Typisk dansk bondehus med stråtag. Foto: Bolius
Hvordan har strå været brugt til tage gennem tiden?
Strå eller tagrør, som er den rette betegnelse, har været det mest udbredte tagdækningsmateriale langt tilbage i tiderne – både på landet og i byerne. Men i starten af 1800-tallet blev stråtage forbudt i byerne på grund af brandfaren.
I en lang periode var brugen af stråtage nedadgående, og i 1950'erne og 60'erne frygtedes det, at håndværket ville uddø. Men nu er der igen begyndt at komme flere huse med stråtag. Både herhjemme, men især i Holland er man meget kreativ med brugen af strå/tagrør til tagdækning. I Danmark findes der omkring 55.000 stråtækte bygninger, hvoraf 9.000 er sommerhuse.
Tidligere var stråtage lavet af materialer, som den omkringliggende natur kunne byde på. Det mest almindelige tækkemateriale var langhalm af rug eller hvede, men også tang, lyng og marehalm blev anvendt.
Ved fjorde og søer, hvor der er rørskove og derfor mulighed for at skaffe tagrør, blev disse dog brugt, da de holder længere og har en bedre isoleringsevne. Rørene blev høstet om vinteren, når vandet frøs, og det var muligt at komme ud til dem over isen. I dag høstes der ikke mange tagrør i Danmark. Hovedparten importeres, især fra Kina, Rumænien og Ukraine.
Hvordan bliver et stråtag udført?
I gamle dage monteredes stråtage ved at rør- eller halmbundter - eller hvad der ellers blev brugt - blev syet fast til lægterne med håndsnoede halmbånd, eller de blev bundet fast med kæppe af hassel eller pil. I dag er halmbåndet erstattet af rustfri ståltråd og kæppene af galvaniseret hegnstråd, og bundterne bliver skruet fast til lægterne.
Tækning med strå er ikke noget gør det selv-arbejde. Det kræver en fagmand - en tækkemand. For at stråtaget får en god holdbarhed, er det nødvendigt, at tagdækningsarbejdet er ordentligt udført, og at taget har den korrekte hældning.
Hvilke arkitektoniske egenskaber har et stråtag?
Strå/tagrør er et naturprodukt, der bl.a. har opnået sin popularitet på grund af sit udseende. Det stråtækte tag patineres af vind og vejr og ældes med ynde. Det har en fin indpasning i den danske natur, hvor det lille stråtækte bindingsværkshus på landet fortsat er forbundet med stor romantik.
Fordelen ved stråtaget er især dets evne til at smyge sig omkring tagfladen. De fleste andre tagmaterialer er flade og kræver tilskæringer og inddækninger, hver gang tagfladen ændrer retning. Med et stråtag kan taget laves som én enhed. Der er ingen "sammenstød" af tagmateriale, og materialet smyger sig omkring husets hjørner og kanter.
Det nye Vadehavscenter i Ribe blev i 2017 kåret af den internationale organisation for tækkemænd til at have verdens flotteste tækning. Foto: Realdania
Det er også på grund af sin føjelighed i forhold til underlaget, at stråtaget igen har fået en renæssance - også til nye huse. Tagrør er et materiale, der kan arbejde sammen med alle slags byggematerialer, og det giver mange muligheder rent formgivningsmæssigt. En stråtækt tagflade kan formes næsten, som du vil, og det er muligt at skabe afvekslende og smukke variationer.
I takt med at arkitekter lader bygninger få mere organiske former, bliver det også naturligt at benytte stråtag til facaden.
Dette er udnyttet i nye og arkitektonisk spændende bygninger. En af disse er Vadehavscentret, som i 2017 blev kåret til verdens flotteste tækning af den internationale organisation for tækkemænd, ITS. Af andre bygninger med stråtag kan Det åndbare hus nævnes.
Stråtage i alle afskygninger
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Er stråtage mere bæredygtige?
Tagrør har, selv når de importeres langvejs fra, fx fra Kina, en positiv virkning på CO2-regnskabet, fordi de binder relativt meget kulstof, mens de vokser. Dertil kommer, at de har en positiv virkning for de vådområder, hvor de vokser, fordi tagrør medvirker til at rense vådområderne for nitrat og fosfat, som ellers kan medføre til forøget algevækst og iltsvind.
