Trætjærebehandlet tag på ældre kirke. Der er eksempler på Norske kirker hvor taget, som er blevet trætjære behandlet har holdt i op mod 1000 år. Foto: Starupwood.dk
Hvad er trætjære?
Trætjære er velegnet som overfladebehandling og imprægnering af alle udvendige træflader. Den lægger sig oven på træet som en hinde, der beskytter træet mod, at vand og solens uv-stråler trænger ind i det. Trætjære kan være tilsat midler mod råd, svampe og insekter.
Trætjære kan bruges på f.eks. bræddebeklædning på væg og tag, spåntage, vindskeder, bjælkeender, flunker (siderne på en kvist), plankeværker m.m. Desuden er trætjære velegnet til alt, der kommer i kontakt med havvand, f.eks. træskibe, bolværk, tovværk og fiskegarn.
Tidligere blev trætjære fremstillet ved milebrænding af træ eller rødder, typisk fra bøg, eg og ask. Milebrænding er en oldnordisk form for brænding i en grube i jorden, der er foret med bark og tørv. Træet stables og dækkes med tørv, så der næsten ikke kommer luft til træet, og når bålet tændes, brænder det ved meget lav temperatur. Dermed brænder harpiks og harpiksolie ikke, men kan tappes fra et afløb i bunden af milen. I den lyse harpiks er der en del sodpartikler, som giver tjæren sin sorte farve, heraf navnet trætjære.
I dag fremstilles trætjære ved brænding i en ovn.
Siden middelalderen og frem til midten af 1800-tallet var trætjære stort set det eneste produkt til overfladebehandling af udvendigt træværk på bygninger. Linoliemaling blev også brugt, men mest på døre og vinduer og af og til på bindingsværk, især i købstæderne. Til det "grovere" træværk - bræddegavle, porte, døre og lemme - var trætjære almindeligt brugt, og på kirker, klokketårne og møller med spåntage og spån- eller bræddebeklædninger var trætjæren den mest almindelige overfladebehandling.
I Danmark fik trætjære en renæssance i 1980-90'erne i erkendelse af moderne materialers uheldige egenskaber ved restaurering og vedligeholdelse af ældre bygninger. Det har i de sidste 10-15 år skabt et stigende marked, og salget af trætjære og antallet af forhandlere er steget.
Hvordan påføres trætjære?
Trætjære påføres ved maling eller påstrygning, som det også hedder. Trætjære er tung at male med, men du kan gøre den lidt tyndere og dermed lettere at påføre ved at blande rå eller kogt linolie i den.
Skal den behandlede overflade have en let blank overflade, f.eks. på porte og døre, kan der blandes linoliefernis i trætjæren. Fernissen vil samtidig virke som bindemiddel, så trætjæren sidder bedre fast. Denne blanding er også velegnet til bindingsværk, men der må stryges tyndt og jævnt på for at undgå, at den løber.
Er trætjære en god måde at behandle udvendig træbeklædning på?
Trætjære og trætjæreprodukter er velegnede til alt udvendigt træværk - facader, spånbeklædte flader, bindingsværk, terrasser, hegn, træskibe, bådebroer osv. Tjæren giver træet næring, modvirker revnedannelse og fugtophobning i træet og efterlader samtidig overfladen diffusionsåben (træet kan "ånde"). Hvis træet ikke kan "ånde", kan den fugt, der indimellem ophobes i det, ikke slippe væk. Det vil nedbryde træet og føre til fugtskader.
Trætjære bruges i stor stil til behandling af gamle spåntage, bl.a. på kirker, og fx Vikingeskibsmuseet i Roskilde. For boligejere er trætjæren særdeles anvendelig på alt udvendigt træværk såsom plankeværk, træbeklædninger, porte, døre og bindingsværk.
Hvilke fordele og ulemper er der ved trætjære?
Trætjære er et godt overfladebehandlingsmiddel, en slags universalmiddel.
Fordele ved trætjære:
- Trætjære danner en filmagtig hinde på overfladen, som forhindrer fugten i at trænge ind i træet.
- Indeholder træbeskyttende stoffer, der er udvundet af træ.
- Er diffusionsåben, dvs. at træet kan "ånde" igennem den.
- Er et naturligt produkt, så eventuelle rester nedbrydes let i naturen.
Ulemper ved trætjære:
- Er ofte tyk og dermed vanskelig at stryge på træet. Den kan evt. fortyndes eller opvarmes i en støbejernsgryde over åben ild.
- Lugter stærkt af røg.
- Tørrer langsomt, og den kan derfor smitte af i lang tid
- Nedbrydes varieret, så f.eks. facader ser uens ud. Det sker specielt på steder, som får meget sol.
- Ændrer træets farve og glød.
- Farven kan variere fra spand til spand, afhængigt af "brændingen".
Det var bl.a. disse ulemper, der var årsag til, at nye produkter til overfladebehandling af udvendigt træ kunne fortrænge trætjære fra markedet.
Kan trætjære bruges på alle træsorter?
Trætjære er særdeles velegnet som overfladebehandling af stort set alle træsorter. Dog skal du være opmærksom på, at de tungere træsorter som eg, ask og bøg har en højere tæthed (densitet) og derfor er sværere at behandle.
Du bør ikke behandle den samme træoverflade med flere forskellige midler. Det er derfor vigtigt at gemme eventuelle malerbøtter eller notere navn og præcise oplysninger om de enkelte produkter, så du ikke er i tvivl om, hvilket produkt du skal bruge, næste gang du skal behandle træet.
Det betyder, at konstruktioner, der er behandlet med trætjære, ikke kan behandles med moderne produkter. Er træværket behandlet med kultjære, kan det dog godt behandles med trætjære, hvis kultjærens tykke skorpe først skrabes af.
Kultjære stammer fra forarbejdning af kul, men har været ude af handlen i Danmark i flere år. De forskellige asfaltprodukter i kultjære er ikke egnede til at behandle overflader af træ, fordi de ikke tillader træet at ånde.
Hvor kan du købe trætjære?
Trætjære er ikke et produkt, du køber i trælasten. Det er en specialvare, som kun få forhandler, selvom der de senere år er kommet lidt flere forhandlere. Wolfs Linolie og Trætjærefabrik og Linoliebutikken arbejder med gamle anerkendte overfladebehandlingsformer, og der vil du bl.a. kunne købe trætjære.
