Radiatorer findes i mange forskellige varianter, så det er værd at undersøge mulighederne, inden du vælger. Foto: Venligst udlånt af Hudevad.
Hvornår er det oplagt at vælge eller udskifte radiatorer?
Radiatorer er efterhånden begyndt at vige pladsen for gulvvarme i de danske hjem. Især i nybyggeri, hvor gulvvarme passer godt til moderne varmepumper med lav fremløbstemperatur, er gulvvarme effektivt. Og så fylder det ingenting i modsætning til radiatorer, hvilket også er med til at gøre gulvvarme populært.
Radiatorer anvendes dog stadig i nybyggeri, og i ældre huse er radiatorer meget udbredt. Især de vandbårne radiatorer ses rundt om i mange hjem, mens elradiatorer efterhånden er en sjældenhed.
Radiatorer kan holde i op til 100 år, og der er ofte ikke nogen større besparelse at hente ved at udskifte de gamle, selvom nye radiatorer er mere effektive. Der kan være nogle undtagelser.
Ved at skifte små radiatorer ud med nogle større, opnår man en større udnyttelse af varmen. Gamle radiatorer kan også med tiden blive fyldt med snavs, hvilket gør dem mindre effektive. Radiatorer af ældre dato kan derudover være svære at rengøre og med tiden er de måske blevet malet adskillige gange og blevet kedelige at kigge på.
I 30’er og 40’erne var placeringen af radiatorer under vinduer ikke så almindelig, som den er i dag, og nogle af modellerne er høje og klodsede. Disse typer kan være oplagte både at skifte ud og få flyttet, så de bliver placeret under vinduerne, hvor de er mest effektive.
I langt de fleste tilfælde, fungerer gamle radiatorer alt i alt ganske glimrende, og udgifterne samt miljøbelastningen ved at skifte dem ud sammenholdt med energibesparelsen ved at købe nye, giver ikke nogen nævneværdig gevinst.
Det er mest relevant at skulle investere i radiatorer, hvis man bygger om, til eller nyt, eller hvis man ændrer opvarmingsform eller varmekilde. Det kan fx være hvis man overgår fra gasfyr til varmepumpe, eller hvis man får udskiftet sit fyr. Det kan nemlig kræve større radiatorer for at opnå tilstrækkelig varme, når man skifter varmekilde, da mange nye systemer kører med en lavere fremløbstemperatur, der kræver, at varmen bliver fordelt på et større areal.
I nogle situationer kan det også være, at man har brug for supplerende opvarmning i form af en el-radiator. Ren el-opvarmning er dog ikke optimalt, da der i dag findes væsentlig bedre og billigere måder at varme boligen op.
Når du skal vælge radiator, er placeringen først og fremmest afgørende for dit valg – og ligeledes er det en forudsætning, at du har et centralvarmeanlæg, hvis du ønsker vandbårne radiatorer.
Typer af radiatorer
Vandbåren radiator: I den vandbårne radiator er der varmt vand, som afgiver varme til rummet. Det varme vand kommer fra boligens fyr eller fjernvarmeanlæg. Den vandbårne radiator er med rør forbundet til alle andre radiatorer i huset, ligesom den også er forbundet til husets fyr eller fjernvarmeunit. Denne type radiator er en fast installation i boligen.
El-radiator: I el-radiatoren er der varmelegemer, som varmer rummet op. El-radiatorer kan være oliefyldte, men det er stadig varmelegemer i den enkelte radiator, der varmer olien op, som så afgiver varmen til rummet. El-radiatorer kan typisk flyttes rundt i boligen, men de findes også som vægophængte af slagsen. Fælles for dem er, at de blot kræver en stikkontakt. Nogle nyere modeller kan også fjernbetjenes med en app via WiFi, hvilket er praktisk, hvis den fx er installeret i et sommerhus, hvor du gerne vil varme op periodisk eller tænde for varmen inden ankomst. I dag er det kun omkring 4 procent af de danske boliger, der varmes op udelukkende med el-radiatorer.
