Køb af brændeovn eller pejs

Hvorfor vil du have en brændeovn eller pejs?

Der kan være flere forskellige grunde til at anskaffe sig en brændeovn eller pejs. De mest almindelige årsager er, at man:

• Bor i en kold bolig, hvor fyret ikke altid kan følge med behovet for varme.
• Gerne vil spare penge.
• Synes, at levende ild er hyggelig.

Det kan være en god idé at tænke over, hvad der er hovedårsagen til, at du gerne vil have en brændeovn eller pejs. Det kan nemlig gøre det lettere at vælge den rigtige model.

Pris
Brændeovne findes i mange forskellige prislejer. Derfor må du her ligesom med alle andre forbrugsvarer overveje, hvor meget du vil betale for din nye brændeovn eller pejs, og derefter finde den model, der opfylder flest mulige ønsker og krav for det beløb.

Let betjening eller mange reguleringsmuligheder?
Der er stor forskel på, hvordan forskellige modeller af brændeovne virker, hvor lette de er at betjene, og hvor stor mulighed du selv har på regulering af brændeovnen. Vær opmærksom på, at visse brændeovne selv kan justere lufttilførsel, så du derved opnår en bedre udnyttelse af træet og får en bedre forbrænding til gavn for miljøet.

Når du skal købe en brændeovn, er det derfor vigtigt, at du overvejer, hvilken type brændeovnsbruger du er eller tror, du vil blive.

Er du lidt af en brændeovnsekspert, der gerne selv vil styre så meget som muligt og gerne vil have indflydelse på alt omkring din brændeovn?

Eller vil du hellere have en brændeovn, der er let at betjene og næsten selvkørende? Nogle brændeovne kan endda betjenes med en fjernbetjening.

Brændeovnens eller pejsens varmeydelse (effekt) måles normalt i kilowatt (kW). Til normal brug, hvor brændeovnen eller pejsen skal give lidt ekstra varme, men ikke er hovedvarmekilden i bygningen, vil en brændeovn eller pejs med en effekt på 3-5 kW være tilstrækkelig i langt de fleste tilfælde.

Du kan som tommelfingerregel gå ud fra, at der skal cirka 1 kW til at opvarme 20 m2, hvis bygningen er godt isoleret, og der ikke er specielt højt til loftet. I dårligt isolerede bygninger eller bygninger med højt til loftet (mere end 2,5 m) kan 1 kW derimod kun opvarme omkring 10 m2.

Vejledende størrelse i forhold til husets areal:

Nominel Effekt: 2-6 kW

• Opvarmer ca. 30-100 m2

Nominel Effekt 3-7 KW

• Opvarmer ca. 40-140 m2

Nominel Effekt 4-9 kW

• Opvarmer ca. 50-160 m2

Nominel Effekt 6-11 kW

• Opvarmer ca. 70-180 m2

Nominel Effekt 5-15 kW

• Opvarmer ca. 120-210 m2

Krav til placering
Som regel vil brændeovnens eller pejsens placering i huset stille særlige krav dens udformning. Det betyder, at du normalt ikke har frit valg på alle butikkens hylder. For eksempel behøver du naturligvis ikke at kigge på de fritstående brændeovne, hvis det er en indbygget brændeovn, der passer bedst til din bolig.

Krav til skorstenen
Det er vigtigt, at den nye brændeovns varmeydelse (den indfyrede effekt) passer til aftrækket i din skorsten. Hvis aftrækshullet i skorstenen (lysningsarealet, dvs. skorstenens størrelse indvendigt) er forkert, kan det give en dårlig forbrænding og i værste fald risiko for kulilteforgiftning. Generelt skal aftrækshullet (lysningsarealet) være mindst 175 cm² (ca. 14 x 14 cm) for ildsteder til afbrænding af træ (fast brændsel); det sikrer et godt træk i skorstenen, hvilket er så vitalt for en god forbrænding.

Ofte er det en god ide at få lagt en isokern indsats i skorstenen, så der bliver et bedre træk i skorstenen samtidig med, at løbesod reduceres væsentligt.

