Der findes mange forskellige insekter i Danmark. Faktisk er der omkring 20.000 arter. Derfor er det helt naturligt, at nogle insekter også findes i hjemmet. Mens mange af de insekter, du ofte støder på indendørs, er fuldstændig harmløse, er andre skadedyr, som kan gøre skade på fx trækonstruktioner.
Det kan derfor være nødvendigt at sætte ind med bekæmpelse mod nogle insekter, så de ikke laver skade på bygningen. Ofte er insekter i hjemmet dog først og fremmest en visuel plage, som du kun behøver at bekæmpe, hvis du bliver generet af det.
Her kan du læse om de mest almindelige insekter i hjemmet, og hvordan du genkender, bekæmper og forebygger mest effektivt mod de forskellige arter.
Insekter, der bor i og lever af boligens konstruktioner
Herkulesmyren kan spise træværk og laver rede i træ. Foto: Skadedyrlaboratoriet
Herkulesmyrer
Herkulesmyren findes i Nordsjælland og Nordjylland. De bliver op til 14 mm, dronningen helt op til 20 mm.
Herkulesmyrer er altædende. De lever både af plantesafter og spiser insekter og andre smådyr. Men det er især det forhold, at de æder træ, som gør dem så uønskede. De kan lave store skader på træværket i en bolig.
Når dronningen har parret sig, skal den finde et sted at lægge sine æg. Dronningen gnaver et hul i et stykke træ og lægger æggene her. Sådan etableres en koloni, der med tiden kan nå op på 3.000 herkulesmyrer.
Herkulesmyrerne bygger også typisk rede under gulvet i en bygning. De tiltrækkes af tørt og sundt nåletræ, og da de udhuler træet, bliver det totalt ødelagt. Et angreb af herkulesmyrer kan derfor være en alvorlig sag.
Det kan være svært at lokalisere herkulesmyrernes bo, fordi de primært er nataktive og derfor sjældent ses om dagen.
Du kan ikke forbygge et angreb af herkulesmyrer. For at bekæmpe angrebet må du lokalisere boet og bore hul ind til det. Herefter kan myrerne bekæmpes, ved at der pudres med insektmiddel, der slår myrerne ihjel.
Ved du, hvor myrernes indgange til boet er, kan du behandle stedet med et insektmiddel.
Ved invasioner af herkulesmyrer skal du kontakte dit forsikringsselskab, hvis du har en tillægsforsikring, der dækker insekter. Der er dog en del undtagelser i forsikringsvilkårene på dækning af insekter, men hvis du er dækket, vil forsikringen sandsynligvis også hjælpe til med at få sat gang i en effektiv professionel bekæmpelse.
Alternativt skal du selv kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.
Orangemyren
Der findes flere slags myrer, som kan finde på at søge ind i boligen. Arkivfoto.
Har dit gulv eller træværk misfarvninger, kan det skyldes orangemyrens bo. Deres gange og bo er mørke på grund af en svamp, som myrerne selv dyrker, og svampen kan også være skyld i misfarvninger.
Orangemyren har fået sit navn, fordi den dufter og smager af appelsin. Den er blanksort og minder en del om den almindelige sorte havemyre.
Orangemyren kan bo under gulvet i boligen, og den graver gange i træværket. Dette kan svække konstruktionen.
Ved invasioner af orangemyrer skal du kontakte dit forsikringsselskab, hvis du har en tillægsforsikring, der dækker insekter. Der er dog en del undtagelser i forsikringsvilkårene på dækning af insekter, men hvis du er dækket, vil forsikringen sandsynligvis også hjælpe til med at få sat gang i en effektiv professionel bekæmpelse.
Alternativt skal du selv kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.
Sort havemyre
De sorte havemyrer vil normalt blive tiltrukket af træ, som i forvejen er fugtigt.
