Bladlus æder blade og knopper. De findes som regel i store, klistrede klumper på planternes friske topskud, især først på sommeren. Foto: Lynne Dymond
Der lever mange forskellige dyr i de danske haver. Nogle er skadedyr, fordi de æder havens planter eller på anden måde er generende. Andre er nyttedyr, fordi de lever af havens skadedyr og dermed hjælper med bekæmpelsen af dem.
Man kan ikke altid entydigt at sige, om et dyr er nyttigt eller skadeligt. Fugle er fx skadedyr, når de æder frugt og bær i haven, mens de er nyttedyr, når de fodrer deres unger med af larver og andre skadelige insekter.
Hvorfor bliver planterne i haven angrebet af skadedyr?
Der er sjældent de store problemer med skadedyr i haver, hvor nyttedyr trives. Havens planter kan blive slemt ramt af skadedyr, hvis der af en eller anden grund ikke er så mange af skadedyrenes fjender i haven.
Nyttedyrene foretrækker haver, hvor der er mange forskellige planter, og hvor visne blade og plantedele giver dem gode levesteder og mulighed for overvintring.
Skadedyr foretrækker derimod haver, hvor der er store mængder af lige netop den slags plante, de hver især lever af. Derfor er din have mere udsat for skadedyr, hvis du har mange af den samme type plante, som fx i køkkenhaven.
I nyanlagte haver kan der gå lidt tid, før der kommer en god balance mellem skadedyr og nyttedyr. Det kan betyde, at der er mange skadedyr de første par år, indtil den naturlige balance bliver etableret. Sprøjtning kan paradoksalt nok forværre problemet med skadedyr, fordi giften også slår nyttedyrene ihjel.
En plante, der skranter lidt, bliver lettere angrebet af skadedyr, så det gælder om at holde planterne sunde og sørge for, at de ikke tørrer ud. Skadedyrene går nemlig især efter stressede planter, der fx mangler vand eller har fået for meget gødning. Planterne kan også mistrives, fordi de vokser på et sted, som ikke rigtig passer dem.
I det tidlige forår bør du fx sørge for, at dine planter får det vand, de har brug for – kommer planterne godt fra start tidligt på sæsonen, vil de være mere modstandsdygtige sommeren over.
Hvilke skadedyr er almindelige i haven?
Nogle af de mest almindelige skadedyr i danske haver er:
- Biller - fx gåsebiller, hindbærbiller, liljebiller og æblesnudebiller. Gåsebillen ødelægger græsplænen ved at æde rødderne, mens hindbærbiller, liljebiller og æblesnudebiller, som navnene antyder, kaster sig over hindbær, liljer og æbler. Ikke alle biller er skadedyr. Løbebiller er rovdyr, der æder flere skadelige insekter.
- Bladlus - æder blade og knopper. De findes som regel i store, klistrede klumper på planternes friske topskud især først på sommeren.
- Larver - mange forskellige insekter får larver, som er skadedyr i haven, fx gulerodsflue, kålsommerfugle, stankelben, blommevikler og frostmåler. Larverne er flittige gæster i køkkenhaven og frugthaven, hvor de gnaver huller i frugt, kålplanter og andre afgrøder.
- Mider - nogle mider, fx spindemider er skadedyr, som lever af at suge saft fra planternes celler. Andre mider er nyttige rovdyr, som bruges til biologisk bekæmpelse af skadedyr i drivhuset.
- Snegle - æder både blomster, blade og køkkenhavens planter. Især dræbersnegle (iberiske skovsnegle) og den plettede voldsnegl kan forårsage store skader i haven.
- Muldvarpe og mosegrise - ødelægger græsplænen ved at lave huller og muldvarpeskud. Mosegrise gnaver desuden i planternes rødder.
- Fugle - er skadedyr, når de tager vores bær og frugter, men er nyttedyr, når de fodrer deres unger med larver og andre skadelige insekter.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Hvilke metoder findes der til at bekæmpe skadedyr?
Der findes overordnet set tre forskellige metoder til at bekæmpe skadedyr i haven:
- Manuel bekæmpelse
- Biologisk bekæmpelse
- Kemisk bekæmpelse
Metoderne kan sagtens kombineres.
Manuel bekæmpelse
Manuel bekæmpelse er når du fysisk fjerner skadedyrene fra planterne. Hvis der er tale om snegle eller større insekter som fx kållarver og biller, kan du samle dem ind og slå dem ihjel ved at mase dem eller klippe dem over.
Dræbersnegle hører til nogle af havens ubudne gæster, da de æder både blomster, blade og køkkenhavens planter. Arkivfoto.
