”Ej, det går ik’. Jeg henter lige farvekortet.” 

Sådan siger ”Lizzie” til ”Niller” i det danske filmhit ”Den Eneste Ene”, da hun kommer hjem og ser, at han er i fuld gang med at male væggene i en farvestrålende farve på det værelse, der er tiltænkt deres kommende adoptivdatter Mgala. 

Og ”Niller” er langt fra den eneste mand, der ikke har så meget at skulle have sagt, når boligen skal indrettes.

I en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Videncentret Bolius svarer 58 % af kvinderne, at det er dem, der primært står for indretningen af de forskellige rum. Kun 1 % af kvinderne svarer, at det er partneren, som har ansvaret.

Mændenes opfattelse er en anelse anderledes – i hvert fald svarer 32 % af mændene, at det er dem, der står for indretningen derhjemme, mens 19 % af mændene svarer, at det er partneren. 

Rigtige kvinder indretter

At det er kvinden, der oftest bestemmer hvor skabet skal stå – og garanteret også, hvilket skab det skal være – overrasker ikke forsker i boligkultur og hjemskabelse ved Aalborg Universitet Mette Mechlenborg.

– Kulturhistorisk set har kvinden taget alle valg derhjemme. Ideen om kernefamilien, som vi stadig lever op ad i dag, begyndte i 1850’erne, og her var det mandens rolle at arbejde og forsørge familien, mens kvinden skulle gå derhjemme og passe hjemmet, siger Mette Mechlenborg.

At 19 procent af mændene svarer, at de har det primære ansvar for indretningen, mens kun 1 procent af kvinderne opfatter det således, at deres partner har hovedansvaret kan forklares med de gamle kønsroller, mener Mette Mechlenborg. 

– Hos kvinderne ligger der en kønsidentitet, der siger, at de selvfølgelig står for indretningen, ellers er de ikke en rigtig kvinde. Det forventes af dem, siger hun og peger på, at mændene også overvurderer deres indflydelse.

– Mændene har måske få, afgrænsede opgaver, men ud fra en designretning, hun har udtænkt. Ligesom med børn, der får lov til at være med til at lave mad og derved tror, de er kokke, siger Mette Mechlenborg. 

Fodboldplakaten er for grim

Med kvindernes lange historie i hjemmet in mente mener Mette Mechlenborg ikke, at det er i en ond mening, at det er dem, der oftest fører pennen på indkøbslisten til weekendens Ikea-tur.

– For en stor del af kvinderne, er det ikke noget, de tænker over. Det virker bare naturligt og bliver ikke diskuteret, for sådan var det også for deres mor og mormor. 

I andre tilfælde mener Mette Mechlenborg dog, at det er helt bevidst.

– En mindre del af kvinderne tænker: ’Det er jeg bedre til end dig’. Her har manden måske nogle fodboldplakater samt en stol, han har arvet, som hun simpelthen synes, er for grimt. 

Kvinder presser indirekte hinanden

Det kan også skyldes, at kvinden synes boligindretning er ’for fedt’, mens partneren ingen interesse har i det. 

– Her er indretningsansvaret derimod fordelt på et oplyst grundlag ligestillingsmæssigt. Her har de altså begge bevidst taget valget, fortæller Mette Mechlenborg.

Ifølge indretningsarkitekt Trine Boelskifte, kan der dog også ligge et indirekte pres på kvinderne i forhold til at være god til og interessere sig for at skabe et hjem. 

Vi vil se mindre stereotypt på mandeindretningen som blot en lædersofa og en fladskærm. Hvis manden vil male lyserødt, gør han det.
Allan Torp, design- og interiør-bloggen Bungalow 5

Når hendes telefon ringer i forbindelse med en ny opgave, er det lige så ofte mænd som kvinder, der vil have assistance og gode råd til hvilke farver, der passer sammen, eller hvordan sofagruppen skal vende. 
 
