Hvis du beskærer buske og træer om sommeren, heler planterne hurtigere, end hvis du gør det om vinteren. Foto: iStock
Hvornår er det en god idé at beskære træer og buske?
Det er sjældent nødvendigt at beskære for plantens egen skyld, da den har bedst af at vokse frit og naturligt uden indgreb fra sav eller saks. Der er dog enkelte undtagelser, som ofte skyldes, at busken eller træet har været beskåret tidligere.
Du bør beskære for plantens skyld, hvis:
- Grene er beskadiget, visne eller angrebet af sygdom.
- Grene vokser på tværs af andre grene, så de gnider mod hinanden, og der kommer sår i barken.
Du kan fx beskære for din egen skyld, fordi:
- Planten skygger for meget, eller er blevet for stor, så den fx fylder for meget i haven, generer forbipasserende eller tager udsynet for trafikanter på vejen.
- Du ønsker at forynge planten, så den bliver tæt forneden og ikke for høj.
- Du vil give planten en bestemt form, fx ved at forme den langs et espalier, en pergola eller en rosenbue eller ved at formklippe hække, buksbomkugler el.lign.
- Du ønsker at fjerne vildskud eller rodskud. Rodskud er skud tæt ved jorden, som får planten til at brede sig. Vildskud er skud fra den grundstamme, som en forædlet plante er podet på, fx en rose.
- Du vil skaffe materialer til flethegn, pileflet el.lign.
Beskæring af frugttræer
Når det gælder frugttræer, kan der være særlige grunde til at beskære:
- Frugttræet kan holdes i en højde, hvor du kan nå op og plukke frugterne.
- Beskæring giver større frugter.
- Der kan komme mere lys til frugterne, så de modner bedre.
I private haver er det sjældent nødvendigt at beskære frugttræer, sådan som det er hos professionelle frugtavlere. Du kan altså roligt lade træerne udvikle sig helt naturligt, hvis du foretrækker det.
Hvilke ulemper er der ved at beskære træer og buske?
Der er en del ulemper forbundet med at beskære træer og buske:
- Planten skal bruge energi på at læge sårene efter beskæring. Beskæring kan i værste fald svække planten så meget, at den dør. Men heldigvis går det sjældent så galt.
- Det kan være svært at forudsige, hvordan resultatet bliver, fordi beskæringen stimulerer planten til at sætte en masse nye skud, også kaldet vanris. Det er især en ulempe, hvis formålet med beskæringen er at få planten til at fylde mindre. Det kan dog være en fordel, hvis du gerne vil have en tættere eller kraftigere plante.
- Det kan være farligt at beskære høje træer. Her er det en god idé at få professionel hjælp til at udføre dette arbejde.
Med den rette beskæring kan du få større og flottere frugter, men i udgangspunktet er det som regel ikke nødvendigt at beskære frugttræer i private haver for træernes skyld. Arkivfoto.
Hvornår er det bedst at beskære træer og buske?
Haveeksperterne er ikke helt enige om, hvornår på året det er bedst at beskære træer og buske. Nogle mener, at sommeren er det eneste rigtige tidspunkt. Andre mener, at du kan gøre det året rundt, afhængigt af hvad der passer en bedst.
Traditionelt har gartnere beskåret træer og buske om vinteren. Én begrundelse er, at planterne har bedst af at blive beskåret, når de er i hvile. En anden er, at det er praktisk at lægge beskæringsarbejdet på et tidspunkt af året, hvor der ikke er så meget andet at lave i haven. En tredje årsag er, at det er nemmere at danne sig et overblik over grenstrukturen, når der ikke er blade på.
En del undersøgelser har imidlertid vist, at planterne har bedst af at blive beskåret om sommeren, hvor de er i vækst og derfor hurtigere kan hele de sår, de får ved beskæringen. Nogle planter tåler slet ikke at blive beskåret om vinteren.
Hvis du skal beskære et træ hårdt, er det allerbedste tidspunkt i august. På det tidspunkt er træet stadig i god vækst, så det heler sårene hurtigt. Samtidig er træet ikke så tilbøjeligt til at sætte en masse nye skud, som det vil være tidligere på sommeren.
Det er bedst at beskære grene, der har en diameter på under 10 cm. Ellers kan såret være så stort, at det har svært ved at lukke.
