Sprøjt ikke dine roser, men hold dem sunde med gødning og vand. Sunde planter er mere modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme, og du kan derfor spare på kemien. Foto: Torben Klint
Hvad er et sprøjtemiddel?
Sprøjtemidler, sprøjtegifte eller bekæmpelsesmidler er gifte, som er designet og udviklet til, at bekæmpe uønskede eller skadelige, levende organismer. Bekæmpelsesmidler til haven kaldes også pesticider.
Hvilke stoffer er der i sprøjtemidler?
Alle sprøjtemidler indeholder både aktive stoffer og tilsætningsstoffer.
- Aktivstoffet er det stof, som giver den egentlige effekt (giftvirkning) og bekæmper fx ukrud eller skadedyr.
- Tilsætningsstoffer er bl.a. opløsningsmidler eller stoffer, der skal hjælpe aktivstoffet med at hæfte sig på planten eller gøre det lettere at bringe stofferne ud.
For god ordens skyld anvender vi i denne artikel begreberne sprøjtemiddel, bekæmpelsesmiddel eller pesticider om alle de syntetiske og biologiske stoffer, du kan anvende i din have til at bekæmpe ukrudt, insektangreb, svamp m.v.
Hvilke bekæmpelsesmidler bruges i haven?
Der findes både sprøjtemidler, der er giftige for mange forskellige organismer på én og samme tid samt sprøjtemidler, der kun er giftige for en eller få bestemte typer organismer – fx en bestemt gruppe af skadedyr eller svampe.
Størstedelen af de sprøjtemidler, der bruges af private haveejere, er ukrudtsmidler til bekæmpelse af fx mælkebøtter og tidsler i græsplænen og ukrudt mellem fliser og i bede samt midler til at fjerne mos fra græsplænen.
Ifølge Miljøstyrelsen blev der i 2022 solgt 753 ton pesticider til ikke-professionelle brugere, der bestod af 58 ton aktivstoffer. Mængden af aktivstoffer var markant mindre i 2021, hvor den var på 34 ton, mens den til gengæld toppede i 2020 med 113 ton.
Det er især midler midler til bekæmpelse af ukrudt mellem fliser, i grus og bede, der bliver solgt mest af til private haveejere, og der blev solgt markant mere end i 2021. Modsat blev der solgt en del mindre produkter til bekæmpelse af mos.
I 2022 fordelte antallet af kilo aktivstof sig således på salget af pesticider til ikke-professionelle brugere:
- Bekæmpelse af ukrudt mellem fliser, i grus og bede: 45.793
- Mosbekæmpelse: 11.186
- Insektmidler: 1.945
- Anvendelse på græsplæner: 901
- Sneglemidler: 330
- Svampemidler: 289
- Afskrækningsmidler: 0
Hvorfor er sprøjtemidler skadelige?
Sprøjtemidler er giftige, da de er designet til at slå levende organismer ihjel. De er skadelige for miljø og sundhed, fordi rester af sprøjtemidler kan ende i både grundvand og fødevarer.
Nogle sprøjtemidler kan ødelægge naturlige økosystemer, forstyrre dyrelivet og forurene overflade- og grundvand, mens andre er sundhedsskadelige for mennesker og mistænkt for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller for at kunne nedsætte evnen til at få børn.
Disse former for pesticider anvendes typisk i haven
Herbicider: Fællesbetegnelse for kemiske stoffer, som bruges til at bekæmpe ukrudt mellem fliser, i bede og græsplænen. Der findes forskellige typer, hvor nogen er beregnet til at bekæmpe alle slags planter, mens andre går mere målrettet efter en bestemt plantegruppe.
Insekticider: Fællesbetegnelse for kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr på prydplanter, træer og buske.
Fungicider: Fællesbetegnelse for kemiske stoffer, som anvendes til at bekæmpe og begrænse svampeangreb som meldug og rust på planter.
Selvom haveejere kun står for en lille andel af det samlede forbrug af sprøjtemidler, er det ifølge Miljøministeriet vigtigt, at forbruget i de private haver nedsættes. Hvert år må vandforsyninger lukke vandboringer på grund af rester af sprøjtemidler, der stammer fra private haveejere. Det skyldes bl.a., at en del boringer ligger i bynære områder.
Men det skyldes også den måde, haveejere har brugt sprøjtemidler på. Bruger du sprøjtemidler på fx fliser og andre belægninger, har de nemlig lettere ved at trænge ned i grundvandet, end hvis du bruger sprøjtemidler på ren jord.
Det hænger sammen med, at det øverste jordlag har en naturlig evne til at nedbryde sprøjtemidler. Nedbrydningen foregår bedst i muldlaget, hvor der er masser af mikroorganismer og ilt til stede. Derfor er der en risiko for, at sprøjtemidlet ikke når at blive tilstrækkeligt nedbrudt de steder, hvor det øverste muldlag er fjernet. Når sprøjtemidler ikke bliver helt nedbrudt, dannes der såkaldte nedbrydningsprodukter, som kan være nye kemiske forbindelser, og disse stoffer kan være mere giftige end de oprindelige giftstoffer i sprøjtemidlerne.
