Altanen her har glasværn af sikkerhedsglas. Foto: Udlånt af Crosinox.dk
Hvad er personsikkerhedsglas?
Personsikkerhedsglas har enten en større styrke end almindeligt glas og går i mange små, uskarpe stykker, hvis det smadres, eller også holdes glasset sammen af en folie, selvom det går i stykker. Dermed undgår du, at glasskårene bliver spredt.
Personsikkerhedsglas kaldes ofte blot sikkerhedsglas. Det må dog ikke forveksles med sikringsglas, som bruges til at undgå diverse former for kriminalitet, fx hærværk, indbrud, skud eller eksplosion.
Sikkerhedsglas forebygger personskader på fire måder:
- Læsioner kan forekomme, hvor en person kolliderer med en glasflade, uden at glasset går i stykker.
- Skæreskader kan forekomme, hvor en person kolliderer med en glasflade og skærer sig på brudstykker, hvis glasset går i stykker.
- Nedstyrtning af personer kan forekomme, hvis glasset ikke har tilstrækkelig styrke til at optage last fra personer, der læner sig op ad glasset, kolliderer med glasset eller står på glasset.
- Nedfald af glas kan forekomme ved brud i glas, for eksempel i tage, lofter og ovenlysvinduer, som falder ned og derved skader personer, der færdes eller opholder sig under glasset.
Hvilke typer personsikkerhedsglas findes der?
Der findes overordnet tre typer personsikkerhedsglas:
- Hærdet glas, som granulerer og går i små, ikke skarpe stykker, hvis glasset smadres.
- Lamineret glas, som holdes sammen, selvom glasset smadres.
- En kombination af de to typer, hvor to eller flere hærdede glas lamineres sammen.
Hærdet glas
Glas hærdes ved først at blive opvarmet til 600-650 grader, så det bliver mindre stift. Derefter bliver glasset "chokafkølet". Den hurtige afkøling betyder, at der opstår spændinger i glasset, som gør det stærkt og tåler mere end ”almindeligt” glas.
Hærdet glas går i små, ikke skarpe stykker, hvis glasset smadres. Foto: Jesper Ray
Lamineret glas holdes sammen af en folie, hvis glasset forsøges smadret som her. Foto udlånt af: Glarmester Sønderbye
Det er vigtigt, at glasset skæres ud i den rigtige størrelse, og at en eventuel anden bearbejdning udføres inden hærdningen, da glasset ellers vil gå i stykker, når det forsøges bearbejdet.
Hærdet glas går i virkelig mange små stykker, hvis det smadres, men stykkerne er ikke særlig skarpe.
Hærdet glas går i stykker, hvis man slår på det med en spids genstand, fx som de hammere, der er ved ruderne i busser og toge.
Styrken af hærdet glas er 3-5 gange større end almindeligt glas i samme tykkelse.
Lamineret glas
Lamineret glas består af mindst to lag glas, der er "klæbet" sammen med en folie i midten. Det kaldes folielaminering.
”Sandwichen” bestående af glas og folie opvarmes under tryk, så eventuel luft presses ud, og materialerne smelter sammen. Folien kan være klar, som glasset, eller mat, hvis du ønsker en sandblæst, matteret effekt.
Man kan lægge flere lag glas sammen, hvis man ønsker, at der skal være større styrke i glasset
Lamineringen gør, at hele glasset er mere sejt. Går glasset i stykker, holdes det hele sammen af folien og glasstykkerne hænger fast i folien.
Sikkerhedsglas som er lamineret, skal kunne optage belastningen fra personer før under og efter brud og må derfor ikke kunne falde ud af rammer, holdere og indfatninger.
Hærdet og lamineret glas
Glas kan også være både hærdet og lamineret og dermed have egenskaber fra begge typer personsikkerhedsglas. Det sker ved, at mindst to hærdede glas lamineres sammen. På den måde skabes et endnu stærkere glas, hvor skårene bliver ved med at hænge sammen, selvom glasset bliver smadret.
Denne type personsikkerhedsglas bruges typisk, hvis der er tale om værn eller rækværker i glas, hvor der fx ved montage med klembeslag og bolte skal sikres, at glasset ikke revner ved montagestederne, hvor der kan opstå store spændinger.
Lamineret glas kan med forskellige folier og tykkelser på glasset også være sikringsglas, der kan modstå fx skud, brand, eksplosioner, indbrud mv.
Hvilke krav er der til glas i boliger?
I de fleste tilfælde er almindeligt glas tilstrækkeligt i almindelige boliger, men der er undtagelser, hvor du skal anvende sikkerhedsglas.
Døre, vinduer og indgangspartier
I boliger kan yderdøre og sidepartier, vinduer og vinduespartier helt til gulv eller med lav brystning udføres af almindeligt glas, med mindre der foreligger særlige forhold, eksempelvis ved niveauspring mellem gulvniveauet og terræn (ved indskudte etager, 1. sal etc). Her kan glasset enten være afskærmet eller markeret og udført af sikkerhedsglas.