Er der mange skadedyr på en plante, fx bladlus, kan det hjælpe at spule planten med en hård vandstråle, så skadedyrene skylles af planten. Du kan også klemme bladlusene mellem to fingre. Uanset om du spuler eller klemmer bladlusene, så gør det skånsomt, så du ikke ødelægger planten.
Du kan også fange skadedyrene i fælder, fx limfælder til flyvende insekter eller myrelokkedåser. Feromonfælder kan bruges til at lokke haninsekter hen til fælderne. Feromon er et hormon fra huninsekter, som de bruger til at tiltrække hannerne.
En anden mulighed er at beskytte planterne ved at dække dem med net, fiberdug, glasklokker el.lign. Kålplanter kan fx beskyttes ved at lægge et stykke pap eller tæppe rundt om den unge plantes stængel. Derved forhindres kålfluen i at lægge sine æg i jorden. Limplader kan bruges til at lave barrierer, der forhindrer krybende insekter i at kravle op i fx frugttræer eller krukker.
Et fugleskræmsel er også en form for manuel bekæmpelse, som kan bruges i køkken- eller frugthaven. Fuglene vænner sig desværre hurtigt til det klassiske fugleskræmsel, som er lavet af et kosteskaft med overfrakke og hat på. Det er bedre at sætte noget op, der glimter og bevæger sig i vinden, fx stanniol.
Biologisk bekæmpelse
Biologisk bekæmpelse eller forebyggelse er, når du benytter dig af skadedyrenes naturlige fjender til at bekæmpe dem med.
Det kan du bl.a. gøre ved at indrette haven, så den tiltrækker de ønskede nyttedyr. Når der er en god økologisk balance mellem skadedyr og nyttedyr i haven, bliver skadedyrene sjældent det store problem. Du skal derfor ikke stræbe efter at udrydde alle skadedyrene i din have - for hvis der ikke er nogen skadedyr, har nyttedyrene ikke noget at leve af.
Det er også muligt at købe forskellige nyttedyr, fx mider, nematoder og snyltehvepse, som du kan bruge til biologisk bekæmpelse af bestemte skadedyr. De fungerer bedst i drivhuset, men der findes også en række produkter, der kan bekæmpe specifikke arter, som har slået sig ned andre steder i haven – eksempelvis i hække og frugttræer. På nyttedyr.dk kan du læse mere om mulighederne.
Kemisk bekæmpelse
Brug af sprøjtemidler eller andre gifte til at slå skadedyrene ihjel er kemisk bekæmpelse. Det er både let og effektivt at sprøjte mod skadedyr, men metoden har en del ulemper.
Sprøjtemidlerne kan være skadelige både for dyr og mennesker samt forurene grundvandet. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at du begrænser brugen af dem mest muligt i din private have.
En anden ulempe er, at sprøjtemidlerne også slår en del nyttedyr ihjel. Når du sprøjter med gift, risikerer du derfor at gøre din have mere sårbar overfor skadedyr – særligt fordi skadedyrene ofte er meget hurtigere til at formere sig end nyttedyrene.
Hvis du alligevel vurderer, at det er nødvendigt at bruge et sprøjtemiddel mod skadedyr, bør du bruge midlet med omtanke, så du ikke forurener unødigt. Følg vejledningen nøje og undgå at overdosere. Det er en god idé blot at behandle de angrebne planter lokalt i stedet for at sprøjte et større område.
Insektsæbe eller en opløsning af brun sæbe i vand er et relativt uskadeligt kemisk middel, som er effektivt mod nogle skadedyr i haven, som fx bladlus.
Hvordan forebygger og bekæmper du de forskellige skadedyr?
Metoden til at forebygge og bekæmpe skadedyr afhænger af, hvilke skadedyr der er tale om. Derfor er du nødt til først at finde ud af, hvad det er for en slags skadedyr, planten er angrebet af.
Du kan enten slå op i opslagsbøger, som viser billeder af de forskellige skadedyr. Du kan også gå ind på nyttedyr.dk eller havenyt.dk, hvor du kan se billeder af de forskellige skadedyr.
Her får du nogle tips til, hvordan du kan forebygge og bekæmpe de mest almindelige skadedyr i haven.
Biller
Biller bekæmpes bedst ved at indsamle dem og slå dem ihjel.
Der findes forskellige biologiske bekæmpelsesmidler mod forskellige arter af biller, men ikke alle. Er dit drivhus angrebet af øresnudebiller, kan de fx bekæmpes med rovnematoder, som vandes ud over de angrebne planter.
Men er hindbærbuskene derimod angrebet af hindbærbiller, er der ikke andet for en at indsamle eller indfange billerne i blomstringssæsonen.
