Hvis du kan mærke kulde og træk eller se på varmeregningen, at huset ikke er isoleret optimalt, kan du fx efterisolere eller udskifte nogle af boligens vinduer. Isolering af bygningsdelen vil øge isoleringsevnen, så U-værdien sænkes og dermed forbedres.

U-værdien kaldes også transmissionskoefficienten, og den måles i enheden W/m²*K (watt pr. kvadratmeter pr. varmegrad).

U-værdi kort fortalt

U-værdien er et tal, der viser, hvor meget varme der strømmer gennem en bestemt bygningsdel. Den kaldes også transmissionskoefficienten.

Jo lavere U-værdi, jo bedre er bygningsdelen isoleret. 

For at finde U-værdien skal du først udregne den såkaldte isolans (R-værdi) og varmeledningsevne (lambda-værdi).

Jo lavere U-værdi jo bedre

Grundlæggende betegner U-værdien, hvor stor en mængde varme der strømmer gennem 1 m² af en konstruktion ved en 1 grads temperaturforskel mellem den udvendige side og indvendige side af konstruktionen.

Jo bedre isoleret en bygningsdel er, jo mindre varme strømmer der igennem. Dermed falder U-værdien, når isoleringsevnen forbedres.

Derfor: Jo lavere U-værdi, jo bedre isoleringsevne har konstruktionen. Dermed holder bygningsdelen altså bedre på varmen og forhindrer, at varmen går til spilde.

Sådan beregnes U-værdi

En beregning af selve U-værdien laves ofte af en byggerådgiver, fx en ingeniør eller bygningskonstruktør, da det er en kompleks beregning.

Isolans og lambda-værdi

Selve formlen for beregning af U-værdien lyder: 1 divideret med bygningsdelens samlede isolans. 

En bygningsdel – fx en ydervæg – består ofte af forskellige materialer i forskellige tykkelser, som hver især isolerer forskelligt. For at beregne U-værdien skal du beregne isoleringsevnen (også kaldet R-værdien eller isolansen) for de enkelte materialer.

Isolansen beregnes ud fra materialelagets tykkelse (angivet i meter) divideret med materialets varmeledningsevne (λ-værdi som står for lambda-værdi).

De enkelte bygningsdeles isolanser lægges sammen og tillægges en overgangsisolans, der er et sæt faste værdier afhængigt af, hvilken bygningsdel du beregner for - fx tag, facade eller gulv.

Visse forhold, fx murbindere eller andre metaldele, gør, at der tillægges nogle værdier til U-værdien.

Eksempel på U-værdi-beregning i tabel: 350 mm hulmur med tegl i både for- og bagmur

BygningsdelMateriale i mλ værdiR (d/λ)
Overgangsisolans (udvendig) 0,040,04
Formur teglsten (1.800 kg/m³)0,1080,60,18
Isolering (125 mm)0,1250,0373,378
Bagmur teglsten (1.000 kg/m³)0,1080,350,308
Overgangsisolans (indvendig) 0,130,13
Samlet isolans R  4,036
U-værdi (1/R)  0,248

 

Få hjælp af en byggerådgiver

Det kan være en god idé at hente hjælp hos en professionel rådgiver, fordi U-værdien er en 'overordnet' værdi, der består af en række specifikke mellemregninger.

Kaster du dig ud i det selv, kan du få oplyst lamdba-værdien og isolansen for forskellige materialer fra producenten eller i DS 418 (Dansk Standard).

Mineraluld fra fx Rockwool eller Isover har lamdba-værdien trykt på deres isoleringspakker. Det kan fx være angivet som 37 mW/mK eller 0,037 W/mK.

Sørg for, at du får de rigtige tillæg og overgangsisolanser med i beregningen.

TIP: Forskellige hjemmesider tilbyder værktøjer, der kan hjælpe dig med at udregne U-værdier for forskellige bygningsdele.

Hvad skal U-værdien være?

Bygningsreglementet stiller krav om, at de enkelte bygningsdele skal være isoleret, så den samlede konstruktion –  ydervæg, tag og gulvkonstruktion – ikke unødigt taber varme. Eksempelvis skal gulvkonstruktioner ved terræn ved ombygninger have en U-værdi på 0,10 W/m²K. Du kan finde en liste over de forskellige værdier i bygningsreglementets Bilag 2.

U-værdien for et vindue varierer afhængigt af, hvilken type vindue det er. Jo flere sprosser vinduet har, jo dårligere er den samlede U-værdi. Desuden skal den solenergi, der tilføres gennem vinduet, medregnes – og den vil svinge ud fra vinduets orientering. Vinduet tildeles et energibalancetal ud fra, hvor meget energi der tabes i fyringssæsonen i forhold til hvor meget gratis energi, der tilføres.