Tjek, om dit hus er stormsikkert

• Få tagsten til at flyve af.
• Suge tagbeklædning inklusive lægter af taget.
• Skade konstruktioner i både taget og huset, hvis det efterfølgende regner ind.
• Få hele tagkonstruktionen til at kollapse.
• Løfte hele taget.
• Give revner i bl.a. vægge.
• Vælte vægge.
• Suge murede gavltrekanter ud.
• Blæse hele ydermuren af.

Skader kan også opstå ved at udefrakommende elementer blæser ind på eller over huset. For eksempel kan en løs havetrampolin udrette betragtelig skade, hvis den blæser ind på et vindue eller op på et udestuetag eller et træ, der vælter ind over dit hus.

Stormskader skyldes ofte, at der i forvejen er fejl og mangler ved byggeriet. Konstruktionsfejl medfører, at konstruktioner, fastgørelser og forankring af tagkonstruktionen til vægge og lægter til spær ikke kan holde til vejr og vind.

Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) viser, at mange af de huse, der sker flest og størst skader på i stormvejr, er huse af nyere dato med grove bygningsfejl, der gør, at de ikke kan modstå kraftige storme.

Storm og kraftig vindstyrke i Danmark - kan det skade dit hus?

Det blæser meget i Danmark, derfor vil der altid opstå mindre stormskader. Men store alvorlige storme, der for alvor skader huse, har vi ikke hvert år. Man benytter som oftest Beaufortskalaen til at fastsætte vindens styrke. For at blæsevejr kan kaldes en storm skal det mindst have vindstyrke 10, svarende til vindhastigheder på mindst 24,5 meter pr. sekund. Men allerede ved vindstyrke 8 og 9 (kuling og stormende kuling) er der risiko for, at grene knækker og tagsten blæser ned.

Er tagstenene gjort ordentligt fast til lægterne?

Det er oplagt at tjekke både indefra og udefra, om tagstenene sidder forsvarligt gjort fast.

Indefra

Hvis du har adgang til dit loftsrum, har du mulighed for at tjekke tagbeklædningen på nært hold indefra. Her kan du fx tjekke, om tagstenene sidder forsvarligt fast.

I ældre huse bør hver anden tagsten samt alle de tagsten, der sidder yderst langs tagryg og gavle, være "bundet" fast til trælægterne med ståltråd. Resten vil typisk sidde løst.

I nyere huse er tagstenene bundet fast med tagbindere. Tagbindere er en slags stålbøjler, hvor den ene del er klemt fast i tagstenen, mens den anden ende bankes ind i en lægte. Ikke alle tagsten skal være bundet med tagbindere. I langt de fleste tilfælde er det dog umuligt at se selve tagstenene, da der ofte ligger et undertag.

Generelt skal hver anden tagsten i nyere huse være bundet i et diagonalt mønster, men visse steder skal alle tagsten bindes (nederste eller næstnederste række, øverste række, yderste række ved gavle, langs skotrender, omkring ovenlys eller andre gennembrydninger).

Tagbindere kan både ruste og knække, hvormed de ikke længere holder tagstenene på plads. Undersøg, om tagbinderne sidder korrekt og er i god stand.  

Udefra

Udefra kan du se, om der er teglsten, som ligger lidt skævt eller ujævnt. Disse tagsten er sandsynligvis løse og bliver ikke holdt fast af hverken bindere eller tyngden af det øvrige tag.

Kan du komme til de skæve tagsten, så prøv at trække i dem. Er de nemme at bevæge, kan de være løse og trænger til fastgørelse. I så fald bør du kontakte en murer og få ham til at gennemgå taget.

På mange tage bliver lægterne ofte afsluttet med halve/korte "lægtestumper" ude ved gavlen. Dette kan bevirke at selve tagkonstruktionen ikke er særlig stærk over for de vindpåvirkninger, der vil være under udhænget på taget.

Det er vigtigt, at lægterne også ude ved gavlen er fastgjort til mere end ét spær – helst bør de som minimum være fastgjort til 3 spær.

Mangelfuld fastgørelse af gavltrekanter

Hvis gavltrekanten ikke er forsvarligt fastgjort, kan den under kraftige vindstød blive enten suget ud eller blæst ind. Der skal desuden være en forbindelse mellem gavltrekanten og det spær, der er tættest på gavlen.

Det kan være svært at undersøge om den er forsvarligt gjort fast, så få evt. en byggesagkyndig til at gennemgå gavlen for dig.