Det er meget sjældent, at sorte havemyrer forvolder direkte skade på bygninger. Der er dog eksempler på, at myrer har etableret bo i isoleringsmaterialer, der efterfølgende er blevet så fugtige, at nærliggende træ- og gulvkonstruktioner har taget skade.
Myrerne er ikke i stand til direkte at underminere en konstruktion, men de kan godt gnave træ væk, som i forvejen er beskadiget af eksempelvis fugt og svamp.
Hvis myrerne har etableret bo under et trægulv, er det typisk, fordi gulvkonstruktionen ikke er tilstrækkeligt ventileret. Det giver varme og dermed gode betingelser for et myrebo.
Forsikringen dækker ikke skader efter sort havemyre, da denne type myre ikke gør egentlig skade på træværket.
Borebiller og rådborebiller
De fleste ældre bygninger har været udsat for angreb af borebiller på et eller andet tidspunkt.
Borebillen, som også kaldes træorm, er meget almindelig. Det er borebillens larver, der laver skade på boligen ved at gnave gange i træværket.
Den almindelige borebille kan leve i næsten alt slags træ, løv- og nåletræ kan bruges og selv i krydsfinér og træfiberplader kan borebillen findes.
Borebillen kræver fugtigt træ og moderate temperaturer. Derfor ses den sjældent i moderne gennemopvarmede boliger, men i kældre, skunke og lofter, hvor betingelserne er til stede.
Paneler, lister og inventar nær kolde og fugtige vægge kan også blive angrebet.
Selvom borebillen kan forvolde alvorlig skade i træ, udvikler skaden sig dog temmelig langsomt.
Det gør det muligt at bekæmpe angrebet i god tid. I flere tilfælde har et borebilleangreb været aktivt i helt op til 40 år, før det opdages.
Rådborebillen angriber kun træ, som i forvejen er nedbrudt af råd og svamp, og den ses oftest i indmuret træ i fx bindingsværk og i tagfod, spær og bjælkeender.
Tegn på borebiller
Borebiller kan leve i stort set al slags træ. Derfor ses angrebene i tagkonstruktionens bærende dele, i krybekældre, møbler, gulve og træværk generelt. Selv i krydsfinér, pile- og kurveflet og papir kan der være borebiller.
Borebillerne laver små, helt runde borehuller. Hvis der er aktive borebiller, kan du se noget meget fint gul-orange pulver, også kaldet boremel, rundt om hullerne eller på fladerne under hullerne.
Ved større angreb er det muligt at knække hele stykker træ af, hvor borebillerne har været. Boremel kan blive ved med at drysse ud af hullerne i flere år, efter at borebillerne egentlig er væk.
Derfor er den mest sikre metode til at finde ud af, om boet fortsat er aktivt, at holde øje med, om der kommer nye og flere huller.
Bekæmpelse af borebiller
Når borebillen går til angreb på træværket, går det ikke særlig hurtigt. Det vil normalt være muligt at bekæmpe borebillerne, før de gør alvorlig skade.
Synlige angreb er ikke altid aktive, og det skyldes, at borebillerne er afhængige af høj fugtighed. Derfor trives de heller ikke i moderne gennemopvarmede bygninger, og her vil angrebene dø ud af sig selv. En effektiv måde at bekæmpe borebiller på i møbler og andre mindre genstande er at placere tingene tørt og lunt.
En overfladebehandling af træværket, godkendt til borebiller, er den mest almindelige bekæmpelsesmetode. Midlet pensles eller sprøjtes på, og du må godt gøre det selv. Større konstruktioner kan også sprøjtebehandles, men det kan være vanskeligt at få udryddet alle borebillerne. Du kan på miljøstyrelsens hjemmeside se om midlerne er godkendte ved at søge i databasen.
Derfor skal en bekæmpelse suppleres med flere behandlinger, og det kan være godt at få professionel hjælp til det. Hvis ikke angrebet bekæmpes korrekt, er virkningen nemlig heller ikke langtidsholdbar, men giver kun en falsk tryghed.
