Det er oplagt at få fortaget energiforbedringer, hvis du bor i et hus fra 1970’erne eller tidligere. Foto: Arkiv
Hvornår kan det betale sig at energirenovere?
Det er altid en god idé at lave energiforbedringer i et hus, hvis det er fra før 1980, og det ikke allerede er blevet grundigt efterisoleret.
Som regel vil det også i huse fra før 2000 være en god idé at udskifte vinduer eller ruderne i vinduerne. I perioden fra 1960-1995 blev der produceret en del trævinduer af splinttræ, som er fra de yderste lag af træstammen. Her kan det være nødvendigt at skifte hele vinduet. Både før og efter den periode har normen, og senere kravene, været, at der blev brugt mere kerneved, som er den inderste og bedste del af stammen. Er træet i god stand, vil det som regel bedst kunne betale sig blot at skifte ruderne.
I huse fra før 1979 vil man ofte kun finde 100-175 mm isolering på loftet. Her vil en efterisolering også kunne betale sig. Herefter blev kravene i bygningsreglementet strammet. Umiddelbart er det en nem og hurtig opgave, men man skal være opmærksom på, om der er en dampspærre, som måske er ødelagt og bør udskiftes.
Husets opvarmningsform har betydning for, hvilke energiforbedringer der betaler sig rent økonomisk. Det kan fx bedre betale sig at energirenovere, hvis du bruger elvarme, pillefyr eller har et olie- eller naturgasfyr. Fjernvarmepriser er generelt i den lave ende, men i nogle områder er fjernvarmen baseret på fx naturgas, hvilket kan gøre, at fjernvarmen bliver dyr. Vær opmærksom på, at energipriserne i perioder kan svinge meget.
Udskiftning af opvarmningsformen er også en overvejelse værd, hvis man har elvarme, naturgas, pille- eller oliefyr. Er det muligt at få fjernvarme, er det som regel den bedste og mest bæredygtige opvarmningsform. Andre gode alternativer kan være jord til vand- og luft til vand-varmepumper.
Trænger huset til at få udskiftet taget, så vil det også være et passende tidspunkt at kigge på mulighederne for at få efterisoleret. Der er forskellige krav, alt efter projektets størrelse. Er det en udskiftning af tagbelægningen, skal der efterisoleres til et niveau, som er rentabelt og ikke medfører risiko for fugtskader. Skal hele taget udskiftes inklusiv spær og isolering, så skal det nye tag opfylde krav til varmeisolering. Rentabilitet kan være en lidt svær opgave, så det anbefales at få hjælp til det af en byggeteknisk rådgiver. Formlen, der benyttes, er: (levetid x besparelse) / investering. Hvis resultatet er større end 1,33, defineres arbejdet som værende rentabelt.
9 spørgsmål, du skal overveje, før du går i gang med en energirenovering?
Før du kaster dig ud i at energirenovere dit hus, er der en række spørgsmål, du bør tage stilling til:
- Hvad er målet for energirenoveringen?
- Hvordan er økonomien i projektet?
- Kan du få tilskud som hjælp til den økonomiske udskrivning?
- Hvordan skal projektet forløbe?
- Hvilken energimæssig tilstand er huset i?
- Må energiforbedringerne ændre husets udseende?
- Hvilke energiforbedringer kan betale sig i dit hus?
- Hvem kan hjælpe dig med at planlægge din energirenovering?
- Hvilke love og regler skal du være opmærksom på, når du energirenoverer dit hus?
I det følgende gennemgår vi hvert enkelt spørgsmål for at give dig en idé om, hvad du mere præcist bør overveje, før du kaster dig ud i en energirenovering.
Hvad er målet for energirenoveringen?
Der kan være flere forskellige formål med at energirenovere et hus. Er målet for din energirenovering først og fremmest at spare penge, eller handler det mere om, at du gerne vil slippe for træk og kulde? Vil du spare på energien, fordi du ønsker at gøre noget godt for miljøet? Står du for at skulle sælge huset inden for de næste 5-10 år?
I mange ældre huse vil det være et helt realistisk mål at halvere varmeregningen og samtidig få et hus med et bedre og mere behageligt indeklima.
Overvejer du at sælge huset, kan det være en god idé at få energirenoveret. Energiforbruget i boligen er et forhold, som mange købere går højt op i.
