Det kan være en god idé med et omfangsdræn, hvis du kan se og mærke, at fundament og sokkel suger fugt til sig på grund af, at der er for meget vand op ad huset. Foto: Maxit
Hvad er et omfangsdræn?
Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, der ligger langs fundament og ydermur på et hus, og som leder overskydende vand væk. Det anvendes primært ved huse med kælder, hvor der er risiko for opfugtning af huset konstruktioner.
Omfangsdrænet sørger for, at der ikke konstant er vand mod fundamentet og kælderydervæggen. Det leder vandet væk fra området og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloakken eller til en faskine.
Det øgede tryk fra vand kan have flere årsager. Det kan skyldes fx nedsivende overfladevand fra nedbør, utætte kloakker, ikke fungerende faskiner eller dræn samt grundvand.
Det kan også skyldes, at jorden og belægninger langs bygningen er sunket, så overfladevand ledes derhen. Så sørg for, at belægninger og jord har fald væk fra bygningen, inden du begynder at etablere et bekosteligt omfangsdræn.
Hvad koster et omfangsdræn?
Prisen for et omfangsdræn varierer fra ca. 2.000 kr. til 10.000 kr. pr. meter, alt afhængig af jordforhold og dybden (2020-priser).
Derfor løber den samlede pris for et omfangsdræn om hele huset hurtigt op i mange penge.
Selve kloakarbejdet udføres af en autoriseret kloakmester, men du kan godt stå for en del af arbejdet selv. For at få en konkret pris kan du kontakte en kloakmester. Det er en god idé at få tilbud fra flere, da pris kan variere. Du kan bl.a. finde en autoriseret kloakmester på danskekloakmestre.dk.
Hvornår er et omfangsdræn en god løsning?
Det kan være en god idé med et omfangsdræn, hvis du kan se og mærke, at fundament, sokkel og evt. kælderydervæggene er fugtige.
Fugt i fundament og sokkel kan give skader på huset og skaber risiko for, at der kommer råd og svamp inde i boligen, som i sidste ende kan give dårligt indeklima. Har du kælder, kan den være så fugtig, at den stort set er ubrugelig, pga. våde ydervægge.
Det skal dog understreges, at fundamentet i sig selv ikke tager skade af fugt. Skaden sker, når det bliver så omfattende, at fugten når op til de overliggende konstruktioner af træ.
At etablere et omfangsdræn er både et stort og dyrt arbejde. Derfor er det vigtigt at få lavet en grundig forundersøgelse for at finde ud af, om et omfangsdræn vil sikre en tilstrækkelig udtørring af væggene til, at kælderen bedre kan udnyttes.
I første omgang er det vigtigt at få bestemt årsagen til fugten og dens omfang. Det er også vigtigt at finde ud af, hvilke jordforhold der er. Omfangsdrænet gør mest nytte i lerjord, mens det fx ikke har den store effekt i sandet jord, hvor vandet hurtigere siver igennem. Her vil omfangsdrænet sjældent være nødvendigt.
Hvilke tegn på fugt kan du selv undersøge?
Ved en forundersøgelse skal du lede efter tegn på fugt både på og i huset. Det kan være svært selv at få et klart overblik over fugtproblemerne og i sidste ende konkludere, om et omfangsdræn er den rigtige løsning.
I stort set alle tilfælde vil det være nødvendigt at få en specialist til at foretage undersøgelsen, fx en geotekniker eller byggesagkyndig. Men der er visse tegn, du selv kan se efter.
Fugt på murværk og beton
På fundamenter giver fugtproblemer sig kende ved:
- Fugtskjolder
- Puds, der krakelerer og/eller falder af i flager
- Saltudblomstringer.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at fugtige kældervægge også kan skyldes kondens. Hvis der ledes fugtig varm luft ned til en kold kældervæg, vil den varme luft kondensere på væggen. En situation, der ofte er om sommeren, men også hvis der tørres tøj i kælderen, vil der være forøget risiko for kondens.
Det er derfor en god idé at sørge for ventilation af kælderen i fyringssæsonen, også selvom kælderen er opvarmet. Der kan benyttes ventilatorer med varmegenvinding, så der ikke ødsles med energien.
Fugt i hus uden kælder
I et hus uden kælder vil skaderne specielt vise sig på sokkel og kun sjældent på ydermuren. Soklen kan være beskadiget i form af frostsprængninger, hvor sokkelpuds eller det yderste lag af murstenene går af, hvis soklen er muret, men du vil måske også kunne se tegn på fugt i gulvbrædder og paneler inde i huset.
