Når det gamle hegn skal skiftes mellem din og naboens grund, må I først og fremmest forsøge at nå til enighed om, hvordan det nye hegn skal se ud. Kan det ikke lade sig gøre, kan hegnsloven og evt. hegnsynet være med til at hjælpe jer på vej. Foto: Torben Klint
Hvad er Hegnsloven?
Hegnsloven regulerer hegnsforholdet mellem grundejere, både private og offentlige. Loven omhandler nabohegn, dvs. hegn mellem grunde, der har fælles ejendomsskel, og hegn mod veje.
I princippet kan grundejere frit aftale, hvilket hegn de vil have. Hegnslovens almindelige regler anvendes kun, hvor grundejerne ikke kan blive enige og beder hegnsynet om at træffe afgørelse. Findes der særlige bestemmelser om hegnsforholdet mellem ejendommene i servitutter eller en offentlig hegnsregel – fx i en lokalplan, i vejlovgivningen eller en fredningskendelse – gælder disse særlige bestemmelser dog forud for grundejernes aftaler og hegnslovens almindelige regler.
Hegnsloven beskriver, hvilke rettigheder og pligter du har – både når du skal have rejst et nyt hegn eller vedligeholde det gamle. Den beskriver både reglerne for dine egne hegn, der er placeret de nærmeste 1,75 meter fra skel, og de hegn i skel du deler med din nabo.
I Hegnsloven finder du alle paragrafferne i loven. Men værr opmærksom på, at du og dine nabo helt frit selv kan aftale, om der skal rejses et nyt hegn mellem jeres ejendomme, og I kan frit vælge type, udformning og vedligeholdelse. Hegnsloven skal derfor kun benyttes, hvis I ikke kan blive enige.
Der kan være særlige regler i lokalplaner, vejlov og politivedtægter – fx oversigt ved udkørsler og lignende – servitutter, kommunale bestemmelser mv., der går forud for Hegnsloven. Det kan fx være, at det af lokalplanen, servitutter, grundejerforeningsvedtægter eller andre bestemmelser fremgår, at hegn mod vej og naboskel skal være et levende hegn, en særlig type hegn, eller der er bestemmelser for fx højden på hegnet.
Derfor er det en god idé at gå ind på din kommunes hjemmeside og undersøge, om der udover bestemmelserne i Hegnsloven er særlige bestemmelser om hegn og hæk, der gælder generelt i kommunen. Fx gælder i nogle kommuner, at hegn mod vej og sti skal være levende hegn, altså hæk, og andre yderligere regler, der så skal følges.
Ellers er det i udgangspunktet op til dig og din nabo at blive enige om etablering og vedligeholdelse af hegn og hæk mellem jeres grunde. Udformningen og placeringen er op til jer i den udstrækning, at I kan blive enige og overholder de eventuelle begrænsninger og undtagelser, der gælder for jeres grunde. Hvis I ikke blive enige om hegnets udformning og placering, skal reglerne i Hegnsloven følges. Det kan så kræve hegnssyn på stedet.
Særlige regler for hegn i København
Hegnsloven gælder ikke i København. Hovedstaden har således andre, men tilsvarende regler, i Københavns Kommunes bygningsvedtægt, som gælder i stedet. Ved uenighed er det kommunens tekniske forvaltning og ikke det lokale hegnssyn, der kan træffe en afgørelse.
Illustration af fælles hegn, eget hegn og indre hegn. Fælles hegn står direkte i skel, mens eget hegn er placeret på egen grund parallelt med skel og i en afstand på op til 1,75 meter fra skellet. Indre hegn er de hegn, der er længere end 1,75 meter fra skellet, og derfor ikke reguleres af Hegnsloven.
Hvilke typer hegn dækker Hegnsloven?
Hegnsloven gælder alle typer hegn eller hæk. Hegn er i denne sammenhæng en fællesbetegnelse for den afskærmning mellem to grunde, der er placeret i eller langs skel. Det kan være fx hæk, plankeværk, rafte- og pilehegn, trådhegn eller havemure.
