Undersøg dine forpligtelser som husejer, før du køber hus. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser. Arkivfoto.
Hvad skal du være opmærksom på, når du køber hus?
Der er forskellige forpligtelser forbundet med det at være husejer, og de kan give store udsving i de månedlige udgifter, alt efter hvor du vælger at købe.
I udgangspunktet vil du få alle relevante oplysninger af sælger eller mægleren. Det bør fx fremgå af salgsopstillingen, hvis der er medlemspligt til grundejerforening og/eller antennelav.
Det kan dog være en god idé selv at undersøge nærmere, om der er uoplyste forhold og forpligtelser, der kan have betydning for dig som boligejer, inden du underskriver købsaftalen.
Hvis du benytter en advokat til købsprocessen, vil det også være naturligt at lade ham undersøge dette. Advokaten har en forsikring som træder i kraft, hvis der efterfølgende opstår problemer, der ikke er afdækket i advokatens skrivelse.
Fjernvarme
Udgifterne til at opvarme et hus med fjernvarme kan være meget forskellige fra område til område og kan svinge med mange tusind kroner selv inden for samme kommune. Mange steder er der tilslutningspligt. Det betyder, at du ikke selv kan vælge, hvilken opvarmningsform du vil anvende.
Ejendomsmæglerne skal oplyse om varmeudgiften i salgsmaterialet, men du kan ikke være sikker på, at det fremgår, om der er tilslutningspligt til det lokale fjernvarmeværk eller ej. Derfor er det en god idé at undersøge, om der er tilslutningspligt til et bestemt fjernvarmeværk, og hvad fjernvarmeprisen er, før du køber hus. Du kan også være ude for at tilslutningspligten først træder i kraft, når det nuværende varmeanlæg står for udskiftning.
Kommunen kan oplyse dig om en eventuel tilslutningspligt til et fjernvarmeværk. Udgifterne i den forbindelse kan du få oplyst hos fjernvarmeværket.
Spildevand
Er spildevandet fra huset koblet til den offentlige kloak? Har der været problemer med, at kloakledningerne i området ikke har kunne lede vandet væk? Er der krav om regnvand skal afledes via faskine på grunden? Er der planer om at kloakseparere i dit område, dvs. planer om at opdele spildevandet i regnvand og sort kloakvand?
Disse forhold kan være værd at undersøge, da det vil kunne betyde en ekstraregning for dig som boligejer, hvis der fx skal kloaksepareres.
Det er altid en god ide at få lavet en TV-inspektion af kloakken. Dette både for at sikre sig, at der ikke er huller, hvor rotter kan komme ud i det fri, eller hvor der er risiko for forstoppelse ved f.eks. indtrængende rødder. Desværre er det først efter overtagelse, at man kan gøre det.
Vand
Der findes både offentlige og private almene vandværker. Priserne for tilslutning og forbrug fastsættes af det enkelte vandværk, og det kan derfor være en idé at kontakte det enkelte vandværk for at få nærmere oplysninger om fremtidige udgifter til vand.
Både offentlige og private vandværker har pligt til at vedligeholde vandledningerne frem til skelgrænsen, mens det inde på privat grund er ejerens ansvar at vedligeholde dem. Nogle vandværker har vandmålere med automatisk aflæsning og overvågning, der sørger for, at hvis der pludselig er et større forbrug på den private ledning, tager de fat i husejeren og spørger, om der er en årsag til det større forbrug.
Vej
Det har også betydning for dine forpligtelser og dine udgifter, om ejendommen grænser op til offentlig eller privat fællesvej. Mange kommuner har ændret en del offentlige veje til private fællesveje for at spare penge. Det betyder nemlig, at det er grundejerne, der har ansvaret for og betaler udgiften til at vedligeholde vejen. Derfor er det en god idé at undersøge, om de tilgrænsende veje er offentlige eller private fællesveje, og hvilke udgifter der er, hvis vejen er privat fællesvej.
Hvis der findes en grundejerforening eller et vejlav, vil de kunne oplyse dig om udgifterne. Du kan også kontakte kommunen, der kan informere dig om, hvilke krav de stiller til vedligeholdelsen af den pågældende vej.
Hvis der er tale om en privat fællesvej i en landzone, er det også en god idé at undersøge, om du har vej-ret. Som udgangspunkt har du vej-ret til en privat fællesvej, hvis vejen er den eneste eller væsentligste adgangsvej til din ejendom.
Kommunen eller evt. grundejerforening eller vejlav kan oplyse dig om, hvilke forpligtelser du har i forhold til vejen.
