Lene og Anders Beier: Sådan renoverede vi vores bolig

En gennemført brun oase gav mulighed for at starte forfra

Som sagt, så gjort – og det var jo alligevel ikke første gang, at jeg havde købt et hjem til os uden Lenes medvirken.

Vi var nu de stolte ejere af en helt gennemført brun oase i Dragør ud til vandet med originalt inventar fra 1970’erne. Der var brun hessian på væggene, brune væg til væg-tæpper og matchende nikotinfarvede lofter.

Dette betød heldigvis for os, at vi kunne starte helt forfra og selv bestemme, hvordan vi skulle ombygge til vores drømmebolig. Jeg har selv en fortid som ejendomsmægler, og i dag knokler jeg mest med udviklingen af boliger og spændende byggesager. Så vi var klar på udfordringen.

Jeg er nok det, man kalder en bolignørd, og jeg har set mange forskellige boligtyper i mine 12 år som ejendomsmægler. Det betyder også, at jeg har set en hulens masse spændende og anderledes måder at tænke bolig på, som har inspireret mig gennem årene.

Opgaven har derfor været at vælge det bedste fra alle verdener og få det til at harmonere med de drømme resten af min familie har.

Barndomsminder

I forhold til klimaskærm og det visuelle udtryk, er Lene og jeg hundrede procent enige om, hvad vi ønsker os. Vi elsker byggestilen i det gamle Dragør med de gule pudsede facader, røde tegl og Dannebrogs- eller sprossede vinduer.

For os begge er det nemlig noget, vi husker fra barndommen. Jeg har, som københavner, ofte besøgt Dragør, og Lene har en masse sommerminder fra Vesterhavet og Skagen, hvor den klassiske byggestil minder meget om den, vi har valgt.

Sundudsigt og bøhmanden

Helt så nemt var det dog ikke at blive enige om, hvor vi skal sove, og hvor vi skal nyde den gode udsigt over sundet. Udfordringen ligger i, at der er et dige imellem vores grund og sundet, som betyder, at udsigten bliver bedst fra 1. sal.

Derfor er det i min verden logik for perlehøns, at vi skal bruge de vågne timer ovenpå og sove i stueplan - men i Lenes verden er der flere bøhmænd og mere mørkt i stueplan, så det har krævet mange gode argumenter og løfter om sikkerhedsdøre, lyssensorer og alarmsystemer for at få hende med på min vogn. 

Vi tænkte, at det ville være en simpel opgave at begynde at rive ned, da vi skulle i gang med at renovere vores nyindkøbte hus - men det har vist sig at være en del mere indviklet end som så. Papirarbejde, formularer, tidsfrister og regler gav os hurtigt nogle ugers forsinkelse og medfølgende frustration.

1. Hvis det hus, som skal ombygges, er bygget i perioden 1950-77, kan flere bygningsdele indeholde PCB. Derfor stilles der krav om en professionel PCB screening af huset. Vær opmærksom på, at denne screening skal være klar, når du laver selve anmeldelsen af dit affald. Så har du et hus fra denne periode, skal du i gang med processen senest 5-6 uger inden nedrivningen. Det tager nemt en uges tid at finde de rette fagpersoner og efterfølgende 14 dage til prøvetagning. Et godt tip er at indhente flere tilbud på en PCB screening, da prisen kan svinge en del fra firma til firma.
   LÆS OGSÅ: Sådan undersøger du, om der er PCB i din bolig
2. Du skal anmelde din forventede affaldstype og mængden af affald til kommunen. Gør det med det samme og få gang i dialogen. Det skal ske senest 14 dage før, du må gå i gang med nedrivningen. Kommunen kan også vende tilbage med uddybende spørgsmål – tag højde for dette og anmeld i god tid.
3. På kommunes hjemmeside skal du udfylde et skema via dit NemID.
   

   Du skal kunne svare på følgende spørgsmål:

• Vil du af med affaldstyper, der kan indeholde bly, asbest, PCB eller andet?
• Hvad er vægten af dit betondæk og tegltag?
• Hvilke typer affald har du til genbrug, forbrænding, deponi eller anden særlig håndtering?
• Hvor vil du indlevere dit affald, og hvem transporterer det?

4. Lav aftaler med professionelle til affaldshåndteringen, så du er sikret, at evt. leje af materialer og afhentning af affald bliver koordineret ordentligt i forhold til kommunens sagsbehandlingstid.
5. Kør selv på genbrugspladsen. Som privat kan du gratis aflevere mere eller mindre giftigt affald på genbrugspladsen, ofte udgør det problematiske affald små mængder og kan køres på en trailer af et par omgange. Det kan være dyrt at lade det bortskaffe gennem professionelle transportører eller nedrivere.
6. Sæt minimum en måned af til at anmelde affald. Lav anmeldelsen samtidig med en eventuel ansøgning om byggetilladelse - hvis du er i tidsnød.

