Store åbne rum er at finde i mange moderne boliger, dog kan de have konsekvenser for akustikken i dit hjem, hvis du ikke er opmærksom på lydregulering. Foto: Torben Klint.
Hvad er god og dårlig akustik?
Vi er måske ikke altid bevidste om det i det daglige, men lyden i boligen er af stor betydning for vores velbefindende, helbred og oplevelse af rummene. Støj og dårlig lyd virker irriterende og trættende på os og kan i værste tilfælde være skadelig for os.
Du kan både mindske støjgener og forebygge dårlig akustik ved hjælp af lydisolering og lydregulering.
- Lydisolering foregår ved at reducere lofter, vægge og andre bygninsdeles evne til at udbrede, altså sprede, lyd. Lydisolering vil fx dæmpe lyden fra musikanlægget i rummet ved siden af eller lyden af trin fra etagen ovenover.
- Lydregulering foregår ved at ændre på rummets udformning og overflader. Møbleringen er af afgørende betydning for lyden i rummet, men der er forskellige måder at sikre en behagelig lyd i rummet på.
Akustik, eller rettere sagt rumakustik, er et udtryk for, hvordan lyden opfører sig i et afgrænset område, altså typisk i et rum. I et rum, der har det, vi opfatter som god rumakustik, er det vigtigste, at lyde som tale og musik kan høres så klart og tydeligt som muligt, mens de uønskede lyde, dvs. støjen, dæmpes mest muligt.
I boligen er god dæmpning og regulering af lyden vigtig. For at kunne forstå, hvad akustik er, er det nødvendigt at kigge på nogle få grundbegreber.
Hvad er lyd, og hvad er støj?
Lyd er bølger, der breder sig gennem luften eller andre stoffer, og som kan opfattes af nogle fine mekanismer i vores ører.
Det menneskelige øre kan typisk opfatte lyd i frekvensområdet mellem 20-20.000 Hz. Hz er enheden for hertz, der dækker antallet af svingninger i sekundet. Jo flere svingninger, desto højere eller mere diskant er tonen. I den anden ende af frekvensspektret med få svingninger ligger de dybe toner eller bastonerne.
Vores ører er mest følsomme i området 1.000-6.000 Hz, hvor almindelig tale ligger i frekvensområdet 500-2.000 Hz.
Det er svært at definere entydigt, hvad støj er, men man kan sige, at der er tale om støj, når lyden skader, irriterer eller forstyrrer os. Velklingende musik bliver til støj for den, som ikke ønsker at høre den. Høje stemmer til en ellers hyggelig komsammen bliver til støj, hvis lokalet har dårlig akustik og talegenkendelsen derved bliver dårlig.
Et rum kan derfor være glimrende akustisk reguleret den ene dag, hvor det bruges til at spille klaver i – og næste dag, når der holdes middagsselskab, vil akustikken være elendig. Det er derfor væsentligt at tage højde for rummenes funktion, når det skal lydreguleres.
Efterklangstid
Helt centralt for akustikken i et rum er efterklangstiden. Det vil sige den tid, det tager, fra en lyd stopper, til den dør ud i rummet. Rent teknisk er efterklangstiden defineret som den tid, det tager for lydniveauet at falde med 60 decibel (dB), efter lydkilden afbrydes.
En lang efterklangstid giver en rungende virkning i lokalet, fordi lyden reflekteres og kastes tilbage fra overfladerne og dermed er lang tid om at dø ud, hvilket får støjniveauet til at stige. I et lokale med kort efterklangstid vil der være et klart og tydeligt lydbillede. Det betyder, at tale i rummet bliver nemt at forstå, og baggrundsstøjen er minimal.
Efterklangstider kan gå fra ca. 0,3 sekunder i moderne biografer til efterklangstider på op til 7 sekunder i meget store katedraler. I biografer er det vigtigt, at lyden i scenerne gengives korrekt og lyden dermed ikke reflekteres i rummet, i katedraler gør den lange efterklangstid det muligt at råbe det kæmpestore rum op, men det kræver til gengæld en særlig messende taleteknik, hvis tale med en lang efterklang samtidig skal være forståelig.
