En faskine er et midlertidigt vanddepot, hvor vand fra fx terrassen eller taget ledes hen. Fra faskinen kan vandet efterfølgende langsomt trænge videre ned i jorden.
Hvad er en faskine?
En faskine er et hulrum i jorden fyldt med sten, letklinker eller faskinekassetter i plast, som regnvandet fra taget på en bygning eller overfladevandet fra fx en terrasse ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, lidt ligesom en meget mindre udgave af et regnvandsbassin. Fra faskinen synker regnvandet stille og roligt ned i undergrunden uden om kloaksystemet.
En faskine aflaster kloaksystemet, og det er årsagen til, at flere kommuner stiller krav om, at der fx skal være faskiner i nye boligområder.
Der findes to måder at etablere en faskine på:
- Du kan købe en færdig faskine, som består af en stor "plastickasse" fyldt med perforerede plastrør, som du graver ned i jorden.
- Du kan selv etablere faskinen ved at grave en rende i jorden. Renden fyldes med lecasten eller småsten, og ovenpå lægges et geotekstil.
Faskinen skal i begge tilfælde dækkes med minimum 0,3-0,4 meter jord. Øverst kan du fx så græs.
Ud over selve faskinen skal du også etablere:
- De afløbsrør, som leder vandet fra taget hen til faskinen.
- Et sandfang, som forhindrer blade, skidt, sand og jord i at stoppe faskinen til.
En faskine kan både benyttes som et alternativ eller som et supplement til et afløbssystem til kloakken. Arkivfoto.
Hvornår har du brug for en faskine?
Du kan vælge at etablere en faskine af flere årsager:
- Hvis du bygger en ny tilbygning til dit hus eller opfører en ny carport eller garage. Her kan en faskine sørge for, at regnvandet fra taget ledes ned til undergrunden, så du ikke behøver at koble regnvandet til kloakken.
- Hvis du bygger et nyt sommerhus eller en anden bygning i et sommerhusområde, hvor det kan være vanskeligt og dermed dyrt at koble regnvandet fra taget til den eksisterende kloak på grunden.
- Hvis der jævnligt er oversvømmelser af din grund, som skyldes, at kloaksystemet er underdimensioneret, så det ikke kan nå at lede regnvandet væk hurtigt nok i tilfælde af kraftig regn.
- Hvis din kommune kræver, at der separatkloakeres. I stedet for at etablere kloak til henholdvis spildevand og regnvand, så kan regnvandet håndteres på din egen grund.
Hvilke fordele og ulemper er der ved en faskine?
Fordele:
- En faskine er en nem og relativt billig måde at få ledt regnvand bort på. En faskine er især en god idé på steder, hvor det er besværligt og dermed dyrt at slutte regnvandet til den eksisterende kloak. En faskine aflaster kloaksystemet og rensningsanlægget.
- En faskine er miljøvenlig, fordi den bidrager til at gøre grundvandet renere på grund af de ekstra mængder regnvand, som ledes til grundvandet. En enkelt faskine i en villahave har måske ikke i sig selv den store betydning, men hvis alle villaer i et område får faskiner, vil det have betydning for grundvandet.
Ulemper:
- En faskine kræver jævnligt tilsyn og vedligeholdelse.
Love og regler for faskiner
Der gælder følgende regler for faskiner:
Faskinen skal være placeret på din egen grund og må ikke genere naboer eller andre.
Der må kun ledes regnvand til faskinen, ikke spildevand. Regnvandet kan også komme fra befæstede arealer på grunden, fx en stenterrasse. Derfor skal du over for kommunen gøre rede for, hvorfra vandet til faskinen kommer.
Faskinen skal være dimensioneret efter de specifikke krav, som fremgår af Norm for afløbsinstallationer, DS 432. Over for kommunen skal du gøre rede for, at din faskine er stor nok til at kunne aflede den mængde regnvand, der bliver tilført faskinen.
