Det skal du vide, før du anvender lerpuds

Hvad er lerpuds?

Lerpuds består af ler fra undergrunden, der er findelt og siet, så alle urenheder, sten og andet er sorteret fra. Leret tilsættes mineraler og evt. pigmentfarve, og den færdige blanding oprøres til sidst med vand, når det er klar til at blive påført boligens vægge. Nogle typer af lerpuds kan også være tilført cellulosefibre for ekstra styrke og elasticitet.  

Lerpuds minder til dels om andre former for puds, som fx sandspartelmasse, cementpuds og gipspuds. Lerpuds fås som tørt pulver i en sæk og blandes op med vand, når det skal bruges. Der anvendes det samme værktøj til påføring som ved andre typer spartel, og lerpudsen kan binde på de samme typer af overflade. 

Lerpudsen skiller sig ud fra andre pudstyper i den kemiske sammensætning, eller manglen på samme. I modsætning til fx cementbaseret puds eller gipspuds, gennemgår ler ikke en kemisk hærdning, men hærder ved, at vandet fordamper, og lerlaget udtørrer. 

Det betyder, at lerpuds aldrig hærder helt, og det kan bearbejdes igen, selvom det er tørret op. Det er derfor muligt at reparere huller, ridser eller misfarvninger på væggene ved blot af fugte leroverfladen med vand og bearbejde den med spartel eller blot en fugtig svamp. 

Lerpuds har også den egenskab, at det kan optage og akkumulere fugt. Det betyder, at vægge med lerpuds kan reducere udsving i luftfugtighed og dermed bidrage til et bedre indeklima. Lerpuds egner sig også godt til diffusionsåbne vægge.  

Det er vigtigt at huske, at ler på væggen kun kan udjævne svingninger i indeluftens fugtindhold. Du skal derfor huske at lufte ud som vanligt for at fjerne fugt og forbedre luften indendørs.

Lerpuds bruges primært på væggene indenfor, hvor pudsen både udjævner og evt. farvegiver vægge og loft.  

Det egner sig ikke til rum, hvor der kan forekomme direkte vandstænk, som fx badeværelset eller i køkkenet nær håndvask eller komfur. Lerpuds egner sig heller ikke til at blive brugt udendørs, hvor slagregn vil kunne opløse leret og få den til at løbe af væggen. 

Lerpuds binder til de fleste overflader, så længe overfladen er fast og har en vis sugeevne. Lerpuds kan bruges direkte på fx gipsvægge, beton, mursten eller træfiberplader. Ved glattere overflader, som fx malede vægge, skal der bruges en primer for, at leret kan binde korrekt.  

Ved meget glatte overflader, fx fliser, er det som udgangspunkt ikke muligt at spartle med lermørtel, medmindre der fastgøres et underlag som fx en måtte af tagrør eller hørtekstil udenpå fliserne først.

Lerpuds skal som udgangspunkt ikke have forstærkning som fx armeringsnet. Der er dog nogle tilfælde, hvor et armeringsnet anbefales:

• På blandede underlag
• På bløde underlag
• På områder hvor to plader støder op mod hinanden – fx to gipsplader
• Ved overgange mellem forskellige materialer
• På områder hvor der kan komme termisk udsving, fx omkring skorstene og pejse
• For at styrke udadgående hjørner

På udsatte hjørner, fx omkring entreen eller steder i huset med megen færden, kan det desuden være en god ide at påsætte hjørneskinner af fx metal eller træ for at styrke hjørnerne.

Når lerpudsen er tør, skal den som udgangspunkt ikke behandles yderligere. Ler lugter ikke, men kan godt drysse en smule. Ønsker du en anden farve på lervæggen, kan lerpuds males over med fx lermaling. Hvis du ikke ønsker at male, er det muligt at købe en indfarvet lerpuds.