I en bolig er det ikke ønskværdigt med en alt for kort efterklangstid. Det skyldes, at refleksioner fra overfladerne i rummet er med til at forstærke lyden, så vi fx ikke behøver at tale så højt for at blive hørt på lille afstand i et større rum. I et almindeligt opholdsrum skal efterklangstiden ligge på omkring 0,5-0,7 sekunder, før vi opfatter rumakustikken som behagelig.
Der findes metoder til at måle efterklangstiden og akustikken i rum. En sådan måling skal foretages af en ekspert i rumakustik, og det vil normalt være at skyde over målet i et almindeligt hjem at få det gjort.
En nem måde at danne sig et indtryk af efterklangstiden er ved at klappe i hænderne og derefter lytte til ekkoet. Stil dig forskellige steder i rummet eller i forskellige rum og klap hænderne hårdt sammen. Er lyden lang tid om at forsvinde, har rummet en lang efterklangstid - og omvendt.
Absorption og spredning af lyden
Som tommelfingerregel vil bløde og porøse materialer, som fx polstrede møbler, absorbere lyden, mens hårde materialer, såsom glatte vægge og gulve, vil sprede lyden. Foto: Jesper Ray
Et andet vigtigt begreb er lydabsorption. Bløde genstande som polstrede møbler, tæpper, senge med dyner og puder samt genstande med porøse overflader absorberer lyden. Møbler i hårde materialer, vægge, lofter og gulve med hårde og glatte overflader reflekterer, i modsætning hertil, lyden.
Et andet forhold, som har indflydelse for akustikken i din bolig, er spredningen af lyden, også kaldet diffusion. Når lyd rammer en glat hård overflade, kastes den tilbage. Når den derimod rammer en meget ujævn overflade, brydes den op og spredes i forskellige retninger. Lyden dæmpes altså ikke, men fordeles snarere i rummet jævnt i stedet for at give ét samlet ekko.
Det skaber dårlig akustik
- Sparsomt møbleret indretning
- Store rum, hvor der er højt til loftet
- Store vinduespartier
- Hårde overflader som fliser, klinker pudsede vægge, glatte lofter samt trægulv, der er lagt direkte oven på betondæk
- Møbler i hårde materialer, fx plastikmøbler eller møbler i metal.
Hvad har betydning for akustikken i din bolig?
De fleste har oplevet den store lydmæssige forskel, der er i det samme rum, når det er helt tomt i forbindelse med flytning eller istandsættelsesarbejde, sammenlignet med når det er møbleret. I det tomme rum runger lyden, fordi den reflekteres mellem væggene, loftet og gulvet. Så snart der kommer møbler, tæpper og gardiner, har lyden ikke samme mulighed for at blive reflekteret i rummet, og efterklangstiden forkortes.
I gamle dages klunkehjem med tæpper på gulvene, gardiner og tykke portierer samt masser af overpolstrede møbler var der masser af materiale til at absorbere og dæmpe lyden. Nu om dage foretrækker vi ofte enkle linjer, rene flader og hårde materialer uden alt for mange tekstiler i rummene. Det passer til tidens æstetik og er praktisk og rengøringsvenligt, men den moderne indretning kan resultere i rum med dårlig akustik, hvis man ikke er opmærksom på det.
Især meget hårde overflader som sten, stål og glas reflekterer lyden, men også i et rum med trægulv, gipspladeloft og murede vægge eller gipspladevægge kastes lyden tilbage. Med til at forstærke den dårlige lyd i mange moderne hjem er også tendensen til færre, men større, rum. Køkkenalrum og åbne planer, hvor man ikke kan lukke døren til separate rum er populære. Ligeledes vil rum med højt til loftet eller loft til kip give udfordringer med lyden, da efterklangstiden fordobles, når rumvolumen fordobles.
Hvis du bor med en åben planløsning og rum i åben forbindelse, bliver det endnu vigtigere med god rumakustik. Ellers vil al den lyd, der ikke absorberes eller diffunderes, blive til støj, som forplanter sig i hele hjemmet.
