Regnvand kan sagtens gemmes til en tør dag, hvor haven har brug for det. Foto: Fotolia
Hvorfor genbruge regnvand?
Det regner meget i Danmark, og derfor giver det god mening at genbruge regnvandet, som simpelt kan opfanges i en regnvandstank, men der er ikke mange, som gør det.
Vores forbrugsvand i Danmark er i dag næsten udelukkende baseret på grundvand. I 2021 brugte danskerne i gennemsnit 105 liter vand om dagen, hvilket på årsbasis svarede til 38,5 m3 vand pr. person.
En del af disse relativt mange liter vand behøver ikke nødvendigvis være drikkevand, da fx havevanding, toiletskyl, tøjvask og bilvask sagtens kan ordnes med vand, der er mindre rent end det postevand, der kommer ud af vandhanen, og her er genbrug af regnvand en mulighed.
Især i de større byer, kan fremtiden byde på en knaphed på postevand. Det skyldes flere ting. Dels at den store koncentration af mennesker samlet på ét sted skaber et stort forbrug, og dels at nedsivningen af regnvand til grundvandet ikke er nær så høj i byerne som uden for byerne, da bebyggelse hindrer nedsivningen.
Ved at genbruge regnvand mindskes forbruget, og mængden af grundvand forøges på en og samme tid. Det gavner derfor både miljø og klima og en bæredygtig udvikling. Vi skal være bevidste om, at klimaet forandrer sig, og at nogle af vores ressourcer begrænses.
I de senere år har vi flere gange oplevet så voldsomme og langvarige skybrud, at mange kloakker rundt omkring i landet ikke kunne nå at lede vandet bort hurtigt nok. Det har givet anledning til oversvømmelser af både kældre og hele boligkvarterer.
På grund af klimaforandringerne og hyppigere stormflod må vi forvente at se frem til flere af den slags voldsomme regnskyl i fremtiden. Ved at opsamle regnvand på din grund kan du være med til at aflaste kloakkerne, så risikoen for oversvømmelser bliver mindre.
I 2021 prisen på drikkevand gennemsnitligt på knap 6,9 øre pr. liter vand. Med et årligt vandforbrug for en enkelt person på 38,5 m3 beløber det sig til 2.657 kr. pr. person om året. Ved at genbruge regnvandet, vil du kunne reducere dit vandforbrug betragteligt, hvor du med den rette løsning vil kunne halvere dit vandforbrug.
Opsamling af regnvand - derfor er det en god idé
Ved at opsamle og genbruge regnvandet fra husets tag kan du derfor slå tre fluer med et smæk:
- Du bidrager til, at vi også i fremtiden har rent drikkevand af god kvalitet.
- Du aflaster kloakkerne og nedsætter risikoen for oversvømmelse.
- Du sparer på dine udgifter til vand.
Du kan for eksempel opsamle vandet i en regnvandstønde. Foto: Rikke Berg Fieschi
Opsamling af regnvand - brug det til toiletskyl, tøjvask, bilvask og havevanding
I 1999 foretog By- og Boligministeriet, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen to undersøgelser, der påviste, at der ikke er nogen nævneværdig sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af opsamlet regnvand til hverken toiletskyld eller tøjvask.
Hvis dit tag egner sig til at opsamle regnvand, er der i mange tilfælde ingen grund til at bruge rent drikkevand fra vandhanen til:
- Toiletskylning
- Tøjvask
- Bilvask
- Havevanding og vanding af potteplanter
Toiletskylning
Regnvand er udmærket til at skylle ud i toilettet med. Det har den fordel, at du slipper for aflejringer af kalk i toilettet, fordi regnvand ikke indeholder så meget kalk som vandhanevand. Da skidt gerne sætter sig fast i kalkaflejringer, bliver det også lettere at holde toiletkummen ren, og du kan bruge mindre rengøringsmiddel og kalkfjerner.
