Foto: Torben Klint.
Brændefyring er en væsentlig kilde til luftforurening i Danmark. I kvarterer med mange brændeovne kan der under bestemte vejrforhold være lige så forurenet med sundhedsskadelige partikler, som der er på en stærkt trafikeret vej i myldretiden.
Forureningen skyldes især, at der bliver fyret forkert og med forkert brænde. Du kan selv gøre meget for at begrænse forureningen. Her er nogle vigtige forhold, som du bør kende, inden tænder op i brændeovnen.
Brug kun rent og tørt brænde i din pejs eller brændeovn. Foto: Lars Mytting
Hvad skal du tænke på, inden du tænder op i brændeovn eller pejs?
Brug kun rent og tørt træ - ikke andet
Rent og tørt, kløvet træ er bedst til fyring i brændeovne og pejse. Brændets fugtighed må højst være 18 procent. Du kan let måle træets fugtindhold med en træfugtmåler. Træfugtmåleren stikker du ind i træet og aflæser indholdet af fugtmængden. Du kan typisk også høre det på lyden, når du slår 2 stykker brænde mod hinanden. Hvis der er lidt 'klang' i træet er det tørt.
Det skal du IKKE fyre med
Vi må på det kraftigste fraråde dig at brænde spånplader eller træ, der er trykimprægneret, limet, malet, lakeret eller på anden måde behandlet.
Du må heller ikke fyre med farvede tryksager, aviser, mælkekartoner, bleer, plastic og lign. Ved forbrændingen af dette kan sundhedsskadelige stoffer i disse materialer blive frigivet til både indeluft og ud igennem skorstenen.
Tidligere måtte du ikke fyre med aviser, men i dag må du ifølge Miljøministeriets luftvejledning gerne krølle et par avissider og bruge dem til at tænde op. Det kan dog ikke anbefales. Tænd i stedet op med små pinde, kviste eller tændbriketter.
Du kan godt fyre med affaldstræ, eller overskudstræ der ikke er behandlet. Du får dog sjældent særlig meget varme ud af det, fordi affaldstræet ofte er fyrretræ og dermed brænder hurtigt af.
Brug brændestykker i en passende størrelse
Det er vigtigt, at brændestykkerne har en tilpas størrelse i forhold til ovnens brændkammer. De må hverken være for store eller for små. Som regel er en længde på 25-35 cm passende.
Hvis du fylder for store stykker brænde i ovnen, er der ikke ilt nok til forbrændingen, og hvis brændestykkerne er for små, bliver temperaturen for lav. Begge dele giver dårlig forbrænding og øget forurening.
Vælg træ-art efter behov
Forskellige brændesorter brænder forskelligt:
- Fyrretræ og gran: Brænde af lette træarter som fyrretræ og gran er godt til de små optændingsstykker.
- Bøg, eg og ask: Brænde af tungere træsorter som bøg, eg og ask brænder i længere tid og er derfor godt, hvis du skal varme huset op en hel dag.
- Birketræ: Brænde af birketræ er smukt og perfekt til en hyggeaften.
Læs brændeovnens brugsanvisning
Der er vigtigt, at du læser brugsanvisningen til din brændeovn grundigt igennem. Brugen af brændeovne varierer nemlig en del fra model til model.Producenten af din brændeovn har en indgående viden om det pågældende produkt og er normalt rigtig god til at lave udførlige anvisninger for, hvordan man bedst bruger og vedligeholder sin ovn.
Det er særligt vigtigt, at lågen i brændeovnen er tilstrækkelig tæt. Der sidder typisk et tætningsbånd af asbestfibre eller et lignende produkt langs kanten. Hvis båndet falder ud eller bliver utæt skal det skiftes og limes fast med en særlig lim, der kan tåle de høje varmegrader. Begge dele kan købes i de fleste byggemarkeder. Husk at tage et stykke bånd med fra ovnen, når du skal købe nyt, da de fås i flere tykkelser.
Video: Sådan tænder du korrekt op i brændeovnen
Hvordan tænder du korrekt op i din brændeovn eller pejs?
For at undgå forurening og for at nedsætte risikoen for skorstensbrand, kulilteforgiftning og røggaseksplosioner skal du sørge for, at forbrændingen af brændet bliver så ren som muligt.
Du får den reneste forbrænding ved hurtigst muligt at skabe en høj temperatur i ovnens brændkammer og ved at sørge for, at der er tilstrækkelig ilt til forbrændingen. Jo mere ilt der er, jo mere fuldstændig bliver forbrændingen af de gasser, der frigives fra brændet og jo mindre forurener brændeovnen.
Få gode råd til at få mere ud af dit brænde.
