Undgå dug i vinduet og dårligt indeklima med udluftning

Daglig udluftning kan udover at fjerne dug fra vinduet også forbedre indeklimaet markant. Foto: Pia Konstantin Berg

Danskerne opholder sig i gennemsnit 80-90 procent af tiden indendørs, og heraf tilbringer vi typisk 13-16 timer i døgnet i vores bolig. Derfor er det vigtigt for vores sundhed og livskvalitet, at indeklimaet i boligen er godt.

Når vi taler indeklima, handler det om alle de miljøfaktorer, der påvirker os, når vi opholder os indenfor - luft, fugt, varme, lys, røg, støj og alle de partikler og kemiske stoffer, der er i indemiljøet.

Alle disse faktorer har du selv en indflydelse på at gøre noget ved i større eller mindre grad.

Dårligt indeklima kan give gener og ubehag som:

  • Irritation i øjne, næse og hals
  • Udslæt, rødme og kløe i huden
  • Hovedpine og træthed
  • Kvalme og svimmelhed

Hvis du selv eller en anden i din familie lider af nogle af de nævnte symptomer - uden at der er en umiddelbar forklaring, er det en god idé at tjekke, om der er noget galt med husets indeklima.

Hvordan påvirker indeklimaet din sundhed og livskvalitet?

Et dårligt indeklima kan påvirke helbredet på mange måder. Påvirkningen spænder alt fra smågener og ubehag til mere alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Hver 4. dansker lider af allergi eller astma, og antallet af allergikere har været stigende gennem de sidste 20 år. Forskerne ved ikke rigtig, hvorfor antallet stiger, men de mener, at forhold i indeklimaet har betydning. Danmark er det land i Norden, hvor flest lider af astma og allergi.

Lungesygdommen KOL kan også forværres af et dårligt indeklima.

Påvirkninger i indeklimaet kan i nogle tilfælde give kræft. Det drejer sig især om kræft i luftvejene. De vigtigste indeklimarelaterede årsager til kræft er:

  • Tobaksrøg – som også kan give hjertekarsygdomme.
  • Radioaktiv stråling fra radon i undergrunden.
  • Formaldehyd fra byggematerialer mv.
  • Asbest, som dog primært er et problem ved renovering eller ombygning.

LÆS OGSÅ: Tjek dit indeklima

Hvilke årsager er der typisk til dårligt indeklima?

Mange forskellige faktorer har betydning for, om indeklimaet er godt eller skidt. Nogle af de vigtigste er:

Mand lægger ekstra brænde i brændeovn

Brændeovnen forurener indeklimaet (og udeklimaet) voldsomt. Rigtig optænding, tørt brænde og god ventilation kan kun mindske forureningen. Foto: Michala Dieckmann

  • Tobaksrøg.
  • Radon fra undergrunden.
  • Partikler fra luftforurening, brændeovne, stearinlys m.m.
  • Støv
  • Kemikalier fra byggematerialer, maling, møbler, rengøringsmidler m.m.
  • Allergifremkaldende stoffer fra husdyr, husstøvmider, pollen og skimmelsvampe.
  • Støj
  • Fugt i boligen.
  • Temperatur, som ofte vil være for kold i ældre boliger og for varm i nyere boliger.

Tobaksrøg: Hvert år dør 15.000 rygere af hjerte-kar-sygdomme, men samtidig er tobaksrøg årsag til, at mellem 300 og 500 passive rygere dør. Det svarer til, at hvert tredje dødsfald kan relateres til rygning. Børnelæger skønner, at rygningen i hjemmet er årsagen til langt de fleste indlæggelser af børn med luftvejslidelser.

Radon: Radioaktiv stråling fra radon i undergrunden udgør en trussel for indeklimaet i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Her kan radon trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen. Bliver man udsat for høje radonkoncentrationer over en længere årrække, kan man få kræft. Risikoen er størst, hvis man samtidig ryger. Ifølge Sundhedsstyrelsen skønnes radon kombineret med rygning at være skyld i ca. 280 dødsfald om året, mens radon alene anslået er skyld i cirka 20 dødsfald om året hos ikke-rygere.

LÆS OGSÅ: Radon i boligen

Partikler: Den største mængde af partikler komme dog normalt fra kilder i boligen, fx fra tobaksrøg, madlavning, stearinlys, brændeovne. Men også luftforurening udefra påvirker indeklimaet. Her er det især fra trafik og afbrænding af olie, naboens brændeovn, benzin og andre brændstoffer, som er kilderne. Partikler menes bl.a. at kunne give sygdomme i luftvejene, specielt hos små børn og ældre. Partikler menes også at være skyld i lungekræft og hjerte-kar-sygdomme.

Støv: Er der støv i luften, kan det binde partikler og andre forureningskilder, så de ophober sig yderligere i boligen. Når man støvsuger, er det vigtigt at benytte en støvsuger med HEPA-filter, da det fanger langt flere støvpartikler end støvsugere uden HEPA-filter. En støvsuger med almindeligt filter risikerer i nogle tilfælde at gøre indeklimaet værre, da de store støvfnug bare bliver findelt og sendt ud i indeklimaet igen.