Faskinen skal være placeret, så den ikke modtager mere nedbør, end den er dimensioneret til at lede bort.
Faskinen skal placeres, så den overholder afstandskravene i "Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning (DS 440)". Kravene angiver, hvor langt faskinen skal placeres fra bl.a. drikkevandsboringer, vandløb og bygninger. Se skemaet herunder.
Afstandskrav til faskiner
Lovgivningsmæssigt krav | Vejledende krav iht. SBI-anvisning 185 (4) eller DS 440 (5) | Vejledende afstandskrav ved minimal risiko | |
Drikkevandsboring | 25 meter | ||
Vandløb, søer, hav | 25 meter | ||
Beboelseshus med/uden kælder | 5 meter | 2 meter* | |
Hus uden beboelse med kælder | 2 meter | 2 meter* | |
Hus uden beboelse uden kælder | 2 meter | 1 meter* | |
Skel | 2 meter | 0,5 - 1 meter** |
* Gælder hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt, eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt.
** Gælder hvis jordbundsforholdene gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget.
Kilde: Teknologisk Institut/BYG-ERFA
Vær opmærksom på, at de enkelte kommuner har forskellige regler for, hvornår du må etablere en faskine, hvis du har zink- eller kobbertag, blyinddækninger på taget og lign. Mange kommuner tillader slet ikke faskiner, hvis vandet ledes fra et kobber- eller zinktag, eller hvis du har zinktagrender og -nedløb.
Er du i tvivl om, hvordan din kommune forholder sig til afledning af regnvand fra tag med metalbelægning, bør du kontakte din kommunes tekniske forvaltning for at høre nærmere.
Hvor stor faskinen skal være afhænger af, hvilket fyldmateriale der anvendes, jordtypen samt tagets størrelse. Foto: Arkiv
Hvor stor skal faskinen være?
Før du går i gang med at etablere en faskine, er det vigtigt, at du beregner, hvor stor faskinen skal være, da den skal kunne rumme alt det vand, der falder på taget - også i en ekstrem situation med voldsom og langvarig regn.
Faskinens størrelse afhænger bl.a. af:
- Tagets størrelse, dvs. mængden af vand, faskinen skal kunne optage.
- Jordens type og evne til at lede vandet væk.
- Fyldmaterialet i faskinen.
Tagets størrelse
Størrelsen på det tag, som faskinen skal lede vand bort fra, har stor betydning for, hvor stor faskinen skal være. Du skal derfor beregne arealet på det tag, som vandet vil komme fra.
Jordens type og ledningsevne
Du skal også undersøge, hvad jorden på din grund primært består af. Sand og grus er meget bedre til at lade vandet sive væk end lerjord. Har du lerjord på din grund, skal faskinen derfor være lidt større.
Jordens evne til at bortlede vand (kaldet ledningsevnen) kan testes ved en såkaldt infiltrationstest, som er at finde på Teknologisk Instituts hjemmeside. Målet med infiltrationstesten er at finde ud af, hvor mange meter pr. sekund vandet synker.
Fyldmateriale i faskinen
Det fyldmateriale, du bruger i faskinen, har betydning for, hvor stor faskinen skal være for at kunne lede vandet bort. Man snakker om, at der er en hulrumsprocent, som er den del af faskinen, der kan optage vandet. En faskine med en stor hulrumsprocent kan indeholde meget regnvand.
De mest almindelige fyldmaterialer er:
- Singels - småsten, typisk i størrelse 32-64 mm. - har en hulrumsprocent på ca. 20-30 %.
- Letklinker - små hårdtbrændte lerkugler, fx lecasten - har en hulrumsprocent på ca. 50 %.
- Hvis du køber en færdig faskine, er den allerede fyldt med perforerede plastrør. En færdig faskine vil have en hulrumsprocent på over 90 %.
Beregning af faskinens størrelse
Når du kender tagets størrelse, jordens ledningsevne og har valgt fyldmaterialet, kan du på skemaet herunder aflæse, hvor mange kvadratmeter tag 1 kubikmeter faskine kan aflede vand fra.