- Sørg for, at der er træk i skorstenen. Det gør du ved at åbne lågen til brændeovnen, lidt før du tænder op. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at opvarme den nederste del af skorstenen for at få luften til at stige op i skorstenen; det kan gøres ved at tænde op med lidt avispapir eller nogle optændingspinde, som ikke skaber helt så meget aske.
- Byg pålet rigtigt op.De store stykker træ lægges nederst med de lidt større stykker ovenpå for endeligt at afslutte med de små optændingsstykker øverst, så ilden hurtigt får fat.
- Sørg for, at der er tilstrækkelig ilt til forbrændingen ved at åbne lufttilførselsventilen. Det er særlig vigtigt, når du tænder op, så du hurtigt får gang forbrændingen, og så kan du efterfølgende justere ned for lufttilførslen.
- Sørg for, at ilden hurtigt får godt fat ved at bruge tørrede kviste til optændingen og evt. en optændingsbrik. Undlad at bruge et stort stykke træ i starten, da dette ikke vil brænde med det samme. Lette træarter som fyrretræ og gran er gode til at få gang i ilden, så dem kan du benytte til optændingspinde.
- Kom brændet i ovnen lidt ad gangen, og husk at sørge for, at der er rigeligt med luft, hver gang du kommer en ny brændeknude i.
- Skru ned for luftspjældene, når brændet er afblusset, dvs. når er ikke længere er ret mange mørkegule flammer, skal du skrue ned for luftspjældene, så luftmængden nedsættes.
- Luk ikke for lufttilførslen for tidligt, fx for at økonomisere med brændeknuderne, og slet ikke om natten. Hvis brændet ikke bliver brændt ordentligt op, giver det forurening i form af sundhedsskadelige partikler og sod. I værste fald kan der opstå skorstensbrand og røggaseksplosioner.
- Tjek røgen, som kommer op af skorstenen. Hvis røgen er sort og oser kraftigt, indeholder den mange partikler og sod, og du gør derfor noget forkert. Det skyldes ofte, at brændet er for vådt, eller temperaturen i brændkammeret er for lav. Ved korrekt forbrænding ses kun en meget svag eller næsten ingen røg.
- Åben for luftspjældet, hvis glasset på din brændeovn soder til. Det kan skyldes, at forbrændingen ikke er ren nok, og der skal mere ilt til forbrændingen.
Hvordan passer og vedligeholder du din brændeovn eller pejs?
Det er vigtigt, at du passer din brændeovn efter de anvisninger, som følger med ovnen. Som regel vil brugsanvisningen anbefale, at du en-to gange hvert år gør ovnen ren. Ovnen skal være helt kold, inden du går i gang.
Samtidig med rengøringen kan du tjekke, om brændeovnen er i orden:
- Der må ikke være revner i brændeovnens glasrude. Du kan rense ruden med en speciel glasrens, som du kan købe i et pejsecenter. Hvis glasruden er tilsodet, kan det skyldes, at du fyrer forkert, fx med for vådt brænde.
- Pakningerne ved lågen og askeskuffen skal være tætte. Det er af afgørende betydning for forbrændingen. Hvis pakningen er utæt ved lågen, bør du udskifte denne. Se ovenfor hvordan.
- Stenene i brændkammeret skal være hele og i god stand. Hvis de er revnet, bør du udskifte stenene.
- Tjek røgleder/røgvenderpladen øverst i brændeovnen, hvis en sådan findes i din ovn. Denne plade må ikke have revner. Den er meget udsat for varme og har normalt en kortere levetid end resten af brændeovnens indmad. Den skal skiftes, når den revner. Røglederen kan købes hos en brændeovnsproducent eller leverandører.
- Smør evt. hængsler og andre bevægelige dele med kobberfedt (benyttes typisk ved bilers bremsekalibre), som kan tåle varmen.
- Mal brændeovnens jernsider, hvis de trænger til maling. Brug en speciel maling til brændeovne, som tåler den høje temperatur. Du kan få malingen hos din pejseleverandør.
- Spørg din skorstensfejer til råds, hvis du er i tvivl om nogle af de ovenstående punkter.
Hvordan undgår du skorstensbrand?
Skorstensbrande opstår ofte om efteråret, når man begynder at fyre igen efter sommeren.
Brandene opstår næsten altid, fordi løbesod, der sidder i skorstenen, antændes. Den bedste måde at forhindre skorstensbrand på er derfor at undgå, at skorstenen soder til. Det kan du undgå ved at følge rådene om, hvordan du bedst fyrer, som er beskrevet tidligere i denne artikel.
