Et historisk rids
Ideen om sommerhuse eller fritidshuse er velkendt langt tilbage i historien. Romerne havde landhuse, og vore konger og adel havde lystslotte og sommerresidenser. Idealet for sommerhuset er, at det er landligt beliggende med god adgang til naturen og gerne med udsigt. Selve huset skal være uformelt og afslappet for at danne rammen om det mere enkle og frie liv.
De første sommerhuse i Danmark blev bygget for over 100 år siden. I løbet af 1890erne udstykkedes det første sommerhusområde i Hornbæk. Sommerhusene var inspireret af italienske landsteder eller af de nordiske træhuse.
I de første mange år var det kun de mest velhavende, som havde råd til et sommerhus. Arbejderklassen havde i stedet kolonihavehuse og lejede nyttehaver. Men med Ferieloven i 1938 fik alle ret til 2 ugers sommerferie, og det gav flere lyst til at have deres eget sommerhus.
Pengene var dog stadig små, så mange af sommerhusene fra den tid og flere år frem er meget beskedne. Vi kender dem den dag i dag som små ydmyge, men hyggelige sommerhuse, hvoraf mange er blevet bygget om én eller flere gange.
I 1970’erne kommer det store byggeboom for parcelhuse, og det samme gælder for sommerhuse. Der bliver bygget massivt i områder ved Blokhus og Løkken, i Odsherred, på Falster, ved Hornbæk og Tisvilde.
Sommerhusbyggeriet udvikler sig på mange områder ligesom parcelhusbyggeriet. Langt de fleste sommerhuse er typehuse og ligner til forveksling hinanden. I løbet af 1900-tallet satte flere arkitektkonkurrencer lidt skub i ideerne, og det har resulteret i mange gode sommerhuse præget af opfindsomhed. Der er i dag ca. 200.000 sommerhuse i Danmark.
Kystloven indeholder både retningslinjer for skovbeplantning og bebyggelse ved kysten og for, hvordan du må bygge om på et sommerhus nær kysten. Foto: Byrd
Hvilke love og regler gælder for sommerhuse?
Der er love fra flere forskellige ministerier, som regulerer brugen af sommerhuse. Reglerne handler bl.a. om, hvem der kan købe sommerhuse, hvordan et sommerhus må benyttes, ændringer af sommerhuset m.m.
Planloven
Denne lov beskriver, hvordan og til hvad et sommerhus må anvendes. Det er ifølge Planloven fx forbudt at bo hele året i et sommerhusområde. Formålet med Planloven er at bremse uplanlagt byggeri og beskytte det åbne land.
Du dog bo i dit sommerhus hele året, hvis du opfylder ét af følgende kriterier:
- Hvis du har ejet dit sommerhus i ét år og tilhører en af følgende grupper: Folkepensionist, førtidspensionist, efterlønsmodtager, modtager af fleksydelse eller hvis du er 60 år eller derover og er gået på pension.
- Hvis du har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde - og retten ikke senere er bortfaldet.
- Hvis du har fået dispensation af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori dit sommerhus ligger.
Er du pensionist, og opfylder du et af ovennævnte kriterier, så du må benytte dit sommerhus som helårsbeboelse, har din ægtefælle, samlever eller nært beslægtede - sammen med dig - også ret til at benytte huset som helårsbeboelse.
Danmark er inddelt i 3 zoner: byzone, landzone og sommerhusområde. Af Planloven fremgår det, hvor sommerhusområderne ligger, og hvor der i fremtiden kan/må udlægges nye sommerhusområder.
Planloven administreres af Indenrigs og Boligministeriet
Sommerhusloven
Sommerhusloven blev vedtaget i 1972, men siden er der føjet nyt til. Formålet med Sommerhusloven er at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de områder, der er udlagt til sommerhusbebyggelse, og at imødekomme det stigende pres, der er på de rekreative områder.
I Sommerhusloven er der retningslinjer for, hvor meget du må benytte dit sommerhus, og hvordan du må udleje eller fremleje dit sommerhus. Loven beskriver også reglerne for helårsanvendelse. Hvor meget du må udleje dit sommerhus beror på en konkret vurdering.
Sommerhusloven administreres af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet.
Kystloven
Kystloven har til formål at beskytte Danmarks kyster. Strandbeskyttelseszonen defineres i Kystloven til at strække sig fra kysten og 300 m ind i landet.
