Du kan bl.a. bruge et hakkejern til at forebygge og begrænse ukrudt. Foto: Torben Klint
Minimér ukrudtsplanter i din have
Uanset, hvad du gør, slipper du aldrig helt for at skulle luge i din køkkenhave og dine blomsterbede henover forår og sommer, hvis du vil ukrudtet til livs. Og du slipper nok aldrig helt for ukrudtet, uanset hvad du gør.
Men der er alligevel flere ting, du kan gøre for at forebygge ukrudt, så arbejdet bliver minimalt.
Gennemgå køkkenhaven i efterår og tidligt forår
Du kan forhindre meget ukrudt i køkkenhaven, hvis du gør følgende om efteråret og i det tidlige forår marts-april. Brug greb, skuffejern eller hakke.
- Hak eller skuf alle små spirer, inden de vokser sig store og danner stort rodnet. På solskinsdage tørrer de små frø-kimplanter hurtigt ind, når de enten skuffes eller hakkes omkuld.
- Træk store ukrudtsplanter op og fjern dem helt.
- Grav køkkenhaven igennem med en havegreb - en spade eller skovl kan skære for mange rødder over, hvilket blot spreder ukrudtsplanterne. Løsn' og vend kun de øverste 10-15 cm jordoverflade ved meget ukrudt, ved små kimplanter kun de øverste få cm.
- Fjern alle rødder, du finder fra skvalderkål, kvikgræs, agersnerle osv.
På den måde er der færre frø og rødder, der begynder at spire frem om foråret. Fræs ikke, hvis du har problemer med især skvalderkål, kvikgræs og agersnerle, for så spreder du blot deres rødder.
Læg ukrudtsdug under løse belægninger
Ved løse belægninger som perlesten, ærtesten eller granitskærver er der også flere måder, som du effektivt kan forebygge ukrudt med.
Du kan bl.a. lægge en ukrudtsdug under den løse belægning. Det er dog ikke nogen garanti for, at der ikke kommer ukrudt, da ukrudtsfrø ofte kommer enten flyvende eller bringes til via dyr.
- Læg evt. ukrudtsdug under perlesten, ærtesten eller granitskærver. Afslut ukrudtsdugen pænt ved kanter, dæk dugen helt til med sten/skærver.
- Overvej størrelsen af den løse belægning. Jo mindre sten, jo nemmere kan ukrudtet vokse frem. Men jo større sten, jo sværere er det at bekæmpe ukrudtet, når det først er der.
- Riv belægningen igennem en gang om ugen, så du forstyrrer evt. ukrudtsfrø og forhindrer dem i at vokse. Riv ikke dybere end 2 cm, da du ellers kan få flere frø op til overfladen. Vær forsigtig, hvis du har ukrudtsdug, så dugen ikke går i stykker.
Riv perlesten og ærtesten igennem en gang om ugen, så forstyrrer du evt. ukrudtsfrø og forhindrer dem i at vokse.
Fej dine fliser og begræns ukrudt
Ukrudt kan også gro hen over fliser og især i fugerne imellem dem. Det kan du forebygge således:
- Vælg store fliser med smalle fuger, så har ukrudtet mindre plads at vokse på.
- Fyld fuger mellem fliser med fugesand.
- Fej dine fliser med en stiv kost en gang om ugen. Så forhindrer du, at ukrudtet vokser fast og undgår, at der samler sig jord, ukrudtet kan vokse i.
Vidste du, at:
Der i jordens øverste 15 cm kan være op til 100.000 etårige og flerårige ukrudtsfrø pr. kvadratmeter.
90 % er etårige og 10 % er flerårige.
Kamille producerer omkring 40.000 frø pr. plante og fuglegræs omkring 15.000 frø.
Undgå ukrudt i blomsterbedet
Når du skal anlægge et blomsterbed, bør du gøre flere ting for at undgå, at dine stauder kommer til at kæmpe om pladsen med en masse ukrudt.
- Rens jorden først. Rens jorden for al ukrudt, inden du planter. Er der meget ukrudt, kan du gøre følgende, hvor bedet skal etableres: Læg ukrudtsdug eller andet lystæt materiale, fx et gammelt gulvtæppe ud over jorden og lad det ligge en sæson eller to. Så har du kvalt alle ukrudtskim.
- Plant meget tæt i bedet. Sørg for, at der ikke er bare pletter med jord mellem stauderne. Når blomster og buske står tæt, kan lys ikke trænge ned og få ukrudtet til at vokse. Beregn ca. 5-9 planter pr. kvadratmeter ved mindre stauder og 1-5 ved store stauder alt efter størrelse.
- Plant bunddækkeplanter mellem stauder og buske, det kan holde ukrudtsplanter væk.
