Hvad er grundskyld?
Du betaler to forskellige boligskatter – ejendomsværdiskat og grundskyld. Mens ejendomsværdiskat er en skat, du betaler til staten for hele den ejendom, du ejer, er grundskyld en kommunal skat, du betaler for den jord, du ejer.
Satsen varierer fra kommune til kommune og beregnes med udgangspunkt i din grunds værdi i ubebygget tilstand.
Hvis du ejer et hus, vil det sige, at grunden vurderes ud fra den anvendelse og udnyttelse, der giver den højeste værdi.
Hvis man fx kan bygge mere på grunden, bygge i flere etager, udstykke den eller bruge den til erhverv, så udgør det en potentiel værdi, som er afspejlet i grundværdien.
Ved ejerlejligheder fastsættes grundværdien ud fra lejlighedens beliggenhed og dens boligareal. Hvis der kan bygges flere kvadratmeter ejerlejligheder på grunden, udgør det en potentiel værdi, som også er indregnet i lejlighedens grundværdi.
Her kan du læse mere om, hvordan din grundskyld bliver beregnet, hvilke ændringer der er i forbindelse med det nye boligskattesystem, hvorfor vi har fået et nyt system, hvad det vil sige at indefryse grundskyld - og hvilke muligheder du har for at vælge eller fravælge indefrysning.
Du kan læse mere om ejendomsværdiskat her!
Er grundskyld og ejendomsskat det samme?
Grundskyld kaldes også ejendomsskat eller grundskat. Men det dækker over det samme.
Faktisk hedder det ejendomsskat, men mange bruger grundskyld, da det netop er en skat på værdien af ens grund.
Hvordan beregnes min grundskyld?
Beregning af grundskyld er ret kompliceret, men her reder vi trådene ud for dig.
Beregningen af din grundskyld tager udgangspunkt i den seneste offentlige ejendomsvurdering af din grund, den såkaldte grundværdi. Før Vurderingsstyrelsen beregner skatten, trækkes der 20 procent fra grundværdien. Det kaldes beskatningsgrundlaget.
Du skal betale en promille af beskatningsgrundlaget i grundskyld.
Hvor stor grundskyldspromillen er, afhænger af, hvilken kommune du bor i, da det er de enkelte kommuner, der fastsætter den. Der kan desuden være fradrag i grundskylden for fx forbedringer af grunden.
Tidligere var den gennemsnitlige grundskyldspromille i Danmark på 27 (2,7 procent), men i forbindelse med det nye boligskattesystem i 2024 blev grundskyldspromillen sat ned i alle kommuner, så den er 7,4 promille (0,74 procent) i gennemsnit.
Du kan se den gældende grundskyldspromille for 2024-2028 i din kommune i nedenstående tabel eller ved at klikke her.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Hvor meget skal jeg betale i grundskyld?
Hvis du fx har et hus i Roskilde, hvor grundskyldspromillen er 7,4 (0,74 procent), og grundværdien er på 1.000.000 kroner, trækkes der først 20 procent fra.
Det giver et beskatningsgrundlag på 800.000 kroner (1.000.000 kroner minus 20 procent). Din grundskyld beregnes derefter ved at gange beskatningsgrundlaget med grundskyldspromillen:
800.000 x 0,74 procent (0,0074) = 5.920 kroner
Hvis I er flere ejere, bliver grundskylden fordelt efter ejerandel.
Hvor kan jeg se min grundskyld?
Du kan se din grundskyld på forskudsopgørelsen ved at logge ind på TastSelv Borger på skat.dk (klik her).
Du kan også gå ind på Vurderingsstyrelsen, hvor du kan søge på en adresse og se den foreløbige ejendomsvurdering for 2022, hvor der både fremgår ejendomsværdi og grundværdi (klik her).
Hvordan betaler jeg min grundskyld?
Indtil det nye boligskattesystem trådte i kraft i januar 2024 betalte du ejendomsværdiskat til staten via din forskuds- og årsopgørelse og grundskyld 2 gange om året til din kommune.
Med det nye boligskattesystem er betaling af grundskylden flyttet fra kommunen til staten, så du både skal betale grundskyld og ejendomsværdiskat via din forskuds- og årsopgørelse.
Grundskylden bliver opkrævet i form af et lavere månedligt fradrag. Dit månedlige fradrag er den del af din indkomst, du ikke skal betale skat af. I nogle tilfælde kan din trækprocent også ændre sig. Derfor opleves det som at få mindre udbetalt efter skat. Men det modsvares af, at du ikke længere skal betale grundskyld 2 gange om året til kommunen.
Hvorfor har vi fået et nyt boligskattesystem?
I august 2013 kom det frem, at Skattestyrelsen i 2011 vurderede 41 procent af de danske boliger for højt, mens 34 procent af vurderingerne var for lave.
Fejlene har medført, at der er blevet indført et nyt vurderingssystem. De nye skatteregler i forbindelse med det nye vurderingssystem trådte i kraft pr. 1. januar 2024.
Normalt ville der være kommet en ny vurdering af de private ejerboliger i 2013. Den skulle så danne grundlag for beregningen af grundskylden i 2015 og 2016.
Men efter at det i sommeren 2013 kom frem, at der var fejl i mange af de offentlige ejendomsvurderinger, blev det fra politisk hold besluttet, at der ikke skulle foretages en ny offentlig ejendomsvurdering i 2013.