Hegnsloven gælder ikke ydervægge eller gavle, selv om bygningen er placeret helt til skel.
Det er hegnets placering i forhold til skel, der har betydning for, hvilke regler der gælder. Hegnsloven beskriver 3 forskellige typer hegn: fælleshegn, eget hegn og indre hegn.
- Fælleshegn står direkte i skellet mellem 2 grunde.
- Eget hegn står langs skellet, men på egen grund placeret nærmere end 1,75 meter fra skel.
- Indre hegn er hegn, som enten ikke følger skellinjen, eller som står mere end 1,75 meter inde på den ene grund.
Hegnsloven gælder kun for fælleshegn og eget hegn – ikke for fx enkeltstående træer eller anden beplantning. Dog gælder, at hvis træerne har karakter af sammenhængende, hegnslignende beplantning, kan træerne alligevel være omfattet af Hegnsloven. Det kræver dog, at hegnssynet vurderer den konkrete beplantning ud fra bl.a. følgende kriterier:
- Der skal være et vist antal træer.
- De skal være ensartede og af samme størrelse.
- Træerne skal stå på række.
- Der skal være kort indbyrdes afstand mellem træerne.
- Træerne må ikke stå længere end 1,75 meter fra skellet.
- Træerne skal udgøre en væsentlig del af skellets længde.
Småbygninger som garager og udhuse reguleres af Byggeloven, og de må normalt bygges helt til skel og kan erstatte et hegn. Her gælder Hegnsloven ikke, men derimod Bygningsreglementet. Der gælder særlige regler for småbygninger opført i skel, - bl.a., at de ikke må være højere end 2,5 meter. Det betyder at man må fjerne hegn og hæk i skel for at bygge – det kræver dog, at naboen varsles inden.
Hvis du og din nabo er i tvivl om, hvor skellet går mellem jeres grunde, er det ikke hegnssynet, men en praktiserende landinspektør, der må afsætte skellet og sætte skelpæle.
I videoen ovenfor kan du se, hvordan du kan finde skellet på din grund. Du kan bl.a. bruge en metaldetektor til at finde skelrørerne, der er placeret, hvor skellet er. En metaldetektor kan du enten købe, leje eller låne, hvis du kender nogen, der har en.
Hvad er reglerne for opsætning og vedligeholdelse af fælleshegn?
Som udgangspunkt må hegn i naboskel være, som du og din nabo bliver enige om – det gælder både type, udformning og vedligehold.
I skal deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Generelt har hver pligt til at vedligeholde egen side af hegnet, klippe egen side af hækken, mens I deles om toppen. Det kan vedligeholdes, som man bliver enige om, men kan ellers fastsættes til en fast norm.
Hvis det er en hæk, der er mellem jeres grunde, skal du klippe den mindst én gang om året og sørge for, at den holdes nede i den aftalte højde på din side hegnet.
Man har pligt til at deltage i arbejde og udgifter med de naboer, der ønsker fælleshegn.
Du har pligt til at vedligeholde din egen side af et fælleshegn. Hvis det er en hæk, skal du derfor klippe den mindst én gang om året og sørge for at holde den nede i den højde, du har aftalt med din nabo. Aktivfoto
Du og din nabo skal være enige om eventuelle ændringer af hegnet. Hvis den ene part har andre ønsker til hegnet end den anden, er det værd at overveje, om I kan løse problemet ved at tænke alternativt i forhold til udgifter og pligter.
Hvis den ene part fx ønsker et meget dyrt hegn, som den anden part enten ikke ønsker eller har råd til, har man mulighed for at aftale en anden fordeling af udgifterne end normalt, hvor udgifterne deles ligeligt imellem naboerne.
Det kan også være, at den ene part har særlige krav eller ønsker. Hvis hegnet fx står meget tæt på dit hus, men ligger skjult bagerst i din nabos baghave, vil det være oplagt, at du afholder flere udgifter end din nabo, hvis der skal sættes et bestemt hegn op efter dit ønske.