Man kan ikke med sikkerhed vide, om borebilleangrebet har svækket konstruktionen. Der kan blot være tale om få borebiller, der har lavet få gange. Men det kan også vise sig, at træet er helt gennemhullet under overfladen og borebillernes gange.
Nogle gange er det muligt at lytte sig til, om det er et alvorligt angreb. Hvis træet lyder meget hult, når du banker på det, kan det være tegn på, at det er gennemhullet.
Har du insektdækning på din forsikring, bør du kontakte dit forsikringsselskab, hvis du opdager tegn på borebiller.
Et angreb af husbukke kan gøre alvorlig skade på trækonstruktioner. Især tagkonstruktioner er udsat for angreb. Foto: Skadedyrlaboratoriet.
Husbuk
Husbukken er det mest frygtede insekt i en bygning, hvor det kan ødelægge specielt nåletræ fuldstændigt ved at lave et forgrenet gangsystem i fx tagkonstruktionen. Det er altså et skadedyr, der skal tages alvorligt.
Husbukken er en bille. Dens larver lever af træ, og den er det insekt i Danmark, der hurtigst kan forvolde skade på tømmer og trækonstruktioner i bygninger.
Der er en tendens til, at angreb fra husbuk hyppigst forekommer i bygninger, der er 5-20 år gamle. I bygninger, som er over 70 år, er aktive angreb stort set ikke eksisterende. Husbukke holder især af tørt nåletræ.
Husbuk findes i stort set hele Danmark med undtagelse af Vestjylland.
Husbukke kan spredes på varme dage, hvor de kan flyve fra bygning til bygning. Det er dog ikke normalt. Oftest spredes de ved flytning, hvis de eksempelvis bor i møbler, eller i træ, der tilføjes bygningens eksisterende konstruktion.
Det er især tagkonstruktioner, som er udsat for husbukke. Husbukkens larver gnaver sig igennem træet, så træets bæreevne nedbrydes, og det kan i sidste ende medføre kollaps.
Tegn på husbuk
Husbukke er svære at opdage, og ofte er det kun deres flyvehuller, der afslører dem. Derfor er det en god idé at holde øje med, om der er flyvehuller i træ og trækonstruktioner.
Flyvehullerne er lidt sjuskede og flossede i kanterne. De er typiske ovale og 6 til 10 mm lange. Et andet sikkert tegn er boremel, som er en finkornet masse, der lægger sig omkring flyvehullerne.
Boremelet findes også typisk på de flader, der er under hullet - og oftest ses det på loftsgulve.
Bekæmpelse af husbukke
Husbukke er vanskelige at bekæmpe. Larverne, som forårsager den største skade, kan være vanskelige at finde, fordi de holder til inde i træet. Bekæmpelsen foregår ved varmebehandling og/eller træbeskyttelsesmiddel.
Hvis du har et aktivt angreb af husbukke, bør du tage kontakt til en professionel skadedyrsbekæmper. Men henvend dig i første omgang til dit forsikringsselskab. Har du tillægsforsikringen for insekter, vil husbukke være en af den type insekter, der kan være dækning for. Forsikringen dækker nemlig kun typisk trænedbrydende insekter.
Flæskeklannere og husklannere
Disse biller meget almindelige i hele landet. Det er insekter, der har specialiseret sig i at udnytte rester af døde dyr.
I boliger optræder de oftest på lofter, hvor der kan ligge døde dyr, fx fugle, men de lever også i husholdninger, hvor der er madrester eller hundefoder.
Klannernes larver graver sig ind i træværket, men det er meget sjældent, at der sker skade på træværket.
Er der huller i træet, der ser ud til, de er lavet med et 4 mm bor og med 2 cm lange gange, kan du være blevet ramt af flæske- eller husklannere.
