Det er svært helt at undgå nabostøj, når man bor tæt sammen i etagebyggeri eller rækkehuse. Foto: Colourbox.
Mange, der bor i etageboliger, tofamilie- og rækkehuse, oplever problemer med støj fra naboerne.
Problemerne skyldes i mange tilfælde ikke, at naboerne støjer urimeligt meget, men at vægge og etageadskillelser ikke er tilstrækkeligt lydisolerede. Gennem mange år er antallet af støjkilder i boligen vokset, samtidig med at vores forventninger til lydmæssig komfort nok er steget.
Grafik: Pernille Munk Bandholst
Problemerne er størst i ældre ejendomme. Omkring 500.000 etageejendomme er opført før 1961, hvor der for første gang blev stillet krav til lydisolering. Det svarer til, at kun 5 procent af alle etageejendomme lever op til de krav, der er i dag, hvis de ikke er har fået bedre lydisolering i forbindelse med en renovering.
I totalrenoverede, ældre ejendomme kommer man sjældent støjen til livs, for der er ikke et krav om, at lydisoleringen føres op til moderne standard ved renovering – blot, at den ikke forringes i forhold til de eksisterende forhold.
Selv i helt moderne byggerier, der lever op til bygningsreglementets minimumsstandarder for lydisolering, døjer mange med støjproblemer.
Hvordan er du selv en god nabo, der ikke støjer for meget?
Du kan selv være med til at nedbringe støjniveauet i din ejendom og undgå at genere dine naboer ved at følge disse enkle råd i det daglige:
- Skru lydstyrken på musikanlæg og tv ned på et rimeligt niveau, især sent om aftenen.
- Undgå at bruge vaskemaskine, tørretumbler og støvsuger sent om aftenen og om natten.
- Undlad at lave større gør det selv-arbejder, der involverer elværktøj og hamren meget tidligt om morgenen og sent om aftenen.
- Gå ikke i fodtøj med hårde såler og høje hæle i boligen. Brug i stedet fodtøj med bløde såler, som ikke skaber trinstøj.
- Placér ikke bashøjtalere lige op ad væggen til naboerne.
- Tænk over, hvor du placerer støjende udstyr som motionsapparater, vaskemaskiner og klaverer, så svingninger i gulvet bliver minimeret.
- Har du hund, bør du sikre dig, at kløerne er klippede – eller have gulvtæpper på. Hundeklør kan larme en del.
Hvordan breder støjen sig?
Lyd kan trænge igennem væggen fra naboer, gennem gulvet fra underboer og gennem loftet fra overboer. Faktisk er trinstøj det største problem. I de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe støjen fra almindelige lyde som fodtrin, installationer, tale og musik, mens det er svært at beskytte sig mod høje baslyde, børn og fester.
Støj breder sig ikke alene gennem selve etagedækket og vægge, men også gennem installationer som ventilationskanaler, kabler og rør, der går igennem flere lejligheder, lodret eller vandret. Installationerne kan i sig selv transmittere lyd, og ofte vil der være huller eller åbninger omkring dem, som ikke er tætnet ordentligt.
Selv den mindste åbning, hul eller sprække giver lyden mulighed for at komme ind. I praksis kan det være svært at fastslå, hvor støjen kommer ind, og det vil derfor være en god idé at få eksempelvis en bygningsingeniør til at gennemgå problemet og komme med forslag til løsninger. Kan der komme luft igennem, kan der også komme lyd.
Støjkilder i boligen
Generende støj kan komme mange steder fra. Nogle støjkilder er forholdsvis nemme at gøre noget ved, mens andre kan være både kostbare at gennemføre og nogle gange næsten umulige. Klik på de enkelte punkter i grafikken for at læse mere.
Må vi vise dig en interaktiv grafik?
Her plejer at ligge en interaktiv grafik. Vi kan desværre ikke vise dig elementet, på grund af dine cookie-indstillinger.
Grafik: Pernille Munk Bandholst
Hvad kan du gøre, hvis din nabo støjer?
Støj fra naboer er et meget følsomt emne, for vi skaber jo alle støj, når vi bevæger os rundt i boligen og foretager almindelige gøremål, og der skal jo også være plads til børns leg og til at holde selskaber og fester.
Hvis du vedvarende føler dig generet af naboers støj, er det altid en god idé at få en snak om det først. Mange er slet ikke klar over, at en given aktivitet kan høres hos naboerne.
