Hvis din grund går op til en privat fællesvej, har du ansvar for at sikre, at vejen vedligeholdes. Foto: Per Munkgård Thorsen
Hvad er en privat fællesvej?
En privat fællesvej er en vej, som oftest ejes af de grundejerne, der har grund op til vejen. Det kan også være en grundejerforening eller en tredje part, der ejer vejen. Private fællesveje er veje, der bruges af flere ejendomme og som er åbne for offentlig trafik.
Grundejere, der har grunde op til en privat fællesvej eller er vejberettigede, er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Det betyder, at det er de grundejere, der både har ansvaret for og skal afholde udgifterne til, at vejen er i en ordentlig stand, renholdt og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikanterne.
Hvem har vejret til en privat fællesvej?
I landzoner taler man om at have vejret til en privat fællesvej. Det betyder, at man har tilladelse til at køre på vejen og pligter i forbindelse med renholdelse, vedligeholdelse og sne- og glatførebekæmpelse af vejen.
Man har vejret til en privat fællesvej, hvis vejen er den eneste eller væsentligste adgangsvej til ens ejendom. En vejret kan enten være stiftet, fx ved mundtlig aftale, ved tinglysning eller ved dom.
I landzoner har offentligheden ret til at færdes på private fællesveje til fods, på cykel og til hest. Det følger af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Men retten til at færdes i bil gælder kun for de vejberettigede.
På private fællesveje i byzoner må alle almindeligvis færdes, også i bil.
Hvilke love gælder for private fællesveje?
Kommunen er vejmyndighed for de private fællesveje, og de private fællesveje administreres i henhold til Lov om private fællesveje. Hele lovgrundlaget er dog en del mere omfattende og omfatter følgende:
- Lov om private fællesveje (Privatvejsloven)
- Færdselsloven
- Lov om offentlige veje (Vejloven)
- Hegnsloven
Hvilke vedligeholdelsesregler er der i byzoner og i landzoner?
Reglerne om vedligeholdelse af en privat fællesvej er forskellige, alt efter om vejen ligger på land eller i by (groft sagt landzone eller byzone). Kommunen kan dog bestemme, at en privat fællesvej i et nærmere bestemt område på landet skal administreres efter reglerne om private fællesveje i by.
I byzone
I byområder er det ejerne af de grunde, der grænser op til den private fællesvej, som er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Det er også grundejerne, der skal sikre, at vejbrøndene eller rendestensbrøndene er rensede og intakte. Vejbrøndene eller rendestensbrøndene er de brønde, hvor regnvandet løber ned igennem riste.
Hvis der ikke er aftalt andet mellem grundejerne, skal den enkelte grundejer vedligeholde vejen ud for egen matrikel ud til vejmidten. Det gælder ikke kun den vej, der er udkørsel til, men også eventuelle andre veje, som grunden grænser op til. Det betyder, at grundejerne løbende skal sørge for at udbedre skader og mangler som fx knækkede fliser, løse chaussesten i overkørsler, sætninger og huller m.m.
Grundejerne kan selv aftale, hvordan vejen skal holdes, og fordele enten arbejdet eller udgifterne mellem sig. Det kan evt. ske ved at oprette en grundejerforening eller et vejlaug, der har ansvaret for vejen.
Ifølge Privatvejloven er det kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordan og hvor meget en privat fællesvej skal vedligeholdes og istandsættes. Kommunalbestyrelsen kan enten pålægge de enkelte grundejere at holde vejen ud for deres egen ejendom eller beslutte, at hele vejen skal istandsættes som et samlet arbejde. Det kan fx være, at der skal lægges ny belægning på vejen, eller at huller i vejen skal udbedres på anden vis.
Grundejerne står også for drift og vedligeholdelse af vejbelysningen, men det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordan private fællesveje, der benyttes som offentligt tilgængelige færdselsveje, skal belyses. Kommunen kan, som vejmyndighed, også bestemme, at belysningen skal udføres ved deres foranstaltning, men for grundejernes regning. Det betyder bl.a., at kommunen kan stille krav om, hvordan vejbelysningen skal udføres, herunder hvilke lamper, der skal anvendes og om lyspunkthøjden.