Der er sjældent tale om alvorlige skader i private hjem, men de kan være en god indikator for, om der er døde dyr på loftet eller frit tilgængeligt hundefoder eller andet mad i boligen, som de lever af.
Pelsklannere, brune pelsklannere
Denne type klannere er meget almindelige i hele Danmark. Det er små brune biller som er 3-5 mm lange. De kan flyve, og de lever hovedsalig indendøre, da de trives bedst i en temperatur på 24 grader. Det tager omring 6-18 måneder for pelsklanneren at udvikle sig fra æg til larve og til bille, Når den er færdigudviklet som bille, lever den kun i ca 20 dage.
Pelsklannere spiser fjer, emballage, skind, tekstiler og uld. Det er især angreb på uld i tekstiler, møbler og tæpper, som viser at man har pelsklannere.
Hyppig rengøring og støvsugning kan være forbyggende, men mange oplever, at selv med grundig rengøring kan man få pelsklannere. Man kan forsøge sig med insektspray eller pudder. Og/eller lægge tekstiler, garn mv i fryseren i et par dag for at komme dem til livs.
De er ikke farlige at indtage.
Murbier går især efter porøse fuger, når de skal finde et sted at lægge æg. Arkivfoto.
Murbier
Murbier lever i fugerne på murede bygningen. Hvis mørtelfugerne i murværket er svage og porøse, kan de tiltrække murbier, som graver gange i fugerne for at lægge æg i dem.
Tegn på murbier
Murbier laver runde huller på 4-5 mm og vandrette gange ind i fugerne, som i yderste konsekvens kan svække muren. Men murbierne anretter sjældent alvorlige skader på murværket. Angreb af murbier kan dog ses som tegn på, at fugerne i bygningen trænger til at blive istandsat.
Bekæmpelse af murbier
Du kan bekæmpe murbierne med insektmiddel hele sommeren. Når murbierne holder op med at flyve i september, kan du kradse den løse mørtel ud og fjerne eventuelle biceller og larver. Herefter skal der fuges efter med et nyt lag mørtel.
Angreb af murbier dækkes som regel ikke af husforsikringen. Flere forsikringsselskaber præciserer i vilkårene for deres forsikringer, at kun insektangreb, der nedbryder træværk, er dækket. Desuden er murbiangreb oftest et kosmetisk problem, altså ikke en egentlig skade.
Violbuk
Violbukken er forholdsvis stor, op til mellem 10-13 mm. Og så har den en flot violblå farve.
Er der ovale flyvehuller, boremel og små gange under barken af nåletræ i din bolig, er der tegn på, at violbukken har gjort sit indtog. Den æder kun bark og stopper sit angreb ved den afbarkede del af træet.
Til gengæld kan den gnave sig ud gennem tagbeklædning, pap eller bly, og så er angrebet alvorligt. Violbukken er dog ikke så ødelæggende som husbukken, men man kan nemt forveksle de to.
Violbukkens mørke ekskrementer med barkrester kan være med til at identificere den.
Hvis du vil undgå angreb af violbuk i nåletræ, kan du sørge for at anvende træ, hvor barken er taget af.
Indendørs insekter, der går i madvarer
Der findes også insekter i boligen, som du oftest vil finde i køkkenet. Det er de insekter, som går i madvarer af forskellig slags. Her kan læse om de mest almindelige.
Melbiller
Har du melorme i dit mel eller havregryn, har du helt sikkert haft besøg af melbiller. Melbiller lægger ca. 200 æg i deres levetid på 2-4 måneder. Æggene bliver til larver – melorme - der lever i og æder af stivelsesholdige produkter såsom korn, mel, gryn og brød. Melorme er gullige, fede og blanke.
Melbiller og melorme er ikke sundhedsskadelige, men bliver af mange opfattet som ulækre. Melorme bliver dyrket til brug som foder til bl.a. akvariefisk og terrariedyr
Hvis du vil undgå og/eller bekæmpe dem, skal du opbevare stivelsesholdige fødevarer i lukkede beholdere eller plasticposer.