I Danmark er der forskellige forsøg i gang, hvor der eksperimenteres med dyrkningsmetoder af tagrør som potentielt kan øge mængden af dansk høstede tagrør og gøre det unødvendigt at importere materialer til tækning.
Stråene sættes fast med rustfri ståltråd. Foto: Straatagets Kontor
Hvilke fordele og ulemper kan der være ved stråtage?
Stråtagets isoleringsevne
Det er vigtigt, at der er ordentlig luftcirkulation imellem rørene, så taget hurtigt tørrer, når det har regnet, så det ikke angribes af råd og svamp. Denne nødvendige udluftning af konstruktionen betyder dog, at isoleringsevnen formindskes.
Anvendes stråtag med den lukkede tagkonstruktion eller er det en facadebeklædning på et andet tæt materiale, har strå en glimrende isoleringsevne, som svarer til 9-12 cm isolering med en lampda værdi på 0,37 W/m*K . Er det den udluftede konstruktion med glasfiberdug, vil et normalt stråtag give en isolering svarende til 5-6 cm.
Økonomi
Det er en gængs opfattelse, at et stråtag er dyrt, og det er ikke mindst på grund af den højere forsikringspræmie i kraft af den øgede risiko for brand. Forsikringsselskabernes tilbud varierer meget, så der kan være penge at spare ved at give sig tid til at snakke med flere selskaber.
Men hvad det reelt koster at få lavet et stråtag afhænger fuldstændig af, hvordan taget ser ud, hvor mange detaljer der er på tagfladen, kviste, sammenbygninger af tagflader osv. For at finde ud af, hvad det vil koste at få stråtag på dit hus, bør du kontakte en tækkemand, der kan give en præcis pris på netop dit tag. Husk også at tale med tækkemanden om valg af mønning, og overvej hvilken type der passer til dit temperament i forhold til, hvor meget vedligehold du skal udføre.
Brandsikring af stråtage
Den største ulempe ved stråtage er brandfaren. Det er også en af årsagerne til, at stråtaget på et tidspunkt mistede sin popularitet hos de danske husejere. Først blev stråtage forbudt i byerne, og senere er kravene til brandsikkerheden blevet skærpet. Der er stadig strenge krav til, hvor tæt der må bygges, når der er stråtag på husene.
For at dit stråtag skal være brandsikkert, skal det ifølge bygningsreglementet være udført af traditionelle tagrør, som er tækket direkte på en bagvedliggende bygningsdel, dvs. at der ikke må være et hulrum mellem tagrør og bygning. Den bagvedliggende bygningsdel skal mindst være klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] og være udført af materiale i mindst klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Selve stråene skal fastgøres med ubrændbart materiale, fx metaltråd.
Der findes andre metoder til brandsikring, men anvender man ikke de præaccepterede løsninger fra bygningsreglementet, skal man have en brandteknikker til at sige god for den alternative løsning.
Brandsikring af tage har betydning for, hvilke afstandskrav der skal anvendes.
Hvilke afstandskrav gælder mellem bygninger med stråtag?
Afstandskravene er til for at sikre, at der ikke sker brandspredning.
Ifølge bygningsreglementet er kravene til stråtage, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. Men ved nybyg hvor taget er dokumenteret brandsikkert, kan man nøjes med 5 meter til skel og vejmidte.
Hvis to bygninger er placeret på samme grund, vil de normalt ikke skulle opfylde nogle krav om indbyrdes afstand, hvis der er tale om fx hovedhus og udhus. Alt efter hvilke tagtyper der benyttes, kan der dog komme krav om afstande på 5-10 meter. Reglerne er ikke nemme at forstå, så sørg for at snakke med en rådgiver.
Skotrender og tagrender
Der må aldrig benyttes zink i forbindelse med stråtage. Syren i stråtaget angriber zinken. Derfor benyttes altid kobber til inddækninger, rygninger, skotrender og tagrender. Kobber er resistent overfor denne syre.
Tillige virker kobberrygning mod mos og alger på stråtaget.
Man skal dog være opmærksom på, at mange kommuner ikke tillader, at man leder vand til faskine, hvis der er risiko for kobber i vandet.
Skadedyr i stråtage
Mår er ofte svære at komme af med, hvis de først har taget boligen i besiddelse, og da de ynder at spise sig gennem taget og lave gange og huler, er det vigtigt at få dem ud hurtigt. Tag fat i en tækkemand for at få det løst.
