Sådan sikrer du boligen mod lynnedslag

Hvad sker der, når et lyn slår ned?

Det er alment kendt, at lyn oftest rammer de højeste punkter i et område, som fx tv-master og tårne. Det skyldes, at lyn vælger den vej, hvor det skal bruge mindst energi for at udligne den spændingsforskel, der er årsag til, at lynet opstår. 

Selvom lyn oftest rammer højtliggende punkter, er det ikke nogen garanti for, at lavere bygninger og boliger ikke også kan blive ramt. Man kan nemlig aldrig helt forudsige, hvor lyn slår ned, og hvordan de opfører sig, når de gør.

Da lyn deler sig forneden, rammes lavere mål oftere af sekundære udladninger, også kaldet dellyn. Det kan fx ske, hvis den primære ladning rammer en mast i nærheden, men søger ekstra ledere i sin færd mod jorden. Det er også set, at lyn rammer et træ, hvorefter det springer videre til en nærliggende bolig via jorden eller træets rødder, der indeholder en del vand og derfor leder strømmen ganske godt.

Hvordan opstår lyn?

Lyn er det synlige og hørbare resultat, når der sker en udligning af gigantiske spændingsforskelle inde i bygeskyer, mellem skyer eller mellem sky og jord. Spændingsforskellene opstår, når iskrystaller og hagl hvirvler op og ned inde i skyen, støder sammen og "gnider" mod hinanden, hvorved der skabes store mængder statisk elektricitet.

Når denne spændingsforskel mellem positivt og negativt ladede områder bliver stor nok, udlignes den i form af lyn - omtrent som hvis du gnider en gummisål mod et gulvtæppe og får stød ved efterfølgende at komme for tæt på en radiator eller en vandhane. Selve "lynkanalen" består af ioniserede luftpartikler.

Spændingsforskellen kan være på mange millioner volt og strømstyrken adskillige hundrede tusinde ampere i den korte tid, det tager lynet at springe.

Temperaturen i et lyn når typisk op på 30.000 grader Celsius - ca. 5 gange varmere end solens overflade. Når luften omkring lynkanalen opvarmes, opstår de høje brag, vi kender som torden.

Langt de fleste lyn springer mellem skyer, mens lyn mellem sky og jord ikke er helt så hyppige.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), rammes Danmark årligt af 0,25 lyn pr. kvadratkilometer.

Nogle dele af landet rammes en smule hyppigere af lyn end andre – især sønderjyderne får af en eller anden grund lidt flere stød end resten af landet.

Er nogle boliger mere udsat for lynnedslag end andre?

Højtliggende bygninger uden høje træer eller objekter i nærheden er mere udsatte for lynnedslag end lavtliggende bygninger omkranset af høje objekter eller andet byggeri.

Lavtliggende bygninger kan i sjældne tilfælde blive ramt af direkte lynnedslag, men det sker oftere, at de bliver ramt af dellyn – fx hvis et lyn slår ned i en nærtliggende lysmast eller et træ og forgrener sig.

Hvor ofte slår lyn ned i boliger og gør skade?

Der eksisterer ingen statistik over antallet af direkte eller indirekte lynskader i enfamiliehuse i Danmark. 

Forsikringsoplysningen vurderer, at det sker relativt sjældent, at et lyn slår direkte ned i en bolig. Det sker hyppigere, at lynnedslag i nærheden af boliger forårsager følgeskader på grund af overspænding i telefon- eller el-nettet.

Hvad kan der ske af skade på dit hus under et tordenvejr? 

Oftest er eneste resultat af et nærliggende lynnedslag, at strømmen går, fordi boligens HFI/HPFI-afbryder eller et af elselskabets relæer slår fra.

Skulle du være så uheldig, at lynet slår direkte ned i dit hus, kan det forårsage alvorlige skader, da mængden af energi i et lyn er enorm. Skader på elektronik og el-tavler er det mest almindelige, men der hænder også, at lynnedslag forårsager brand. Her er især stråtækte huse særligt sårbare. Der er endda beretninger om trykbølger, som har forårsaget sætningsskader og el-tavler, der er blevet rykket ud af vægge på grund af den voldsomme kraft fra overspændingen. 

Lyn behøver ikke lave en fuldtræffer på et hus for at gøre skade. Reelt sker de fleste lynskader nemlig på elektriske installationer eller – i endnu højere grad – på elektronik, der er koblet til el- eller telefonnettet. 