Fra 2024 er det dog forbudt at bruge svært nedbrydelige sprøjtemidler med fx glyphosat (aktivstoffet i Roundup), på en række offentlige og private arealer. Forbuddet dækker arealer som terrasser, indkørsler, stier, fortove og grus.
Tidligere har det også været tilladt at bruge bekæmpelsesmidler, man selv kunne fortynde, men det blev forbudt 1. juli 2020. I dag er det således kun tilladt at købe pesticider, der er klar til brug.
Hvilke godkendelsesprocedurer er der for sprøjtemidler?
Alle sprøjtemidler skal godkendes af Miljøstyrelsen. Godkendelsen skal sikre, at sprøjtemidlet ikke udgør en uacceptabel risiko for mennesker og natur. Vurderingen af et sprøjtemiddel omfatter bl.a.:
- Risiko for sundhed i forbindelse med brugen.
- Risiko for forbrugeren, hvis der er tale om spiselige afgrøder.
- Risiko for miljøet, herunder fugle, insekter, regnorme, fisk samt andre vandorganismer og ikke mindst grundvandet.
Ud over risikoen for sundhed og miljø vurderer Miljøstyrelsen, om produktet er effektivt, og om der er risiko for skader på afgrøder, blomster, buske eller træer.
- Godkendelse: Miljøstyrelsen godkender et middel, hvis det ikke er særligt farligt for menneskers sundhed eller for miljøet. Miljøstyrelsen godkender sprøjtemidler for en periode på 5-10 år afhængigt af, hvor giftigt midlet er. Derefter skal firmaet søge om at få fornyet godkendelsen.
- Nægtet godkendelse: Når Miljøstyrelsen har nægtet godkendelse af et bekæmpelsesmiddel, betyder det, at det er forbudt at sælge og importere midlet. Hvis midlet tidligere har været godkendt, Sprøjtemidler må hverken importeres, markedsføres eller bruges, før de er godkendt af Miljøstyrelsen. Det fremgår af ’Bekæmpelse af lov om kemiske stoffer og produkter', hvor det fremgår, at det er strafbart at sælge, importere eller bruge bekæmpelsesmidler, der ikke er godkendte.
Nogle godkendte bekæmpelsesmidler er kun godkendt til brug af professionelle som fx gartnere og landmænd, og må ikke sælges eller bruges af private haveejere.
Alle godkendte sprøjtemidler bliver registeret i Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler – Bekæmpelsesmiddeldatabasen – hvor du kan se alle oplysninger om produktet.
Du behøver ikke at bruge sprøjtemidler for at få en smuk have. Foto: Stig Lauritsen
Aktivstoffer godkendes i EU
Den danske godkendelsesordning står ikke alene, men er forankret i EU-lovgivningen. Det er kun, hvis aktivstoffer kan godkendes i EU, at stofferne må indgå i de bekæmpelsesmidler, som godkendes i medlemslandene.
En stor del af godkendelsesarbejdet med sprøjtemidler foregår derfor i EU, hvor landene løbende forhandler og stemmer om hvert enkelt aktivstof.
Hvordan kan man se, hvor skadeligt et sprøjtemiddel er?
Hvor skadeligt et sprøjtemiddel er, afhænger af, hvilke typer aktivstoffer der bliver brugt i produktet. Oplysningerne om, hvilke aktivstoffer sprøjtemidlet indeholder, kan du ofte finde nederst på etiketten –det aktivstof der står nævnt først, er det, der er mest af i produktet.
Faremærker
Faremærker kan også fortælle dig, hvor giftigt et produkt er. Der findes en lang række faremærker, men inden for sprøjtemidler til private haver er der særligt tre, du skal holde øje med.
- Lokalirriterende (Xi)
- Miljøfarlig (N)
- Sundhedsskadelig (Xn).
De mest miljøbelastende sprøjtemidler er som hovedregel markeret med et af disse mærker, og de produkter skal du så vidt muligt prøve at undgå.
Hvordan fjerner du ukrudt uden brug af pesticider?
Det vil altid belaste miljøet, hvis du vælger at bruge sprøjtemidler i haven. Men der er som nævnt forskel på pesticider, og nogle belaster miljø og sundhed mere end andre.
Anvendelse af bekæmpelsesmidler bør være den sidste udvej, og det er bestemt ikke umuligt at komme af med ukrudtet på anden vis. Det kræver dog en vedholdende indsats. I sidste ende kan du dog glæde dig over en ukrudtsfri have, hvor du samtidig har skånet miljøet for sprøjtemidler og sparet penge.
Miljøstyrelsen har følgende råd til, hvordan du bekæmper ukrudt uden brug af sprøjtemidler:
1) Dæk jorden til
Bekæmp eller begræns ukrudt i dine bede ved at dække jorden til med enten bunddækkeplanter, træflis eller halm, så ukrudtet ikke får sollys nok til at kunne vokse. Jorddække har desuden den fordel, at det holder på jordens fugtighed, giver en bedre jordstruktur og skaber bedre betingelser for nyttedyr.