Fugle kan også være et problem, men typisk først, når taget alligevel er ved at være udskiftningsmodent. Tag en snak med en tækkemand - han kan vejlede.
Insekter i taget er normalt uden betydning for tagets levetid. Hvis du alligevel føler, at det er et problem, må du også have fat på en tækkemand, som kan hjælpe dig.
Forsikring
Husforsikringen for stråtage er generelt noget dyrere end for hus med fx tegltage. Det er pga. den større brandfare, at risikoen for forsikringsselskabet er højere. Man ser også, at skaderne efter en brand i et stråtækt tag kan være meget omfattende. Hvis der ikke er udført de anbefalede brandsikringer, kan en brand betyde, at hele taget brænder ned.
Det er vigtigt at sammenligne forsikringsselskaber, før du tegner en forsikring. Der kan nemlig være meget store prisforskelle på forsikringsudgiften, og hvis taget er behandlet korrekt brandmæssigt, vil man kunne få et bedre tilbud.
Lovgivning
Ud over de generelle regler for brandsikkerhed kan der i områdets lokalplan være særlige krav til tagmaterialer og højden på huse, og i den forbindelse kan det være nødvendigt at søge om dispensation, hvis du ønsker stråtag på dit hus.
I flere sommerhusområder er der lokalplaner, som kræver stråtækning. Kontakt kommunen for at få oplysninger om, hvilke regler der gælder for dit område.
Hvor længe holder stråtage?
Et stråtags holdbarhed afhænger af mange faktorer: Stråenes kvalitet, det udførte tækkearbejde, tagets tykkelse, samt hvordan huset er placeret, og hvor udsat det ligger. Men generelt har et stråtag en holdbarhed på 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte.
Der er en tommelfingerregel som siger, at levetiden mindskes med op mod 10 år for hver 5 grader tagets hævning sænkes.
Regn og stråtage
Regnvandet fra stråtækte huse løber ned på terrænet rundt om huset. Der er ofte lagt strandsten ud langs soklen på stråtækte huse. Stenene fungerer som en faskine, hvor regnvandet kan ledes ud i jorden.
Udhænget på stråtækte tage er også ofte meget bredt. Netop for at regnvandet ikke løber ned tæt på husets facader.
Man kan godt montere tagrender, men det kræver, at den nederste del af taget bliver lagt med en række tegl, så regnvandet fra den stråtækte del af taget løber ned på teglstenene og videre ned i tagrenden.
Skal stråtage have en bestemt hældning?
Det anbefales, at et stråtag har en hældning på minimum 50 grader, så regnvand kan løbe af taget. Hældningen på hovedbygningen må aldrig komme under 45 grader. Ellers vil stråene blive gennemblødte og kan, hvis der er fugtigt længe, blive angrebet af alger og svamp. På mindre flader, fx ved kviste, kan hældningen være 25-30 grader.
Hvordan vedligeholdes et stråtag?
Et almindeligt sundt stråtag skal gerne holde i minimum 30 år med udskiftning af toplaget – mønning/rygningen – omkring hvert 5.-10. år. Et veludført stråtag, der løbende vedligeholdes, har en forventet levetid på op til 50 år.
Disse fire ting, kan du gøre for at sikre et sundt og holdbart stråtag.
- God taghældning gør taget hurtigere tørt. Jo stejlere dit tag er, jo hurtigere kan vandet rende af, og jo hurtigere bliver dit tag tørt. En god hushøjde for et tilpas stejlt tag er 6,5-8 meter.
- Fjern mos og alger manuelt. Når der er bevoksning på dit stråtag som mos, alger og svamp er der også mere fugt, hvorfor insekter og larver trives og dermed tiltrækker fugle. Afriv mos med en blød græsrive, og reparér taget hvis det har svampe, så det igen bliver tørt. Uden fugt og varme, er der ingen svamp. Det bedste er at fjerne alle plantevækster manuelt, men du kan også bruge sprøjtemidlet Algefri N, der er det eneste middel, Miljøstyrelsen har godkendt til bekæmpelse af alger.
- Lad tækkemanden fjerne bevoksning på stråtaget. Hvis det er muligt at vente, kan du få tækkemanden til at fjerne bevoksningen på taget og udføre nødvendige småreparationer, når han alligevel skal skifte mønningen/rygningen.