De underliggende gulvbjælker kan i en sådan situation være opfugtet og angrebne af råd, uden at det umiddelbart kan ses ovenfra. Årsagen hertil er dog mest sandsynligt, at der ikke er tilstrækkelig udluftning af krybekælderen.
Fugt i et hus med kælder
I et hus med kælder skal du lede efter tegn på fugt udvendigt på sokkel og facade, ligesom i et hus uden kælder.
Imidlertid er et af de allerførste steder, hvor fugten vil vise sig, indvendigt på gamle kælderydervægge. De kan enten være murede eller opført i beton. Normalt er støbte betonfundamenter mere tætte end mursten, som suger fugt til sig, og derudover kan de være udsat for store mængder fugt, hvis den omkringliggende jord er mættet af fugt.
Fugten kan vise sig som mørke fugtskjolder, løs puds, saltudblomstringer, og med fugt kommer der ofte skimmelsvamp.
Tjek evt. også trækonstruktionen i etageadskillelsen mellem kælder og stueplan for tegn på fugt, råd eller svamp - især i enderne på bjælkerne, som ligger på ydermuren, hvor de første tegn på fugt, råd og nedbrud ofte vil vise sig.
Prøv at stikke en syl ind lige i kanten mellem mur og bjælke. Hvis sylen går ind uden modstand, er der problemer.
Hvilke årsager kan der være til fugt?
Ud over at finde frem til eventuelle tegn på fugt er det vigtigt at få en fornemmelse af, om fugtproblemerne er kroniske, eller om de skyldes pludselige skader såsom utætte installationer eller lækager i nedløbsbrønde, stoppede rensebrønde og afløbsrør eller anden form for oversvømmelse.
Denne form for skader vil typisk opstå pludseligt eller periodevist og være mere lokal. Løsningen på problemet er at rense brøndene eller udbedre skaderne på kloakrør. Det kan tillige være en fordel at få foretaget en tv-inspektion af kloakkerne, for at sikre sig at de er intakte.
Fugtproblemer, som skyldes overfladevand, der løber ind mod huset, vil ofte give sig til kende ved, at fugten er mere udbredt på en eller flere af husets sider. Det kan skyldes, at terrænet skråner ind mod huset.
Ved at ændre på terrænets hældning, så det i stedet skråner væk fra huset (blot et par centimeter pr. meter), løber både det vand, der løber ned ad huset, samt overfladevand fra fx regn og sne væk fra huset fremfor at ende som fugt i sokkel og ydermur på dit hus.
Fugtproblemer som følge af forhøjet grundvand
Endelig kan fugtproblemer også skyldes jordsammensætningen og grundvandets niveau på din grund. Et forhøjet grundvandsspejl er svært at gøre så meget ved. Husk at der ikke må graves lige op ad fundamentet, hvis der graves under fundamentets underside, da det kan reducere bæreevnen og skabe brud. Hvis fugtproblemerne skyldes, at grundvandet står højt og synligt i hullerne, eller hvis det ikke er muligt at finde årsagen til den megen fugt, bør en geotekniker eller byggesagkyndig lave flere undersøgelser. Der skal typisk foretages borehuller omkring huset.
Vær opmærksom på, at det kan variere, hvor højt grundvandet står omkring dit hus. Ved langvarig nedbør kan grundvandspejlet hæve sig og give problemer med fugt og vand i kælder og op ad fundament og ydermur, uden at det nødvendigvis er et kronisk problem.
Et omfangsdræn alene vil ikke kunne afhjælpe opstigende grundfugt. Der skal oftest også et nyt kældergulv med kapillærbrydende lag til. Eventuelt er det også nødvendigt at supplere med drænledninger under kældergulvet.
1) Terræn 2) Drænende fyld 3) Omfangsdræn 4) Stikdræn 5) Udvendig isolering 6) Sokkel og fundament 7) Kapillarbrydende lag 8) Isolering 9) Betondæk. Illustration: Henrik Bisp
Denne illustration viser et eksempel, hvor der er lavet stikdræn til dræn under gulvet. Drænet er placeret under gulvets isolering i det drænende lag. Inden fundamentet forsynes med isoleringspladen med drænrillerne, filser man ofte muren. Omfangsdrænet kan risikere at ligge så dybt, at vandet ikke umiddelbart kan ledes ud i kloakken. I det tilfælde skal der etableres en samlebrønd og en pumpebrønd.