Tøjvask
Regnvand kan sagtens bruges i vaskemaskinen. Her er det også en fordel, at der er mindre kalk i vandet. Det betyder nemlig, at du kan spare meget på vaskemidlet. Mindre kalk i vandet betyder desuden, at vaskemaskinen holder længere, da kalk slider på den.
Bilvask
Regnvand kan uden problemer bruges til at vaske bil i. Også her har det den fordel, at du kan bruge mindre sæbe. Du slipper også for kalkstriber på bilen.
Havevanding og vanding af potteplanter
Regnvand er meget velegnet til at vande blomster, buske og krukker i haven og potteplanter indendørs. Mange planter kan bedre lide regnvand end vand fra vandhanen, fordi det indeholder mindre kalk. Især orkideer er vilde med regnvand. Når du vander med regnvand, slipper du også for kalkrander på potteplanternes blade og på urtepotterne.
I køkkenhaven skal du være lidt mere forsigtig, hvis du vander med regnvand - i hvert fald hvis du bruger en vandkande med brusehoved. Vandet kan nemlig indeholde bakterier, så ved at bruge et brusehoved, bliver regnvandet fordelt ligeligt ud over hele køkkenhaven, og vil derfor også ramme de grøntsager, du skal spise.
Du kan dog roligt bruge regnvand til grøntsager, som skal koges, før du spiser dem. Og du kan også sagtens bruge regnvand til tomat- og agurkeplanterne i drivhuset, hvis planterne suger vandet op nedefra, uden at regnvandet kommer i direkte kontakt med grøntsagerne.
Dette bør du ikke genbruge regnvand til:
- At drikke. Regnvand må ikke genbruges som drikkevand, da det kan være forurenet med fx skidt, fugleklatter og lign. fra taget.
- Badning og soppebassiner. Af samme grund som ovenfor bør du heller ikke bruge regnvand til badning, især ikke af småbørn, som kan komme til at sluge det. Du bør heller ikke bruge regnvand i børnenes soppebassin.
- Vanding af jordbær, salat og andre bladgrøntsager. Du bør ikke vande grøntsager mv., som spises rå, med regnvand. I hvert fald ikke sådan, at vandet rammer de dele af grøntsagen/frugten, som spises.
Er der regnvand, som ikke kan genbruges?
Vær opmærksom på hvilket slags tag du har før du opsamler regnvandet. Tagpap som ses her, afgiver forurenende stoffer de første år de er lagt og senere kan vandet skylde skiferbestrøningen fra taget med ned. Foto: Torben Klint
Du kan kun genbruge regnvand, som falder på taget. Vand fra veje og parkeringsarealer kan ikke genbruges, da det kan være forurenet af bilernes udstødning, olietab og rester fra bildæk, asfalt og lign.
Zinktag eller kobbertag
Hvis dit hus har tag af zink eller kobber, bør du ikke genbruge vandet til køkkenhaven, da koncentrationen af zink og kobber i vandet ofte vil være højere end de tilladte grænseværdier. Især vand fra kobbertage er kraftigt utilrådeligt at anvende – det samme gælder, hvis du har tagrender og nedløbsrør af kobber.
Gammelt asbestholdigt eternittag
Hvis dit hus har et gammelt eternittag fra før 1988, kan der være asbest i tagpladerne. Du bør ikke opsamle regnvand fra eternittage, hvis tagpladerne er ved at være udtjente, dvs. er begyndt at forvitre. Bemærk, at asbest ikke er giftigt, men ved indånding af fibrene kan det give asbestose.
Tagpaptag
Hvis du lige har lagt et nyt tagpaptag, bør du ikke bruge opsamlet vand derfra i køkkenhaven, da det i de første år afgiver forurenende stoffer til vandet. Fra ældre tagpaptage bliver den skiferbestrøning, som er på taget, skyllet af med regnvandet, og derfor er det heller ikke tilrådeligt at opsamle regnvandet fra tagpaptage.
