Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Om familien og huset
Hvem: Marianne Sandvei, konsulent, Jesper Hansen, advokat, og børnene Gustav, Alfred og Clara.
Hvad: Murermestervilla på 160 kvadratmeter fra 1913.
Hvor: Villakvarter, cirka en km fra Odense centrum.
På næsten alle måder var der tale om drømmehuset, da Marianne og Jacob stødte på murermestervillaen fra 1913. Den lå i kort gåafstand fra Odenses butikker, omgivet af andre pæne villaer fyldt med yngre børnefamilier, tæt på grønne områder og med gode skoler i baghaven.
Men huset lignede langt fra et hjem, der var skåret, så familien Sandvei Hansen på 5 kunne flytte lige ind i hvert deres værelse. Huset havde i mange år fungeret som hjem for 2 familier og var derfor opdelt med to køkkener og to badeværelser klemt ind på meget få kvadratmeter pr. etage. Videncentret Bolius besøgte familien i 2015.
Inddrog loftet i planløsning
Hjælpen kom i form af indretningsarkitekt og designer Malene Hattens fra det lokale firma 'Køkkenskaberne'. Hun blev egentlig hyret til at tegne Marianne og Jacobs køkken i villaen, men ret hurtigt kunne ægteparret se, at de virkelig kunne skabe deres drømmebolig i huset, hvis Malene fik frit lejde til at slå nye streger i husets plantegning.
Én af de helt store ændringer var, at Malene Hattens valgte at inddrage et ellers uudnyttet loft som en del af boligen.
Udnyttelsen af loftsrummet gjorde at hvert barn fik sit eget værelse. Foto: Christina Kayser Onsgaard.
Husets stue er sydvendt og badet i lys det meste af dagen. Foto: Christina Kayser Onsgaard.
- Ud over de eksisterende beboelseskvadratmeter var der på anden sal et 45 kvm stort uudnyttet loftsrum. Rummet på loftet blev til forældresoveværelse, så hver af de tre børn kunne få deres eget værelse på førstesalen. Herudover blev den mørke fordelingsgang på førstesalen også åbnet op, så både spildplads og mørke kroge undgås i det store hus. Selv trappen op til anden sal er udnyttet til opbevaring, fortæller indretningsarkitekten.
Marianne og Jesper havde slet ikke overvejet at bruge loftsrummet, der nu er husets anden sal, til noget.
- Vi troede, at loftet var alt, alt for småt til at få brugbare kvadratmeter ud af, men vi blev klogere, fortæller parret.
Malene Hattens oplever tit, at hendes kunder bliver overraskede over, hvor meget funktionel plads og visuel betydning det kan have at åbne op til kip eller lave hemse.
- Når det er sagt, så skal man altid være opmærksom på, at det ofte er dyre ekstra kvadratmeter, og at der skal søges om godkendelse til beboelse, siger Malene Hattens.
For at bevare den smukke stuk er højskabene ført gennem væggen. Fotos: Christina Kayser Onsgaard.
Én af murermestervillaens mange trapper. Fotos: Christina Kayser Onsgaard.
Lyn-ombygning og alt på hovedet
I stueetagen blev der også vendt op og ned på eksisterende rum. Det gamle køkken blev til badeværelse, og en stue mod haven blev forvandlet til et stort spisekøkken.
- I huse fra starten af århundredetallet ligger husets oprindelige køkken ofte i et mindre rum på bagsiden af huset, mens de pæne stuer har front mod vejen. Den inddeling passer godt til de gamle huse, og den synes jeg er værd at bevare.
- Derfor satte vi en gammel dobbeltdør i væggen mellem spisestuen og køkkenet, så rummene blev åbnet mere op og fik sammenhæng ved bl.a. at lade højskabene i køkkenet fortsætte ind i spisestuen. Det gav både ekstra plads i køkkenet og mulighed for at bevare den fine stuk, fortæller Malene Hattens.
Ombygning gik godt
Bagsiden af højskabene er camoufleret af en væg-til-væg-reol, der omkranser den nye, brede, franske dør mellem spisestue og spisekøkken. Selv om huset altså skulle vendes på hovedet rent planløsningsmæssigt, og alle kvadratmeter i øvrigt også trængte til at blive kraftigt istandsat, så tog hele ombygningen og renoveringen kun 3 1/2 måned.
- Eneste hage er de mange trapper, der følger med sådan et gammelt hus, men omvendt, så er jeg sikker på, at når børnene bliver lidt ældre, vil vi sætte pris på, at hver generation kan være mere adskilt på hver sin etage, siger Marianne med et lille smil.
5 tips, når du skal renovere din bolig
- Læg et budget, find kompetente rådgivere – spørg f.eks. andre, der har gennemgået en større ombygning – og lav sammen med rådgiveren en prioriteret rækkefølge for hele renoveringsprocessen.
- Bo i huset, før I kaster jer ud i at renovere. Så opdager I, hvad der fungerer – og om den detalje I forelskede jer i også er fed i praksis. Eller måske skal I beholde noget, I ellers havde planlagt at fjerne?
- Vær tro mod arkitekturen, hvis den vel og mærke er værd at være tro imod. Køber I et 1960’er parcelhus eller en funkisvilla, virker det sjældent godt at indrette sig med romantisk bondeidyl.
- Bryd stilen kontrolleret – undgå at forsøge at forvandle patriciavillaen til en New York’er-penthouse – men vælg alligevel detaljer og stiltræk, der har kant, så boligen ikke bliver for hvid og kønsløs. Søg evt. hjælp hos en indretningsarkitekt, hvis du er i tvivl.
- Husk kvaliteten. Brug gode materialer og specialtilpassede møbler og løsninger – det koster men det er kvalitet og passer til huset og gør glæde og gavn mange år fremover.
Kilde: Malene Hattens, Koekkenskaberne.dk