- Dæk bar jord med barkflis eller træflis. Flere flerårige ukrudtsplanter, fx mælkebøtter, skvalderkål og kvikgræs, bliver dog ikke begrænset af flis.
Undgå ukrudt fra naboen
Plant blomstrende buske i havens randområder og lad dem vokse tæt sammen, så de skygger for jorden. Så holder du ukrudt fra naboen fra døren og lukker af for indkig.
Plant en pr. kvadratmeter og giv større buske lidt mere plads.
Billedguide: Sådan ser ukrudtet ud
Kvikgræs
![]()
Kvikgræs er en 30-100 cm høj, ranglet plante med tynde blade med et blomsteraks, der minder lidt om korn.
Kvikgræs kan være svært at bekæmpe, da dens rødder vokser sammen med andre planters rødder.
I det tilfælde er den bedste måde at slippe af med kvikgræs på at grave de andre planter op og fjerne kvikgræssets rødder fra plantens rødder.Padderokke
![]()
Padderokker dukker op af jorden og mellem fliser i det tidlige forår. Først er den bare en stængel, og senere spirer grønne skud frem, så planten minder om et lille grantræ.
Ager-paderokken, som den også kaldes, bliver op til 20-40 cm høj.
Skvalderkål
![]()
Skvalderkål har en glat og furet stængel og har mange, glatte blade siddende tæt på hinanden.
Den kan blive op til en meter høj, men er ofte meget lavere. I juli blomstrer den med små, hvide blomster.
Agersnerle
![]()
Agersnerlen har lange, slyngende stængler, rosa, tragtformede blomster og små, spydformede, grønne blade.
Den blomstrer fra juni til september og vokser ofte sammen med stauder og buske.
Brændenælde
![]()
Brændenælder kan blive op til 2 meter høje og har firkantede, ru stængler.
De savtakkede, mørkegrønne blade er 5-16 cm lange og er ægge-, hjerteformede. Både stængler og blade har stive hår. Brændenælder vokser især i kvælstofrig jord.
Burresnerre
![]()
Når burresnerre kommer op fra jorden som kimplante, har den 4 små blade samlet i midten og 2 større blade i hver sin side.
Fuldt udvokset er den 30-100 cm høj og har hvide blomster, når den blomstrer fra juni til september.
Både blade og stængler er behårede, og planten klæber sig nemt fast på fx tøj, hud, dyr og andre planter.Almindelig gederams
![]()
Almindelig gederams har 4 æggeformede blade og er 2-7 mm lang som tidlig plante.
Fuld udvokset er den 30-50 cm høj og har små, lyslilla blomster.Hønsetarm, alm.
![]()
Bladene på hønsetarm ligner nærmest to pagajer, der ligger på tværs af hinanden, når ukrudtsplanten dukker op af jorden. Den har hår overalt og er 10-30 cm høj fuldt udvokset, hvor den har hvide blomster.
Mælkebøtte
![]()
Almindelige mælkebøtter er 15-45 cm høje og har en lang stængel med mælkesaft, grønne, takkede blade og en gul blomst.
Ved frømodningen bliver blomsten omdannet til flere hundrede hvide frø, der nemt spreder sig med vinden.
Tidsel
![]()
Tidsler, eller agertidsler og horsetidsel som ukrudtsplanten også hedder, har stive, furede stængler og tandede, stikkende blade.
Tidsler blomstrer i august-september og har små, lilla blomster.
Vorterod
![]()
Vorterod har hjerteformede, mørkegrønne blade med bugtet rand og fine smørgule blomster, der dukker op i april-maj. Den bliver 10-30 cm høj og har glatte stængler.
Tusindfryd/bellis
![]()
Tusindfryd bliver 5-15 cm høj og vokser i mange, danske græsplæner. Den hvide-gule blomst minder om en marguerit i miniudgave.
Tusindfryd kan luges væk, hvis du ikke ønsker den i plænen.
Alm. brandbæger/Stolthenrik
![]()
Alm. brandbæger er 10-30 cm høj, når den er udvokset, og har små, gule, mælkebøttelignende blomster. Når den kommer op ad jorden som kimplante, er dens blade lancetformede og ca. 6-8 mm lange.
Den kan hurtigt sprede sig, for den producerer op til 7.000 frø pr. plante.
Rød arve
![]()
Rød arve er blot 3,5 mm stor, når den bryder op ad jordoverfladen med blade, der er nærmest æggeformede og glatte.
Ukrudtsplanten kan blive op til 20 cm høj og har en firkantet stængel og rødlige blomster, mens bladene har rødbrune prikker på undersiden.
Lug den væk, inden den når at sprede sig for meget.