Formklipning af stedsegrønne planter bør foregår fra april til august, da de nye skud er følsomme over for frost. Arkivfoto.
Fordele ved sommerbeskæring
- Sårene efter beskæringen heler hurtigere, fordi planten er i vækst.
- Stort set alle planter tåler sommerbeskæring.
- Der kommer ikke så mange nye skud. Det er en fordel, hvis du vil begrænse plantens størrelse.
- Du kan bedre fornemme, hvordan resultatet bliver, fordi planten har blade.
- Vejret er bedre og mere behageligt at arbejde i.
Fordele ved vinterbeskæring
- Planter sætter mange, nye og kraftige skud næste forår. Det er en fordel, hvis du ønsker en kraftigere eller tættere plante.
- Du kan bedre komme til at se, hvad du laver, når træet ikke har blade.
- Der er ikke så meget andet at lave i haven om vinteren.
Hvilke planter tåler ikke vinterbeskæring?
Det er ikke alle træer og buske, der kan tåle at blive beskåret om vinteren. Det gælder bl.a.:
- Frostfølsomme buske som fx rose, sommerfuglebusk, klematis, syrisk rose og lavendel tåler dårligt at blive beskåret om vinteren. De beskæres bedst sidst i april, når der ikke længere er risiko for hård frost.
- Stedsegrønne træer og buske. Mange stedsegrønne tåler dårligt at blive beskåret, fordi de ikke kan sætte nye skud fra det nøgne ved. Hvis de skal beskæres, sker det bedst i perioden fra maj til august. De nye skud tåler dårligt frost. Det er derfor også det bedste tidspunkt at formklippe stedsegrønne hække, buksbomkugler og andre planteskulpturer.
- Stenfrugter (kirsebær, blomme, mirabel), der let får svampesygdomme, hvis de beskæres om vinteren. De bør beskæres fra juli til september, når frugterne er plukket.
- Blødere, som er planter, der taber en masse saft, hvis de beskæres om vinteren eller tidligt på foråret. De beskæres bedst om sommeren fra juli til september. Det gælder: Birk, valnød, ahorn, morbær, hjortetakstræ, ægte kastanje, solbær, ribs, vindrue og kiwi.
- Forårsblomstrende buske, fx kirsebærkornel, forsytia og syren. Disse buske kan godt tåle at blive beskåret om vinteren, men det går ud over forårets blomsterflor. I stedet bør de beskæres lige efter blomstringen, så de kan nå at danne blomsterknopper inden næste forår.
Brug altid en skarp beskæresaks og pas på, du ikke klipper for meget af, når du beskærer. Arkivfoto.
Hvordan beskærer du træer og buske?
Hvad enten du beskærer om sommeren eller om vinteren, er metoden den samme.
Gode råd til beskæringen:
- Start med at gøre dig klart, hvad formålet er med beskæringen.
- Sørg for, at den beskæresaks eller sav, du skal bruge, er skarp, så snittet bliver så rent som muligt. Det giver mindre risiko for, at såret bliver angrebet af bakterier eller svampe.
- Hav gerne forskellige slags haveredskaber til rådighed, så de små grene kan tages med et næb eller en beskæresaks og de kraftige grene kan tages med en sav.
- Haveredskaber med en teleskopstang kan være en fordel. Her kan du blive stående på jorden og beskære grene der sidder højt oppe. Det giver mulighed for hele tiden at gå til og fra og vurdere, hvordan det beskårede træ tager sig ud.
- Det er let at blive grebet af arbejdet og ende med at få skåret alt for meget af. Så husk indimellem at træde nogle skridt tilbage og vurdere resultatet.
- Træets eller buskens grene fylder meget, når de er skåret af, så tænk over, hvordan du vil slippe af med haveaffaldet. Mindre grene, kviste og blade kan komme på komposten, mens større grene kan bruges til brænde, huler eller flethegn/kvashegn eller laves til flis med en flismaskine. Du kan også køre grenene på genbrugspladsen.
Beskæring af træer
Når du beskærer træer, skal du sørge for at skære grenen af helt inde ved stammen, men uden at skære i selve stammen. Det er vigtigt at bevare den ring, som sidder omkring roden på grenen (grenkraven), da det ellers er meget svært for træet at læge såret.