Vedligeholdelses- og istandsættelsesudgifter ved et samlet arbejde fordeles normalt mellem grundejerne, jf. Vejloven og Privatvejsloven.
I landzone
På landet er det de vejberettigede, der skal vedligeholde vejen. Pligten fordeles normalt i overensstemmelse med de vejberettigedes brug af vejen, dvs. at udgiften fordeles efter, hvor meget den enkelte bruger vejen. Brugerne kan selv aftale, hvordan vejen skal holdes, og fordele enten arbejdet eller udgifterne mellem sig. Det kan evt. ske ved at oprette en grundejerforening eller et vejlaug, der så har ansvaret for vejene.
Hvis den private fællesvej også har status som offentlig sti, skal kommunen betale den del af istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifterne, der kan tilskrives trafikken på offentlig sti.
Kommunen kan kun pålægge de vejberettigede at vedligeholde vejen til en tilstand, der er god og forsvarlig i forhold til, hvor meget og hvilken færdsel der er på den. Derfor er det en god idé at kontakte kommunen for at høre, hvilke vedligeholdelses- og renholdelsespligter der er for en konkret privat fællesvej.
Hvilke pligter har du som grundejer?
Grundejere ved private fællesveje skal vedligeholde, renholde og snerydde fortov, cykelsti, rabatter og kørebane ud for deres ejendom til midten af kørebanen. Grundejernes pligt omfatter:
- At fjerne ukrudt.
- At feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer.
- At fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen.
- At renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb.
- Vejbrønde inkl. stikledninger.
- Overkørsler ind til ejendommen.
- Stikledninger til spildevand (kloak).
- At rydde for sne og glatførebekæmpe færdselsarealer ved at gruse eller salte hurtigst muligt. Som grundejer skal du også sørge for at rydde for sne omkring brandhaner, brand- og politi-alarmskabe og installationer til trafikregulering.
- Fartdæmpende bump og chikaner.
- Færdselsskilte og afmærkninger på asfalten.
- At beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje.
- At fjerne træer mm., der er væltet i stormvejr.
Hvis grundejerne ikke opfylder deres pligter, kan kommunen gennemføre forskellige arbejder på den private fællesvej for grundejernes regning.
Grundejeren har det juridiske ansvar for sne- og glatførebekæmpelsen. Det betyder, at du kan gøres erstatningspligtig for uheld på grund af utilstrækkelig snerydning osv. Du skal derfor huske at rydde sne og gruse/salte samt have din forsikring i orden. Spørg evt. dit forsikringsselskab, hvad der kræves af grundejeren.
Hvilke pligter har kommunen?
Kommunen har ikke pligt til hverken at vedligeholde, renholde eller rydde sne på de private fællesveje. Alle pligter vedrørende private fællesveje ligger hos grundejerne og de vejberettigede. Kommunen har dog tilsynspligt i forhold til, om vejene er i en forsvarlig stand, og om grundejerne overholder deres forpligtelser med vedligeholdelse, renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse.
Hvilke udgifter til private fællesveje har du som grundejer?
Grundejere skal betale for vedligeholdelse og renholdelse, og udgifterne afhænger af den stand, vejene er i, hvilke krav kommunen stiller til vedligeholdelsen af den enkelte vej, og om grundejerne selv står for f.eks. vedligeholdelse og snerydning eller får andre til at udføre arbejdet.
I nogle kommuner kan grundejere indgå en serviceaftale med kommunen om, at kommunen helt eller delvis står for istandsættelsen og vedligeholdelsen af vejen for grundejernes regning. Der er flere kommuner, som tilbyder en serviceordning, hvor kommunen mod et fast årligt beløb står for snerydning og glatførebekæmpelse på vejen.
Det er dog stadig den enkelte grundejer, der i henhold til loven har forpligtelserne og ansvaret, selvom man får andre til at udføre arbejdet, fx ved at indgå en serviceaftale med kommunen.