Fugtproblemer i kælderen kan skyldes overfladevand, der løber ind mod huset. Det kan du tjekke ved at se efter, om fugten er mere udbredt på en eller flere af husets sider. I så fald er det en god idé at holde øje med, om der løber vand ind mod huset ved næste skybrud. Foto: Maxit
Hvilke krav er der til et omfangsdræn?
Det er ikke umiddelbart gør det selv-arbejde at etablere et omfangsdræn.
Arbejdet med at koble dræningssystemet til kloaksystemet samt selve drænet og afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret kloakmester.
Hvis du vil spare på arbejdslønnen, kan du evt. aftale med kloakmesteren, at du hjælper til med gravearbejdet eller sørger for at skaffe jorden bort.
Inden arbejdet går i gang, bør du sikre dig hos kommunens tekniske forvaltning, at arbejdet udføres i overensstemmelse med deres retningslinjer.
Udgravning til omfangsdræn
Det er vigtigt, at gravearbejdet udføres korrekt. Der er grænser for, hvor tæt på huset man kan grave, og hvor meget uden at risikere, at jorden skrider. Derudover er der en række tekniske forhold omkring valg af drænrør og filter eller filtdug i forhold til jordens sammensætning. Det gælder om at undgå, at drænrøret stopper til, så det ikke holder op med at virke med tiden.
Ved udgravning bør man maksimalt udgrave i ca. en meters bredde ad gangen. Graver man ud i et bredere felt, risikerer man, at huset sætter sig og slår revner i det pågældende område. Det er sikrest at få en geotekniker eller ingeniør til at rådgive, hvor meget og hvor dybt der bør graves.
Både drænrør og rensebrønde skal anlægges med det rette fald. Drænrøret leder vandet væk fra den omkringliggende jord, mens rensebrøndene sørger for, at drænsystemet kan renses.
Rensebrøndene placeres typisk i bygningens hjørner, hvorfra vandet ledes videre til kloaksystemet. Hvis der er niveauforskelle på grunden, eller huset har kælder, kan det være nødvendigt at pumpe drænvandet op i kloaksystemet med en pumpebrønd.
Hvis omfangsdrænet ligger for højt, vil fundament og kælder fortsat være våde og fugtige.
Du må ikke grave ud til under eksisterende fundament, da det kan give sætningsskader. Hvis der er behov for udgravning dybere end det eksisterende fundament, bør man tage kontakt til en ingeniør, der kan vurdere/lave beregninger på, hvad der skal fortages af sikkerhedsforanstaltninger.
Eventuelt kan det blive nødvendigt at understøbe for at få drænet tilstrækkeligt langt ned. Dette kan for eksempel blive nødvendigt, hvis man ønsker at etablere gulvvarme i kælderen, hvorfor der skal isoleres med ca. 250-300 mm, som sammen med et nyt, tykkere kældergulv ofte vil blive dybere end fundamentets underkant. I sådanne tilfælde vil man ofte også etablere stikdræn.
Vær opmærksom på, at kloakmesteren efter arbejdets udførsel skal fremsende tegninger af det udførte arbejdet til kommunen. Bed også om den til dit eget arkiv.
Isolering af kælder samtidig med etablering af omfangsdræn
Når huset nu alligevel graves frit, vil det være helt naturligt samtidig at få isoleret kælderydervæggen. Det kan gøres udvendigt med polystyrenplader, der er forsynet med riller mod betonmuren og også kan være med indbyggede drænkanaler i pladerne.
Der kan også benyttes særlige mineraluldsplader, som har den nødvendige trykfasthed, og tillige er gjort vandskyende. Begge isoleringstyper skal tilfyldes med drænende materiale.
Merudgiften til efterisolering af kælderydervæggen vil være begrænset, da gravearbejdet allerede er udført. Hvis det er rentabelt, skal det udføres ifølge bygningsreglementet.
Efter en udvendig isolering og dræning er det vigtigt, at kælderen udluftes løbende, da murens temperatur vil stige og dermed medvirke til at udtørre den, hvorved der frigives fugt til luften i kælderen, som skal ventileres ud. En sådan udtørring kan nemt strække sig over flere år. Det vil derfor være en fordel at etablere mekanisk udsugning med ventilatorer med varmegenvinding, så der samtid spares energi og tilføres frisk luft.