Møl
Tofarvet frømøl kan kendes på den karakteristiske farveopdeling på vingerne. Foto: Picasa
Et andet insekt, du risikerer at finde i dine stivelsesholdige fødevarer, er møl. Det er ofte tofarvet frømøl, du finder i madvarer i husholdninger.
Et voksent tofarvet frømøl er knap 1 cm lang. Møllets forvinger har to forskellige farver. De forreste tredjedele er lysegrå, mens den resterende del af vingerne er kobberrøde. Deres larver er 12-13 mm lange. Kroppen er gul-hvid, hovedet mørkebrunt.
Frømøllens larver kan leve i mange forskellige madvarer, fx mel og gryn. Hvis du opdager et angreb af frømøl, er det sandsynligt, at de er kommet ind i din bolig sammen med mandler, nødder, rosiner, mel eller gryn, som du har købt.
Du forebygger angreb af frømøl ved at sørge for, at de ting, som frømøllelarverne kan lide at leve i, opbevares tørt, og ved at holde øje med, om de madvarer du, tager med hjem, er inficerede.
Melmøl
En pose sukker, der er inficeret med melmøl. Foto: Tine R. Sode
Du kan også risikere at få besøg af melmøl i køkkenet eller andre steder, hvor du opbevarer stivelsesholdige produkter.
De minder om tofarvet frømøl, men melmøl har blygrå vinger med mørke linjer, der løber på tværs i zigzag-mønstre.
Melmøl lægger æg i mel eller andre stivelsesholdige fødevarer, som larverne kan leve af. Melmøllens larver er 15-19 mm lange, og er enten hvide, lyserøde eller lysegrønne.
Så snart en larve er klækket, begynder den at æde, og samtidig begynder den at lave et klæbrigt spind. Både larvens føde og ekskrementer bliver klistret ind i spindet, og det kan gøre madvaren klumpet og give den en ubehagelig lugt.
Du bør kassere madvarer, der er angrebet af melmøl eller larver, hvis angrebet er stort. Der kan gemme sig så mange æg og larver i varen, at den kan være svær at redde.
Selvom du smider angrebne varer væk, kan der godt sidde forpuppede larver i revner og sprækker. Hvis de får lov at blive siddende, vil de blive til voksne melmøl, som vil begynde at lægge æg. Derfor er det en god idé at støvsuge grundigt, efter at du har kasseret varerne, hvis du vil minimere risikoen for, at du oplever et nyt angreb.
Voksne melmøl kan du bekæmpe med en fluesmækker, hvis du kan ramme dem. Alternativt kan du bekæmpe dem med insektspray, der er godkendt til brug med flyvende insekter.
Du forebygger angreb af melmøl ved at opbevare mel, gryn og lignende madvarer i tætsluttende beholdere, og ved at kontrollere, at de varer, du bringer med hjem, ikke er inficerede.
Bananfluer
Bananfluer er en hyppig ubuden gæst i hjemmet. Især i sommermånederne. De er dog helt uskadelige og primært en visuel plage. Arkivfoto.
Er der sværmende småfluer over din frugtskål eller ved dine tomme syltetøjsglas, har du fået besøg af bananfluer.
Voksne bananfluer 3-4 mm lange og gulligbrune.
De lægger æg i gærende frugt eller grøntsager, og derfor skal du ikke have stødte frugter eller grøntsager liggende fremme, hvis du vil undgå bananfluer. Bananfluernes larver er hvidgule maddiker, der bliver 4-5 mm lange.
Hav heller ikke tomme vin- og ølflasker stående fremme, og sørg for, at syltetøj, asier osv. opbevares i tætte beholdere. Bananfluen og dens æg er ikke sundhedsskadelige, men anses som uappetitlige.