Ni råd til beboere i etageejendomme
1. Tag uformel kontakt med din nye nabo
2. Tal med din nabo, hvis du er generet af støj
3. Søg viden om bygningens lydisolering
4. Afprøv praktiske løsninger
5. Rådfør dig, inden du klager skriftligt
6. Prøv at forstå din nabos klager
7. Få hjælp af en neutral tredjepart
8. Investér i bedre lydisolering af lejligheden
9. Før eventuelt en logbog over støjen. Det kan gavne naboen at vide, hvad der generer mest hvornår.
Kilde: Nabostoj.dk
I nogle ejendomme er der en husorden for brug af maskiner osv., som skal følges. Hvis der ikke er en husorden, kan ejerforeningen udarbejde et sæt regler, som skal følges af alle beboere.
Er du generet af nabostøj, og hjælper en snak med naboen ikke, har du mulighed for at klage:
- Bor du i en privat udlejningsbolig kan du klage til din udlejer, som hernæst kan stille krav til din nabo om at udvise god opførsel. Reagerer naboen ikke på din klage og udlejers krav, kan udlejer opsige din nabos lejemål.
- Bor du i alment boligbyggeri har du mulighed for at kontakte kommunens beboerklagenævn, som kan hjælpe med afgøre tvister mellem dig og din nabo. Det koster 145-150 kroner (2020) at føre en sag.
- Bor du i ejerbolig, kan du kontakte din grundejerforening og bede om hjælp.
Der er ingen entydige love eller regler for, hvornår naboen støjer for meget.
I praksis hører akutte støjgener ind under ordensbekendtgørelsen. Her er det politiet, man skal klage til, hvis en venlig henstilling ikke virker. Det gælder bl.a. høj musik, støjende adfærd og hundegøen, der forstyrrer den offentlige orden.
Hvordan kan du dæmpe støjen igennem væggen fra naboen?
Støj trænger gennem selv små åbninger og sprækker, så det første, der kan gøres, er at tætne eventuelle utætheder omkring rørgennemføringer osv. Tætningen kan dog suppleres med yderligere tiltag for at sikre, at lyddæmpningen bliver mere effektiv.
En effektiv og forholdsvis enkel måde at lydtætne en væg ind til naboen på er en såkaldt forsatsvæg, som er en ny væg, der bygges uden på den gamle.
Etabler en forsatsvæg med isolering for at dæmpe støjen ind til naboen. Illustration: SBi
En forsatsvæg opbygges typisk med to lag gipsplader på et skelet af stålprofiler, som holdes fri af den eksisterende væg, men slutter helt tæt til de omgivende vægge, gulv og loft. Væggene er mere effektive, hvis de udstyres med en gummimembran - polyethen – på de flader, der støder op mod gulv og loft. Samlingerne mellem gipspladerne skal være forskudte i de to lag. Derudover bør samlingerne fuges.
Alle samlinger skal fuges for at sikre tætheden. I hulrummet mod den eksisterende væg anbringes isoleringsmateriale således, at cirka 3/4 af hulrummet er fyldt op. Isoleringen må ikke trykkes sammen, og der bør være mindst 10 cm mellem den gamle og forsiden af den nye væg.
Jo større afstand mellem den gamle væg og forsatsvæggen, desto bedre lydisolering, omend den øgede forbedring er meget lille ved mere end 15 cm. En forsatsvæg kan i bedste fald næsten halvere støjen.
Problemet med en forsatsvæg er dog, at den optager plads og i nogle tilfælde kræver flytning af installationer. I ældre ejendomme med stuk i loftet kan det være svært at etablere en forsatsvæg på en pæn måde.
En nødløsning kan være at montere en tyndere forsatsvæg direkte på den eksisterende, men den vil være mindre effektiv, og det forudsætter, at den eksisterende væg er tung, dvs. enten af beton eller murværk.
Hvordan kan du dæmpe støjen igennem loftet fra overboen?
En konstruktion, som minder meget om en forsatsvæg, bruges også, hvis man vil isolere loftet mod støj fra overboen, fx trinlyd.
Loftet opbygges med gipsplader på stålprofiler, og for at være effektivt skal det spænde frit fra væg til væg og slutte helt tæt til rummets omgivende vægge, men ikke være forbundet med det eksisterende loft. Også her lægges isolering ind, og afstanden mellem det gamle og det nye loft skal helst være omkring 10 cm for at være effektivt.