Udgifterne til vedligeholdelse af privat fællesvej er sværere at prissætte, da der er forskel på, hvilken stand de forskellige veje er i, samt hvilke krav de forskellige kommuner stiller til vedligeholdelsen. Men en opringning til den pågældende kommune vil kunne gøre dig klogere på, hvilke omkostninger der er forbundet med vejen.
Grundejerforening
En grundejerforening er en sammenslutning af ejerne af grundene i et bestemt område. Foreningen kan enten være stiftet via en frivillig aftale mellem grundejerne, eller ved at grundejere i et område gennem en lokalplan eller servitut bliver pålagt pligt til at etablere en grundejerforening og pligt til at være medlem.
Er der medlemspligt, vil det fremgå af en tinglyst servitut på ejendommen. Er det derimod frivilligt, står det dig frit for, om du ønsker at melde dig ind.
Hvis du har medlemspligt, skal sælger udlevere referatet af den seneste generalforsamling og foreningens regnskab. Det er en god idé at gennemgå både referat og regnskab, så du kan få et overblik over forpligtelser og udgifter, inden du underskriver købsaftalen.
Øvrige forhold
Ovenstående er blot nogle eksempler på forhold, der kan have en betydning for din fremtidige økonomi som boligejer. Men der kan også være mere specielle forhold, som vil have betydning. Specielle forhold kunne være:
- Er huset bevaringsværdigt? Der kan være regler om, hvordan boligen skal fremtræde. Se mere i Save-registret.
- Er der forhold i en evt. lokalplan, som kan have betydning for din boligs fremtid? Det kan fx være planer om at anlægge en større vej eller bygninger i området, som vil have indflydelse på husets værdi på godt og ondt. Sørg for at tjekke evt. lokalplan for området.
- Er din grund forurenet? Du kan finde oplysninger om dette på Danmarks miljøportal.
- Er der en eller flere gamle olietanke på grunden, som evt. skal nedlægges eller fjernes? Oplysninger om evt. olietanke bør fremgå af BBR meddelelsen, men er du i tvivl om, hvorvidt oplysningerne stemmer, kan du rette henvendelse til kommunen, som har et register over olietanke.
Det er meget normalt, at du som husejer skal bidrage til vedligeholdelse af fællesarealer samt sørge for at holde fortove rene og ryddet for sne. Arkivfoto.
Hvilke pligter kan du have som grundejer?
Som husejer kan du også løbe ind i at have visse pligter, såsom at vedligeholde områder omkring din grund.
Renholdelse
Hvis du har en ejendom ud til en offentlig vej, har du pligt til at holde rent på områder, der fortrinsvis er bestemt for gående, altså på fortovet. Støder din ejendom op til en privat fællesvej, har du ansvaret for at holde rent og sneryde helt ud til midten af kørebanen.
Renholdelsespligten er ikke begrænset til at feje asfalt, brosten eller fliser. Du skal også fjerne affald og andet, der er forurenende, eller som kan genere færdslen. Området skal desuden renses for ukrudt, og rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og afløbsrender skal holdes fri for affald eller andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
Snerydning
En af de mere tidskrævende pligter for husejere i vintersæsonen er snerydning og glatførebekæmpelse.
I Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse m.v. står der, at du skal rydde de arealer for sne, der fortrinsvis er bestemt for gående, altså fortovet, hvis din grund støder op til en offentlig vej. Du skal rydde ud til midten af vejen, hvis din grund grænser op til privat fællesvej. Det skal altid være sikkert at færdes, og det betyder, at du skal rydde, gruse eller salte hurtigst muligt, hvis der falder sne. Undersøg evt. om din grundejerforening har lavet en aftale med et snerydningsfirma, som sørger for at holde vejen fri for sne.
Vedligeholdelse
I byområder er det ejerne af de grunde, der grænser op til en privat fællesvej, som er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Det er også grundejerne, der skal sikre, at vejen er forsynet med forsvarligt afløb. Hvis der ikke er aftalt andet, skal den enkelte grundejer vedligeholde vejen ud for egen matrikel ud til vejmidten. Det gælder ikke kun den vej, der er udkørsel til, men også andre veje, som grunden grænser op til.
Det betyder, at grundejerne løbende skal sørge for at udbedre skader og mangler, fx knækkede fliser, løse chaussesten i udkørsler, sætninger, huller m.m. Kravene til vedligeholdelsen kan dog variere, da det er kommunen, der bestemmer, hvad og hvor meget der skal vedligeholdes på den enkelte private fællesvej. Det kan også være vedligeholdelse af vejtræer og anden bevoksning, der stilles krav til.
Pligter i grundejerforeningen
Grundejerne kan via deres medlemskab af foreningen være pålagt forskellige pligter både på egen grund og på fællesområder. Det vil du kunne se i foreningens vedtægter.