Insekter i hjemmet, der går i tekstiler
Klædemøl
Er der små huller i dit uldtøj eller i sofaen, har du desværre nok fået møl. Er der samtidig larver, spind, larvehylstre og ekskrementer, er sagen klar.
I tæpper eller pelsværk bider klædemøllets larver hårene over ved bunden, og man opdager først skaden, når store totter er blevet løse. I uldtøj gnaver larverne også trådene over, så der bliver huller.
Møbelbetræk angribes for det meste fra indersiden, så enkelte tråde i betrækket brister. Sultne larver kan forsøgsvis gnave af alt muligt, så man en gang imellem kan opleve at få mølhuller i bomuld eller andre ting, der som regel ikke angribes.
Vil du problemet til livs, skal en særlig behandling af angrebne tekstiler til, fx nedfrysning. Du skal desuden støvsuge skuffer og skabe grundigt og evt. behandle med mølmiddel. Efterfølgende er det en god ide, at det rene, mølfri uldtøj pakkes i tætte plastic- eller papirsposer, hvis det ikke bruges jævnligt.
Sølvfisk
Sølvfisk bliver ca. 1 cm lange. De har brug for fugtige omgivelser, og du ser dem normalt på badeværelset. Arkivfoto.
Ser du et insekt pile hen over gulvet og i skjul, når du tænder lyset på badeværelset, er det oftest en sølvfisk (som også kaldes for sølvkræ), der er på spil. Sølvfisken foretrækker mørke, varme og fugtige omgivelser, og ses derfor ofte på badeværelset.
Sølvfisk bliver cirka 1 cm lange og har blanke skel, der altså kan glinse som sølv.
Den kan forveksles med ovnfisk (også kaldet stor sølvfisk), men ovnfisken stortrives ved 30-40 grader og ses derfor sjældnere i boligen.
Sølvfisk kan lejlighedsvis gnave i tekstiler. Navnlig i kunstsilke på cellulosebasis såsom gavebånd, men kan også gøre skade på papir og bøger, hvor den kan efterlade gnavehuller.
Vil du af med dem, skal du lufte ud, holde en kølig temperatur og hellere støvsuge end tørre af med en opvreden klud, da sølvkræ netop trives i fugtige omgivelser.
Skægkræ
Skægkræ ligner sølvfisk eller sølvkræ meget. Den er dog noget større, op til 2 cm. Skægkræet er ikke liges så skinnende som sølvfisken og den har skæg eller hår på hovedet.
Skægkræ er noget mere besværlige at slippe af med. De kan sagtens leve i noget tørrere omgivelser, som dem vi lever med i vores opholdsrum.
De kan gemme sig i små revner og sprækker og er derfor meget svære at slippe af med selv om man gør grundigt rent.
Undgå at have mad stående fremme, prøv at tætne revner og sprækker og støvsug ofte. Du kan også prøve med insektspray. Men vær varsom med det hvis der er bør eller dyr i hjemmet. Det kan ende med at blive nødvendigt at tilkalde en skadedyrsbekæmper for at slippe for dem.
Skægkræ kan leve i op til 7 år.
Insekter i hjemmet, der kan genere mennesker
Nogle insekter i boligen er skadedyr, fordi de simpelthen kan genere dig på forskellig vis, som regel ved bid eller stik. Her kan du læse om nogle af de mest almindelige.
Væggelus
Væggelus lever af at suge blod. At slippe af med skadedyret kræver professionel behandling.
Væggelus er tæger, der lever af blod. En væggelus foretrækker at suge blod hos mennesker, hvor den går til angreb på utildækkede hudpartier såsom hænder, arme, hals og fødder - alt, hvad der stikker uden for dynen, men væggelus kan også suge blod fra dyr som kaniner, rotter, mus og fugle.
En voksen væggelus kan blive op til 1 cm lang, og den har en fladtrykt krop og er rødbrun i farven.