Blyinddækninger på taget
Blyinddækninger omkring tagvinduer, skorstene og lign. på ældre tage kan afgive små mængder bly til regnvandet. Bly er et sundhedsskadeligt tungmetal, men også her er mængderne så små, at regnvandet kan bruges i køkkenhaven. I 2002 blev det forbudt at lave blyinddækninger på nye huse.
Hvor meget kan du spare ved genbrug af regnvand?
I en almindelig familie er det ca. 42 procent af vandforbruget, der bruges til toiletskylning og tøjvask. Hvis du bruger gratis regnvand her, kan du altså spare op til 42 procent på din vandregning. Besparelsen kan blive højere, hvis du også bruger regnvand til fx bilvask og havevanding.
Regnestykket er dog ikke helt så simpelt, da din besparelse i høj grad også afhænger af, om der er regnvand nok at tage af. Derfor er det individuelt, hvor stor en besparelse, du kan hente. Desuden skal du være opmærksom på, at du kan blive opkrævet vandafledningsafgift.
Regneeksempel på besparelse
En gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn bruger ca. 140 m3 vand om året. Det koster 10.542 kr. til en gennemsnitlig vandpris på 75,30 kr. pr. m3 i 2018.
Vandprisen består af: 1) fast bidrag til drikkevand, 2) fast bidrag til spildevand, 3) kubikmeterpris på drikkevand afhængigt af forbrug, 4) kubikmeterpris på spildevand afhængigt af forbrug, 5) moms og afgifter.
Videncentret Bolius har lavet et eksempel på, hvad en gennemsnitsfamilie kan spare på at genbruge regnvand til toiletskyl, tøjvask og øvrigt forbrug.
Du betaler stadig spildevandsafgift for at få renset det regnvand, du genbruger til toiletskyl og tøjvask – men ikke på havevanding. Hvis du flytter i et nybygget hus, kan din besparelse evt. være større, hvis du fx bruger regnvand til at vande meget i en nyanlagt have.
Vi regner i eksemplet med priser fra Aqua Djurs, der ligger på landsgennemsnittet. Her er kubikmeterprisen på drikkevand 27,98 kr., og kubikmeterprisen på spildevand 41,91 kr. (2024-priser).
Tilslutningsslangen mellem nedløbsrøret og regnvandstønden kan du få i de fleste byggemarkeder. Den skal monteres, så midten af udtaget er på højde med overkanten af tønden. Dermed sker der ikke overløb. Foto: Rikke Berg Fieschi
Hvordan kan du opsamle regnvand til genbrug?
Du kan opsamle regnvand på flere måder:
- I en regnvandstønde.
- I en regnvandstank eller palletank.
- I et regnvandsanlæg med nedgravet tank.
Regnvandstønde
Den mest almindelige er nok en regnvandstønde på 200-350 liter, som stilles i nærheden af nedløbsrøret og tilsluttes, så regnen fra taget løber fra nedløbsrøret og over i tønden. Tønden har et overløb, så vandet ikke løber over og ud på jorden, når tønden er fuld.
I stedet løber det overskydende vand tilbage i nedløbsrøret og videre ud i kloakken. Tønden har en aftapningshane, som du kan bruge, når du skal fylde en vandkande eller en spand.
En regnvandstønde kan kun rumme en brøkdel af det vand, som falder på taget. Til gengæld kan du let selv montere den og dermed få gratis vand til bl.a. havevanding og bilvask.
Regnvandstank eller palletank
Du kan købe en større beholder, der kan stå oven på jorden. Typisk kan de rumme omkring 1 m3 vand. De kaldes for regnvandstanke eller palletanke og har ligeledes en fin størrelse, hvis du blot skal opsamle regnvand til fx havevanding og bilvask.
Regnvandsanlæg
Hvis du gerne vil genbruge regnvand i større omfang, kan du investere i et regnvandsanlæg med en stor tank, som graves ned i jorden. På den måde kan du få regnvand nok til toiletskylning og tøjvask. De anlæg, der typisk sælges til dette formål, rummer enten 2 eller 5 m3 vand. Anlæggene kobles til kloaknettet, så evt. overskydende vand finder vej til kloakken. Ligeledes vil en cisterne forsynes med drikkevand, som kan levere vand til toilet og vaskemaskine i længere perioder med tørke.