- Reder skal repareres af en tækkemand. Hvis fx ænder har slået sig ned på dit tag og bygget rede i rygningen/mønningen, er det en god idé at få en tækkemand til at reparere reden/lavningen, når den igen er forladt. For når anden har ruget i uger, kommer der en fordybning i rygningen, som virker som en tragt, der samler vandet i bunden, så det drypper ned gennem dit stråtag.
Kan du selv reparerer et stråtag?
Der er ikke meget, du som almindelig boligejer kan gøre for reparere et stråtag, hvis det først er blevet skadet. Det er op til de professionelle. Det, du kan gøre, er at gennemgå taget grundigt nedefra minimum hvert andet år, eller efter en kraftig storm. Hvis rygningen mangler halm, eller der er begyndende huller forårsaget af fugle, begyndende bevoksning eller skadedyr, er det en god ide at få fat i en tækkemand.
I længden vil det ofte være meget billigere, hvis du løbende sørger for, at skader på taget bliver udbedret. På den måde kan du også sikre, at tagets maksimale levetid opnås.
Større typer af vedligehold er også forbeholdt de professionelle.
Rygningen – eller mønningen, som den egentlig hedder – kræver en del vedligehold. En halm- eller lyngmønnings levetid er på 5-10 år. Herefter skal den skiftes. En kobbermønning eller en hollandsk teglmønning kan dog holde hele tagets levetid.
Hvis du ønsker det, kan du lade tækkemanden give taget en skønhedskur efter eksempelvis 15 og 25 år. Den kan bestå i en forsigtig afklipning af den forvitrede eller mos-belagte overflade samt en opbankning af kanter, så de igen fremstår skarpe, som da de var nytækkede.
Især på huse langs vestkysten kan der opstå skader på stråtage efter storm, eller særligt udsatte steder kan blive nedslidte. Den slags skader kan altid repareres. Opstår der huller i strådækningen, skal de naturligvis også repareres.
Skotrenden (indadgående hjørner) er typisk et af de steder, hvor der ophobes fugt, og hvor lav og planter vil sætte sig. Det er vigtigt, at disse renses for fremmedlegemer.
Alger, mos og svampe på stråtage
Mos
Mos (og lav) er ikke nødvendigvis skadeligt. Fordelen ved mos er, at det kan aflede noget af overfladevandet fra taget, når det regner, så det ikke synker dybere ned, og at stråene ikke nedslides af vind og sol.
Ulempen er, at mos ofte vokser af regnvandet, og at de tykke mospuder kan blive hjemsted for larver og insekter, som trives i et fugtigt miljø. Desuden kan mos fremme forrådnelse af taget ved at holde på fugten. Endvidere kan det svine din have eller flisegang til, når fuglene napper i det.
Alger
Algevækst er skadelig for stråtaget. Algelaget tillader regnvandet at komme ind i taget, hvor vinden ikke kan lufte det ud igen. Taget er derfor vådt i meget lang tid og kan således blive nedbrudt af svampe. På ganske få år kan alger og svamp nedbryde dit tag så meget, at du kan grave fugtige rørrester af overfladen. Her er det klogt at kontakte din tækkemand.
Svampe
Hvis dit tag er frit for bevoksning og har gode udtørringsforhold, har svampearter svært ved at leve i det. Hvis du alligevel finder svampe i dit tag, bør du kontakte din tækkemand, så I sammen kan finde en løsning.
Typiske årsager til svampe er dårlig luftstrømning omkring stråtaget, megen skygge på stråtaget, for lav taghældning og for lav stråhældning på slidlaget (det øverste lag af stråtaget).
Kobberrygning mod alger på taget. Arkivfoto.
Vokser der alger på stråtage?
Stråtage er ofte udsat for algevækst. Især på nordvendte tagflader, hvor der ingen direkte sol er. Alger har brug for vand/fugt, lys og gerne et lidt ujævnt materiale, de kan vokse på. Ud over at de hindrer taget i at patinere pænt og ensartet, så kan store mængder af alger ophobe fugt, som på sigt kan være med til at nedbryde stråtaget.
Mønning af kobber som afhjælpning
Alger kan ikke gro i kobberholdigt miljø. Derfor har man længe brugt kobber som middel mod alger.
Teknikken er, at regnvandet, der er løbet ned over kobber og videre ned af taget med sit kobber-ioniserede vand, vil holde algerne i skak. Der findes forskellige metoder.