Ovenlysvinduer kan udføres med almindeligt glas. Men hvis vinduerne er placeret et sted, hvor der kan falde noget ned på glasset, så de går i stykker, eller der på anden måde er risiko for, at personer kan komme til skade, bør de være udført i sikkerhedsglas. Ligeledes skal ovenlysvinduerne være udført i sikkerhedsglas, hvis der er krav om værnfunktion.
Tage af glas
I udestuer, orangerier og overdækninger af glas, bør der anvendes sikkerhedsglas. Vinduer som er placeret så højt at ophold under dem er muligt, bør ligeledes være udført med sikkerhedsglas.
Drivhuse ved enfamiliehuse og sommerhuse kan udføres med almindeligt glas, men det anbefales at vurdere personsikkerheden, hvor der foreligger særlige forhold, eksempelvis ved risiko for nedfaldne grene.
Værn og indvendigt glas
Glasskærme i baderum bør altid være udført som sikkerhedsglas.
Glas i værn ved trapper, altaner, hævede opholdsarealer (tagterrasser) m.v. skal udføres som lamineret sikkerhedsglas. Hvis der kommer et brud i glasset, og man ’kun’ benytter hærdet glas vil glasset granulere og dermed ikke være fastholdt og fungere som værn.
Glas som anvendes som gulv, trappetrin og lignende skal altid være sikkerhedsglas.
Der skal altid bruges lamineret glas til værn og rækværker, hvis der er fare for at falde mere end en halv meter ned, hvis glasset går i stykker. Foto: Jesper Ray
Hvilke regler findes der for brug af personsikkerhedsglas?
I 2018 kom vejledningen ”Bygningsreglementets vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger” sammen med bygningsreglementet.
Vejledningen forklarer, hvordan kravene til personsikkerhed skal forstås, og hvor der skal anvendes sikkerhedsglas. Der skal fx altid bruges fastholdt lamineret glas til rækværker, hvis der er fare for, at man falder mere end 2-3 trin ned, hvis glasset går i stykker. Et almindeligt trin fastsættes her til 18 cm – dvs. at hvis man falder 2-3 trin ned svarer det til mellem 36-54 cm.
Du kan også læse, hvilken type glas der skal anvendes forskellige steder. I et glastag skal der opsættes fastholdt lamineret glas inderst, men der kan anvendes almindeligt glas eller hærdet glas yderst. Det hærdede glas mindsker risikoen for, at det øverste lag glas smadres, og det laminerede glas forhindrer glasskår i at falde ned indvendigt, hvis taget går i stykker.
Der findes en række standarder fra Dansk Standard, som er baseret på fælles europæiske standarder og regulerer brugen af personsikkerhedsglas. De bruges fx af bygningsejere, håndværkere og rådgivere – og bliver anvendt både til nybyggeri, og hvis der skal nyt glas i en allerede eksisterende bygning.
Du kan se en oversigt over mærkningerne hos glasfakta.dk.
Mærkning er indtil videre frivillig for lamineret glas, mens andre typer af bygningsglas skal være mærket. Du kan se på glasset, hvilken type mærkning det har.
Bruseafskærmning i sikkerhedsglas. Fotograf: Torben Klint
Hvordan ser personsikkerhedsglas ud?
Så længe glasset er helt, kan du ikke se forskel på et almindeligt glas og et personsikkerhedsglas. Den behandling, som forvandler glasset til sikkerhedsglas, er således ikke synlig.
Et værn som dette, der er monteret med klembeslag, er ofte en kombination af hærdet og lamineret glas. Foto: Torben Klint
Hvor anvendes personsikkerhedsglas?
Personsikkerhedsglas anvendes typisk steder, hvor der er fare for, at nogen kommer til skade, hvis glasset går i stykker - enten fordi de skærer sig på glasset, eller fordi glasset bruges som afskærmning mod at falde ned.
Det kan sidde i glasdøre, glaspartier ved siden af glasdøre, fritstående glasvægge, glastage eller i værn som gelændere og rækværker.
Det bruges også som afskærmning omkring brusekabiner, til indervægge af glas, fx i køkken eller bad, og til glasgulve.
Hvilke former for belastninger kan glas holde til?
Almindeligt glas er stærkt, men fordi glassets overflade har et stort antal mikroskopiske sprækker, går det alligevel nemt i stykker ved større belastninger eller skarpe, spidse slag.
Det betyder også, at almindeligt glas bedre kan holde til belastninger, der er jævnt fordelt over en større del af glassets overflade, end til en belastning, der rammer et meget lille sted. Fx går en rude nemmere i stykker af at blive ramt af en lille sten end af en bold, som rammer en større overflade.
Glassets tykkelse betyder også noget for, hvor nemt det går i stykker. Jo tykkere glasset er, jo sværere er det at slå i stykker. Enkeltlagsglas går derved nemmere i stykker end termoglas.
Personsikkerhedsglas er behandlet, så det bedre modstår belastninger. Fx er lamineret glas sejt og derfor svært at trænge igennem, og hærdet glas kan klare store, tunge belastninger, som fx et menneske, der falder på hovedet ind i det, eller et hårdt spark.
