Ny undersøgelse: Stor forskel på, hvor godt emhætter fjerner skadelige stegepartikler

Når du svitser grøntsagerne eller steger hakkebøffen på panden, er det vigtigt at få fjernet partiklerne fra madlavningen. 

Partiklerne kan nemlig være skadelige, men der er stor forskel på, hvor godt emhætter fjerner de skadelige stegepartikler – og om de overhovedet bliver fjernet. Det viser resultaterne af nye målinger af emhætter. 

Overordnet kan emhætter inddeles i to typer, nemlig emhætter med udsugning til det fri og emhætter med recirkulation, hvor luften bliver trukket ind forbi et kulfilter, som skal fjerne madlugten. Og det har stor indflydelse, om du vælger den ene eller den anden type. 

En undersøgelse, som YouGov har lavet for Videncentret Bolius i september 2023, viser, at 72 procent af de, der har emhætte i deres bolig, har en emhætte med aftræk/centralsug. 14 procent har en emhætte med recirkulation/kulfilter, mens 14 procent ikke ved, hvilken emhætte de har.

Recirkulationsemhætte fjerner ikke stegepartikler

I forbindelse med indeklimaprojektet ’Sunde Boliger renovering’ har Realdania By & Byg fået foretaget en lang række målinger af indeklimaet i tre parcelhuse i Randers, og i den forbindelse er emhætternes effektivitet også blevet testet. 

– Recirkulationsemhætten i forsøget var ikke i stand til at fjerne stegepartikler i forbindelse med madlavningen. Tværtimod blev de partikler, der blev suget ind, blæst uforstyrrede ud igen, direkte tilbage i indeluften og endda spredt videre rundt i boligen, fortæller Steffen E. Maagaard, koncernkompetencechef for Energidesign & Indeklima hos MOE Rådgivende Ingeniører, der er involveret i ’Sunde Boliger renovering’.

Stegepartikler består blandt andet af det, der kaldes ”fine partikler” – dvs. partikler med en diameter mellem 0,3-2,5 μm (PM2,5). De fine partikler er sundhedsmæssigt bekymrende, da de kan trænge helt ned i lungerne. De fine partikler kan trænge helt ned i de fineste forgreninger af luftvejene, til lungeblærerne, hvor udskiftningen af kultveilte med ilt i de røde blodlegemer finder sted. 

Kilde: Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet
 

Når vi laver mad, kommer der damp og stegepartikler fra madlavningen, og det kan påvirke indeklimaet. Det er emhættens opgave at rense luften – evt. suppleret af udluftning med gennemtræk – og der er god grund til at få fjernet partikler fra luften, forklarer Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. 

– Stegepartikler kommer mere og mere i fokus som et hidtil overset problem. De minder på mange måder om partikler fra bilers udstødningsgas, men kan desværre forekomme i store mængder inden døre, forklarer Torben Sigsgaard til Realdania By & Byg. 

Ifølge Torben Sigsgaard ser stegepartikler ud til at øge risikoen for hjertekar- og luftvejssygdomme, særligt for sårbare grupper som børn med astma og ældre med KOL. 

Det er ikke kun de to typer emhætter – recirkulation eller udsugning til fri luft – der har indflydelse på, hvor godt partiklerne bliver fjernet efter madlavning. Også udformning, placering og størrelsen på emhætten spiller en rolle. 

Målinger fra indeklimaprojektet viser, at en emhætte placeret 60 cm over kogepladen fjerner stegepartiklerne mere effektivt end en emhætte placeret 120 cm over kogepladen. 

– Budskabet er, at en god emhætte er fuldstændig afgørende for sundheden i hjemmet. Vi ved jo godt, at mange synes, den er ’i vejen’, både fysisk og æstetisk, men her må man bare ikke gå på kompromis, og i forsøget viser vi flere gode veje til ren luft, siger Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg. 

Når du køber et ældre hus, bør du altså være opmærksom på, hvilket indeklima du flytter ind i. I bygningsreglementet er der i dag krav til emhætter, blandt andet at de skal have udsugning til det fri, men mange huse er bygget, før kravet blev indført. 

En ny emhætte kan altså give et bedre indeklima, hvis den blandt andet bliver placeret rigtigt. Der er dog grund til at tænke sig om, påpeger Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius. 

– Det kan godt give mening at skifte en ældre emhætte i køkkenet, hvis den larmer meget og ikke virker ordentligt, fx hvis den ikke suger særlig godt. Ud fra et klimamæssigt perspektiv opfordrer vi til, at vi venter med at udskifte tingene, til de er nedslidte eller ikke virker ordentligt, forklarer Henrik Bisp. 

I marts 2021 viste en undersøgelse foretaget af YouGov for Videncentret Bolius, at den gennemsnitlige alder på danskernes køkkener er 11 år. 

– Når man ser på en livscyklusvurdering af et helt køkken, altså en beregning af den samlede klimabelastning for et køkken i dets levetid, udgør de hårde hvidevarer en stor del af den samlede CO2-belastning. Derfor skal de helst bruges, indtil de ikke kan mere – også emhætten, siger Henrik Bisp. 

Det kan være svært at vurdere i den enkelte situation, om det er hensynet til et bedre indeklima eller et bæredygtigt ønske om at spare på ressourcerne, der skal afgøre, om du skal udskifte din emhætte. Men vælger du fx at skifte emhætten, selvom den hverken er gammel eller i stykker, kan du sælge eller give den videre til andre, der kan bruge den, ligesom du kan overveje at købe en brugt emhætte. 

I indeklimaprojektet er det kun et lille udvalg af emhætter testet. Foreningen Realdania har besluttet at gå skridtet videre og støtte en test af forskellige emhætter i projektet ’Gode emhætter giver større sundhed’ sammen med MOE Rådgivende Ingeniører og Teknologisk Institut, der skal teste emhætterne.  

I indeklimaprojektet ”Sunde Boliger Renovering” indgår tre huse - en bungalow fra 1937, en murermestervilla fra 1953 og et parcelhus fra 1962. Her undersøger Realdania By & Byg, hvordan man kan renovere sig til et bedre indeklima i tre tidstypiske huse. 

Der er særligt fokus på partikler fra madlavningen, og derfor er bl.a. husenes eksisterende emhætter blevet målt i forhold til deres evne til at fjerne stegepartikler – både lokalt i køkkenet og i tilstødende værelser. Efterfølgende er emhætterne blevet udskiftet med nye typer emhætter, som ligeledes er blevet undersøgt.

I alle forsøgene er der stegt bacon i køkkenet, mens emhætten er tændt på forskellige trin, og efterfølgende er koncentrationen af fine partikler med en diameter på under 2,5 mikrometer (PM2.5 partikler) i luften blevet målt.

Læs mere om projektet her.