- Det kan lægges som en synlig mønning.
- Det kan ligge under en almindelig mønning.
- Det kan integreres med kobbertråde og kobberuld.
Men blandt tækkere er der ikke enighed om virkningen på sigt. En tendens er, at det blot er den øverste del af taget, hvor man kan se virkningen. Det skal også tages med, at kobber hindrer algevækst, fordi det er et tungmetal og derfor reelt er giftigt for organismer. Derfor er det i mange kommuner ikke lovligt at lede vand fra tage med kobber ned i en faskine, da det potentielt kan forurene grundvandet.
Sprøjtemidler til stråtage
I 2015 blev sprøjtemidlet AlgeFri N Proff fra Ecostyle godkendt af Miljøstyrelsen som algebekæmpelsesmiddel på stråtage. Det er stadig det eneste sprøjtemiddel, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Det sprøjtes på af to omgange.
I mellem de to sprøjtninger, hvor der skal gå minimum en uge, kan man med en meget lang løvrive rive den overfladiske alge- og mosbelægning af. Dette middel er hurtigt blevet populært og anses som den bedste bekæmpelsesform.
Når fugle graver eller pirker efter larver og insekter, som gemmer sig mellem tækkerørene, kan de udrette skadet på taget. Foto: Katarina Paunovic, iStockphoto
Kan fugle spise stråtag?
Oplever du, at der er fugle i dit stråtag, bør du undersøge, hvorfor de har slået sig ned i lige netop dit tag. Der kan være flere grunde, men det er ofte, fordi tagets miljø tiltrækker larver og insekter, som fuglene så kommer for at spise.
Hvordan holder du fugle væk fra dit stråtag?
Indstil dig på, at et stråtag i sagens natur er et levende tag, hvor der altid vil være et vist dyreliv i form af fugle, der måske bygger reder, og insekter, der lever i mospuderne eller bruger dit tag som vinterhi.
Men der skal ikke bo for mange insekter, for så er det for fugtigt og tiltrækker for mange fugle, der let kan hakke hul i taget i jagten på føde og dermed fremskynde en nedbrydning.
Mos er ikke nødvendigvis dårligt for taget, men det kan blive et problem, hvis der kommer for. Insekter trives nemlig godt i fugten fra det. Foto: Lisbeth Holten
For at komme af med fuglene, skal du altså først og fremmest bekæmpe årsagen til, at larver og insekter slår sig ned i taget. Og det gør de, fordi dit tag er fugtigt. Det er altså ikke stråene, fuglene spiser, men de kan lave huller i taget i deres jagt på larver og insekter.
Er der først huller i taget, sker der en hurtigere nedbrydning af taget, da regnvandet både løber ned i hullerne og ikke bliver afledt godt nok, hvorefter taget vil rådne.
Selv om dit tag er sundt og tørt, kan insekter dog sagtens finde på at overvintre i det, da temperatursforskellen over et døgn ikke svinger mere end 8 grader. Disse insekter kan store fugle finde på at æde ved at trække et strå ud af gangen, til de finder dem. Derfor kan du komme ud for, at dit stråtag ’stritter’.
Hvilke firmaer laver stråtage?
Ønsker du at få stråtag på dit hus, skal du have fat i en tækkemand. Tidligere var der ingen egentlig uddannelse, men tækkemændene fik deres viden overleveret fra andre tækkemænd. I dag er der en faglært uddannelse på linje med andre håndværksfag, som tækkere skal have gennemgået, hvis de fx skal være medlemmer af Tækkelauget.
I Danmark er der i dag ca. 400 tækkemænd fordelt på ca. 200 virksomheder. Tækkelauget er en forening af selvstændige tækkemænd der blev stiftet i 2001, og i dag er ca. 60 tækkevirksomheder medlemmer. Alle er omfattet af Byg Garanti-ordningen og i øvrigt forpligtet til at overholde en række etiske retningslinjer.
Tækkere kan som regel levere et nyt stråtag som en totalentreprise, hvilket vil sige, at de kan udføre hvad der måtte være af nødvendige småreparationer på tagkonstruktionen, for at tækningen af taget kan udføres. Du skal være opmærksom på, om tækkeren er medlem Tækkemandslauget.
I 2023 kom der en ny tækkevejledning, som løbende opdateres. Den hedder 'Veludført Stråtag'. Den afløser den tidligere 'Tækkevejledning 2009'.