Du kan forebygge angreb af biller ved at give rovinsekter og insektædende pattedyr og fugle gode forhold i haven. Og du kan gøre det mindre attraktivt for gåsebiller at lægge æg i din græsplæne ved at forbedre jorden med kompost, så den bedre holder på fugten.
Det er især tørstige planter, der angribes af bladlus. Arkivfoto.
Bladlus
Der findes flere hundrede forskellige arter af bladlus, men de bekæmpes nogenlunde på samme vis.
Du kan enten fjerne og knuse bladlusene med fingrene eller knipse til planten, så bladlusene falder ned. Du kan også bruge en kraftig vandstråle til at skylle bladlusene af.
Bladlus kan også bekæmpes med insektsæbe, som sprøjtes på planterne. Insektsæbe findes godkendt til økologisk dyrkning.
Bladlus angriber især tørstige planter, så forebyg angreb ved at sørge for at vande i tørre perioder. Sørg også for gode betingelser for de dyr, der lever af bladlus, fx mariehøns, svirrefluer og snyltehvepse.
Endelig er det muligt at købe biologiske bekæmpelsesmidler. Mens guldøjelarver egner sig, hvor der er små høje koncentrationer af bladlus, er bladlusgalmyg og snyltehvepse effektive i drivhuset, og anthocoris-næbtægen tager bøgebladlus.
Larver
Du kan bekæmpe larver ved at indsamle dem fra planterne. I frugttræer, bærbuske og i drivhuset kan du også hænge limplader op, så de voksne insekter bliver indfanget. Feromonfælder kan bruges til at lokke haninsekterne hen til limfælderne.
Musvitter og blåmejser fodrer deres unger med larver, så gør du det attraktivt for dem at bosætte sig i din have, vil de kunne hjælpe dig med bekæmpelsen. Sæt fuglekasser op og sørg for, at de har gode forhold – fx at de har adgang til vand.
I køkkenhaven kan du forebygge angreb af larver ved at lade grøntsagerne skifte plads i bedene hvert år (sædskifte). Med jorddække og insektnet eller fiberdug kan du forhindre, at insekterne lægger deres æg i nærheden af dine grøntsager.
Spindemider
Du kan bekæmpe spindemider ved at fjerne de værst angrebne blade og sprøjte undersiden af bladene med insektsæbe. I drivhuset kan du bruge spinderovmider som biologisk bekæmpelse.
Spindemiderne trives bedst, når det er varmt og tørt. Derfor kan du forebygge angreb i drivhuset ved at vande og lufte ud. Spindemider på frugttræer forebygges ved at skabe gode forhold for deres naturlige fjender, bl.a. rovmider, edderkopper, ørentvister og mariehøns.
Snegle
Især den iberiske skovsnegl, også kendt som dræbersneglen, er til gene i mange haver.
Kan du ikke leve side om side med muldvarpe, bekæmpes de mest humant ved hjælp af fælder, som slår dem ihjel øjeblikkeligt. Arkivfoto.
Du kan forebygge snegle ved at sætte sneglehegn rundt om hele haven eller dele af den, fx køkkenhaven.
Høns eller moskusænder ynder også at æde snegle, men de kræver en del plads.
Har sneglene først invaderet din have, bør du indsamle og aflive dem, hvis du vil dem til livs. Det er også muligt at bekæmpe dræbersnegle biologisk ved hjælp af nematoder.
Sørg gerne for at skabe gode leve- og opholdssteder for sneglenes naturlige fjender, som fx pindsvin, skrubtudser, løbebiller og fugle – bl.a. solsorte og stære. Hvis du lader noget af haven stå urørt hen, vil det kunne tiltrække pindsvin, mens en havedam kan være bosted for skrubtudser.
Muldvarpe og mosegrise
Muldvarpe og mosegrise kan fanges i særlige muldvarpefælder, som du graver ned i muldvarpens eller mosegrisens friskgravede gange.
Hvis problemet er stort, er det muligt at hyre et skadedyrsfirma til opgaven. De bekæmper dyrene ved at sprøjte en giftig gas ned i gangene. Den er så giftig, at den ikke må bruges inden for 10 meter fra bygninger, hvor der bor mennesker eller dyr. Bekæmpelsen må kun foretages af personer, der har gennemgået et særligt kursus.
Bemærk, at muldvarpen kan være svær at slippe af med. Ud over at dens gangsystem kan være op til 200 meter langt, vil der med stor sandsynlighed flytte en ny muldvarp ind i det efterladte gangsystem.
Man kan argumentere for, at muldvarpen slet ikke er et skadedyr, da den giver luft til jorden og forsyner jordens organismer med ilt, når den graver, hvormed den rent faktisk gør nytte.