Hvor stor regnvandsbeholder har du brug for?
Hvis beholderen skal kunne rumme alt det vand, der falder på dit tag, skal den være meget stor. På et parcelhustag med et areal på 150 m2 falder der årligt ca. 66 m3vand. Så meget vand er det slet ikke realistisk at bruge på et år, men omvendt er der forskel på, hvor meget vand, der falder på de forskellige årstider.
Hvis du har et regnvandsanlæg, vil der derfor ofte være perioder, hvor der vil være overløb af vand, mens der i andre perioder måske er behov for supplerende vand fra forsyningsnettet.
Producenterne anbefaler, at du vælger en størrelse, som passer til familiens forbrug af vand til tøjvask og toiletskylning på 3 uger. Så vil du sjældent løbe helt tør for vand. En tank på 2 eller 5 m3 vil normalt være passende, afhængigt af familiens størrelse. En simpel tommelfingerregel er 1.000 l vand pr. beboer.
Hvordan er reglerne for at anvende tagvand til toiletskyl og tøjvask?
I et eksisterende enfamiliehus er det tilladt at installere et regnvandsanlæg, og dermed få mulighed for at anvende regnvand til toiletskyl og tøjvask, uden at søge myndighederne om lov. Men du skal opfylde kravene i bygningsreglementet.
Desuden skal det være en autoriseret VVS mand, der kobler anlægget til. Vandforsyningen kan kræve, at der sker en anmeldelse til dem. Hvis det derimod drejer sig om nybyggede huse og etageejendomme, skal du søge om tilladelse hos kommunen, før du kan installere et regnvandsanlæg.
I 2000 blev der indført krav til installationer for genanvendelse af regnvand, beskrevet i anvisningen. Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, juli 2000. Revideret 2012.
Det betyder, at anlæg og installationer skal overholde almindelige, normer og standarder for installationer til vand.
Du bør også give dit vandforsyningsselskab besked, hvis du har planer om at installere et genanvendelsesanlæg, i visse tilfælde stiller de krav til installationerne og VVS-installatøren.
Husk også på, at det kun er autoriserede VVS-installatør, der må lave arbejdet, når det drejer sig om vandinstallationer i bygninger, ligesom det er en autoriseret kloakmester, der skal udføre afløbsarbejdet i jorden.
Du skal kontakte din kommune, inden du går i gang med at etablere en regnvandstank. Der kan være specielle krav fra din kommune.
Desuden er der flere kommuner, der kræver, at der bliver sat en måler på det rør, hvor vandet kommer ind i huset. Kommunerne kan nemlig kræve vandafledningsafgift på vandet, der anvendes fra tanken. Vandet belaster kloak og rensningsanlæg som almindeligt brugsvand.
Nogle kommuner giver tilskud til etablering af en regnvandstank.
Forholdene omkring vandafledningsafgift og tilskud varierer fra kommune til kommune.
Det skal du bruge for at genbruge regnvand i toilet og vaskemaskine
Hvis du vil bruge regnvand til toiletskylning og tøjvask, har du ud over selve regnvandstanken brug for følgende:
- Et filter
- Et ekstra sæt vandrør
- En pumpe
- Strøm til pumpen
- Installation til wc og vaskemaskine
- Evt. vandmåler
Alle installationer skal overholde, gældende normer og standarder for installationer til vand. Det vil sige, du skal overholde kravene til vandinstallationer beskrevet i bygningsreglementet, dog er det ikke nødvendigt at søge om tilladelse ved kommunen, når du ændrer på installationerne. Men det skal være en autoriseret VVS’er, der tilslutter anlægget.
Filter
På røret, der forbinder nedløbsrøret med regnvandstanken, skal der være et filter. Filteret renser urenheder og næringsstoffer fra regnvandet, inden det ender i tanken. Dermed holder du vandet rent. Maskestørrelsen på filteret bør være mellem 0,18 - 3mm. filteret skal være placeret, så det er nemt at få rengjort. Filteret skal være VA-godkendt.