Der findes også et regneark, hvor man ud fra ovenstående kan udregne størrelsen på faskinen.
Kilde: Bygerfa
Eksempel:
Til et hus med en tagflade på 150 m2 er der udarbejdet en infiltrationstest, der viser, at jorden har en hydraulisk ledningsevne på 10-6 m/s. Ved at benytte tabellen bestemmes det største areal, der kan tilsluttes til 1 m3 faskine, for fyldmateriale i form af fx singels, letklinker og plastkassetter. Herefter beregnes faskinens størrelse.
Singels
Tabellen viser 7 m2 areal pr. m3 faskine. Derfor skal faskinens størrelse være : 150 m2 / 7 m2/ m3 = 21 m3 . Dette svarer til 42 meter faskine med en bredde på 0,5 meter.
Letklinker
Tabellen viser 12 m2 areal pr. m3 faskine. Derfor skal faskinens størrelse være : 150 m2 / 12 m2/ m3 = 13 m3. Dette svarer til 26 meter faskine med en bredde på 0,5 meter.
Plastkassette
Tabellen viser 20 m2 areal pr. m3 faskine. Derfor skal faskinens størrelse være : 150 m2 / 20 m2/ m3 = 7,5 m3 Dette svarer til 15 meter faskine med en bredde på 0,5 meter.
Kilde: Bygerfa
Må du selv bygge en faskine?
Du må godt selv etablere en faskine og de tilhørende tilløbsrør ved beboelseshuse, udhuse, garager og carporte. Men hvis faskinen skal kobles til kloakken, eller du på anden måde skal lave indgreb i kloaknettet, skal du have en autoriseret kloakmester til at stå for tilkoblingen.
Du skal dog gøre dit forarbejde ordentligt, før du går i gang med at etablere din egen faskine. Fx skal du underrette kommunen, før du må etablere en faskine. På en situationsplan skal du angive, hvor faskinen er placeret. Hvis du bygger til, og i den forbindelse vil lede regnvandet fra det nye tag til en faskine, skal tegninger og beskrivelse af faskinen indgå i materialet til kommunen, når du søger om byggetilladelse.
Du skal desuden gøre følgende forarbejde:
Du kan enten selv bygge en faskine eller købe en, der er klar til nedgravning. Foto: Pernille Bering
Tjek din jordtype
Hvor stor faskinen skal være afhænger af jordtypen på din grund. Du kan tjekke din jordtype på følgende måde:
- Grav et hul på mindst 30 cm i dybden og 25x25 cm i bredden det sted, hvor faskinen skal være.
- Fyld 5 cm grus i bunden af hullet.
- Der fyldes vand i hullet, til der står mindst 20 cm vand over gruslaget. Dette niveau skal holdes med konstant vandfyldning i 30 minutter.
- Derefter måles løbende på sænkningen i vandspejlet, når vandet synker med et jævnt tempo ved målinger pr. 30 minutter.
- Niveauet justeres til 15 cm over gruslaget.
- Læg en retskinne over hullet og mål, hvor meget vandet synker på fx 10 eller 15 minutter.
- Resultatet omregnes til meter/sekund, og kan efterfølgende bruges som ledningsevnen.
- Grav mindst 2 prøvehuller med min. 5 meter imellem i samme område, som faskinen skal placeres.
Du kan få mere uddybende forklaring i dette dokument som også kan hentes hos LAR (lokal anvendelse af regnvand) i Danmark.
Udregn faskinens størrelse
Når du kender jordtypen, hvor faskinen skal graves ned, kan du beregne hvor mange regnvandsblokke, du skal bruge.
En faskines evne til at dræne vand er afhængig af størrelsen på faskinens lodrette berøringsflade med jorden, da vandet siver ind gennem siderne. Det vil sige, at du kan få en større kapacitet, ved at lave lange og smalle faskiner, så der bliver mere lodret overflade.