Plant bunddækkeplanter tæt, så de hurtigt lukker overfladen til, for at opnå det bedste resultat. Hav så få kvadratmeter bar jord og stenbelægninger i haven som muligt. Det er her, der bruges alt for mange sprøjtemidler.
Træflis (fx bark- eller vedflis) kan bruges på bar jord under buske og træer. Læg et 10-15 cm tykt lag på hele arealet, men pas på med at dække jorden så tæt, at det lukker for ilttilførslen, da det også kan påvirke de levende organismer i jorden.
Halm eller grov kompost kan bruges som bunddække i køkkenhaven, når grøntsagerne er ca. 20 cm høje.
2) Lug ud tidligt
Jo tidligere du er ude med hakkejernet, jo nemmere er det at bekæmpe ukrudtet. Det er bedst at fjerne ukrudtet, allerede før det blomstrer og kaster frø. Har ukrudtet nået at sætte frø, skal du ikke lægge det i kompostbunken, men fjerne det fra haven eller brænde det. Umiddelbart efter et regnvejr er jorden løsere, og det gør det nemmere at luge og få rødderne med op.
Unge ukrudtsspirer mellem fliserne kan fjernes med en stiv kost, mens lugning i grus og lign. kan gøres med et skuffejern eller en havetraktor med ukrudtsstrigle. Vær opmærksom på, at lugning i grus bør foretages mindst hver 14. dag for at holde ukrudtet nede.
3. Vær vedholdende
Får du ikke bugt med ukrudtet mellem fliserne, mens det endnu kun er spirer, kan du skrabe fugerne med fx en fugerenser.
Flerårigt rodukrudt som skvalderkål, snerler, kvikgræs og padderokker er specielt generende i havens blomsterbede. Den bedste måde at få bugt med denne form for ukrudt på er ved at grave rødderne op og hakke hyppigt. Skvalderkål kan desuden stresses, hvis du slår det med græsslåmaskinen hele sæsonen.
Det tager tid og kræver en vedholdende indsats at blive fri for flerårigt rodukrudt - nogle gange op til flere år.
Brug bekæmpelsesmidler korrekt
Som nævnt bør du altid overveje alternative bekæmpelses- og forebyggelsesmetoder mod ukrudt og skadedyr. Men vil du alligevel bruge pesticider, bør de bruges korrekt og med omtanke.
Vær omhyggelig med kun at anvende midler til det de er godkendt til. Nogle midler er udviklet til at bekæmpe eller beskytte enkelte arter eller grupper af planter og insekter, og anvendes de til andet, risikerer du at bruge unødig kemi, da midlerne måske ikke virker der, hvor de udbredes, eller de kan gøre større skade end tiltænkt. Fx kan nogle typer af insektcider ikke skelne mellem nytte- og skadedyr. Læs brugsvejledningen grundigt og forhør dig hos forhandleren, hvis du er i tvivl om produktets anvendelse og virkning.
På brugsvejledningen vil der også stå, hvornår det enkelte middel har bedst virkning. Nogle midler bør fx ikke bruges, hvis der er udsigt til regn, eller hvis det blæser. Specielt midler, der skal sprøjtes ud, kræver, at der er vindstille, så midlet ikke uhensigtsmæssigt blæses til tilstødende områder, hvor de kan gøre skade.
Følg altid dosseringsvejledningen, og benyt kun bekæmpelsesmidler lokalt, hvor der er brug for det. Der er ikke grund til at udbrede bekæmpelsesmidler ud over en større flade eller område, hvis midlet kun har punktvis virkning.
Under og efter udbringning af bekæmpelsesmidler, skal der tages hensyn til andre brugere af området. Hold bl.a. børn og dyr væk fra områder, der lige er behandlet, og sørg for ikke at gå på de behandlede områder, da midler herved kan spredes til uønskede områder.
Har du gamle sprøjtemidler stående i skuret eller kælderen, bør du tjekke, om de fortsat er tilladte at bruge. Der kommer løbende nye regler på området, samtidig med, at der er midler, der mister deres godkendelse.
Vær opmærksom på at det ikke er tilladt at bruge importerede midler (der skal være en dansk etiket på), samt midler der kun er godkendt til professionelle som gartnere og landmænd. Produkterne skal være godkendt i Danmark og til privat brug.
Hvordan opbevarer man pesticider?
Bekæmpelsesmidler skal opbevares forsvarligt. Opbevar dem:
- Et sted, hvor børn ikke kan få fat i dem.
- Ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignende.
- Så evt. spild kan opsamles.
Hæld ikke pesticider over i andre beholdere, flasker eller lignende.
Hvordan bortskaffer man pesticider?
Har du bekæmpelsesmidler stående, der ikke længere er tilladte at bruge, eller som du ikke ønsker at benytte længere, skal du bortskaffe dem efter anvisningen på produktet.
Hvis der er et faresymbol på beholderen, skal rester og tom emballage afleveres som farligt affald. Er der intet faresymbol, kan du aflevere det til den almindelige kommunale affaldsordning.
Tjek reglerne i din kommune, og/eller spørg på genbrugsstationen, hvordan du bortskaffer det enkelte middel.
