Flagstænger og flagregler

Traditionen med at flage, når der er fødselsdage, mærkedage, dåb og konfirmationer er med til at sikre, at flagstangen stadig er fast inventar i mange villahaver rundt om i Danmark.

Der er ingen egentlig lovgivning om privates brug at det rektangulære flag, der kaldes et stutflag, men der findes retningslinjer, som du bør overholde.

Der findes dog forskrifter, der bl.a. går på, hvilke type flag du må bruge. Fx må private må ikke anvende splitflag. De statslige myndigheder er underlagt en række andre forskrifter om flagning.

Hvad siger flagreglerne om, hvilke flag du må flage med?

I Danmark flager vi normalt med det danske nationalflag Dannebrog. Dannebrog menes at være det ældste flag i verden. Sagnet fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstog i Estland den 15. juni 1219. Den 15. juni kaldes derfor for Valdemarsdag og er en af de officielle flagdage i Danmark.

Regler for flagning med andre landes flag

Ud over Dannebrog må du også flage med de andre nordiske flag, dvs. det svenske, norske, finske, færøske, islandske og grønlandske flag. Du må også flage med EU-flaget og FN-flaget.

Fra sommeren 2023 er det blevet tilladt at flage med flag fra andres lande, hvor det tidligere ikke har været tilladt.

Du må også gerne hejse sørøverflag eller et flag fra et firma i din have, da det ikke krænker Dannebrog eller Danmarks suverænitet.

Der må kun være et flag på hver flagstang.

Flagets størrelse

Når du køber et nyt flag, bør du naturligvis vælge et, der passer til flagstangens højde. Tommelfingerreglen er, at flagets højde skal være en femtedel af flagstangens højde. Hvis du har en flagstang på 10 meter, bør flagets højde altså være to meter.

På skråtstillede flagstænger er tommelfingerreglen, at flagets højde skal være en tredjedel af flagstangens højde.

Krav til et flags farve og størrelse

Dannebrog skal have en klar rød og hvid farve. Men i modsætning til andre lande har Danmark ingen regler om, at flaget skal have én korrekt farve. I en forordning fra 1748 om koffardiskibets flag står der blot, at Dannebrog skal være rødt, men ikke noget om, hvilken nuance af rød det skal være. Oftest anvendes farven pantone 185.

Ifølge forordningen fra 1748 skal forholdet mellem de farvede felter i Dannebrog være 3:1:4,5 (3 for det korte røde felt, 1 for den hvide stribe og 4,5 for det lange røde felt).

Splitflag

Splitflaget ender i to spidse snipper omtrent som en svalehale. Det må kun anvendes af kongehuset, staten, offentlige myndigheder og militæret. Desuden må lystfartøjer bruge et særlige splitflag, kaldet et yachflag.

Vimpler

Når flagstangen står tom, kan du hejse en vimpel - et langt, spidst, trekantet flag. Den korrekte længde for en dannebrogsvimpel er det halve af flagstangens højde. Har du en 10 meter høj flagstang, bør vimplens længde være fem meter.

Du kan også vælge det, der hedder en dannebrogsstander, som er kortere og bredere end en vimpel.

Hvilke flagregler gælder i Danmark?

Der findes ikke nogen egentlig flaglov i Danmark. Flagning i private haver er i princippet op til den enkelte ejer. Men der findes alligevel en række hævdvundne regler for, hvordan du bør gøre, når du flager. 

Her er nogle af de vigtigste:

• Flaget hejses ved solopgang, dog tidligst kl. 8 og hales ned ved solnedgang. Flaget kan hales ned tidligere, hvis der er behov for det.
• Flagning efter mørkets frembrud siges at være flagning for Fanden.
• Der bør vises respekt for flaget, når det hejses. Flaget hejses stramt og i et roligt tempo helt til tops, mens de, der står i nærheden, vender front med flaget.
• Flaget må aldrig røre jorden.

Der er ingen fast regel for, hvordan du skal lægge Dannebrog sammen.

Som privat må du flage, så tit du vil, og du har ikke pligt til flage på de officielle flagdage.

Officielle flagdage i Danmark

De officielle, danske flagdage bliver fastsat af kongehuset og Justitsministeriet. Privat kan du flage, så ofte du har lyst, og du behøver ikke flage på de officielle flagdage.

Officielle flagdage i anledning af helligdage og nationale mærkedage:

• Nytårsdag den 1. januar
• Langfredag (halv stang indtil solnedgang)
• Påskedag (flag på hel stang hele dagen)
• Danmarks besættelse 1940 den 9. april (på halv stang indtil kl. 12 og derefter på hel stang)
• Danmarks befrielse 1945 den 5. maj
• Kristi himmelfartsdag
• Pinsedag
• Grundlovsdag den 5. juni
• Valdemarsdag og Genforeningsdag den 15. juni
• Grønlands nationaldag d. 21. juni - der flages med det grønlandske flag Erfalasorput
• Færøernes nationale festdag d. 29. juli - der flages med det færøske flag Merkið
• Danmarks udsendte 5. september
• Juledag den 25. december.

Officielle flagdage i anledning af fødselsdage i kongehuset:

• 5. februar: Dronning Marys fødselsdag
• 6. februar: Prinsesse Maries fødselsdag
• 16. april: Dronning Margrethes fødselsdag
• 29. april: Prinsesse Benediktes fødselsdag
• 26. maj: Kong Frederiks fødselsdag
• 7. juni: Prins Joachims fødselsdag
• 15. oktober: Kronprins Christians fødselsdag.