Væggelusen gemmer sig om dagen i revner og sprækker, og kommer først frem om aftenen og natten for at spise. De angriber utildækkede dele på kroppen. De fleste mennesker oplever svie, kløe og rødmen, hvis de bliver bidt af væggelus, men nogle reagerer slet ikke.
Uanset om du bor i lejlighed eller hus, er det vigtigt at starte en bekæmpelse af lusene så hurtigt som muligt, inden problemet breder sig.
Hvis du bor i lejelejlighed, har du pligt til at melde forekomsten af væggelus til din udlejer, da de hurtigt kan brede sig til andre lejligheder. Det er herefter udlejers ansvar at bekæmpe dem.
Væggelus kræver professionel bekæmpelse - ofte ad flere omgange.
Hvepse
Hvepse er mest til gene i sensommeren. Her ses indgangen til et hvepsebo. Foto: Mikkel Andersen
Sætter du dig i en havestol og får et stik, er du ikke i tvivl: Din have er blevet hvepseterritorie. Hvepse (også kaldet gedehamse) er mere et irritationsmoment end et egentlige skadedyr. Selvom du primært vil opleve hvepse i haven eller på andre udendørsarealer, kan de gule og sorte insekter også forvilde sig indendørs.
Hvepse bygger hvepsebo i loftrum eller under udhæng, og risikoen for at få et stik kan være grund nok til at fjerne deres bo. I private husholdninger er det især, når der spises søde sager i haven, at man mærker dem. Du mærker mest til hvepse sidst på sommeren.
Da hvepse også sidder på ådsler, i skraldespande og lignende steder, er de, på samme måde som fluer, mulige smittespredere.
Gedehamse er også nyttige dyr, idet individerne i et hvepsebo dagligt vil fortære mange voksne fluer og forskellige skadelige sommerfuglelarver.
Myg
Det er kun hunmyg, der stikker. De har brug for blod for at kunne udvikle æg. Arkivfoto.
Myggestik kender de fleste alt for godt. Det klør og svier, og huden omkring stikket hæver en smule. Myg lever overalt i Danmark, og det er svært at stille noget op overfor hunmyggene, som skal suge blod, før de kan lægge æg.
Der er dog 3 gode råd: Beskyt dig med tøj, brug myggebalsam på utildækket hud, og undgå steder med læ, fugt og skygge på tidspunkter, hvor myggene er aktive. Det er de især omkring solnedgang og i de tidlige morgentimer.
Mitter
Mitter, gnot eller gnavpander - denne mini-myg har mange navne. Mærker du små, kløende stik i panden eller håret kan du være næsten sikker på, det er mitter, der har været på spil.
Mitter er kun 1-2 mm lange, og derfor kan de være svære at få øje på.
De optræder som regel i store flokke og gerne i skumringen. Biddene er ofte ledsaget af en brændende fornemmelse i huden efterfulgt af kløe. Undertiden kan der opstå kraftige hævelser og i sjældne tilfælde optræder ødemer, kvalme, høj feber og besvimelse.
Hvad gør du, hvis din bolig er blevet angrebet af insekter?
Konstaterer du et skadedyrsangreb, eller har du en mistanke om et, kan du få rådgivning hos et af de mange firmaer, som har specialiseret sig i bekæmpelse af insekter og skadedyr.
Drejer det sig om potentielt alvorlige insektangreb, er det vigtigt at få professionel hjælp, inden der sker alvorlige skader.
Det kan være meget svært præcist at fastslå, hvilken type insekt, der er på spil, og om angrebet er aktivt eller ej. Bekæmpelse af fx husbukke og herkulesmyrer kræver fagfolk, og selv bekæmpelse af mindre alvorlige angreb kræver i mange tilfælde faglig viden og gentagne behandlinger for at være effektive.
Ved mindre alvorlige angreb af myrer, murbier eller isolerede angreb af borebiller er der ikke noget i vejen for, at du selv foretager bekæmpelsen, blot du sætter dig grundigt ind i sagen.
