Hvorfor har flisebelægninger betydning for risikoen for oversvømmelse?
Mange boligejere lægger fliser på terrassen og i indkørslen, så de får et fast underlag og slipper for våde og mudrede fødder. Et flisebelagt område kan også være nemmere at holde end en græsplæne eller anden beplantning. Mange flisebelægninger har dog den ulempe, at de forhindrer regnvandet i at trænge ned i jorden og videre til grundvandet. I stedet ledes vandet ofte fra belægningen hen til et afløb og ud i kloakken.
Flere og flere husejere oplever i disse år problemer med oversvømmede haver og kældre, da gamle og underdimensionerede kloakker nemt bliver overbelastet ved voldsomme skybrud eller langvarig regn, og fordi regnmængderne er større nu, end da kloaknettet blev anlagt. Når kloakken ikke kan nå at lede alt regnvandet bort, er der risiko for, at det i stedet ender i din egen eller andres kældre eller i en lavtliggende stueetage.
Problemerne med overbelastede kloakker er størst i byområderne, hvor der er store arealer med fliser og asfalt. I byerne ledes regnvand på vejen til små riste i vejsiden og videre ned i kloakken. På landet ledes regnvandet fra de asfalterede veje ud i rabatten eller vejgrøften, hvorfra det siver ned i jorden og ender i grundvandet.
Inspiration til permeable løsninger: Regnvandet væk fra sten og fliser
En permeabel overflade sikrer, at regnvandet lettere kan komme væk, når der kommer skybrud eller voldsomme regnskyl, og det mindsker risikoen for oversvømmelse.
Permeabel betyder gennemtrængelig, og en permeabel overflade er en overflade, hvor vandet kan trænge igennem.
Få inspiration til permeable løsninger i billedserien herunder.
Der findes flere forskellige typer permeable belægninger, hvor hele eller dele af belægninger er vandgennemtrængelig. I nogle tilfælde er det kun fugen mellem stenene, der er permeabel, men der findes også både fliser og asfalt, der er helt eller delvist permeable.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Hvordan kan du nedsætte risikoen for, at vand fra flisebelægninger overbelaster kloakken?
Du kan nedsætte risikoen for, at regnvandet fra dine belægninger overbelaster kloakkerne og medfører oversvømmede kældre. Det kan du gøre på flere måder:
- Du kan vælge en type belægning samt bundopbygning, som regnvandet kan sive ned igennem.
- Du kan begrænse arealet med faste belægninger på din grund.
- Du kan sørge for, at regnvandet fra belægningen ledes andre steder hen end til kloakken.
Hvilke typer belægninger nedsætter risikoen for oversvømmelse?
Du kan undgå at overbelaste kloakken, hvis du tænker dig om, når du skal til at lægge en ny belægning på terrassen eller i din indkørsel. Der findes andre løsninger end at lave en tæt belægning af fliser eller herregårdssten med en meget lille fuge mellem stenene.
Det er en god ide med brede fuger, da regnvandet har lettere ved at sive ned i jorden i stedet for at blive ledt ned i kloakken. Foto: Jesper Ray
Større fuger mellem stenene
Det er en god idé at give belægningen en bred fuge mellem stenene i belægninger af natursten, betonfliser eller klinker. Den brede fuge tillader nemlig en del af regnvandet at sive ned igennem fugen i stedet for at blive ledt ned i kloakken.
I stedet for almindeligt fugesand, som indeholder meget små partikler, der danner et tæt lag, skal du bruge grus i størrelsen 1-4 mm, som tillader vandet at passere.
Andre typer belægninger
Til terrassen og indkørslen kan du også vælge en belægning af grus, perlegrus, granitskærver, stenmel el.lign. Disse belægninger er jævne og stabile, så du kan have dine havemøbler stående eller parkere din bil på dem uden problemer. Og så har de den fordel, at de lader regnvandet sive igennem og ned i jorden.
Græsarmeringssten er bl.a. velegnede parkeringspladser. Foto: IBF
Belægning af armeringssten
En tredje mulighed, som især er god til indkørsler og parkeringspladser, er græsarmeringssten, som er belægningssten med hulrum, hvor der kan vokse græs, og hvor vandet kan trænge ned til jorden.
Der findes flere forskellige typer græsarmeringssten af beton eller rammer opbygget i plast, men fælles for dem er, at de er lige så stabile og holdbare som almindelige belægningssten, selvom de næsten får belægningen til ligne en almindelig græsplæne.
Jorden i hulrummene skal ikke gå helt op til overkanten af stenene. På den måde vokser græsset beskyttet lidt nede, så det ikke slides af trafikken på fliserne.
Vandgennemtrængeligt bærelag
En almindelig fast belægning opbygges traditionelt med en opbygning af bære- og bundsikringslag af komprimeret grus, der ligesom overfladen, fx fliser, er mere eller mindre vandtætte.
Anlægger du en permeabel belægning, hvor vandet trænger ned til de underliggende gruslag, skal du også sørge for, at disse er permeable, så vandet ikke hober sig op lige under belægningen.
De underliggende gruslag bør, ligesom overfladelaget være permeable, så vandet hurtigt kan trænge væk og enten sive ned på stedet, eller transporteres mod lavereliggende arealer under overfladen.
Bære- og bundsikringslag kan fx opbygges af en såkaldt makadam, som er en type opbygning bestående af grus og sten i forskellige størrelser, eller anden permeabel opbygning.