Hvordan beskytter du bolig og indbo mod lynnedslag?

Det er ikke muligt at beskytte boligen 100 procent mod lynnedslag, da lyn opfører sig uforudsigeligt. Du kan heller ikke gardere dig 100 procent mod skader i dine el-installationer, selvom du har sikret dit hjem mod overspænding. Men du kan mindske risikoen.

Måder du kan sikre dig på:

• Afbryd strømmen helt eller delvist, når et tordenvejr er på vej.
• Træk stik ud til internet- og/eller telefonforbindelser.
• Sørg for, at dine el-installationer er korrekt udført og fungerer, som de skal.
• Installer overspændingsbeskyttelse.
• Sørg for at jorde dine el- og VVS-installationer.
• Sæt en lynafleder på huset.

Træk netværksstik ud

Husk at tage netværksstik ud af computere mv., da en voldsom overspænding sagtens kan finde vej gennem telefonnettet. Gør den det, kan det ødelægge den elektronik, der er forbundet til dit kablede netværk i hjemmet.

Har du fibernet, er det ikke nødvendigt, da lysledere ikke er strømførende.

Du kan trygt bruge din bærbare pc med trådløs netværksforbindelse, så længe elektronikken ikke er forbundet med el-nettet.

Tjek dine el-installationer

Hvis dine el-installationer er korrekt udført, mindsker det risikoen for skade, hvis et lyn skulle ramme el-nettet. Det kan derfor være en god idé at få foretaget et el-tjek, hvis du er i tvivl om, hvorvidt el-installationerne i dit hus er lovligt og korrekt udført. 

Er din Hfi/HPFI-afbryder af ældre dato eller fungerer den ikke, som den skal, kan det også skabe problemer. 

HFI/HPFI-afbryderen har til formål at sikre mod kortslutning, overspænding og fejlstrøm i elektriske installationer og elektronik i dit hjem – den beskytter altså ikke mod overspænding fra el-nettet. Derimod reagerer den på de elektrostatiske virkninger, der er i luften under et tordenvejr. Her vil HPFI-afbryderen opfatte disse virkninger som en fejlstrøm eller overspænding og slå fra. 

Oplever du, at strømmen går i tide og utide under tordenvejr, kan det være en god idé at få udskiftet gammeldags HFI-afbrydere til HPFI-afbrydere, da de er knap så følsomme i tordenvejr. På den måde garderer du dig bedre mod at stå med optøede frostvarer forårsaget af en strømafbrydelse. 

Hvordan virker en overspændingsbeskytter?

Overspændingsbeskyttere går også under betegnelser såsom overspændingsafleder og transientbeskytter. En overspændingsbeskytter registrerer, hvis der kommer en pludselig stigning i spændingen i den strøm, der bliver ført ind i din bolig – også når de er kortvarige, som de er ved et lynnedslag. 

Når overspændingen bliver registreret, bliver overspændingsbeskytteren ’aktiveret’ og sørger for, at strømmen ledes uden om og væk fra de elektriske installationer. Når strømmen skal ledes væk, sker det via en jordforbindelse. I enfamiliehuse installerer man overspændingsbeskytteren ved HFI/HPFI(RCD)-afbryderen, hvor tricket er at lede strømmen uden om den og ned i jorden.

Overspændingsbeskyttere kan også gøre gavn andre steder, fx på vandinstallationer, hegn og udendørs elektronik. Har du solceller på taget, er det et lovkrav at have en overspændingsbeskytter på sit anlæg, hvis det er tilsluttet husets elektriske installation. Solcelleanlæg er nemlig ekstremt gode til at lede strøm og udgør derfor også en risiko i tordenvejr. 

Siden 2017 har det været et lovkrav at installere overspændingsbeskytter i nybyggeri, eller hvis man foretager væsentlige ændringer af sine el-installationer. Væsentlige ændringer kan være, hvis du skal have skiftet eltavle, eller hvis el-systemet skal udvides – fx i forbindelse tilbygning. 

I særlige tilfælde kan du blive fritaget, hvis en autoriseret el-installatør vurderer, at de gældende sikkerhedskrav til el-installationerne på anden vis er overholdt. I så fald skal dette kunne dokumenteres, og el-installatøren skal indberette det til Sikkerhedsstyrelsen.