Hvis du har meget leret jord, skal du overveje om en faskine er den bedste løsning - dels fordi det bliver et meget omfattende gravearbejde, og dels fordi der er risiko for, at faskinen ikke virker optimalt.
Find ud af, hvor faskinen skal placeres
Når du vælger, hvor din faskine skal placeres, skal du huske nogle grundregler. For det første er der nogle afstandskrav, som er beskrevet længere nede. Dernæst skal faskinen så vidt muligt placeres på et område, der har fald væk fra bygninger, og så skal den placeres forholdsvist tæt på en regnvandsbrønd, hvor den skal tilkobles.
Tjek grunden for eksisterende installationer
Inden du går i gang, skal du tjekke grunden for eksisterende brønde, kloakrør og nedgravede kabler, så du ikke kommer til at ødelægge noget. Tjek husets tegninger.
Sådan bygger du din egen faskine
- Del faskineblokkene i halve, hvis du gerne vil have en større lodret overflade på faskinen og dermed større overflade, vandet kan sive ud af. Bunden af en faskine slammer hurtigt til, og derfor vil vandet primært sive ud af siderne på faskinen og derefter ned i terrænet.
- Stil faskineblokkene på jorden, der hvor faskinen skal være, og afmærk rundt om. Gør plads til yderligere 10-15 cm langs alle sider.
- Grav hul til faskine og tilløbsrør. Du skal som minimum grave ned i en dybde på 1 meter, men det er svært at generalisere her. Der kan være problemer med fx jordforhold eller grundvand, der gør, at du må grave dybere. Som udgangspunkt kræver afløbsnormen, at tilløbsrøret til faskinen graves ned i minimum 75 centimeters dybde, så det er frostsikret. Husk at lave et fald på tilløbsrøret hele vejen ned mod faskinen på ca. 1-2 cm fald pr. meter rør. Hvor dybt, du skal grave faskineblokkene ned, afhænger af, hvordan du tilkobler tilløbsrøret. Kobles tilløbsrøret oven på faskinen, må du lægge blokkenes højde til tilløbsrørets plus de 75 cm. Har du ikke mulighed for at grave så dybt, kan du også vælge at koble tilløbsrøret til faskinens bund, men det kræver, at du etablerer udluftning til faskinen. Du kan lave en simpel udluftning ved at etablere en vandslange fra faskinen og lade den stikke op i fx et blomsterbed.
- Stamp jorden i hullet godt til, så den ikke senere falder sammen under faskinen.
- Læg faskineblokkene i hullet med lodretstående rør.
- Montér tilløbsrøret til tagbrønden. Normalt er nedløbsrør fra taget tilkoblet en såkaldt sandfangsbrønd, der sørger for, at sand og skidt fra taget ikke skylles videre ud i kloakken. Har du allerede en sandfangsbrønd tilsluttet kloakken, skal du kontakte en autoriseret kloakmester, og bede ham tilslutte tilløbsrøret til din faskine. Du må IKKE gøre dette selv, da det betyder en afbrydelse af en eksisterende tilslutning til kloaksystemet. Har du ikke en sandfangsbrønd, må du gerne selv etablere denne, og tilslutte faskinen.
- Montér tilløbsrør på faskinen. Tilløbsrøret, der forbinder faskinen til brønden ved et tagnedløbsrør, kan tilsluttes faskinen ovenfra eller fra siden. Brug fx et bøjet rørstykke i enden af tilløbsrøret, der bøjer ned mod faskinen. Markér rundt om rørstykket og skær med en hobbykniv eller saks et stykke frit i faskineblokken, hvor røret kan gå ned. Sætter du røret ind i siden af faskineblokken, skal du skære ekstra 10 cm væk foran rørets munding.
