Hvad er ophavsret?
Ophavsret er eneretten til at råde over et værk, man har skabt eller udviklet. Ophavsret dækker retten til, hvordan og hvornår værket må bruges, hvorledes det må fremstilles og videregives i flere eksemplarer, og hvordan det må offentliggøres - både i oprindelig og ændret form. Præcis hvordan værker er beskyttet, er beskrevet i Ophavsretsloven.
En arkitektskitse som denne er beskyttet af ophavsretsloven. En arkitekt har desuden eneretten til at opføre et hus på baggrund af tegningerne. Ill. Lars Frimer Andersen
Hvilke personers arbejde kan være beskyttet af Ophavsretsloven?
Ophavsretsloven dækker mange forskellige typer værker. Det kan være litterære (både skøn- og faglitterære) og kunstneriske værker, musik-, film-, foto- og sceneværker samt billedkunst, brugskunst og bygningskunst.
En arkitekts arbejde, fra den første idé og skitse, over hovedprojekt og detaljetegninger til det færdigbyggede hus, er derfor omfattet af Ophavsretsloven.
Arkitekten har ligeledes eneretten til at opføre et hus på baggrund af de tegninger, han eller hun har tegnet.
LÆS OGSÅ: Arkitektens ansvar
Hvornår er arkitektarbejde beskyttet af Ophavsretsloven?
For at ophavsretsloven gælder for bygningsværker skal der være tale om et selvstændigt skabende værk af kunstnerisk tilsnit, der indeholder originale elementer af en sådan kvalitet, at værket kan betegnes som bygningskunst. Ill. Thomas Hjort
Der er i princippet ingen begrænsninger for, hvem der kan skabe en arkitektonisk idé. Det behøver ikke at være en uddannet arkitekt, der er ophavsmanden, det kan også være en privatperson, der har skabt den arkitektoniske idé og dermed har rettigheden til den.
For at en idé kan være beskyttet af Ophavsretsloven, er der krav om, at værket - hvad enten det er en arkitektonisk idé, en skitse, tegning eller et bygningsværk/hus - skal indeholde en vis arkitektonisk kvalitet og originalitet. Det vil sige, at du ikke blot kan sætte et par tilfældige krydser på et papir, som du derefter hævder ophavsret på, eller kræve ophavsret på ideer, som allerede er almenkendte i faget.
Der er i Ophavsretsloven ikke noget krav om, hvor stort eller småt værket skal være, eller om der skal være tale om en nyhed eller opfindelse (som Patentloven kræver).
Det kan gælde lige fra en byggeteknisk eller arkitektonisk detalje med et personligt særpræg, som man kan sige indeholder en væsentlig originalitet, til en tilbygning, et helt nybygget hus eller et meget stort byggeri.
For at et bygningsværk kan opnå ophavsret, skal det opfylde følgende:
- Det skal være et selvstændigt skabende værk af kunstnerisk tilsnit.
- Det skal indeholde originale elementer af en sådan kvalitet, at værket kan betegnes som et værk af bygningskunst.
LÆS OGSÅ: Generelt om parcelhusets arkitektur
Hvor meget må et hus ligne et andet, uden at det krænker Ophavsretsloven?
Det kan være meget svært at give et endegyldigt svar på, hvor meget et hus må ligne et andet - for det er jo til enhver tid lovligt at lade sig inspirere. Så hvornår der er tale om inspiration eller om plagiat (efterligning), afgøres fra sag til sag, hvor ligheden vil blive bedømt.
Der vil ikke blive set så meget på, hvor mange punkter på husene, der er ens, men derimod givet en helhedsvurdering af, om der er tale om en bevidst efterligning af originalen.
Det er typisk ophavsmanden til det oprindelige værk, der rejser sagen, og som skal bevise, at der er tale om en efterligning af originalen. Sagen vil så blive fremlagt for en sagkyndig, uvildig instans som fx Akademisk Arkitektforenings Retsudvalg eller Akademirådet, som vil vurdere sagen og træffe en afgørelse.
LÆS OGSÅ: God og gratis byggerådgivning på nettet
Hvilken ret har arkitektens kunde til tegningerne?
I ABR 18 - Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed beskrives forholdet mellem arkitekten og bygherren/boligejeren i forhold til Ophavsretsloven (kapitel E Immaterielle rettigheder.
Der står, at selvom arkitekten overdrager idé og tegninger til bygherren, overdrages ophavsretten ikke, og den tilkommer derfor stadig den arkitekt, som har skabt ideen.
Bygherren har ret til at bruge arkitektens tegninger, men arkitekten har fortsat ophavsretten til ideen og materialet. Desuden skal arkitektens navn angives ved offentlige gengivelser af de udarbejdede materialer.
Må en arkitekt overtage og ændre på en anden arkitekts tegninger?
Det er tilladt at ændre på et arkitekttegnet hus af tekniske eller praktiske grunde. Dog ikke hvis huset er erklæret bevaringsværdigt eller fredet. Foto: Torben Klint
Du må som boligejer gerne købe og betale for et skitseforslag fra en arkitekt og derefter arbejde videre med en anden arkitekt. Inden du indleder et samarbejde med en ny arkitekt, skal du naturligvis sørge for at have afregnet med den forrige.
LÆS OGSÅ: Skitseforslag
Må en husejer forandre et arkitekttegnet hus?
Ifølge Ophavsretsloven må ejeren af et arkitekttegnet hus gerne ændre på det uden arkitektens/ophavsmandens samtykke, hvis huset ændres af tekniske grunde eller af hensyn til dets praktiske anvendelighed.
Det gælder dog ikke, hvis huset er blevet erklæret bevaringsværdigt eller fredet. Er huset bevaringsværdigt, skal du kontakte kommunen, inden du ændrer på husets udvendige udseende.
En fredning omfatter både husets ydre og interiør, og i de tilfælde skal du kontakte Kulturarvsstyrelsen, som administrerer fredede huse.
LÆS OGSÅ: Fredede bygninger
Kan arkitektarbejde være beskyttet mod kopiering og efterligning på andre måder?
Den væsentligste beskyttelse af arkitektoniske ideer er Ophavsretsloven. Men arkitektarbejde kan også være beskyttet af de øvrige eneretslove: Patentloven og Designloven.
Patentloven
For at være beskyttet af Patentloven skal der være tale om en nyhed eller en opfindelse, som der kan søges patent på. Det kan fx være låsesystemer, termostatventiler, lukke- og åbnemekanismer på tagvinduer, osv.
Designloven
Designloven omfatter udseende eller form. Vinduers og døres udseende er typisk omfattet af Designloven. I Designloven er det derfor ikke ideen, der beskyttes, men formen.
LÆS OGSÅ: Bevaringsværdige bygninger