Polstrede møbler, senge, tæpper og gardiner opsuger som sagt lyden, og bogreoler m.v. kan være med til at bryde lyden. Også skråvægge, skæve vinkler og nicher er en fordel, da de bryder lyden, da lyden reflekteres i andre vinkler og forhindrer, at den i lige så høj grad, kastes frem og tilbage i rummet – og dermed fremstår lyden mindre rungende.
Hvad kan du gøre for at få bedre akustik?
Et gulvtæppe eller dupper på stolefødderne er små forandringer, men de kan sammen gøre en stor forskel i rummet akustik. Foto: Lene Samsø.
Alle boliger kan få problemer med akustikken pga. forkerte valg i opførelsen, istandsættelsen eller indretningen. Der findes forskellige måder hvorpå, man kan komme den dårlige akustik til livs.
Indret dig til bedre akustik
Akustikken bør ikke alene diktere vores indretning, og hvis du er mest til store ubrudte flader og minimalistisk møblering, må du afveje betydningen af indretningen og stilen op mod eventuelle gener ved ubehagelig rumakustik. I mange tilfælde kan selv mindre tiltag dog hjælpe den gode lyd lidt på vej - en ekstra polstret stol, et løst tæppe eller måske gardiner i stedet for persienner. Disse er alle små, men betydelige skridt mod et bedre akustisk indeklima.
Dupper under fødderne på stole eller tæpper på gulvene de steder, hvor møblerne skramler mod gulvet, kan mindske støj fra møbler. Ligeledes kan et tæppe på gulvet i en zone, hvor lyden er ekstra besværlig, gøre en stor forskel.
Er du ikke så begejstret for at polstre dit hjem med tæpper og andre tekstiler, findes der andre måder at regulere akustikken på.
Akustikloft
En løsning på problemer med akustikken er at montere et akustikloft, også kaldet lydregulerende loft. Der findes forskellige typer akustiklofter, nogle der virker via. lydabsroption og andre ved at diffundere lyden – og nogle som en kombination af de to. Et akustikloft er måske ikke den bedste løsning i et ældre hus med stukloft, da det kan risikere at gemme det flotte gamle loft. Men i nyere huse kan det sagtens løses pænt, og uden at reducere lofthøjden særlig meget.
Der findes også lyddæmpende puds til brug på loftsflader. Nogle typer skal kombineres med en bagvedliggende lyddæmpende plade, hvor pudsens åbne porestruktur sørger for, at lyden trænger igennem pudslaget og absorberes i den bagvedliggende plade. Anvender du lyddæmpende puds, skal du være opmærksom på, at pudslagets egenskaber forsvinder, hvis du maler fladen over på et senere tidspunkt. Lyddæmpende puds kan forveksles med lyddæmpende maling, men det er ikke det samme. Hvorvidt lyddæmpende maling er en effektiv metode til bedre akustik og lever op til det, producenterne lover, har ikke været muligt at finde videnskabelig dokumentation på.
Lyddæmpende loftplader hjælper ofte på akustikken og dæmper støj. Jesper Ray
Akustikvægge og -plader
Lydregulerende plader på store vægflader kan også have en betydelig effekt, og her findes mange forskellige løsninger, som kan passe ind i et privat hjem.
En mindre drastisk løsning er at hænge akustikbilleder på væggen. Akustikbilleder er certificeret lyddæmpende efter gældende DN-standarder. De fås i mange størrelser, hvor flere producenter tilbyder, at du kan få trykt dine egne motiver på dem.
I børneværelser og køkken kan en stor opslagstavle lavet af en blød træfiberplade beklædt med stof være med til at absorbere lyd og samtidig have en praktisk funktion. En anden mulighed er at hænge tæpper eller andre tekstiler på væggene – eller måske bruge dem som en opdeling af rummene.
Fokusér på flere flader
Som tommelfingerregel skal du regne med, at der skal være lydabsorberende materialer på et overfladeareal svarende til 20-30 procent af rummets gulvareal, hvis du vil opnå en behagelig akustik. Jo højere til loftet, des mere materiale kræver det at absorbere diffus lyd.
Det er en god idé at lave regulering af flere overflader på samme tid, her eksempelvisloftet og mindst én vægflade. På den måde mindsker du risikoen for, at lyden bliver kastet frem og tilbage mellem overfladerne og dermed skaber efterklang.