Dårligt træk i skorstenen
Dårligt træk i skorstenen skyldes, at temperaturforskellen mellem ude og inde ikke er så stor. Det kan i særlige tilfælde også skyldes, at en fugl har bygget rede i skorstenspiben. Når trækket ikke er godt, føres røgen fra brændeovnen langsommere væk, og soden har dermed tendens til at sætte sig i skorstenen.
Kondens på indersiden af skorstenen
Når efteråret og kulden melder sig, bruges brændeovn eller pejs igen. Hvis skorstenen ikke er godt isoleret, hvilket mange gamle murede skorstene ikke er, kan der dannes kondens (fugt) på indersiden af skorstenen, når der fyres.
Kondens og løbesod er ikke udbredt i stålskorstene. Foto: Morten Thun Fynsgade
Kondens opstår der, hvor varm luft møder kolde flader, fx når den varme røg fra brændeovnen møder de kolde dele af skorstenen, især i den øvre og ofte uisolerede skorstenspibe. Kondens kan få soden til at gå i opløsning og udvikle sig til løbesod, som kan trænge ud igennem skorstenens overflade som et sort udtræk der ligner tjære og kan være næsten umulig at fjerne.
Kondens og løbesod er ikke særlig udbredt i stålskorstene, da de er godt isoleret. Skorstensbrande er derfor sjældne i stålskorstene.
Tilkald skorstensfejeren ved mistanke Der kan opstå små skorstensbrande, som du måske aldrig opdager, fordi de går i sig selv. Men hvis du opdager eller har mistanke om, at der har været skorstensbrand, er det vigtigt at få tilkaldt en skorstensfejer, som kan vurdere skadens omfang.
Af hensyn til forsikringen kan det være en god idé at dokumentere beviser på en skorstensbrand grundigt, fx med fotos. Efter et stykke tid kan det være svært at se, at der har været brand i skorstenen, og så kan det blive svært at få forsikringsselskabet til at dække omkostningerne til en renovering af skorstenen eller omkringliggende materialer og inventar.
Generelt vil skorstensfejerens fejning af skorstenen være tilstrækkeligt til at undgå skorstensbrand.
5 hurtige råd om at forebygge skorstensbrand
Brug kun tørt og rent træ
Tænd op fra toppen
Sørg for rigelig luft
Røgen skal næsten være usynlig
Hold en høj temperatur i brændeovnen, pejsen og lign.
Hvordan undgår du en røggaseksplosion?
Røggaseksplosioner er heldigvis ikke særlig almindelige i brændeovne, men det sker desværre indimellem.
Årsagen er næsten altid, at der er fyret forkert. Røggaseksplosioner kan fx finde sted, hvis vådt brænde får lov at ligge og ulme uden at brænde rigtigt.
Derved kan der dannes gasser, som pludselig antændes og eksploderer. Se rådene tidligere i artiklen om, hvordan du fyrer fornuftigt.
Det lyder voldsomt, at gas kan eksplodere i ovnen, men ofte er det ikke så slemt. I nogle tilfælde er det kun brændeovnens askeskuffe eller skorstenens renselem, som bliver skudt ud i rummet. Kun i få tilfælde udvikler det sig til en egentlig brand.
Hvad laver skorstensfejeren, og kan du gøre det selv?
Skorstensfejning er ikke gør det selv-arbejde. Det er lovpligtigt, at skorstensfejeren jævnligt at tilser og renser din skorsten. Normalt betaler du skorstensfejeren samtidig med ejendomsskatten.
Skorstensfejerens arbejde går i store træk ud på at rense din skorsten for sod (fejning).
Herudover skal skorstensfejeren syne og godkende nyinstallerede eller renoverede ildsteder og skorstene. Skorstensfejeren laver også kontrol eller kontrolmålinger af oliefyr, brændefyr og lign.
Normalt får du besøg af den lokale skorstensfejer cirka én gang om året, men hvis skorstensfejeren vurderer, at det er nødvendigt, kan vedkommende komme oftere. Det kan fx være nødvendigt, hvis du bruger brændeovnen meget, fyrer forkert eller har flere brændeovne tilsluttet samme skorsten.
Hvordan slipper du af med asken?
Du må ikke strø asken fra brændeovnen i haven, da den kan indeholde tungmetaller, alt efter hvad du har fyret med. Tungmetaller forurener naturen og er sundhedsskadelige for mennesker og dyr.
I stedet skal du samle asken i en pose, eventuelt 2 uden på hinanden. Gløder i asken kan være ret sejlivede, så det er godt at lukke asken forsvarligt inde. Skorstensfejeren afleverer normalt også sodrester og andet fra fejningen i en forsvarligt lukket pose. Det gode ved at lægge resterne i skraldespanden, er at de så bliver brændt sammen med andet affald.
