altan eller andet.
Det kan naturligvis være til stor gene, at du ikke kan se ud, men du bør faktisk glæde dig. Dug på ydersiden af ruden er tegn på dine lavenergiruders effektivitet - hvor godt de holder varmen inde og kulden ude. I og med at energiruder ikke tillader varme at slippe ud, er overfladetemperaturen på rudens yderside lav, og der kan derfor dannes dug på den kolde overflade. Der produceres i dag glastyper, som har en speciel coating på ydersiden af glasset, der modvirker dug udvendigt. Du behøver heller ikke bekymre dig om selve vinduesrammen. Vinduet er konstrueret til at modstå vand og regn, så det kan også godt holde til lidt dug.
Hvorfor opstår der dug på nye vinduer?
Det er helt almindeligt, at du kan få mere dug på ruderne, hvis du udskifter vinduerne. Det er fordi, bygningen er blevet mere tæt og derfor skal udluftes mere.
Hvis der netop er skiftet vinduer, og oplever du mere dug på indersiden af dem end på de gamle, skal du derfor være opmærksom. Måske har dine gamle vinduer været utætte og derfor sørget for mere ventilation i boligen, hvilket de nye tættere vinduer ikke gør, hvorfor der dannes dug på indersiden af vinduet.
Her er det vigtigt, at du lufter ud grundigt mindst tre gange dagligt, medmindre du har et mekanisk ventilationsanlæg, som kan varetage udluftningen. Det vil ofte også være en god idé at lade ventilationsspalterne i vinduerne stå konstant åbne.
Meget dannelse af dug og/eller kondens skal reageres på, da meget fugt kan føre til skimmelsvamp. Dog kan man bekæmpe fugten ved udluftning og hæve temperaturen i rummet. Arkivfoto.
Hvad kan dug medføre?
Skyldes duggen, at der er mange mennesker samlet i et opvarmet rum, og/eller det er koldt udenfor, eller er der tale om dug i natte- og morgentimerne, bør du ikke være nervøs. Har du dug i din bolig på de tidspunkter, er det meget naturligt. Det kan ventileres væk med udluftning.
Er duggen derimod mere omfattende, bør du reagere. Hvis der mere eller mindre konstant er dug på indersiden af vinduerne, eller der er så meget, at det lægger sig som vand på rammen, kan det udvikle sig til råd og svamp. Det kan være et tegn på, at indeluften i din bolig generelt har en for høj relativ luftfugtighed, og at der mangler ventilation.
Det kan dog også være tegn på, at dine vinduer blot er velisolerede. Under alle omstændigheder kan dug på ruden gøre vinduesrammer og sprosser af træ våde, så der dannes skimmelsvamp og i værste fald rådskader, hvilket i sidste ende kan forværre indeklimaet i din bolig.
Meget dug på indersiden af vinduerne bør derfor få dig til at overveje, om der er noget, du kan gøre for at forbedre ventilationen i din bolig.
'Sådan minimerer du kondens og dug på vinduet'
Hvad kan du gøre for at minimere dug?
Du kan reducere mængden af dug på flere måder:
- Nedsæt luftfugtigheden i rummet ved at lufte ud eller ved hjælp af anden ventilation.
- Luft ud med gennemtræk mindst tre gange om dagen i 5-10 minutter.
- Forøg temperaturen indendørs, så den relative fugtighed falder.
- Montér nye koblede vinduer eller forsatsvinduer på de eksisterende vinduer, eller køb helt nye vinduer.
Ventilation
Ventilation er særlig vigtig i de rum, hvor der produceres meget fugt. Det er typisk i køkken, badeværelse og soveværelset samt kælder og bryggers, hvor der tørres tøj.
Mennesker producerer også en del varme og fugt. Det ses især, når mange mennesker er samlet i et rum. I værelser og soverum, hvor vi opholder os mange timer, og hvor luften kan være lidt stillestående, er der brug for ventilation.
En familie på to voksne og to børn danner ca. 8,5 liter væske i døgnet. Omkring halvdelen af den fugttilførsel sker gennem huden og udåndingsluften. Derfor er ventilation meget vigtig.
Udluftning
Medmindre du har et mekanisk ventilationsanlæg, som både fjerner gammel luft og tilfører frisk luft, så anbefales det, at du laver udluftning med gennemtræk minimum tre gange dagligt i 5-10 minutter. Så vil du kunne fjerne den mængde fugt, som stille og roligt ophobes i løbet af dagen. Som en sidegevinst får du generelt et bedre indeklima med mindre fugt, færre partikler og lignende.
Hvis der luftes ud i længere tid end 5-10 minutter, kan overfladerne blive nedkølet. Derved vil den tilbageværende fugtighed alligevel kunne kondenseres. Det ses f.eks. på vægge i soveværelser, hvor man sover med åbne vinduer.
For at få fugt ud er det især vigtigt at lufte ud om morgenen, hvor du har sovet hele natten, og efter madlavning. En udluftning inden du går i seng mindsker især mængden af partikler og giver en god, frisk luft at starte natten med.
Køb af nye vinduer
Meget gamle vinduer kan have den fordel, at de kan være lidt utætte i rammen og derfor bidrager med en god portion ventilation i sig selv.
Denne form for ventilation er dog ikke optimal. Det er langt at foretrække, at du selv kan kontrollere ventilationen og selv har mulighed for at skrue op og ned for den. Det skyldes det store varmetab, der finder sted, når den varme luft siver ud af vinduerne.
Du styrer bedre ventilationen selv ved hjælp af ventilationsriste i ydermuren, ventilationssprækker i toppen eller i siden af vinduet eller en form for elektrisk ventilation.
Har din bolig utætte vinduer, bør du derfor overveje at købe nye vinduer, som er tætte og har en god isoleringsværdi og suppleres med ”kontrolleret” mekanisk ventilation.
Sørger du ikke samtidig for den nødvendige ventilation, vil det kunne medføre, at der efterfølgende opstår dug på vinduerne, som følge af, at din bolig er blevet tættere. Samme fænomen vil kunne opstå, hvis du for nyligt har efterisoleret eller har tilmuret ventilationsriste.
Hvordan kan du fjerne indvendig dug til dagligt?
Har du vinduer, hvor der kommer dug på indersiden af vinduet, er det vigtigt at du tørrer det af dagligt. På den måde mindsker du risikoen for skimmelsvamp samt råd og svamp på karm og rammer. Du kan nemt fjerne den daglige dug med en tør klud eller noget køkkenrulle, efterfulgt af almindelig udluftning.