• Lerpuds fås i mange forskellige farver fra flere producenter. 
• Lerpuds er diffusionsåben og kan akkumulere fugt, hvilket hjælper til at justere luftfugtigheden inde i rummene.  
• Da lerpuds ikke hærder, vil du altid kunne fugte din væg op, og reparere fx ridser og små huller med en finspartel eller et skumbræt.
• Overfladen på lerpuds gøres jævn og glat, mens leret er fugtigt, og der skal altså ikke anvendes sandpapir eller slibeapparater som ved andre typer puds, der hærder. Du undgår derved en arbejdsgang samt en masse støv ved at bruge lermørtel.
• Lerpuds kan altid fugtes og anvendes igen, så længe pudsen ikke er blevet beskidt af fx støv eller andre byggerester. Der er altså ikke meget spild forbundet med lerpuds. 
• Ler, de tilførte mineraler og farver er naturligt forekomne og kan derfor komposteres i naturen i stedet for at ende som byggeaffald.
• Lerpuds er basisk og er derfor mildere for huden hos den, der skal arbejde med lerpudsen.
• Da lerpuds ikke hærder, skal du ikke være bange for at glemme at rengøre spand og værktøj. Lerpudsen kan altid opløses og fjernes, hvilket også er en fordel, hvis du kommer til at spilde på gulvet, når du arbejder.
• Med hensyn til indeklimaet er det en meget "sund" puds, da den ikke indeholder opløsningsmidler eller VOC’er, og derfor egner den sig fx godt til astmavenlige boliger.
• Lerpuds er et meget klimavenligt produkt sammenlignet med andre typer puds, da ler hverken skal brændes eller gennemgå en kemisk proces, før det kan anvendes.

• Lerpuds kræver god håndværksmæssig kunnen for at få en jævn overflade, når den påføres.
• Lerpuds har en tendens til at revne, hvis det påførte lag er for tykt, eller hvis der er direkte sol på dele af lerpudsvæggen. Revner kan dog repareres ved at fugte lerpudsen igen og udjævne revnerne med en svamp eller skumbræt.
• Lerpuds er mat og porøs og dermed ikke vaskbar. Du kan dog fjerne pletter ved forsigtigt at skrabe den beskidte plet væk. Herefter kan du påføre en smule ny lerpuds eller måske bare skure efter med en svamp eller skurebræt.
• Lerpuds egner sig ikke til at blive brugt udendørs eller på vægge, hvor den kan blive ramt af vandstænk. Hvis ler anvendes udendørs, skal væggen beskyttes mod regn, fx ved et stort tagudhæng.
• Lerpuds er ikke lige så stærk som andre pudstyper, der hærder. Derfor er det en god ide at forstærke hjørner i huset, hvor der er risiko for slag og skrammer med fx en hjørneliste af træ.
• Hvis du vil hænge billeder, hylder og andet op på lervæggen, er det vigtigt, at søm og skruer får fat i det bagvedliggende lag i væggen.
• Vandstænk fra fx vinduespudsning eller generel rengøring kan give pletter på lervæggen. De skal fjernes ved at fugte væggen og skure med en svamp eller skurebræt.
• Lerpuds støver ikke, men sandpartikler kan drysse fra væggen.

Lerpuds hærder ikke på samme måde som andre pudstyper, og derfor kan du altid ’ændre’ på pudsen, hvis der opstår et behov for det. Hvis der fx kommer ridser eller huller i pudsen, kan du til enhver tid fugte leren, så den kan bearbejdes eller repareres. 

Ved små huller og skrammer kan du nøjes med at skure over med en svamp eller et pudsebræt. Ved dybere huller kan du røre ny lerpuds op i en spand og spartle det over hullerne.

Ved stænk og pletter kan du i nogle tilfælde blot skure over med en svamp eller et pudsebræt. Hvis pletten er gået ind i de dybere lag af leren, kan du skrabe den misfarvede ler ud, og spartle hullet over med ny lerpuds.

Ønsker du en anden farve på væggen, kan du enten spartle det hele op med en anden farve lerpuds eller male væggen med en farvet lermaling.