Kemikalier: Indeluften kan være forurenet med hundredvis af kemiske stoffer. De stammer fra alle mulige kilder, fx fra byggematerialer, tæpper og møbler, malinger/lakker, nyt legetøj, madlavning, tobaksrygning, afbrænding af gas, brug af elektrisk udstyr og rengøringsmidler. En del af de kemiske stoffer kan være sundhedsskadelige. Nogle stoffer kan give symptomer som irriterede øjne og luftveje. Andre stoffer, fx ftalater (blødgørere i plast) kan være allergifremkaldende, mens andre igen kan være kræftfremkaldende, fx formaldehyd.

Mand lider af allergi som følge af dårligt indeklima

Et dårligt indeklima kan både forstærke og fremprovokere allergi. Foto: Elena Elisseeva

Allergener fra husdyr, husstøvmider og pollen: Mange af de allergifremkaldende stoffer (allergener), som allergikeren reagerer på, findes i store mængder i indeklimaet. Det kan fx være dyrehår, husstøvmider, skimmelsvampesporer, planter (stuebirk, efeu m.v.), og pollen, som kommer ind i boligen udefra.

Skimmelsvamp: Skimmelsvampe kan vokse på fugtige steder i boligen. De kan give anledning til forskellige symptomer som fx irriterede øjne og luftveje, hovedpine, træthed og svimmelhed. Nogle få procent af befolkningen er allergiske over for skimmelsvamp. Er man dagligt udsat for store mængder skimmel, øges ens risiko for at reagere allergisk.

LÆS OGSÅ: Sundhedsfaren ved skimmelsvamp

Støj: Mange danskere er generet af støj fra naboer, trafik og lign. i deres bolig. Støj kan forstyrre søvnen og kan give stress og være medvirkende årsag til flere kræftformer, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. 724.000 boliger (28 % af alle boliger) i Danmark er udsat for vejstøj, der overskrider 58 decibel, som er den grænseværdi, Miljøministeriet har sat som acceptabelt sundhedsmæssigt. Mange danskere er generet af støj fra naboer, trafik og lign. i deres bolig.

Fugt: Der er en markant sammenhæng mellem fugtskader i boligen og symptomer som hivende/hvæsende vejrtrækning, hoste og astma. En del af symptomerne hænger formentlig sammen med, at husstøvmider, skimmelsvampe og andre mikroorganismer trives bedst i fugtige omgivelser.

Temperatur: Ældre boliger er ofte kolde og har træk, mens boliger opført fra omkring 2000 og frem oftere har problemer med for meget varme. Kolde boliger kan foruden at være ubehagelige at opholde sig i, nemmere give skimmelsvamp og mug og dermed følgeskader derfra. Nyere boliger som er godt isolerede og ofte bygges med store vinduespartier mod syd og vest, kan give store udfordringer med høje temperaturer. Det kan give problemer med dårlig søvn og hovedpine.

    LÆS OGSÅ: Hvor høj må luftfugtigheden være indendørs?

    Hvad kan du gøre for at få et bedre indeklima?

    Hvilke steder du skal sætte ind i boligen, for at få et bedre indeklima, afhænger i høj grad af, hvilke symptomer du oplever, hvilket hus du bor i, dets beliggenhed og ikke mindst adfærden på de mennesker, der bor i huset. Uanset hvad, er det altid en god idé at sørge for god ventilation og jævnlig rengøring af boligen.

    Sørg for at lufte ud jævnligt

    Så simpel en ting som udluftning kan løse mange indeklimaproblemer. Derfor er god og hyppig udluftning også et gennemgående råd næsten uanset, hvilket indeklimaproblem du skal løse. Udluftning kan i nogle tilfælde gøre det ud for hele løsningen, mens det i andre tilfælde vil være et godt supplement til en mere gennemgribende løsning.

    Sørg for at:

    • Lufte ud grundigt ud med gennemtræk 5-10 minutter helst 3 gange om dagen.
    • Etablere mekanisk udsugning i badeværelse bryggers og køkken (emhætte), hvor det meste fugt i huset opstår.
    • Få lavet udluftningsspalter i vinduer eller vægge, hvis dit hus er meget tæt.

    Sådan forebygger du radon

    Hvis du bor i et område, hvor der er meget radon i undergrunden, er det en god idé at få målt, om der også er radon i din bolig. Der er flere ting, du kan gøre ved problemet:

    • Luft ud - det er en relativ nem og effektiv metode til at nedbringe radonniveauet og giver i det hele et bedre indeklima på flere fronter. Har du kælder, så luft ud der, og sørg i det hele taget for, at radon ikke så nemt kan komme fra kælder til stueetagen ved fx at tætne gennemføringer og døråbninger.
    • Få støbt en radontæt membran over fundamentet, så radon ikke kan trænge op i huset, eller få etableret et radonsug under gulvet.