En overspændingsbeskytter er effektiv men på ingen måde en garanti for, at dine elinstallationer er beskyttet. Nok vil den lede strømmen væk og ned i jorden, men som tidligere nævnt, så har strøm det med at opføre sig uforudsigeligt. Ligesom når del-lyn skyder ud og finder andre veje end hovedlynet, kan det samme ske, når du har en overspændingsbeskytter ved din HFI/HPFI (RCD)-afbryder – nemlig at dele af strømmen alligevel finder veje ind til dine elektriske installationer og gør skade. 

Installationen skal altid foretages af en autoriseret installatør.

Hvordan fungerer jordforbindelse? 

En jordforbindelse bliver også kaldt en udligningsforbindelse i fagtermer. 

Når du skaber jordforbindelse mellem forskellige metaldele i huset, såsom vandrør, varmerør og el-installationer, kan strømmen i tilfælde af overspænding blive ledt væk fra bygningen. 

Det er i mange årtier været et lovkrav at benytte udligningsforbindelser. Disse krav er med tiden blevet skærpet og præciseret, så i ældre huse skal man være særligt opmærksom på, om installationerne lever op til nutidens krav og standarder, hvis man vil sikre sig bedst muligt. Her bør du sikre dig, at alle ledende dele – som fx vand – har jordforbindelse.

Også hårde hvidevarer, hvor der er metaldele, som kan lede strøm, skal have forbindelse til jord. Det samme gælder strømmen til varmtvandsbeholder, varmeanlæg og lign. installationer. Er du i tvivl om, hvorvidt du har skabt jordforbindelse til alle kritiske installationer i din bolig, kan du få en autoriseret elektriker til at gennemgå dem.

Hvordan fungerer en lynafleder? 

En lynafleder består groft sagt af en eller flere "antenner", der er monteret på taget og forbundet med en kraftig jordforbundet leder – dvs. den har jordforbindelse. En lynafleder har til formål at tiltrække lynet og sende dets ladning direkte i jorden, så det ikke gør skade på bygning eller installationer.

En lynafleder forebygger ikke skader som følge af overspænding i el- eller telefonnettet, ligesom den ikke kan gardere dig imod, at et lyn i ekstreme tilfælde springer til en bygning eller installationer fra nærtstående objekter, der rammes af lynet.

Er dit hus af en eller anden grund særlig udsat for lynnedslag, fx hvis det ligger på en bakketop eller alene i et fladt landskab, kan en lynafleder være klog investering. Forsikringsselskabet kan også kræve, at du opsætter en lynafleder, hvis dit hus er stråtækt.

Ligger dit hus derimod - som langt de fleste huse i Danmark - lavt og/eller med høje objekter i nærheden, anbefales det sædvanligvis ikke at få opsat en lynafleder.

Ifølge flere fagfolk, kan en lynafleder risikere at gøre større skade end gavn på lave bygninger, såsom enfamiliehuse. Eftersom den har til formål at "lokke" lynet væk fra sårbare dele af bygningen, fx en tv-antenne, risikerer man, at den i stedet tiltrækker lyn, der måske ellers ville have ramt et nærliggende træ. Hvis lynaflederen ikke tager hele lynets ladning, kan det let springe videre til fx ledninger eller installationer og derved alligevel gøre skade. 

Har du tv-antenne på taget, som ikke længere er i brug, kan det anbefales at fjerne den, så den ikke tiltrækker lyn.  

En lynafleder er ikke helt billig at montere på et enfamilieshus og kan derfor være en kostbar løsning til private boliger, set i lyset af hvor ekstremt sjældent lynet slår ned i lave beboelsesbygninger. 

Hvis du vil installere en lynafleder, skal det foretages af en autoriseret installatør.

Hvad kan du ellers gøre for at beskytte dig under et tordenvejr?

Da overspænding kan finde vej ind i dit hjem, selvom du har beskyttet dig mod den, er det fornuftigt at tage en række forholdsregler, når tordenvejret er lige oppe over: 

• Undgå at tale i fastnettelefon – brug mobiltelefonen i stedet for, og sørg for at den ikke er til opladning, mens du bruger den. 
• Lad være med at benytte computere, der er forbundet til netværk med kabel, medmindre du har fibernet.
• Undgå at have fysisk kontakt til radiatorer, vand- og varmerør og hårde hvidevarer – også selvom der er jordforbindelse.

I tilfælde af brand skal må du aldrig anvende vand. Du skal sikre dig at strømmen er afbrudt. Så kan du anvende et brandtæppe eller et tykt tæppe, gerne af ren uld. Du kan også anvende en pulverslukker.