Hvis grenen er tyk og tung, bør du fjerne den i flere stykker, da den ellers kan rive barken på stammen af, når den falder ned.
En god tommelfingerregel er, at du maksimalt må fjerne 20 procent af kronen.
Grenen fjernes bedst på følgende måde:
Illustration 1: Sav først et snit nedefra et stykke ude på grenen.
Illustration 2: Sav derefter grenen af oppefra ved at lægge et snit lidt længere ude på grenen.
Illustration 3: Fjern til sidst den sidste stump gren helt ind til grenkraven.
Beskæring af buske
Mange buske, der får lov at vokse naturligt, bliver efterhånden høje og åbne forneden. En busk kan med tiden blive til et kønt lille træ, hvis du stammer den op ved at fjerne de nederste grene til en vis højde, så den får en eller flere stammer og en krone.
Se hvordan du beskærer bærbuske i det tidlige forår
En syrenbusk kan med tiden udvikle sig til et kønt, lille flerstammet træ, hvis du fjerner de nederste grene. Arkivfoto.
I nogle tilfælde er det en ulempe, at busken bliver for høj eller for åben forneden, fx hvis den bruges i en fritvoksende hæk eller et hegn, hvor den skal skærme haven af.
Du kan forynge busken ved at skære alle grene ned til ca. 20 cm over jorden. Året efter vil busken sætte en masse nye skud fra bunden, så den bliver fin og tæt igen. Det kan være nødvendigt at fjerne en del af de nye skud, så resten har plads til at udvikle sig ordentligt. Det er bedst at rive dem af, da de ellers sætter flere nye skud.
Du kan også holde buske unge og tætte ved at fjerne de ældste grene - dvs. de kraftigste og mørkeste - en gang om året, fx lige efter at busken har blomstret. De skal skæres af ca. 20 cm over jorden.
Det afhænger af sorten, hvor meget roser skal beskæres. Arkivfoto.
Beskæring af roser
Der er stor forskel på, hvor meget roser skal beskæres. Det afhænger af sorten:
- De vilde rosenbuske behøver stort set ikke at blive beskåret. Her fjerner du blot døde og syge grene. Hvis busken er blevet meget tæt og filtret, eller den mistrives, kan du forynge den ved at klippe den helt ned til ca. 20 cm over jorden.
- I et klassisk rosenbed med lave, storblomstrede roser skal roserne skæres ret kraftigt tilbage om foråret. Hvis du skærer dem helt ned til ca. 20 cm over jorden, får du få, men meget store blomster. Du kan også nøjes ned at skære rosen halvt ned, så få du flere, men lidt mindre blomster.
- Historiske roser og de nye engelske roser i gammeldags stil bliver smukkest, hvis de får lov at blive til lidt højere buske. Her anbefales det at skære skuddene cirka en tredjedel tilbage i april.
- På klatreroser klippes skud fra forrige år ind, så der kun er 2-3 øjer tilbage på hvert skud. Ved at holde skuddene korte, sikrer du en tætte blomstring og undgår at blomsterne tynger de lange skud ned. Hovedstammen eller stammerne bevares fra år til år. Fjern også døde og visne grene. Du kan forynge klatrerosen ved at skære et par af de gamle stammer helt ned og lade nye, lange skud fra bunden tage over.
Du bør altid beskære rosen lige over en knop, som vender udad. Så vil den nemlig sætte et nyt skud her, som vokser væk fra stammen. Det gør, at rosenbusken bliver mere åben og dermed mindre modtagelig for svampesygdomme og lign.
Klip også de visne blomster af på roser, der blomstrer flere gange (remonterende). Derved får du flere blomster senere på sommeren. Hvis du vil have dine vilde roser til at sætte hyben, skal du ikke klippe de visne roser af.
Podcast: Mig og min have
Episode 10: Træer i haven
I dette afsnit af ‘Mig og min have’ skal det handle om træer. Træer er en af de discipliner, som vi kan beskæftige os med helt indtil, at jorden bliver bundfrossen, og vi ikke længere kan grave i jorden. Vi tager dig en tur med ud til Arboretet i Hørsholm, hvor du skal møde Arboretmesteren Ole, som giver en tur rundt i Arboretet, som er en samling af løv- og vedplanter. Bagefter er vi taget ud i Jespers have og byder julen indenfor, når vi julehygger, og kigger tilbage på året der gik.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit
