En funkisvilla har en geometrisk form, et enkelt udtryk og er befriet for overflødig udsmykning.
Hvad er en funkisvilla?
Funkis kommer af ordet funktionalisme. En funkisvilla er et funktionalistisk hus med en meget klar, geometrisk form. Vinduer og døre er oftest placeret asymmetrisk i den glatpudsede facade, som er helt uden overflødig pynt. Mange danske funkisvillaer er desuden dobbelthuse.
Mens arkitekter verdenen over lod sig inspirere af funktionalismen, som gav et markant nyt syn på byggeri, bolig og arkitektur, var almindelige boligejere noget længere tid om at tage funktionalismen til sig. Mange fandt de nye tanker for aparte og futuristiske, og derfor var funkisvillaen ikke ligefrem den almindelige boligejers drømmebolig.
Så selvom funktionalisme satte sit præg på både møbler, PH-lamper og revytekster, fik den kun lille indflydelse på enfamiliehuset. Der findes ikke så mange rendyrkede funkishuse i Danmark, hvorimod funkishusets lillebror, bungalowen, fik langt større udbredelse som familiebolig.
Hvad er funktionalisme?
Funktionalismen var en retning inden for arkitekturen, som vandt frem i 1920'erne og 1930'erne.
Funktionalisterne lagde vægt på, at husets arkitektur skulle være styret af husets funktion og daglige anvendelse. Derfor blev vinduerne fx ikke placeret ud fra hensynet til symmetri, men i forhold til hvor der var brug for lys inde i huset, eller hvor der var mulighed for et godt kig ud i haven.
Dermed var funktionalismen et markant opgør med tidligere tiders pyntede og symmetriske arkitektur og fastgroede holdninger til æstetik og huses udseende. Denne nye arkitektoniske stilretning skulle blandt andet afspejle det nye industrielle og moderne samfund med funktionalitet og socialt ligeværd i fokus.
Funktionalismen kom fra Holland og Tyskland og er især knyttet til den kendte arkitektur- og kunsthåndværkerskole Bauhaus i Tyskland, som eksisterede fra 1919 til 1933, hvor skolen blev lukket af nazisterne.
Funktionalismens frontfigurer i Danmark var bl.a. arkitekterne Arne Jacobsen, Mogens Lassen og Edvard Heiberg.
Hvordan er funkisvillaens arkitektur?
En funkisvilla er enkel og klar i sin form og sit udtryk og befriet for al overflødig udsmykning som fx friser, gesimser og ornamentik.
Bygningen har en klar geometrisk form med vinduer og døre, der er placeret frit i facaden efter funktionelle krav som lys eller udsigt. I nogle bygninger opløses den stramme kantede form enkelte steder, med fx afrundede hjørner eller cirkulære bygningsdele.
De fleste vinduer er kvadratiske, helt uden, eller med tynde sprosser, og enkelte er runde, hvilket bryder det kantede udtryk. Der er ofte vinduer i facadens hjørner.
Oprindeligt var funkisvillaernes facader ikke nødvendigvis hvide, men kunne stå som blank mur eller pudset i indfarvet mørtel. Men det er de hvid pudsede facader og sorte vinduesrammer, som mange forbinder med funkisvillaen. De sorte vinduesrammer står i kontrast til facaden og får desuden vinduerne til at fremstå større.
Udsmykning
Selvom funkisvillaen er helt uden pynt, er der kælet om husenes detaljer som fx. enkle gelændere, smalle sålbænke i zink eller jern, eller tynde rammer og sprosser i vinduer. Detaljerne bidrager til husets strømlinede helhedsindtryktil og giver huset en vis lethed og elegance i kontrast til dets ellers kompakte form. Disse detaljer kan virke små, men de har en stor beytdning for husets samlede udtryk og det er derfor væsentligt at have disse for øje, hvis man ønsker at skifte bygningselementerne ud.
Indvendigt kommer enkeltheden bl.a. til udtryk ved, at der er valgt glatte døre i stedet for fyldningsdøre.
Indretning
Funkisvillaen har en enkel indretning, ofte med store, regulære og lyse rum. Mange funkishuse har desuden 2 fulde etager dvs., at 1. salen ikke har skråvægge, da taget ofte er fladt på denne hustype.
Det er en af de første hustyper, hvor der er tænkt over at skabe en velfungerende overgang mellem ude og inde. Det ses i form af både gode sydvendte stuer, altaner og terrasser, hvor man kan nyde solen.
Der blev også tænkt på at integrere de nye tekniske muligheder, som industrialiseringen førte med sig. Et eksempel på dette er huse med indbygget garage til familiens nye tekniske vidunder - bilen.
I funkishuse blev beton brugt på nye måder, fx til at skabe fritsvævende balkoner. Foto: Lisbeth Holten
Funkisvillaens vinduer er ofte udført med tynde sortmalede rammer og sprosser. Foto: Lisbeth Holten
Hvilke materialer og byggeteknikker er typiske for funkisvillaen?
Danske funkisvillaer er opført efter dansk håndværkstradition. De er bl.a. kendetegnet ved:
- Murede facader, der i mange tilfælde enten er pudset op eller malet. Udenlandske funkishuse er ofte opført i jernbeton, det gælder dog kun få af de danske huse.
- Indbyggede jerndragere, som giver mulighed for at lave større vinduespartier, hjørnevinduer og brede altaner uden understøtning (udkragninger) og runde hjørner.
- Sortmalede jernvinduer med spinkle rammer, med tynde, eller helt uden, sprosser. Den sorte farve får vinduerne til at fremstå større.
Vand og varme
I løbet af 1920'erne blev det almindeligt med bad, toilet og centralvarme i enfamiliehuse. Centralvarmen stemte godt overens med funkishusets indretning, da man dermed kunne placere radiatorer direkte i opholdsrummene, hvor varmen skulle bruges. Det var derfor ikke længere nødvendigt at indrette huset, så opholdsrummene lå samlet omkring skorstenen, men i stedet der hvor det gav mest mening for funktionen af rummene.
Hvordan så haven til en funkisvilla oprindeligt ud?
Stort set alle funkishuse er arkitekttegnede, og arkitekten gjorde sig også tanker om havens indretning. Funktionalismen medførte nemlig ikke blot en ændring i opfattelsen af huset, men også i opfattelsen af haven.
Haven til funkisvillaen blev i lighed med huset udført med et funktionelt sigte med samspillet mellem hus og have i fokus.
Haven skulle ikke længere være en romantisk park eller en barokhave med symmetriske bede. I stedet blev græsplæner, buske og træer opfattet som elementer, der skulle placeres i forhold til hinanden i en kunstnerisk komposition.
Ligesom huset blev haveplanen udført med tanke på hvordan den blev oplevet, når man bevægede sig rundt i den eller kiggede ud på den inde fra huset.
Funkisvillaen er dermed en af de første hustyper, hvor samspillet mellem hus og have er i fokus.
Hvordan bliver funkisvillaen brugt i dag?
Funkishuse har siden 1990'erne været meget efterspurgte. Husenes enkle stil passer godt sammen med den minimalistiske stil, mange boligejere søger i dag.
Funkishusenes store popularitet har den fordel, at husejere, der har betalt ekstra for et funkishus, også er mere bevidste om at bevare husets stil og videreføre den ved ombygning eller tilbygning.
De rene linjer både ude og inde kan dog virke for nøgterne på nogle mennesker. Det kan føre til, at man prøver at gøre huset mere hyggeligt med fx bondehusvinduer eller fyldningsdøre. Resultatet bliver dog sjældent særlig vellykket.
I stedet for at prøve at lave huset om til noget, det ikke er, er det langt bedre at dyrke husets skarpe, rendyrkede udtryk.
Et funkishus er ofte et meget rummeligt hus. Hvis der alligevel er brug for at bygge til, kan det være en udfordring at finde en god løsning. Et funkishus og dets tilhørende have udgør ofte en færdig, fuldendt helhed, som er svær at bygge videre på, og kræver ofte kompetent rådgivning.
Hvilke fordele og ulemper har funkisvillaen?
Nogle af funkisvillaens særtræk som fx det flade tag, de pudsede facader og vinduer med jerndragere over kan være kilde til skader og kræver derfor løbende vedligeholdelse.
Fordele ved funkisvillaen
- Rendyrkede funkishuse er sjældne, og de har en helt klar og ren arkitektonisk stil, som mange værdsætter.
- Funkishuse har ofte store, regulære og lyse rum. De har ydermere ofte 2 fulde etager, da 1. salen ikke har skåvægge.
- I funkishuse er der tænkt over at skabe en god overgang mellem ude og inde, både i form af gode sydvendte stuer, altaner og terrasser, og der er fokuseret på sampillet mellem haven og huset.
Ulemper ved funkisvillaen
- En funkisvilla kan kræve en del vedligeholdelse. Huset har ofte konstruktioner, som kan give tilbagevendende problemer, hvilket kan virke paradoksalt, da det netop er funktionaliteten der ligger grund for stilretningen. De pudsede facader kan få synlige revner og skal jævnligt vedligeholdes. Og jerndragere over vinduer og døre kan ruste med tiden.
- Der kan være problemer med det flade tag, der let bliver utæt.
- Tage på funkisvillaen kan være utilstrækkeligt isolerede, da mange af husene er opført i 30'erne og isolering ikke var almindeligt på daværende tidspunkt. Villaernes lave taghøjde gør efterisolering besværligt.
- Hjørnevinduer og altaner kan være bygget uden tilstrækkelig bæreevne, hvilket kan give revner.
- Hvis huset er opført i jernbeton, kan armeringen i betonen blive gennemtæret. Det går ud over konstruktionens holdbarhed og kan give aftegninger af rust på facaden og revner i murværket.
- Vinduer og døre ligger ofte meget yderligt i facaden. De er derfor mere udsatte for vejrliget og skal oftere vedligeholdes.
- Er vinduerne ødelagte, kan det være svært at finde nye, der passer i husets stil. De oprindelige vinduesrammer var meget spinkle og ofte af stål.
- Funkisvillaens smukke detaljer, fx gelændere og vinduessprosser, kan være svære og bekostelige at vedligeholde eller udskifte.
- Det kan være svært at lave en vellykket tilbygning til huset, men heldigvis er funkishuse normalt meget rummelige.