Som grundejer kan du kræve, at der bliver sat hegn i skellet, også selvom din nabo ikke er interesseret. Hvis I ikke kan blive enige, har I mulighed for et hegnssyn. Hegnsmændene vil så først forsøge at opnå enighed mellem jer og ellers komme med en afgørelse, som begge parter skal følge. Udgangspunktet vil så stadig være en ligelig fordeling af udgifterne til etablering og vedligeholdelse.
Det vil typisk ende med en hegnshøjde på mellem 1,8 meter og 2 meter, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, som taler for noget andet.
Hvad er reglerne for opsætning og vedligeholdelse af eget hegn?
Du må selv bestemme, hvordan dit eget hegn skal se ud, så længe det ikke påfører naboen større ulempe end fælleshegnet. Det betyder, at egne hegn ikke må være højere end 1,80 meter plus afstanden til skel.
Man skal selv etablere og vedligeholde eget hegn – også den side der vender mod naboen.
Ønsker du at sætte et eget hegn op ind mod din nabos grund eller fjerne eller ændre på dit eksisterende eget hegn et sted, hvor der ikke er noget fælleshegn, skal du give naboen besked mindst en måned i forvejen.
Hvis du skal sætte et hegn op, der grænser op til vej, sti eller plads, der er offentligt tilgængelig, gælder der bl.a. regler om, at hele hegnet eller hele hækken skal holdes inde på din egen grund, og at det ikke må vokse ud over skel mod vej. Du skal selv opsætte hegn/hæk og har selv pligt til at vedligeholde hegn mod vej eller andre offentligt tilgængelige områder.
I de tilfælde, hvor du og din nabo ikke kan blive enige om jeres fælleshegn, er det muligt at få hegnssynet til at mægle mellem jer. Lykkes det ikke, træffer hegnssynet en afgørelse for jer. Foto: Lisbeth Holten
Hvad er et hegnssyn?
Hvis du ikke kan blive enig med naboen om hegnets, udseende, højde, placering, vedligeholdelse m.m., kan du henvende dig til din kommune, der kan sende det lokale hegnssyn ud for at se på sagen.
Hegnssynet består af tre uvildige personer udpeget af kommunen, som vil forsøge at mægle mellem parterne for at nå frem til løsning. Hvis det ikke giver et resultat, er det hegnssynet, der vil træffe en afgørelse, som begge parter skal følge, og som vil være gældende.
Prisen for et hegnssyn ligger p.t. på 2.009 kr. (2023) i hele landet. Det er er hegnssynet, der træffer afgørelse om hvem der skal stå for betalingen. Typisk er det den part, som afgørelsen går imod, der skal betale regningen. Bliver der indgået et forlig, deler I regningen.
Hvis du er utilfreds med hegnssynets afgørelse, kan du indbringe sagen for retten senest 4 uger efter synets afgørelse, men det vil normalt være en langsommelig og bekostelig affære.
Hegnsynet fungerer uafhængigt, og de enkelte kommuner kan derfor ikke blande sig i hegnsynets sager eller afgørelser.
Hvilke regler gælder for træer, der vokser tæt på hegn?
Du har kun lov til at beskære grenene på din nabos træer, hvis de er vokset igennem hegnet, eller er så tæt på hegnet, at de risikerer at skade det.
Det er ikke unormalt, at træer, som fx skygger, tager udsigten eller på anden måde er til gene for den ene part, er årsag til nabostrid. Men der er ikke generelle regler, der gælder for fritstående træer, så hvis du føler dig generet af din nabos træer, er det bedste, du kan gøre, at tage en snak med din nabo.
Ellers afgøres tvister om fritstående træer efter de naboretslige regler ved domstolene. Hegnssynet kan pålægge din nabo at fjerne grene, der på grund af råd, sygdom eller ælde kan være til fare for sikkerheden.