Kystloven indeholder både retningslinjer for skovbeplantning og bebyggelse ved kysten og for, hvordan du må bygge om på et sommerhus nær kysten.
Kystloven administreres af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet.
Byggeloven og bygningsreglement for småhuse
Byggeloven er grundlaget for bygningsreglementet. Bygningsreglementet omhandler både enfamiliehuse og sommerhuse. Du skal overholde bygningsreglementet, både når du bygger nyt sommerhus, og når du bygger til eller om.
Byggeloven og Bygningsreglementet administreres af Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Erhvervelsesloven
Denne lov beskriver, hvem der har lov til at købe sommerhus i Danmark uden at bo i landet. Som hovedregel skal du have fast bopæl i Danmark eller tidligere have boet sammenlagt 5 år i Danmark for at kunne købe et sommerhus.
Erhvervelsesloven administreres af Justitsministeriet.
Byggeteknik og efterisolering
Langt de fleste sommerhuse blev (og bliver) stadig bygget af træ. Det er et materiale, der signalerer det uformelle ferieliv, samtidig med at det er billigt, og det egner sig rigtig godt til selvbyggeren.
Mange af de gamle eller ældre sommerhuse er slet ikke bygget eller isoleret til at blive brugt om vinteren. I takt med at sommerhusene benyttes mere og mere om vinteren, bør især de ældre sommerhuse forbedres byggeteknisk.
Mange af de gamle eller ældre sommerhuse er slet ikke bygget eller isoleret til at blive brugt om vinteren ,og især de ældre sommerhuse bør forbedres byggeteknisk. Foto: NOVASOL
De stigende elpriser gør det dyrt at tænde for varmen om vinteren, og derfor er der fx god grund til at isolere ekstra i et gammelt sommerhus.
Mange sommerhuse har fået luft til luft varmepumper, så elforbruget reduceres. Varmepumpen er typisk forsynet med et opkaldsmodul, således at du blot giver besked om at starte varmen, så der er varmt når du er fremme. Det er dog stadig en god ide at efterisolere.
Hvis du er pensionist og gerne vil anvende sommerhuset som helårsbolig, kræver det ofte også ekstra isolering.
Det er dog vigtigt, at du tænker på sommerhusets konstruktion som en helhed, når du vil isolere det. I et hus, der er isoleret eller efterisoleret, er der stor forskel på inde- og udetemperaturen om vinteren.
Når den varme, dampholdige luft inde i huset møder den kolde ydervæg og konstruktion, køles den ned og fortættes til vand, som lægger sig som kondens på de kolde overflader. Der skal derfor være en dampspærre, som hindrer kondensen i at lægge sig som vand, for at undgå råd, svamp og skimmel.
En dampspærre er en fast bestanddel i alle nye byggerier, og hvis du efterisolerer et gammelt sommerhus, skal du huske at montere en dampspærre. Hvis du ikke bruger dit gamle sommerhus om vinteren, skal du ikke være bekymret over, at der ikke er dampspærre. Men det er altid en god ide at holde huset frostfrit.
En dampspærre kan betyde, at der ophobes mere fugt i huset, og derfor er det vigtigt at lufte godt ud i huset både vinter og sommer.
Forsikring af sommerhuse
Det er ikke et lovkrav, at du har en brandforsikring. Men din bank eller dit realkreditinstitut vil normalt kræve, at huset er brandforsikret, for at du kan låne penge i det. Dit hus stilles nemlig som sikkerhed for lånet. Flere forsikringsselskaber har en særlig fritidshusforsikring, som inkluderer en bygningskaskoforsikring, brand- og indboforsikring.
Forsikringen dækker alle bygninger på grunden, hvis de brænder, hvis der sker skader ved storm og skybrud, eller hvis noget af dit indbo bliver stjålet. Derudover har du mulighed for at tegne forskellige tillægsforsikringer. Det er meget normalt, at forsikringsselskabet sender en konsulent ud, som skal vurdere sommerhusets stand.
Du kan læse mere om fritidshusforsikring på Forsikringsoplysningens hjemmeside, som er forsikringsselskabernes fælles informationstjeneste.
Antallet af indbrud i sommerhusområder er cirka dobbelt så stort i vinterperioden sammenlignet med resten af året. Derfor er det en god idé at tage sine forholdsregler, når sommerhuset skal lukkes ned om vinteren.
