Kniber det med pladsen på køleskabshylderne, er der god mulighed for at opbevare grøntsager og andre madvarer udendørs. Du skal dog ikke opbevare dem i frostvejr eller utildækket som på billedet. Læg et rent håndklæde over, så de ligger mørkt, og fugle og mus bliver ikke fristet, eller opbavar dem tillukket fx i et gammeldags flueskab. Foto: FruGrøn.dk
Hvorfor opbevare madvarer udendørs?
Nedkøling af fødevarer tjener til at bremse naturlige nedbrydningsprocesser. Kød rådner også i køleskabet, det tager bare meget længere tid, end hvis det opbevares ved stuetemperatur udenfor køleskabet.
Det samme gør sig gældende for frugt og grønt, der modner (og siden rådner) langsommere i køleskab. Selv friske æbler eller nyopgravede kartofler bliver hurtigt bløde og kedelige ved stuetemperatur.
Det er dog ikke alle frugter, der bør opbevares i køleskabet. Tommelfingerreglen er, at sydlandske frugter, der vokser i varmt klima, som fx bananer og avokado, bør opbevares ved stuetemperatur. Frugter og grøntsager, der vokser i køligere omgivelser, som fx æbler, pærer og gulerødder, kan med fordel opbevares i køleskabet.
Men pladsen i et køleskab er begrænset, og har man ikke en kælder, et viktualierum eller et afkølet rum derhjemme, så kan det være svært at finde vinterplads til høsten fra køkkenhaven, frugttræerne eller store mængder varer købt i sæson.
Derfor giver det god mening at opbevare eller nedkøle fødevarer udendørs om vinteren.
- Du sparer strøm til nedkøling i køleskabet.
- Du har mindre madspild.
- Du kan gemme flere fødevarer til senere brug.
- Gør du det rigtigt, bliver afgrødernes sensoriske kvaliteter bevaret, dvs. udseende, lugt, smag og mundfornemmelse.
- Du sparer penge, når fødevarerne bevares og ikke går til.
Nogle typer grøntsager, fx kål, holder endda længere ved lavere temperaturer end køleskabets og klarer i nogle tilfælde endda let frost.
Kan du langtidsopbevare frugt og grønt udendørs?
Ja, men der er visse betingelser, der skal være opfyldt, for at frugt og grønt kan opbevares udendørs gennem længere tid.
Her er 10 gode råd.
- Frugt og grønt skal opbevares på en overdækket terrasse, under et tagudhæng eller i et skur eller en garage.
- Der skal være frostfrit. Visse kåltyper og rodfrugter kan dog godt klare frost i begrænset omfang.
- Fødevarerne skal ligge så mørkt som muligt.
- Fødevarerne skal beskyttes mod skadedyr som fugle, mus og rotter.
- Fødevarerne skal altid holdes tørre. Børst gerne jord af fødevarerne, inden du lægger dem til langtidsopbevaring, men undgå at vaske dem.
- Frasortér fødevarer med ormehuller, rådpletter eller stødmærker, og spis dem først.
- Brug tremmekasser, flade papkasser eller termokasser, som er tildækket.
- Efterse jævnligt kasserne og fjern det, der er begyndt at rådne.
- Hold øje med, om der dannes kondens i opbevaringsbeholderne. Hvis du bruger tætsluttende emballage, er det en god idé at lave udluftningshuller i den.
- Hvis der er for tørt i kassen eller rummet, du bruger til opbevaring, er det en god idé at spraye med vand. De fleste grøntsager holder længst ved en relativ luftfugtighed (RF) på 90-100 procent. Den relative luftfugtighed er den fugt i luften, der omgiver fødevarerne.
Grønkål, rosenkål og den nye flerårige bladkål (Couve Galega Brassica oleracea) kan med fordel blive stående i haven, og plukkes når de skal anvendes. Bladkålen kaldes en ”pluk og kom igen kål” som kan stå i haven flere år. Foto: Stuart McIntyre / FruGrøn.dk
Hvordan opbevares grøntsager udendørs?
Langt de fleste grøntsager kan opbevares udenfor om vinteren – eller i det mindste i skur eller garage. Nogle grøntsager klarer sig fint i frostvejr og kan blive stående, hvor de vokser.
Jordskokker, porrer, rosenkål, grønkål og de nyere sorter af flerårskål er grøntsager, der med fordel kan blive stående i jorden og først graves op, når de skal bruges. Porrer skal dog graves op, inden der kommer hård frost.