    LÆS OGSÅ: Sådan undersøger du din bolig for radon

    Sådan forebygger du fugt i boligen

    Fugt giver et dårligt indeklima og skaber bl.a. grobund for skimmelsvampe. Mængden af fugt i boligen kan begrænses på flere måder:

    • Luft ud flere gange om dagen, især i badeværelset og køkkenet skal du være grundig med at få luftet godt ud.
    • Sørg for at reparere fugt- og vandskader hurtigt, da der kan komme skimmelsvampe i boligen, hvis der er fugtigt gennem længere tid.
    • Luk døren til badeværelset, når du bader.
    • Brug emhætte og læg låg på gryden, når du laver mad.
    • Tør tøj udendørs eller i tørretumbler med aftræk til det fri.
    • Varm rummene op til 20-22 grader – det gælder også soveværelset. Så undgår du, at fugt i luften sætter sig på kolde overflader (kondens).

    Sådan begrænser du kemiske stoffer og partikler i boligen

    Partikler og kemikalier kan give anledning til alt fra milde gener til voldsomme allergiske reaktioner. Langtidspåvirkninger fra flere forskellige stoffer kan desuden virke kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Begræns mængden af kemikalier og andre partikler på følgende måde:

    • Undgå at ryge indendørs.
    • Vælg byggematerialer, maling, møbler, tæpper og anden gulvbelægning, der ikke afgiver skadelige stoffer og ubehagelige lugte. Vælg fx produkter, der er svanemærket og ikke afgiver formaldehyd.
    • Vælg maling og lakker uden organiske opløsningsmidler og andre sundhedsskadelige stoffer. Der er forskellige mærkningsordninger: Svanemærket, EU-Blomsten og astma og allergiforbundet er nogle af dem.
    • Luft grundigt ud med gennemtræk mange gange, når der er nymalet, og undgå gerne at bruge rummene, indtil der ikke længere kan lugtes maling.
    • Undlad at bruge træbeskyttelsesmidler og maling til udendørsbrug indendørs.
    • Undgå at bruge linolie på store flader indendørs, da linolien lugter og kan virke slimhindeirriterende.
    • Lad nye produkter som legetøj, tøj og møbler 'dampe' af udenfor, lige når det er pakket ud.
    • Begræns brugen af pejse, brændeovne og stearinlys.
    • Sluk elektriske apparater, når de ikke er i brug, og sørge for, at de ikke er støvede.
    • Anvend milde rengøringsmidler uden duftstoffer.
    • Undgå bløde plastmaterialer som badeforhæng, regntøj mv., der ofte indeholder ftalater.
    • Undlad at rense ovnen med pyrolyse. Benyttes funktionen, så luft grundigt ud undervejs, undgå at opholde dig i køkkenet og i et stykke tid efter.

    LÆS MERE: Viden om stråling og afgasning i boligen

    Sådan forebygger du allergi og astma i boligen

    Du kan begrænse mængden af allergifremkaldende stoffer i boligen ved at:

    • Undgå at have kæledyr med pels i boligen, især katte.
    • Gøre rent, lufte ud og vaske sengetøj ofte - det begrænser mængden af husstøvmider og skimmelsvampe, som holder af fugtige omgivelser.
    • Undgå planter, der kan fremkalde allergi, fx efeu og stuebirk.
    • Lufte ud om aftenen i pollensæsonen, hvis du har pollenallergi. Her vil mængden af pollen i luften være mindst. I ventilationsanlæg er det muligt at få pollenfiltre, som fjerner langt flere partikler end almindelige filtre.

    Sådan mindsker du støj i boligen

    Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken form for støj der er i boligen. Er det vejstøj, støj fra naboer, underboer eller overboer, eller er det støj fra egen bolig som fx installationer?

    Nogle løsninger (fx i forbindelse med vejstøj) ligger ikke hos dig, men hos myndighederne. Men ofte er der ting, der kan mindske generne:

    • Udskift døre og vinduer til lydisolerende, og sørg for god tætning rundt om dem.
    • Benyt forsatsruder, som er en ekstra rude, som monteres indvendigt på vinduet.
    • Ekstra isolering giver, foruden en mindre varmeregning, en god lydisolerende effekt.
    • I lejligheder kan det være en mulighed at sætte lydvægge og -lofter op.
    • Installationer skal så vidt muligt stilles i aflukkede rum, og ofte kan der monteres støjsluser eller støjdæmpere.

    LÆS OGSÅ: Støjgener fra andre rum i din bolig

    Hvor får du hjælp til at undersøge indeklimaet?

    Der findes mange firmaer, som laver indeklimaundersøgelser. Alt efter, hvilket problem der er, skal der foretages forskellige typer målinger. I nogle undersøgelser kan du selv sætter måleudstyr op, i andre skal firmaet ud og enten måle på stedet eller opsætte specialudstyr.

    Efterfølgende får du en rapport, som klarlægger problemerne og kommer med løsningsforslag.