– For mange kvinder kan det være tabu. ”Det kan du da godt selv”, siger veninderne opmuntrende, hvis man fortæller, at man overvejer at hyre en indretningsarkitekt. Mændene har derimod langt nemmere ved at krybe til korset og sige, ”det kan vi sgu ikke finde ud af, vi er gode til noget andet, vi ringer efter en. For vi ringer jo også til en blikkenslager, når vandhanen drypper”, fortæller hun og har i de seneste 10 – 15 år haft en del flere henvendelser fra mænd end tidligere.

Flere mænd interesserer sig for indretning

Kvindernes pastelfarver og pyntepuder begynder dog at få mere konkurrence, når boligen skal møbleres, fortæller Allan Torp, der i 10 år har haft design- og interiør-bloggen Bungalow 5. 

– Der er ingen tvivl om, at det typisk er kvinder, der går op i indretning. Det kan man se på, hvem boligmagasinerne henvender sig til, og jeg kan også se det på mine egne tal på bloggen. Men der er flere og flere mænd, der kommer med på bølgen, især dem med kreative job i storbyerne, og i og med at vi bor mere og mere alene. Det er klart blevet nemmere at være en heteroseksuel mand, der går op indretning, uden at få sat et mærkat på sig, siger han.

Udviklingen ser han blandt andet på de sociale medier, hvor flere mænd deler deres indretning, men også på den amerikanske streamingtjeneste Netflix har han lagt mærke til en ændring i udbuddet af boligprogrammer.

– Der kommer flere og flere boligprogrammer, hvor man ser mænd indrette sig, eller hvor der bliver indrettet for dem. Netflix kører lige nu et remake på fjerde sæson under navnet ’Queer eye’, hvor fem homoseksuelle mænd hjælper heteroseksuelle mænd med indretningen. Det er selvfølgelig ret stereotypt, at de er homoseksuelle, men det viser, at forskellige verdener flyder sammen, siger Allan Torp.

Vigtigt for manden at tage ansvar i hjemmet

Udover en udvikling i samfundet, hvor det i mindre grad er pinligt at være mand med en interesse for indretning, tror Mette Mechlenborg, tendensen, hvor 32 procent af mændene svarer, at de står for indretningen og 42 procent par gør det i fællesskab, skyldes en ændring både hos kvinden og hos manden.

– Kvinderne afgiver i højere grad magten derhjemme og står ikke bare fast på deres kulturhistorie og køns traditioner, men ser indretningen som en vigtig fælles del af det at være familie. Det er en vigtig del af deres selvforståelse som par, at de er sammen om det, siger hun.

Derimod har mændene fået øje på, at hjemmet er en stor og vigtig del af deres liv, mener hun.

– Deler man døgnet op i tre, sover man i cirka otte timer, er på arbejde i otte timer og har fritid i otte timer. Det er altså en stor del af ens liv, man ikke har indflydelse på, hvis man ikke er med til at indrette hjemmet og fx bestemme, hvor ens seng står, og hvilken model det er. Og det har flere mænd indset, siger Mette Mechlenborg.

Et skred mod mere ligestilling

Mette Mechlenborg glæder sig over udviklingen og synes, det er sejt, at så mange mænd i undersøgelsen siger ”det er mit job”, og at to ud af fem par deles om opgaven.  

– Det vidner om et skred mod en mere lige fordeling. Men andelen må gerne komme endnu højere op.

Ligestilling er nemlig ikke kun ligeløn og flere kvinder i topposter på arbejdsmarkedet. Det er også livet i hjemmet. Og Mette Mechlenborg mener, de to ting hænger sammen.

– Vi får ikke ligestilling på arbejdsmarkedet, før der er ligestilling i hjemmet, siger hun.

Allan Torp fra bloggen Bungalow 5 tror, at udviklingen vil komme i takt med den mere og mere flydende forståelse af køn, vi har set opstå de seneste år.

– I og med at vi bliver mere åbne over for hinanden og hinandens forskelligheder, tror jeg, at det bliver mere normalt for mænd at gå op i indretning, ligesom vi vil se mindre stereotypt på mandeindretningen som blot en lædersofa og en fladskærm. Hvis manden vil male lyserødt, gør han det.