Konvektor: Hvis pladsen er trang, er konvektorer en mulighed, da de ikke fylder så meget. En konvektor er en lav radiator, som er forskellig fra en almindelig radiator, da den varmer luften op ved hjælp af konvektion, mens de traditionelle radiatorer overvejende varmer op ved hjælp af strålevarme. Lavpraktisk fungerer det ved, at kold luft passerer konvektoren, hvorved den varmes op. Konvektorer placeres typisk i en grav i gulvet med en rist over, under lofter eller foran større glaspartier.
Hvilke modeller af vandbårne radiatorer findes der?
De vandbårne radiatorer findes i mange forskellige størrelser og mål, og de fås med både en hel plan forside, ribber og lameller. Ønsker du specielle former, så findes de også både i runde og vinklede udgaver og kan bestilles efter specialmål.
Sortimentert tæller alt fra høje, smalle radiatorer, der fx kan placeres ved siden af en dør, til lave, lange radiatorer, der kan stå foran et stort glasparti i stuen. Foran glaspartier kan det være en fordel at vælge en konvektor eller en model, som samtidig kan fungere som en slags rækværk, men hvor der er så langt mellem rillerne, at lyset kan trænge igennem. Og til badeværelset er det oplagt at vælge en håndklædetørrer, så radiatoren tjener mere end ét formål.
Den typiske farve for en radiator er hvid, men de kan ofte bestilles i den farve, du ønsker. Hvis du ønsker at skifte farve på dine radiatorer, så kan de sagtens males. Du skal blot sørge for at vælge en maling, der egner sig til radiatorer. Malingen skal kunne tåle de skiftende temperaturer.
Er det ikke muligt at placere radiatoren under et vindue, kan den sagtens placeres på en væg. Ulempen er dog, at varmefordelingen i rummet bliver mindre jævn. Foto: Venligst udlånt af Hudevad.
Hvor er det bedst at placere en radiator?
Radiatorer bør placeres under vinduerne. Fra vinduerne vil der altid vil være en lille smule kuldenedfald, selv med moderne energiruder, fordi kold luft falder ned, og varm luft stiger op.
Når radiatoren er placeret under vinduet, vil den varme luft presse den lidt koldere luft op mod loftet, og på den måde sker der en cirkulation af luften i rummet, og varmen fordeler sig jævnt.
Ved cirkulationen vil luften blive ensartet varm i hele rummet, og derved minimerer du fx følelsen af fodkulde. Hvis du ikke kan få plads til radiatoren under et vindue, er den næstbedste placering ved siden af vinduet. Bor du i en ældre bolig, hvor radiatorerne er placeret på indervæggene i centrum af huset, kan det også gøre en stor forskel rent komfortmæssigt, hvis du flytter radiatorerne ud til ydervæggene under eller i nærheden af vinduerne.
Ved at placere radiatorer under vinduerne udnytter du også varmen bedre, og det kan give en besparelse på varmeregningen. Det kræver dog en omlægning af rørene, så her skal du pålægge udgiften til flytning af radiatoren, hvis du skal have overblik over de reelle besparelser.
Når du flytter radiatorerne ud til de lidt køligere ydervægge, minimerer du også risikoen for skimmelvækst på ydervæggene, da radiatorerne vil varme det inderste af ydervæggen op og derved fjerne evt. kondens.
Hvor stor skal en radiator være?
Når du skal dimensionere radiatorerne, sker det ud fra beregninger lavet af en VVS-montør. Der er flere faktorer, som spiller ind her:
- Rummets størrelse
- Antallet og kvaliteten af vinduer i rummet
- Arealet af ydervægge i rummet
- Hvor godt huset er isoleret
Opvarmes huset ved hjælp af en varmepumpe, fx ved jordvarme, kan der være behov for større radiatorer, da fremløbstemperaturen i sådan et system ikke er særlig høj. Mens fremløbstemperaturen på et almindeligt fyr eller en fjernvarmeunit typisk 70 grader, er den blot omkring 50 grader med en varmepumpe.