Fødselsdage for prinser og prinsesser i det danske kongehus bliver først til officielle flagdage, når de bliver myndige. 

Hvornår må du flage på halv?

At flage på halv er et udtryk for sorg og bruges bl.a. ved dødsfald, begravelser og bisættelser.

Der flages også på halv stang hele langfredag og indtil kl. 12 på besættelsesdagen den 9. april (derefter på hel stang resten af dagen).

Der gælder følgende regler for at flage på halv:

• Flaget hejses først helt til tops og hales derefter ned til en højde, så underkanten af flaget er ud for midten af flagstangen. Når flaget hales ned, hejses flaget først til tops og hales derefter helt ned.
• Der kan flages på halv på dagen for dødsfaldet. Ved begravelser og bisættelser hejses flaget på halv stang, og når bisættelsen er overstået, hejses flaget på hel stang til solnedgang.

Hvordan bortskaffer du et flag?

Du bør ikke flage med et Dannebrog, der er blevet afbleget, laset eller snavset. Ifølge skik og brug er det heller ikke passende at vaske flaget.

Når flaget bliver for slidt eller snavset, bør du altså bortskaffe det, og også det bør ske med passende andagt og respekt for flaget. Faktisk er det mest korrekte at brænde flaget, men det bør dog ikke ske offentligt.

Hvis det ikke er muligt at brænde flaget diskret, kan du lægge det pænt sammen og aflevere det på genbrugsstationen.

Flagstang af træ

En flagstang af træ er typisk lavet af grantræ. Gran er velegnet til flagstænger, da stammerne vokser høje og lige. Grantræet bliver fældet, afgrenet, afbarket og tørret, hvorefter stammen høvles og overfladebehandles med olier og evt. males til sidst.

En flagstang af træ kan holde i mange år, men har den ulempe, at den kræver løbende vedligeholdelse. Malingen skaller af, fordi flagstangen er udsat for vind, regn og sol. Det kan give revner og medføre, at overfladen bliver ru. Hvis flagstangen er ru og beskidt, kan det ødelægge flaget.

Når du skal vedligeholde flagstangen, kan du lægge den ned. En træflagstang er oftest støttet af en betonstøtte, som er funderet et godt stykke ned i jorden. Selve flagstangen er monteret på betonstøtten med to eller flere bolte. For at lægge flagstangen ned, skal du løsne boltene og lade en bolt være tilbage. Så kan du langsomt sænke flagstangen, så den kommer ned at ligge på jorden. Herefter skal den slibes og males.

Det er nødvendigt at være et par stykker om arbejdet, så der er nogen til at tage imod flagstangen, når den sænkes. Ligeledes skal I være flere til at rejse den igen, når den er blevet malet.

Flagstang af glasfiber

En flagstang af glasfiber har måske ikke den samme charme som en flagstang af træ - til gengæld er den stort set vedligeholdelsesfri. Den kan med tiden blive snavset og trænge til rengøring, men den skal aldrig slibes og males. Flagstænger af glasfiber kan være fastholdt med en betonstøtte, en egetræsstøtte eller blot med et vippebeslag i bunden af flagstangen.

Hvor høj skal flagstangen være?

Der er ingen fast regel for, hvor høj en flagstang skal være, men sørg for at vælge en højde, der passer til huset, grunden og omgivelserne. Flagstangen bør rage et godt stykke op over husets tag samt det meste af beplantningen på grunden, så flaget er synligt fra vejen. Halvanden til to meter højere end husets tagryg er en passende højde.

I de fleste parcelhushaver passer en flagstang på 7, 8 eller 10 meter godt, mens huse på større grunde sagtens kan have en flagstang på op til 12 meter.

Der er ingen regler for, hvor på grunden du skal placere din flagstang, medmindre der er fastsat krav i lokalplanen for området. Af almindelig høflighed bør du dog holde den fem meter inden for skel.

Det en god idé at placere flagstangen, så der er plads til, at du kan lægge den ned, når den skal slibes og males eller rengøres.

Flagstangens og knoppens farve

Det er god flagskik at lade sin flagstang være enten hvidmalet eller stå i naturtræ. Knoppen på flagstangen, som enten kan være af træ eller glasfiber, er normalt hvid eller rød. Men den må godt have andre farver. Den kan fx være gylden.

Flagstangens fod

De fleste flagstænger bliver fastgjort på en fod eller støtte, som graves ned i jorden med et eventuelt fundament. Støtten kan være af beton eller træ. Flagstænger af glasfiber kan også fås med en usynlig indvendig fod, fx et spyd eller en pæl, som flagstangen sættes ned over, eller blot et vippebeslag, hvor den nedre del er gravet godt ned i jorden.

Hvad koster en flagstang og et flag?

Prisen på en flagstang afhænger af størrelsen. De billigste modeller på tre meter inkl. fod koster ca. 1.000 kr., mens de dyreste modeller på 12-13 meter koster op imod 3.000-5.000 kr.

Hertil skal regnes en udgift til sokkel/fod, som koster omkring 700-800 kr., og evt. montering som koster 1.500-2.000 kr.

Et flag, som passer til en flagstang på 8 meter, koster ca. 200-300 kr., og en vimpel ca. 110-300 kr.

Bemærk, at alle priser er ca. priser fra 2023 inkl. moms.