Hvis du er usikker på, om en bestemt brændeovn eller pejs passer til din skorsten, må du spørge forhandleren om, hvilke krav ovnen eller pejsen stiller til aftrækket (lysningsarealet). Bemærk, at en del nye brændeovne og pejse, fx dem, der er indeklimamærkede og dermed særligt miljøvenlige, kræver en skorsten med et relativt stort aftræk.

I Bygningsreglementets kapitel om "Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger" kan du finde en vejledning i, hvordan man beregner, hvor stor en skorstens lysningsareal skal være for at passe til brændeovnes og pejses indfyrede effekt og det anvendte brændsel. Anvisningen er skrevet til fagfolk.

I BR 18 står der: "Generelt bør lysningsarealet være mindst 50 cm² (80 mm diameter) for oliefyrede fyringsanlæg og mindst 175 cm² (150 mm diameter) for fyringsanlæg til fast brændsel. Det gælder dog ikke automatisk fyrede fyringsanlæg til biobrændsel".

Du skal derfor alligevel drøfte det med skorstensfejeren, fordi det ikke er specifikt nok.

Krav til gulv eller væg

Inden du får brændeovnen leveret, skal du sikre dig, at det gulv, som den skal stå på, er i orden. Nogle brændeovne kræver nemlig et meget stabilt gulv - i nogle tilfælde et støbt gulv. Under alle omstændigheder skal der en plade under, så evt. gløder eller lignende ikke kan antænde gulvet. En glasplade som på billedet ovenfor er netop en sådan beskyttelse.

Der er i Bygningsreglementet krav om, at gulvet under og omkring brændeovnen, er i et ubrændbart materiale. Det kan etableres med enten klinkebelægning, metalplade eller en glasplade. Forhandleren af brændeovne sælger også pladerne.

Hvis brændeovnen eller pejsen skal bygges ind eller hænges op på væggen, er det vigtigt, at du sikrer dig, at murværket kan holde til det. Spørg evt. en fagmand, fx en murer, til råds. Også væggen bag brændeovnen skal være af ubrændbart materiale.

Brændeovne i nye huse

I nybyggede huse, som skal leve op til de nuværende og relativt skrappe krav til energiforbrug og indeklima, kan det være nødvendigt at installere et luftindtræk direkte udefra og ind i brændeovnen eller pejsen. Det skyldes, at nye huse skal være helt tætte, og at den luft, der er til rådighed inde i huset, ofte genbruges i et avanceret ventilationssystem. Der vil derfor ikke ad naturlig vej være luft nok inde i boligen til både optænding og forbrænding i brændeovnen eller pejsen.

Hvordan får du brændeovnen leveret og monteret?

Det er meget almindeligt, at leverandører både leverer og monterer de brændeovne og pejse, de sælger. Vi vil anbefale dig, at du tager imod denne service. Derved opnår du nemlig flere fordele:

• Du ved, at brændeovnen er monteret af fagfolk med erfaring på området, og det betyder, at chancerne for at få en optimal løsning er meget stor.
• Du har et sted at klage over fejl og mangler, hvis noget alligevel går galt med monteringen.

Hvad skal du overveje ved køb af en brugt brændeovn?

Hvis brændeovnen er produceret før 1. januar 2003, skal den enten udskiftes eller skrottes. Er den derimod produceret efter 1. januar 2003, kan den blive stående. Det betyder, at der kommer en del brændeovne på markedet, som ikke opfylder kravene. Du skal således sikre dig, at det ikke er en af dem du køber.

Du kan selvfølgelig være heldig at gøre et godt køb, når du køber en brugt brændeovn, men der er en række problemer knyttet til det at købe brugt, som det er en god idé at overveje på forhånd.

Bortset fra meget gamle brændeovne, må man ikke som en ny, sætte en brugt brændeovn op, hvis ikke de har et certifikat. Dette dokument er ikke til at skaffe på brugte brændeovne.

Købere af brugte brændeovne kan komme til at købe en brændeovn, som skorstensfejeren bagefter ikke vil give sin ibrugtagningstilladelse til.

Når du vil købe en brugt brændeovn, har du et mindre udvalg at vælge imellem. Da brændeovne og pejse skal passe præcis til det sted i boligen, hvor de skal stå, og samtidig skal passe i størrelse med det rum, de skal opvarme, er det sværere at finde en brugt ovn eller pejs, der passer til dit behov.