Anvender du kemiske bekæmpelsesmidler, er det vigtigt, at du følger vejledningen omhyggeligt, ikke mindst af hensyn til din egen og omgivelsernes sikkerhed. Du kan undersøge om midlet er godkendt på miljøstyrelsens hjemmeside i databasen for bekæmpelsesmidler mst.dk/kemi/database-for-bekaempelsesmidler/.
Hvordan forebygger du angreb fra skadedyr?
En velopvarmet, sund og godt vedligeholdt bygning med en tæt klimaskærm, dvs. tag, ydervægge, døre og vinduer, rigtigt anvendte materialer og korrekte konstruktioner, vil alt andet lige være mindre udsat for skadedyrsangreb.
Den bedste forebyggelse, du kan foretage, er faktisk den samme som i forhold til råd og svamp, da de fleste træskadedyr trives i fugtigt træ. I forbindelse med den almindelige vedligeholdelse er det derfor vigtigt, at du undersøger huset, og ikke mindst taget, for skader og utætheder.
Det er umuligt at helgardere sig mod insektangreb, da insekter altid vil kunne trænge ind i bygningen. Når det drejer sig om husbukke og borebiller, kommer de i mange tilfælde ind i bygningen via træ, som allerede er inficeret. Undgå derfor så vidt muligt at benytte genbrugstræ.
Hvis boligen allerede har været udsat for et insektangreb, vil det i mange tilfælde være muligt at sikre sig mod lignende angreb af samme karakter ved at udføre en forebyggende kemisk bekæmpelse. Det gælder fx angreb fra myrer og husbukke.
Indenfor kan man forsøge at sikre sig ved at holde meget rent, sørg for god udluftning og hold dine madvarer i lukkede beholdere.
Hvordan dækker husforsikringen i tilfælde af angreb af skadedyr?
En almindelig hus- eller villaforsikring, som dækker brand, stormskader, tyveri osv., vil normalt ikke dække insektskader.
Dertil kræves en insekt- og svampeforsikring, som er en tillægsforsikring. Studér husforsikringens betingelser nøje, og tjek evt. med dit forsikringsselskab, om du er dækket ind i kraft af din husforsikring, eller om det er nødvendigt at tegne en tillægsforsikring.
Mange forsikringsselskaber dækker kun skader forårsaget af trænedbrydende insekter og dækker derfor ikke skader efter fx murbier, som kun laver mindre skade på murværk.
Vær desuden opmærksom på, om bygningen på grund af beliggenhed eller konstruktion er specielt udsat for angreb af visse skadedyr.
Er du i færd med at købe nyt hus, kan det være en fordel, at du sikrer dig, at huset er forsikret mod skader fra trænedbrydende svampe og insekter. Er huset ikke forsikret, skal du sørge for at få indført en passus i slutsedlen om, at huset kan forsikres mod insekter og svamp på normale vilkår.
Som huskøber er det oplagt, at du sikrer dig, at huset kan forsikres mod husbuk på almindelige betingelser. Nogle forsikringsselskaber vil nemlig afslå at forsikre huset mod husbuk, hvis det allerede har været angrebet én gang.
Hvis et forsikret hus angribes af husbukke, skal forsikringsselskabet betale for, at udryddelse og reparationer udføres i nødvendigt omfang. Når det gælder andre insektangreb end husbukke, kræves det oftest, at træet er så angrebet, at dets styrke og bæreevne er nedsat, før forsikringen dækker.
Hvis insektskaderne skyldes manglende vedligeholdelse, eller at du ikke har reageret på insektangrebet, kan du få problemer med at få skaden dækket i fuldt omfang.
Inden du går i gang med en reparation af skader efter insektangreb, bør du som hovedregel altid kontakte dit forsikringsselskab, hvis der er tale om større skader.
Kend dit kryb i hjemmet
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