Sådan opbygger du en permeabel indkørsel
- Grav 40 cm jord af. Hvis underjorden er meget leret og kompakt, skal den løsnes.
- Fyld herefter op med knytnæve-store sten eller skærver.
- Fyld grus eller små skærver mellem stenene og komprimér med tromle eller vibrator. Vælg kornstørrelse over 2mm.
- Læg en vandgennemtrængelig fiberdug ovenpå, som forhindrer grus og sand i at trænge ned.
- Lav et afretningslag på 3-5 cm med vasket grus eller skærver i størrelsen 1-4 mm.
- Læg øverst selve belægningen af fliser, græsarmeringssten eller grus.
- Fyld evt. fuger op med grus. Vælg kornstørrelse over 2 mm.
Indkørsel med græsarmering. Foto: Vegtech
Begræns fliser på din grund
Det er en god idé at begrænse arealet med flisebelægning på din grund, hvis du vil skåne kloakken og undgå oversvømmelse.
Du kan fx nøjes med en enkelt eller et par terrasser i nærheden af huset eller i et solrigt hjørne i stedet for at lave én stor terrasse rundt om huset. Hvis en stor del af haven er udlagt med græsplæne og bede, kan regnvandet frit sive ned igennem jorden.
Indkørslen behøver ikke at være dækket af et stort fliseareal. I praksis er det nok at lægge to 30-60 cm brede hjulspor med fliser i selve kørebanen. I området mellem hjulsporene kan du så lægge grus eller plante græs.
Hvordan kan du lede vandet andre steder hen end i kloakken?
Der findes flere metoder, hvis du vil undgå, at regnvandet fra en stor terrasse eller en indkørsel ender i kloakken. Du kan fx sørge for, at vandet bliver ledt:
- til græsplæne eller bede
- til en faskine
- til et regnvandsbed.
Fald mod græsplæner og bede
De fleste indkørsler har fald, så vandet løber ned til vejen og ned i en afløbsrist og videre ud i kloakken. Det er selvfølgelig en god idé at lede vandet væk fra huset, så det ikke siver ned i kælderen eller gør husets sokkel fugtig. Men vandet behøver ikke at blive ledt ned i kloakken. I stedet kan du sørge for, at belægningen har et fald, så vandet løber ud i et bed eller i en græsplæne ved siden af indkørslen.
Når du anlægger en terrasse, er det også ofte muligt at lægge belægningen, så regnvandet ender i græsplænen eller i et bed, uden at det giver risiko for vandskade på huset.
Afløbsrende og faskine
Hvis indkørslen har fald ind mod huset, vil de fleste nok vælge at etablere en afløbsrende eller et belægningsdræn tæt ved husets ydervægge, som tilsluttes kloakken.
Du kan godt anvende denne løsning uden at belaste kloakken. I stedet for at lede regnvandet ned i kloakken kan du lede vandet hen til en såkaldt faskine (et lille vandreservoir i jorden), hvorfra vandet kan sive videre ned i jorden. Denne løsning kræver dog tilladelse, og skal ansøges og godkendes hos kommunen.
Regnvand ledes til bede ved siden af sti. Arkivfoto.
Regnvandsbede
Det er også en mulighed at etablere et eller flere såkaldte regnvandsbede, hvor regnvandet opsamles og opbevares, mens det langsomt synker ned i jorden eller fordamper. Regnvandsbedet etableres bedst i en naturlig lavning i haven, så vandet ikke kan løbe videre og skabe oversvømmelse andre steder. Vandet føres fra tagets nedløbsrør frem til bedet via et tilløb, som kan være et nedgravet rør eller en åben, stenforet rende.
Regnvandsbedet kan være en dekorativ del af haven, hvis du tilplanter det med stauder, prydgræsser eller buske, som kan tåle de skiftende fugtforhold i bedet. Du kan også plante græs eller fylde det med flotte sten.
Regnvandsbede kræver tilladelse
Ligesom ved faskiner skal der søges om en nedsivningstilladelse hos kommunen. Der skal være et overløb på regnsvandsbedet, som ved ekstreme vandmængder forhindrer oversvømmelse af haven ved at føre eventuelt overskydende vand hen til en faskine eller kloak. Selvom det lyder paradoksalt, at overløbet skal kunne føre vand til kloakken, er det alligevel en god løsning, da regnvandsbedet forsinker en stor del af regnvandet, så det ikke i første omgang overbelaster kloakken.
Der er afstandskrav til regnvandsbedet. Det skal normalt være mindst 5 meter fra beboelseshuse, men kan være så tæt på som 2-2,5 meter, hvis der ikke er kælder. Afstanden til naboskel skal normalt være mindst 2 meter.
Sådan laver du et regnvandsbed
Regnvandsbede er normalt mellem 4 og 12 kvadratmeter, og det fungerer bedst, hvis halvdelen af en given regnmængde er væk 24 timer efter et regnskyl. Efter 72 timer bør der ikke være synligt vand i bedet.
Regnbedet skal graves 60 cm dybt. Derefter lægges et lag grus på 20 cm i bunden. Noget af den bortgravede muldjord blandes med grus og lægges ud i endnu et 20 cm tykt lag, der kan tilplantes med de ønskede planter eller græs. Det færdige bed vil således være 20 cm lavere end den omgivende have. I stedet for beplantning kan du lægge et lag dekorative natursten.