I stedet blev vurderingen fra 2011 videreført med et nedslag på 2,5 procent for alle private ejerboliger - og det er ud fra dette grundlag, at grundskylden er blevet beregnet i alle de år, vi har ventet på de nye vurderinger.
Hvad betyder det nye boligskattesystem for min grundskyld?
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i maj 2017 en reform af boligskatterne. Boligskattereformen var oprindelig planlagt til at træde i kraft i 2021, men blev i oktober 2019 udskudt til 2024.
Overordnet set har reformen øget grundskylden for ejerlejligheder og liebhaverboliger i de store byområder, mens de fleste boliger på landet og i de mindre byområder slipper lidt billigere.
Hvorfor har jeg fået en skatterabat?
Hvis du er blandt den del af boligejerne, hvis samlede boligskatter er steget i 2024, har du fået en skatterabat i samme størrelse som stigningen, hvis du har købt boligen før den 1. januar 2024.
Skatterabatten sikrer, at du som boligejer ikke betaler mere i boligskat i 2024 med de nye boligskatteregler, end du skulle have betalt med de gamle regler, hvor der var skattestop på ejendomsværdiskatten og skatteloft på grundskylden.
Skatteloftet betød, at grundskylden kunne stige lidt hvert år. Men på grund af en særlig regel om stigningsbegrænsning kunne grundskylden kun stige med 2,8 procent fra 2023 til 2024.
Det fremgår af en pdf øverst i din forskudsopgørelse for 2024, om du har fået skatterabat på ejendomsværdiskatten eller grundskylden.
Stiger min grundskyld?
De nye boligskatteregler betyder, at både ejendomsværdiskatten og grundskylden følger de offentlige ejendomsvurderinger. Hvis du får en højere vurdering, skal du betale mere i skat, mens en lavere vurdering er lig med mindre i skat. På den måde følger skatterne prisudviklingen på boligmarkedet.
Det er dog muligt at indefryse stigningerne med et lån med renter.
Hvad betyder indefrysning af grundskyld?
Indefrysningen betyder i praksis, at staten låner dig penge til at betale for en stigning i grundskylden eller ejendomsværdiskatten. Det er altså ikke hele grundskylden eller ejendomsværdiskatten, du kan indefryse, men kun eventuelle stigninger.
Inden det nye boligskattesystem trådte i kraft, var det kun muligt at indefryse eventuelle stigninger i din grundskyld. Det skete med et lån hos kommunen. Fra 2024 er låneordningen flyttet til skatteforvaltningen.
Udover at det med de nye regler er blevet muligt både at indefryse stigninger i grundskyld og ejendomsværdiskat, er der også indført renter på nye indefrysninger.
Der løber dog ikke renter på gamle indefrysningslån fra før 2024 – kun på nye.
Renten er i 2024 3,57 procent, som er et gennemsnit af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer for de 12 foregående måneder.
Har du indefrysningslån fra før 2024, bliver det indtil videre hos kommunen.
Du skal først tilbagebetale indefrysningslån og renter, når du en dag sælger din bolig. Men du kan godt indfri lånet helt eller delvist på et tidligere tidspunkt, hvis du ønsker det.
Hvis du ikke ønsker at fortsætte din indefrysning, kan du frem til 31. december 2024 framelde den på din forskudsopgørelse. Gør du det, løber der ikke renter på, da renten først tilskrives, når lånet stiftes i 2025.
Med det nye boligskattesystem er betaling af grundskylden flyttet fra kommunen til staten. Foto: Tommy Verting
Hvorfor bliver min grundskyld efterreguleret?
Da de nye offentlige ejendomsvurderinger for 2020 har været stærkt forsinkede, er din grundskyld for 2021, 2022 og 2023 i første omgang blevet beregnet og opkrævet på et midlertidigt grundlag.
Din grundskyld for perioden genberegnes og efterreguleres derfor med udgangspunkt i den endelige 2020-vurdering, hvorefter kommunen sender nye ejendomsskattebilletter ud for de pågældende år.
Hvis der er ændringer til grundskylden, fordi der er betalt for lidt eller for meget, er det typisk den aktuelle ejer, der får en efterregulering. Er du ny ejer efter 1. januar 2021, er det altså dig – også selvom du ikke har ejet ejendommen i hele perioden.
Da den vurdering, du har modtaget for 2022, er en foreløbig vurdering, bliver dine boligskatter for 2024 også genberegnet og efterreguleret. Det sker med udgangspunkt i den endelige 2022-vurdering, som forventes at blive sendt ud fra 2025.
Ifølge Vurderingsstyrelsen vil efterreguleringen dog være begrænset, da der for de fleste ejendomme ikke vil være væsentlig forskel på den foreløbige og den endelige 2022-vurdering.
Hvornår kan grundskylden stige?
Grundskylden kan stige årligt.
Der er to anledninger til en stigning i grundskylden:
- Din grundværdi stiger – enten i form af en højere offentlig vurdering eller i kraft af reguleringsprocenten.
- Din kommunes grundskyldspromille stiger. Det beslutter kommunalbestyrelsen i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.
Kan jeg fritages for at betale grundskyld?
En ejendom skal fritages helt eller delvist for grundskyld, hvis:
• Ejendommen anvendes som ambassade eller konsulat m.v.
• Ejendommen er fredet, og der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration.
• Ejendommen anvendes som forsamlingshus, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsageligt anvendes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.
En fuld gennemgang findes i ejendomsskattelovens § 5. Ejendomsskatteloven (retsinformation.dk)