For at udnytte varmen bedst muligt, skal du sørge for at holde radiatorerne fri. Lad derfor være med at stille store møbler foran dem. Ønsker du at gemme radiatorerne lidt af vejen, kan det dog sagtens lade sig gøre at montere en radiatorskjuler. Her er det blot vigtigt, at skjuleren ikke forhindrer cirkulation af luft. Det findes en række radiatorskjulere på markedet, som er udført med tremmer, der lader luften passere.
Når radiatorerne placeres under vinduerne, så sørg for god afstand til vinduespladen – gerne så der er mindst 10 cm luft over radiatoren, så du sikrer den nødvendige luftcirkulation.
Lave radiatorer kan være oplagte foran store vinduespartier, hvor de sikrer varmecirkulation uden at tage hele udsigten. Foto: Venligst udlånt af Hudevad.
Hvilke fordele og ulemper har en radiator fremfor gulvvarme?
Der er fordele og ulemper ved både gulvvarme og radiatorer.
Fordele ved radiatorer frem for gulvvarme
- Radiatorer placeret under vinduer mindsker trækgener, da den kolde luft varmes op og stiger til vejrs i rummet. Ved gulvvarme kan du derimod opleve, at der kommer kuldenedfald fra store vinduespartier, som kan føles som træk.
- Hvis en radiator har en termostat, som registrerer rumtemperaturen, lukker den øjeblikkeligt ned, når der er varmt nok i rummet. Det kan fx være ved stærk vintersol, eller når du har besøg af mange gæster. Hvis der er gulvvarme indstøbt i beton, kan der gå meget lang tid fra, at termostaten registrer, at temperaturen skal justeres, til du kan mærke temperaturforskel i rummet. Der kan gå helt op til 8-12 timer. Er gulvvarmen udført som en let konstruktion, dvs. at gulvvarmeslangerne ligger i varmefordelingsplader lige under trægulvet, regulerer gulvvarmen sig hurtigere.
- Hvis rørene til radiatoren er utætte, vil du nemt opdage det. Enten vil du kunne høre luft i rørene, eller du vil kunne se vandet komme ud af et af de synlige rør. Ved gulvvarme kan det være svært at opdage utætheder, da de blot giver sig til kende ved at du skal fylde vand på systemet hyppigere end normalt.
- Radiatorer er gode til traditionelle centralvarmeanlæg, hvor vandets fremløbstemperatur er høj. Ved gulvvarme under trægulve må temperaturen i rørene ikke være for høj, dvs. max 27 grader.
- Ældre huse kan ikke altid opvarmes med gulvvarme, da gulvvarme leverer mindre varme end radiatorer. Desuden kræver gulvvarme, at der er godt isoleret i konstruktionerne mod jorden. Det vil derfor ofte kræve, at gulvet bliver efterisoleret i, før det kan lade sig gøre at få gulvvarme i et hus, der er bygget efter ældre byggeprincipper, hvilket ofte både er omstændigt og omkostningstungt.
Ulemper ved radiatorer frem for gulvvarme
- En radiator tager plads i rummet, så du skal tage hensyn til den, når du møblerer. Gulvvarme giver derimod en masse friheder i forhold til indretning.
- Der kan blive fodkoldt i et hus med radiatorer. Det skyldes dog ikke radiatorerne, men derimod at gulvet ikke er tilstrækkeligt isoleret.
- Det er som regel besværligt at komme til at gøre rent bag ved en radiator, da den ofte sidder under en vindueskarm og pladsen bag den er trang.
- Nogle radiatorer er ikke særligt pæne at se på, men det er en smagssag.
- Gulvvarme egner sig især, når fremløbstemperaturen i varmeanlægget er lav.