Anders og Lene Beier benyttede følgende professionelle:

• DGE miljø- og ingeniørfirma til Affaldsscreeningen
• Junkbusters til bortkørsel af affald
• E-tradsborg til levering af køreplader
• Tømrerfirmaet Gert Fogt til at opbakning og udgravning af betongulv.

Drømmen om en 1. sal med loft til kip

Vi havde en drøm om at bygge en 1. sal på vores hus med loft til kip. Det gav os dog nogle udfordringer som bygherrer, da arkitekter, ingeniører og spærfabrikanter ikke talte sammen af sig selv.

Normalvis fungerer det sådan, at arkitekten først laver en æstetisk plan for byggeriet. Herefter beregner ingeniøren statikken og dimensionerne på materialerne således, at det kan modstå vind og vægt – og til sidst laver fabrikken, som leverer selve tagkonstruktionen, også de hertil hørende tekniske beregninger.

Lene og jeg havde selv tegnet udkastet til huset, som vi fik en tegnestue til at omdanne til en regulær byggeansøgning. Førstesalen skulle holdes oppe af 3 bæreliner. Bærelinerne skulle bestå af tykke limtræsbjælker langs facaderne og stålbjælke i midten.

Bjælkerne skulle bæres af stålsøjler som skulle stå på nye punktfundamenter, samt på det eksisterende rendefundament. Derudover havde vi fået lavet et skitseprojekt af tagkonstruktionen hos en spærfabrik, og vi havde også fået en byggetilladelse.

15 meter lang kipbjælke uden understøttelse

Inden opstart, beregnede vores ingeniør muligheden for at erstatte den midterste bæreline, som var stålbjælken, med en muret væg på et rendefundament. Det viste sig ikke at være et problem, og vi kom hurtigt i gang. Væggen blev muret, søjlerne sat og tunge limtræsbjælker løftet ind i huset med kran.

Da vi så stod på første sal og skulle have spær på, stødte vi på et par udfordringer.

Den første udfordring var, at Lene og jeg jo havde insisteret på loft til kip, men ikke tænkt over, at vores indretning af huset krævede, at den store kipbjælpe i toppen af taget skulle strække sig 15 meter igennem huset uden understøttelse.

Spærfabrikanten løste udfordringen med 2 tunge bærespær, men den store kipbjælke skulle derfor hvile på galvene – så nu havde vi pludselig nogle tvunge nye søjler i gavlene. I vores tilfælde betød det en større ændring af plantegningen, da bryggersdøren ganske enkelt ikke kunne placeres hvor den først var tegnet.

Det samme gjaldt bjælkelaget, som skulle holde gulvet på 1. sal. Disse bjælker beregnedes af ingeniøren, men vi skulle efterfølgende huske at gøre plads til ventilationssystemet, da vi ikke bare kunne gemme dem bag loftet eller føre rør gennem loftsbjælkerne.

Selvom at det var et større arbejde at lave et loft med kip, gav det et sug i maven hos både Lene og jeg, det sidste spær var på plads, og vi kunne holde rejsegilde.

1. Alle hovedbjælker, kehler, kipbjælker, udvekslinger osv. skal ligge af på noget – formodentligt en søjle som skal stå på rigtigt fundament. Dvs. tænk samtidigt grundigt over placering af vinduer og døre – så der ikke går en søjle herigennem.
2. Når der bliver mere end 4-5 meter imellem muligheden for at understøtte en bjælke, skal man til at finde på specielle løsninger, som kan ende med at være dyre. Især med loft til kip, kan det være klogt at tænke bærende søjler til tagkonstruktionen ind i de første tegninger, så de eksempelvis kan skjules i en væg.
3. Læg de forskellige rådgivertegninger og -skitser sammen i et sæt arbejdstegninger med både ventilation og kloak – det fanger helt sikkert de fleste fejl i projekteringsfasen.

Da vi gik i gang med at renovere vores hus, talte Lene og jeg meget om, hvordan dette hus skulle se ud. Vi diskuterede farven på huset, farven og formen på vinduerne, og selvfølgelig hvilken type tagsten vi ville benytte.

Vi søgte inspiration i Dragør, hos venner og på nettet, og vi besluttede os hurtigt for at vores hus skulle have et tag af vingetegl med 50 graders taghældning.

At gå med både livrem og seler

Da vi nu alligevel stod for at skulle skifte taget på huset, valgte vi også samtidigt at lægge nyt undertag. Vores hus ligger jo ud til kysten med masser af vind og vand, så vi mente, at det var en god ide at tætne huset ekstra godt.

Vi kunne vælge at gå med budgetløsningen og få et fornuftigt undertag i banevare, som er et tekstilprodukt som er monteret direkte på spærene under tagstenene. Denne løsning ville være hurtig at montere og forholdsvis billig i indkøb.

En anden mulighed var at få lagt et fast undertag, hvor ved at bygge et helt nyt trætag, som man derefter belægger med et undertag, som minder om tagpap. Dette var en løsning i den dyrere ende, men vi valgte denne, fordi vi kunne få 20 års totalgaranti på hele undertaget.

Vi valgte med andre ord at gå med både livrem og seler.