Krydderurter som timian, salvie, franskestragon, persille og fennikel kan også blive stående i jorden og plukkes efter behov. Hvis der kommer sne, vil snelaget isolere, så planterne klarer frosten, men bliver det hård barfrost, må planterne dækkes godt til med blade eller andet isolerende materiale.
Grove rodfrugter kan graves op og sættes tæt sammen i en 30-40 cm dyb rende, du graver i tør jord nær huset. Dæk bagefter renden til med jord, blade og evt. isoleringsmåtter.
Nyopgravede kartofler bliver hurtigt slatne ved stuetemperatur. De skal spises i løbet af nogle dage eller opbevares mørkt, tørt og ikke under 4 grader. Foto FruGrøn.dk
Kartofler, der ikke er spist i sommerens løb, skal graves op senest i efterårsferien (uge 42), som tidligere blev kaldt kartoffelferien.
Undtaget er aspargeskartofler, der er mere udsatte, og derfor skal tages op af jorden tidligere, senest i starten af august.
Kartofler tåler ikke frost og skal opbevares, hvor temperaturen aldrig kommer under 4-5 grader, f.eks. i et frostfrit skur eller i kraftige flamingokasser tæt på huset. Hvis temperaturen kommer under 4 grader omdannes stivelsen til sukkerstoffer, så kartoflerne bliver søde og uspiselige. I meget hårde frostperioder kan det dog være svært at holde temperaturen i kasserne over 4 grader, så hold øje med frostskader. Giv evt. kasserne en gang ekstra isolering, eller sæt dem ind i et køligt rum.
Løg høstes når den grønne top lægger sig ned. Hænge løgene op i bundter på et sted, hvor der er luftigt og køligt. Løg er ikke følsomme overfor lys, så hæng dem i carporten, på en overdækket terrasse eller på altanen. Tørrede løg, som dem man køber i net, kan tåle lidt frost og kan opbevares udendørs et tørt sted.
Tidlige æbler som Ananasæbler og Discovery spises fra træet. Fillipa, Rød Elstar, Aroma og Rød Ingrid Marie plukkes i efteråret og gemmes i tildækkede kasser, udendørs indtil det bliver frost. Hvis man planter æblesorter, der kommer på forskellige tidspunkter, behøver man ikke tænke så meget på opbevaring af æblerne. Foto FruGrøn.dk
Hvordan opbevares frugt udendørs?
De færreste bær- og stenfrugter holder særligt længe i deres rå form, men bør syltes, tørres, fryses eller på anden måde behandles eller opbevares, så de kan holde i længere tid. Har du overskud af frugter, der ikke kan holde sig, fx blommer, kirsebær, solbær eller hindbær, kan du også dele ud af det eller bytte dig til andre friske råvarer.
Du kan også presse juice eller lave smoothies af overskydende bær- og stenfrugter. Bemærk, at holdbarheden på juice og smoothie er relativ kort, men det er en enkel måde, hvorpå du kan få konsumeret større partier af de lækre bær- og stenfrugter. Inden du laver juice eller smoothies, skal du kigge alle bær og frugter grundigt igennem for skimmelsvamp og skadedyr. Er der skimmelsvamp, eller er bær og stenfrugter ramt af skadedyr, så skal de kasseres i komposten udenfor eller deponeres i grønt bioaffald.
Opbevaring af kernefrugter som æbler og pærer afhænger af hvilken sort, der er tale om. De tidlige æblesorter som Guldborg, Ananasæble og Discovery spises efterhånden, som de plukkes fra træet. Den bedste opbevaring af æblerne er at lade dem blive siddende på træet. Æblerne skal først plukkes, når de lige netop falder ned i hånden. Så er modningen færdig og både udseende, smag, C-vitamin og sekundære næringsstoffer er i top. Røde æbler indeholder flere former for antioxidanter såsom fx flavanoler og catechin, som er rigtig gode for sundheden.
Discovery æbler er røde og rige på antioxidanter. Foto FruGrøn.dk
Sene æblersorter som fx Filippa, Rød Inger Marie, Aroma og Rød Elstar kan opbevares i flere måneder. De plukkes, når æblet løsnes let ved stilken. Lad dem tørre en dags tid, før de lægges i kasse for opbevaring.