Lodret forankring af taget

Hvis ikke taget er lodret forankret, dvs. ikke er ordentligt gjort fast, vil det kunne blive suget af under voldsomme vindstød, skypumper mv. Der skal dog meget kraftige vindstød til at løfte et helt tag af.

Spærene er fastgjort til remme, som er de bjælker, der ligger på husets ydervægge. Remmene er fastgjort ned i husets ydervægge og ned i fundamentet.

Det kan være svært at fastslå, om der er lodret forankring efter huset er opført, da tagisoleringen i tagrummet formentligt vil dække for udsynet, eller fordi det indvendige loft gør, at du ikke kan se remmen. Men er det muligt, så kig efter, om spærene er fastgjort til remmene med enten beslag eller med kraftige søm eller skruer.

Pladebeklædning eller vindtrækbånd?

Når der er vind på gavlen, skal noget sikre, at spærene ikke kan "vælte". Det kan gøres enten ved at man har en stiv pladebeklædning, som er påsømmet alle spærene, hvilket giver en skivevirkning, så spærene ikke vælter.

En mere almindelig metode til at sikre spærene på, er vindtrækbånd (vindkryds), som er metalbånd, der sømmes over spærene og remmen.

Tjek, at en af ovenstående metoder er anvendt til at sikre dine spær.

Hvad kan en fagmand tjekke?

Der er visse forhold, der kan være svære selv at tjekke. Du kan derfor få en fagmand, fx en tømrer eller en murer, til at tjekke, at tagfladen er forankret til muren.

Du kan også få en fagmand til at tjekke om gavltrekanten er forankret til spærene. Er den ikke det, kan gavltrekanter vælte eller blive suget ud.
En fagmand kan også undersøge om tagmaterialet er tilstrækkelig fastgjort, om inddækningerne er fastgjort og om taget har vindtrækbånd.

Har du mistanke om, at formuren og bagmuren ikke er holdt sammen af murbindere, kan du få det undersøgt. Det kræver, at man tager en eller flere mursten ud af væggen for, at man har mulighed for at kigge ind i hulrummet mellem de to murflader.

Hvis murbindere, der fastholder formuren den murede formur til bagmuren, er gennemtærede af rust, kan de ikke længere 'binde' de to mure sammen. Konsekvensen kan i værste fald være, at hele ydermuren risikere at blive suget ud under en storm.

Hvad kan ikke tjekkes?

Der er også forhold, som ikke kan tjekkes, når huset først er opført. De skal tjekkes under opførelsen af huset af håndværksmesteren eller entreprenøren.

Skjulte fejl og mangler kan fx være, at lægter ikke er tilstrækkeligt fastgjort til spærkonstruktionen.

Hvis der er anvendt forkerte søm, er det ikke sikkert, at lægterne sidder godt nok fast på spærkonstruktionen. Der kan fx være brugt blanke glatte søm til at fastgøre lægterne, som ikke kan klare belastningen. Derimod bør der bruges lægtesøm eller maskinsøm med riller på tværs, som gør det sværere at trække dem ud.

Hvad bør du gøre, hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt dit hus er stormsikkert?

Hvis du efter selv at have gennemgået huset stadigvæk er usikker på, om det er i orden, bør du kontakte fx en byggesagkyndig eller en konstruktionsingeniør og få ham til at gennemgå de kritiske steder.

Hvis huset ikke er traditionelt opbygget, med fx fire vægge og tag, eller mangler indvendige vægge, vil det altid være en god idé at kontakte en byggesagkyndig, hvis du har mistanke om, at noget er galt.

Hvad dækker husforsikringen (typisk) i forbindelse med stormskader?

En almindelig husforsikring dækker typisk direkte skader på huset i forbindelse med storm og også følgeskader efter regn, der kan opstå inde i huset umiddelbart efter, hvis taget bliver utæt efter stormen.

Storm er mindst vindstyrke 10, svarende til vindhastigheder på mindst 24,5 meter pr. sekund, men i forsikringsverdenen er det storm allerede ved vindstyrke 8, svarende til 17,2 meter pr. sekund.

Der kan være tilfælde, hvor forsikringen ikke dækker. For eksempel hvis der i tilstandsrapporten står, at der er delvist løse rygningssten eller tagsten, der bør bindes ekstra godt fast. Dermed ved du, at noget er galt, og du burde have renoveret taget.