Og det bliver ikke lettere af, at den også skal være pæn og i god stand. Derfor skal du nok have en pæn portion vedholdenhed og ikke have for travlt, hvis du ønsker at købe brugt.

Du skal også vide, at der på brændeovnsområdet sker en løbende udvikling, som betyder, at nye brændeovne er mere miljøvenlige end ældre. Undersøgelser har vist, at gamle og meget brugte brændeovne og pejse forurener op til 5 gange så meget som nye.

Hvis du meget gerne vil have en ældre brændeovn, kan du dog gøre meget for at undgå forurening ved at følge rådene om god fyring. En skorstensfejer kan hjælpe med at fastslå, om den er lovlig at benytte.

Et par gode råd ved køb af brugt brændeovn:

• Lågen skal slutte tæt - der må ikke være slør i hverken lås eller hængsler. Hvis den ikke er tæt kan du skifte tætningsbåndet.
• De forskellige luftindtag skal virke - de skal kunne skrues helt op og i.
• Brændkammeret skal se pænt ud - der må ikke være flækkede sten.
• Tjek, at der ikke er revner el.lign. nogen steder på brændeovnen.

Kan den gamle skorsten bruges?

Før du installerer en ny brændeovn eller pejs, bør du sikre dig, at den eksisterende skorsten kan anvendes. Du skal sikre dig, at:

• Skorstenen ikke anvendes til andre formål.
• Skorstenen ikke er blændet af oppe ved taget.
• Skorstenen er i god stand.
• Aftrækshullet i skorstenen passer til brændeovnens eller pejsens varmeydelse (den indfyrede effekt).

Tag fat i en skorstensfejer, hvis du er i tvivl.

Skorstenen må ikke anvendes til andre formål. Det er fx meget almindeligt at bruge gamle skorstene til at føre elkabler, vandrør og afløbsledninger i.

Det kan også være, at din emhætte er tilsluttet skorstenen, eller at aftrækket fra dit gasfyr er ført op igennem den gamle skorsten. Hvis skorstenen bruges til et eller flere af disse formål, er det både farligt og ulovligt at tilslutte en brændeovn eller pejs til den.

Du må derimod gerne have flere almindelige (lukkede) brændeovne tilsluttet den samme skorsten, og i nogle tilfælde må du også godt have et oliefyr og en brændeovn tilsluttet den samme skorsten. Forhør dig om hos den lokale skorstensfejer.

Drømmer du om et åbent ildsted, skal du være opmærksom på, at et sådant altid skal have sin egen separate skorsten.

Pas på med brændeovne i lavenergihuse

Brændeovne i lavenergihuse er unødvendige i forhold til at give varme, og kan forurene indeklimaet med småpartikler. Man kan godt installere en brændeovn eller en pejs, men det skal være for hyggens skyld, ikke for varmen, da det ikke er nødvendigt. Under alle omstændigheder er det en forudsætning i sådanne tætte huse, at brændeovn og pejseindsatser forsynes med luft udefra.

Lavenergihuse har normalt gulvvarme, og gulvvarmeanlægget er langsomt til at regulere op og ned, spiller det dårligt sammen med brændeovnsvarme.

Lavenergihuse er også typisk udstyret med et mekanisk ventilationssystem, og det kan give problemer med brændeovnen, da den mekaniske ventilation kan skabe et undertryk i huset, som gør, at skorstenen ikke kan trække røgen ud, eller at brændeovnen ikke kan brænde ordenlig. Forbrændingen bliver simpelthen for lav pga. manglende ilt.

En undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut har vist, at især gamle brændeovne i lavenergihuse meget let kan forårsage moderate til kraftige stigninger af partikler i luften inde i huset. Det sker især, når ovndøren åbnes.

Det kan dog lade sig gøre at have brændeovn i et lavenergihus uden at forurene indeluften væsentligt. Det kræver ifølge Statens Byggeforskningsinstitut en kombination af nye, miljøcertificerede brændeovne, rigtig betjening og fuld forståelse for aftræk og god lufttilførsel.