Gem kun dem, der er helt fri for pletter og stød. Har man ikke en gammeldags tremmekasse, kan æblerne lægges i et-to lag i en flad genbrugspapkasse. Opbevar æblerne udendørs, løst tildækket med et tæppe. Står de tørt, kan de tåle let frost. Tag æblerne ind, når frosten bliver varig.
Det er vigtigt, at der kommer luft til dine opbevarede æbler. Som andre planter danner æbler gassen ethylen, som får modne æbler til at rådne hurtigere. Rådne æbler skal fjernes fra kassen.
Med frugt gælder det i endnu højere grad end med grøntsager, at du skal holde øje med dit forråd og fjerne rådne frugter med det samme for ikke at miste dem alle. Heraf det gamle ordsprog om, at "ét dårligt æble ødelægger hele tønden". Råd og mug spreder sig som løbeild og kan hurtigt ødelægge store mængder forråd.
Hvordan opbevares valnødder udendørs?
Valnødder skal gerne soltørre en uge eller to. Derefter hænges de op i et par rene strømpebukser eller et net udendørs på et sted, hvor der er tørt og luftigt. De indeholder så mange antioxidanter, så de nemt holder et par år udendørs. Nogle vælger at knække valnødderne og lægge dem i fryseren. Det er nemt, men måske kvaliteten falder ved frysningen.
Hvordan opbevares kød og mejeriprodukter udendørs?
Som udgangspunkt bør kød og mejeriprodukter opbevares i køleskab eller fryser. Men er udendørstemperaturen tilpas lav, giver det god mening at sætte rester til nedkøling på terrassen, inden du sætter dem i køleskabet eller fryseren. Du sparer på den måde en hel del strøm til køling af de lune madrester. Husk at lægge låg på gryderne.
Du kan også opbevare kød og mejerivarer udendørs i vinterkulden, hvis temperaturen er mellem 1-7 grader. På den måde frigiver du plads i køleskabet, fx til ekstra mad i juletiden. Husk, det er ekstremt vigtigt at beskytte maden mod mus og rotter, fx ved at opbevare den i kraftige beholdere af metal eller hård plast. Et udendørs flueskab kan være en løsning.
Nedkøl julemaden udenfor
Et gammeldags flueskab på nordsiden af huset er et godt gammeldags køleskab. Det er sikret mod skadedyr, men man skal tjekke temperaturen på dmi.dk hvis man bruger det til mad med kort holdbarhed.
Flueskab og viktualierum
Før danskerne fik køleskab i 1950-1960'erne, var boligen indrettet med et spisekammer, en kælder og måske et flueskab på husets nordside. Har du mulighed for at indrette et køligt rum i boligen, er det ideelt til opbevaring af flere fødevarer. Det kan være en kold kælder, et viktualierum eller et egentligt nordvendt spisekammer. Alternativt kan en overdækket terrasse, et skur eller garagen tages i brug. Men det er vigtigt, at fødevaren opbevares ved en lav temperatur og er sikret mod dyr.
Hyndebokse og jordkuler
Skal der gemmes forråd i større mængde, kan du anvende en hyndeboks eller lave en jordkule.
Du kan sætte termokasser i en hyndeboks eller isolere den med en god portion halm. Husk, at der skal være lidt ventilation, så der ikke dannes kondensvand, og af samme grund skal hyndeboksen efterses jævnligt.
Du kan også lave en jordkule (eller halmkule).
Jordkule
- Grav et 20-40 cm dybt hul.
- Dæk bunden til med halm.
- Læg grøntsager eller frugt i kulen. Undgå plastik, da det kan skabe kondens og dermed råd.
- Dæk grøntsager eller frugt til med halm.
- Dæk jordkulen med et ca. 10 cm jordlag.
Hvis du ikke har halm, kan du sætte en trækasse ned i hullet og isolere med visne blade og gran.
Hvordan sikrer du forrådet mod skadedyr?
Råvarer, der har været i kontakt med mus, rotter eller ræve, bør kasseres på grund af risikoen for sygdomsfremkaldende bakterier eller andre mikroorganismer.
Du skal derfor opbevare dit forråd, så det er sikret mod disse dyr, fx i tætsluttende kasser af hård plast eller i et rottesikret skur. Du kan evt. også skadedyrssikre en del af et skur med fintmasket net af galvaniseret stål på alle sider og opbevare dit foråd der. Det er vigtigt, at du tilser dit forråd jævnligt.