Tværsnit af lydisolerende, forsænket loft. Illustration: SBi
For at loftet kan bære sig selv uden at bøje for meget nedad, skal de bærende profiler være rigtigt dimensioneret til opgaven. Til meget store rum kan man benytte et såkaldt nedstroppet loft, hvor de bærende dele er elastisk ophængt i det eksisterende loft. Et korrekt udført forsænket loft kan i bedste fald næsten halvere støjen fra overboerne og omvendt dæmpe støj fra din lejlighed hos overboen. Hvis støjen fortrinsvis sker via væggene, er et lyddæmpende forsænket loft ikke helt så effektivt.
Et lydisolerende forsænket loft tager noget af højden i rummet, og her skal du være opmærksom på bygningsreglementets krav om mindstehøjde i beboelsesrum på 230 cm i rækkehuse og villalejligheder og 250 cm gældende for etageejendomme. Underloftet vil skjule eventuel stuk i det gamle loft, og i nogle tilfælde vil det være svært at lave en pæn tilslutning til højtsiddende vinduer.
Hvordan kan du dæmpe støjen igennem gulvet fra underboen?
Hvis du er generet af støj fra underboen, er det mest effektive at lave et lyddæmpende loft hos ham. Kan det ikke lade sig gøre, er der forskellige muligheder for at lydisolere gulvet i din lejlighed.
Tværsnit af et lydisolerende lag etableret på det eksisterende gulv. Illustration: SBi
Lydisolerende blændgulv
Et lydisolerende lag kan bygges oven på det eksisterende gulv. Nederst lægges 3-5 cm lyddæmpende, trædefast isoleringsmateriale, fx mineraluld, med et eller flere lag tunge, stive plader, enten gulvspånplader eller gulvgipsplader. Øverst lægges en afsluttende gulvbelægning, fx et lamineret trægulv.
Gulvet må ikke være gjort fast til det gamle gulv med søm eller skruer, og det må heller ikke røre væggene. Der skal i stedet laves en tæt, elastisk fuge i mellemrummet.
Et lydisolerende gulvlag og gulvbelægning kan i bedste fald halvere støjen fra underboen. Men det trækker fra loftshøjden og kan give problemer med eksisterende døre og installationer.
Ændring af etageadskillelsen
En bedre, men meget mere omfattende og kostbar løsning i ejendomme med etageadskillelser af træ, er at fjerne det eksisterende gulv og bygge hele etageadskillelsen om. En sådan løsning kan være realistisk i forbindelse med større renoveringer, og det vil være muligt at minimere tabet af loftshøjde i rummet.
Hvordan kan du dæmpe støjen fra opgangen?
I din lejlighed er det bedste bud på at dæmpe støj fra opgangen normalt en solid og lyddæmpende hoveddør, som slutter helt tæt til væggen. Meget af støjen fra opgangen skyldes dårlige lydforhold i selve trapperummet, som forstærker lyden, og her kan sættes ind med lydabsorberende plader på trappens undersider, reposernes lofter eller på væggene.
Lyddæmpende gulvbelægning er også en mulighed, men her skal tages hensyn til det store slid, rengøring m.m.
Hvilke love og regler skal du være opmærksom på i forbindelse med støjdæmpning?
I etageejendomme og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel skal du i mange tilfælde søge kommunen om tilladelse til at etablere lyddæmpende gulve, lofter og vægge.
I rækkehuse kan du lave den slags indvendige ændringer uden at skulle søge kommunen om tilladelse.
I begge tilfælde skal du dog som ejer overholde de forskellige krav til konstruktioner og materialer i bygningsreglementet, herunder brandkrav.
Hvad kan du gøre ved støj fra værtshuse og restauranter m.m. i din ejendom?
Ikke så få beboere i byejendomme oplever støjgener fra værtshuse, restauranter el.lign. i ejendommen. Det er kommunens miljøkontrol, som fastsætter grænserne for, hvor meget sådanne virksomheder må støje, og hvilke tiltag i form af lydisolering, støjdæmpning osv., der skal foretages, fx at døre og vinduer skal holdes lukkede.
Du kan klage til miljøkontrollen, der så vil komme og kontrollere forholdene. Hvis de ikke findes i orden, kan der udstedes påbud om, at de bringes i orden inden for et vist tidsrum. Miljøkontrollen kan foranledige, at musikanlæg plomberes, så de højst kan spille på et bestemt lydniveau.