Vandrør
For at få regnvandet fra tanken og ind til toilettet og vaskemaskinen skal du have installeret et ekstra sæt vandrør. Regnvand må ikke blandes med drikkevand.
Ledningerne/rørende med regnvand og hanerne, hvor røret vender, skal være forsynet med et mærkat "Regnvand, ikke drikkevand"
Pumpe
For at få vandet ind i huset skal der være en pumpe, som pumper vandet fra regnvandstanken ind i huset. Det kan enten være en pumpe, som placeres enten i tanken eller i den styrekasse (unit), der monteres inde i huset.
Pumpen starter automatisk, hvis du skyller ud i toilettet, eller vaskemaskinen begynder at tage vand ind. Desuden findes der i denne styrekasse en funktion, der sørger for, at vandet automatisk tappes fra den almindelige vandledning, hvis regnvandstanken er tom. Det kan også være en dykpumpe, som placeres nede i selve tanken.
Efterfyldning med drikkevand og temperaturstyring
Hvis det er tørt i længere perioder, skal det være muligt at fylde tanken efter med drikkevand. Det er ikke tilladt at have en direkte forbindelse mellem regnvandssystemet og drikkevandssystemet.
For at sikre, at der ikke er en direkte forbindelse, kan man have en vandhane som ender over en tragt, der ender i regnvandsbeholderen. Der skal være min. 2 cm mellem tragtens ende og den højeste vandstand i tanken. Man kan etablere et system, en påfyldningscisterne, som automatisk starter, når anlægget er ved at være tømt.
Du kan bruge en faskine til det overskydende vand du får fra regntønden. Foto: Arkiv
Skal du have en faskine eller være tilsluttet til kloakken?
Cirka 3-5 gange om året vil der falde mere regn, end en vandtank på 2 eller 5 m3 kan rumme. Derfor skal tanken have et overløb, som sørger for, at det overskydende regnvand ledes til kloakken eller til en faskine, hvor vandet kan opsamles midlertidigt og derfra sive ned i jorden. Hvis du fører vandet til kloakken, er det meget vigtigt, at der er tilbageløbsventil, som sikrer at der ikke kommer kloakvand i tanken.
Når du anvender regnvand til opsamlingstanke, er det vigtigt, at vandet ikke er i kontakt med fx blade eller jord. Derfor bør der, før tanken, ikke være bladfang over tagrenderne, løvfang over tagnedløbet eller nedløbsbrønde, inden vandet kommer over i tanken.
Vedligeholdelse af regnvandstank, regnvandstønde, vandopsamler
Regnvandstanke og regnvandstønder kræver ikke den store vedligeholdelse, men der er dog enkelte ting, du bør gøre, for at holde vandet rent og undgå lugtgener.
Regnvandstank
Hvis regnvandet opsamles i en underjordisk vandtank, skal der være et filter, som sørger for at rense vandet, inden det ender i tanken. Filteret skal renses 1-2 gange om året.
En gang om året skal tanken kigges efter. Tanken tømmes og de indvendige sider afrenses fx ved spuling.
Nede i tanken er der ikke noget lys, og temperaturen er under 18 grader, så her kan vandet holde sig helt rent uden yderlige foranstaltninger.
Regnvandstønde
Vandet i en regnvandstønde er udsat for at blive forurenet med skidt, og hvis vandet også får lys, kan der desuden vokse alger i det. Det kan give problemer med dårlig lugt. Når vandet i tønden står stille, vil skidt og døde alger nemlig bundfælde sig på bunden, hvor de vil gå i forrådnelse, så vandet kommer til at lugte råddent. Derfor bør du en gang imellem tømme regnvandstønden og rense den.
Det er også en god idé at lægge låg på tønden. Derved undgår du alger og ligeledes at myg lægger æg i vandet, så du risikerer at få en myggeplage på halsen.
