Hvad må du bruge kælderen til?
Det kan være praktisk at have en kælder under huset, da den giver mange gode kvadratmeter til fx opbevaring, vaskerum og værksted. Nogle boligejere anvender også kælderen til ophold og overnatning, hvilket ikke altid en god idé, da det både kan være usundt og ulovligt.
Hvis du vil bruge din kælder til opmagasinering, vaskerum eller fyrrum, gælder meget få love og regler. Vil du derimod gerne tage kælderen i brug til beboelse, ser det straks anderledes ud.
Normalt er en kælder ikke godkendt til beboelse. Det betyder, at du ikke må bruge den til soveværelse, opholdsstue, kontor eller køkken, og du må selvfølgelig heller ikke leje den ud til andre, der skal bruge den til ophold eller overnatning.
Årsagerne er blandt andet, at fugtniveauet er relativt højt i de fleste kældre, og at kælderen derfor ikke betragtes som et sundt sted at opholde sig i længere tid. Desuden kan der være problemer i forhold til muligheden for at kunne blive reddet ud, hvis det brænder, da mange kældre ikke har ordentlige redningsåbninger.
Derudover er luftskiftet i kældre ofte mindre end det er påkrævet for beboelse, hvilket betyder at luftkvaliteten som oftest ikke er god nok. På længere sigt kan ophold i kælderen også have mere alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, da niveauet af den radioaktive gasart radon oftest er højest i kælderen, da gassen siver op fra undergrunden. Radon kan i værste fald forårsage lungekræft.
Hvis du er i tvivl om, hvilken status din kælder har, kan du kigge på husets BBR-meddelelse.
Her kan du blandt andet se, hvor mange kvadratmeter bolig og kælder der er registreret. Hvis kælderen ikke er godkendt til beboelse, fremgår kælderens størrelse separat på BBR-meddelelsen, og den tæller dermed ikke med i boligarealet.
Du kan også gå ind på boligejer.dk og finde oplysninger om din kælder.
Hvis loftet i din kælder ligger mere end 1,25 meter over terræn, tæller kælderen med i bygningens bruttoareal på BBR-meddelelsen. Det betyder dog ikke, at kælderen automatisk er godkendt til beboelse.
Kan din kælder blive godkendt til beboelse?
Hvis kælderen opfylder en række krav, kan det godt lade sig gøre. Du skal dog være opmærksom på, at ejendomsværdiskatten også vil stige, når boligen får flere kvadratmeter godkendt til beboelse.
De vigtigste krav til at få godkendt kælderen til beboelse er ifølge bygningsreglementet:
- Gulvet skal ligge over det omgivende terræn mod mindst én af kældervæggene. Altså skal mindst en af kældervæggene svare til en almindelig husfacade i forhold til det omgivende terræn.
- Der skal være mindst 2,30 m fra gulv til loft.
- Der skal være mindst ét vindue til det fri i hvert kælderrum.
- Der skal være en redningsåbning direkte til det fri. Det kan fx være et vindue, en dør eller en lem. Åbningens højde plus bredde skal mindst være 1,5 m, og højden fra gulvet til underkanten af åbningen må ikke være over 1,2 m. Desuden skal det være let at åbne redningsåbningen.
- Indeklimaet i rummet skal være sundt og sikkert.
- Kælderen, som rummet ligger i, må ikke være kold og fugtig.
I de fleste kældre vil disse krav ikke være opfyldt, og da kommunerne normalt følger bygningsreglementets krav nøje, vil de som regel ikke give tilladelse til at indrette beboelse i kælderen. Der er også flere og flere kommuner, der som udgangspunkt ikke godkender kældre til beboelse.
Sådan søger du om at få godkendt kælderen til beboelse
Det er din kommunes tekniske forvaltning, der skal godkende, at din kælder må bruges til beboelse. Det er dem, du skal sende din ansøgning til. Det er en god idé at kontakte kommunen på forhånd for at høre præcist, hvilke krav de stiller i forhold til, hvad ansøgningen skal indeholde af dokumentation.
Det samlede boligareal må ikke blive for stort
En forudsætning for, at kommunen kan godkende din kælder til beboelse, er desuden, at det samlede boligareal ikke kommer til at overstige den tilladte bebyggelsesprocent. Den del af kælderen, hvor loftet ligger over 1,25 meter over terræn, kan være en udvidelse af husets bruttoetageareal (det areal, der er godkendt til beboelse).
Eksempel: Hvis en boligejer har en grund på 1.000 kvadratmeter med et hus på 240 kvadratmeter (uden kælder), og den gældende bebyggelsesprocent er på 30 procent, betyder det, at der kun må være 300 kvadratmeter godkendt boligareal på grunden. Da huset i forvejen er 240 kvadratmeter, er der altså plads til yderligere 60 kvadratmeter boligareal inden for grænsen - medmindre boligejeren kan få dispensation.
Hvornår skal du søge tilladelse til ombygning af kælderen?
Når du bor i et enfamiliehus, må du i princippet bygge om og istandsætte din kælder, som du vil. Du kan altså lave ændringer i rum og konstruktioner – også bærende konstruktioner, i materialer og overflader uden at søge om tilladelse hos kommunen.
Du skal dog søge om godkendelse, hvis du har planer om at ombygge din kælder, så den kan bruges til beboelse.
Du skal også søge om godkendelse hos kommunen, hvis du vil opføre et badeværelse (vådrum) i kælderen. Det skyldes, at anvendelsen af rummet i væsentlig grad ændres. Det gælder også, hvis der laves ændringer i kloakforhold og afløb i forbindelse med ombygning af et eksisterende badeværelse i kælderen.
Hvis du har en kælder med almindelig kælderstatus, dvs. som ikke er godkendt til beboelse, er der masser af fine muligheder for at udnytte pladsen i kælderen på anden vis. Du kan fx indrette opbevaringsrum, hobbyrum, bordtennisrum, vinkælder eller værksted uden at skulle have kommunen ind over dit projekt.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ombygning kræver godkendelse, er det en god idé for en sikkerheds skyld at spørge den tekniske forvaltning i din kommune til råds. Her kan du få generel vejledning og svar på, hvilke tiltag der kræver ansøgning og godkendelse.
Hvilke andre regler skal du overholde, når du bygger om i kælderen?
Hvis du bor i et hus med 2 etager og kælder, skal du være opmærksom på brandreglerne, når du bygger din kælder om eller istandsætter den.
Brandreglerne stiller krav om, at de nye materialer i konstruktioner, du bruger i kælderen, i stort omfang skal kunne holde stand mod en brand i mindst 60 minutter (brandkrav REI-60). Hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder i dit tilfælde, så kontakt din kommune.