- Pak fiberdugen tæt om siderne og toppen af faskinen og tilløbsrøret. Fiberdugen holder sand og jord ude af faskinen, men tillader vand at sive ud
- Fyld sand rundt om faskinen og stamp godt til langs siderne. Afslut med et jordlag over faskinen som stampes godt og så evt. nyt græs. Det anbefales ikke at have belægning over en faskine.
Dette er den grundlæggende fremgangsmåde. Vær dog altid opmærksom på at følge producentens anvisninger, som følger med ved køb. Husk når du selv etablerer en faskine, er det dit ansvar, at anlægget bliver udført efter de gældende regler. Du har også selv ansvaret for at vedligeholde faskinen, så den fungerer.
Faskinens form
Faskinens form har betydning for, hvor hurtigt vandet siver fra faskinen og ned i jorden. Da den største udsivning sker fra faskinens sider, er en aflang faskine mest effektiv, fordi den har det størst mulige areal i siden.
Hvis du selv graver faskinen ud, er det derfor bedst at grave en lang rende på ca. 0,5 meter i bredden.
Sandfang
Når du etablerer en faskine, skal du sørge for, at det vand, der ledes til faskinen, føres igennem et sandfang. Sandfanget er en brønd, som filtrerer skidt og snavs fra vandet, så faskinen ikke stopper til.
Sørg for, at vandspejlet i sandfanget er placeret minimum 0,75 meter under jorden, dvs. i frostfri dybde. Så undgår du, at beton og plastrør kan sprænge, hvis vandet fryser til is om vinteren.
Fald på afløbsrør
Det er vigtigt at sørge for, at der er fald på de afløbsrør, der leder regnvandet til sandfanget og videre til faskinen, så vandet løber den rigtige vej ned mod faskinen.
Ifølge reglerne i "Norm for afløbsinstallationer" skal faldet være:
- Mindst 20 promille før sandfanget, dvs. et fald på 2 cm pr. meter.
- Mindst 10 promille efter sandfanget, dvs. et fald på 1 cm pr. meter.
Grundvandets højde
Hvis grundvandet står højt på din grund, kan faskinen ikke fungere optimalt. Regnvandet skal helst kunne sive ud i jorden både fra faskinens bund og sider, og det kan ikke ske, hvis grundvandet står lige under eller højere end faskinens bund.
Du kan tjekke, om grundvandet står højt på din grund, ved at grave et 1,5 meter dybt hul ved husets facade. Hvis der står vand i hullet, er det tegn på, at grundvandet står højt.
Hvordan vedligeholder du en faskine?
Faskiner har lidt uretfærdigt fået det ry, at de ikke er tilstrækkeligt funktionelle. Men en faskine vil normalt fungere fint og uproblematisk lede dit regnvand væk, hvis den ellers er etableret rigtigt og vedligeholdes ordentligt.
Du kan undgå, at faskinen stopper til og flyder over, ved at:
- Holde tagflader og tagrender rene for blade og skidt, så skidtet ikke føres med vandet til faskinen.
- Optager faskinen overfladevand fra fx en terrasse eller andre befæstede arealer, skal disse holdes rene og fri for blade og andet skidt.
- Tømme faskinens sandfang for blade og snavs ca. 1 gang om året.
- Tilse nedløbsrøret og sandfangets brønd ca. 1 gang om året og sørge for, at de ikke er stoppet til eller revnet.
Det er ikke mere omfattende at vedligeholde en faskine end en almindelig nedløbsbrønd under nedløbsrøret.
Alternativer til en faskine
En faskine er en god måde at lede regnvandet tilbage til grundvandet på. Men der findes også andre muligheder, du kan gøre brug af, hvis du vil aflaste kloakken og/eller genbruge regnvandet på din grund.
Du kan anlægge et regnbed eller anskaffe dig en eller flere regnvandstønder, som er praktiske, hvis du ønsker at genbruge vandet til fx havevanding. En anden mulighed er at anlægge et grønt tag, som absorberer regnvand. Det vil dog ikke kunne optage al regn, og især ikke et skybrud.