Et væsentligt mere ambitiøst mål kan være at bringe husets energiforbrug ned på et niveau, der svarer til bygningsreglementets krav til nye huse eller måske endda til et nyt lavenergihus. Det kan godt lade sig gøre i nogle tilfælde, men i de fleste tilfælde vil det være så dyrt, at det - økonomisk set - bedre kan betale sig at rive huset ned og bygge et helt nyt. Ser man på det samlede billede, hvor man både tager højde for bæredygtighed og økonomi, vil det oftest bedst kunne betale sig at energirenovere så meget som muligt.
Hvordan er økonomien i projektet?
Projektets økonomi er selvfølgelig meget væsentlig for projektet. Selvom du på den lange bane forventer at spare mange penge på din varmeregning, skal du nu og her ud og bruge penge til materialer, håndværkerlønninger m.m.
Andre og større energiforbedringer er så dyre, at udgifterne til lånet vil overstige varmebesparelsen. Men måske kan det alligevel betale sig at gennemføre dem. Der kan være andre hensyn end økonomiske, eksempelvis at komforten i huset vil blive væsentligt forbedret, fx med hensyn til træk og kulde. Det kan også være, at du skønner, at huset vil være mere værd ved et eventuelt salg.
Du kan skabe overblik ved at udregne rentabiliteten. Det gør du ved at stille dine omkostninger op mod de forventede energibesparelser i et regnestykke.
Bygningsreglementet stiller krav om at foretage energiforbedringer, hvis du skal i gang med en større ombygning eller renovering af huset, fx udskifter tag, facade eller gulve. Det er nemlig væsentligt billigere at lægge ekstra isolering ind i en konstruktion, mens den alligevel er åben, i stedet for at gøre det senere som et særskilt projekt.
Er det muligt at få tilskud til energirenoveringen?
Der har løbende været forskellige tilskudsordninger. Det kan godt betale sig at undersøge, om der er lokale ordninger for lokale tilskud i kommunen, eller om der er tilskud, som passer til det projekt, du er i gang med.
De to primære tilskudspuljer er Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen. I varmepumpepuljen kan du søge om tilskud til at få udskiftet din varmekilde med en varmepumpe, mens energirenoveringspuljen vil blive forbeholdt boliger med energimærke E, F eller G, som ønsker at energirenovere på andre måder som fx at efterisolere eller udskifte vinduer.
Derudover er der afkoblingspuljen, der er et tilskud til naturgasbrugere til at få frakoblet gasledninger i forbindelse med skifte til andre opvarmningsformer.
Skrotningsordningen er en mulighed for at få varmepumpe på abonnement. Du betaler typisk en engangsbetaling, et abonnementsgebyr og en pris for leveret varme til bygningen. Med en varmpumpe på abonnement slipper du for en stor investering og opnår samtidigt en række servicefordele. Det er udbyderen af varmepumper på abonnement, der søger tilskuddet.
Hvordan skal projektet forløbe?
Et energirenoveringsprojekt kan gennemføres på flere måder. Du skal tage stilling til, om projektet skal være:
- En stor og omfattende energirenovering, hvor mange mindre projekter gennemføres på en gang.
- En energirenovering, hvor projekterne gennemføres i flere etaper, fx over et par år.
- Et mere begrænset projekt, hvor du nøjes med at gennemføre det energiforbedringsprojekt, der bedst betaler sig.
- Et projekt du selv kan fortage dig, eller om du skal have håndværkere til at udføre arbejdet for dig.
Overvej også, om du og din familie kan og vil blive boende i huset, mens arbejdet bliver udført. Det har bl.a. betydning for økonomien og for, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Man kan fx ikke hive alle gulve op i huset på én gang for at isolere under gulvet, hvis I bor i huset. I så fald må dette arbejde udføres over flere arbejdsgange.
Hvilken energimæssig tilstand er huset i?
Husets energimæssige tilstand har stor betydning for, hvordan du skal gribe projektet an. Derfor er det en god idé at starte med at få et overblik over, hvor godt isoleret og tæt dit hus egentlig som udgangspunkt er.
Du kan selv finde ud af en del ved at kigge på tegninger og andre papirer vedrørende huset. Heraf vil det ofte fremgå, hvor godt huset blev isoleret, da det blev bygget.
Nogle forhold kan du også undersøge ved at gennemgå huset. Har du et ubeboet loft, kan du fx se, hvor tykt et lag isolering der ligger deroppe. Du kan også undersøge, hvor gammelt dit varmeanlæg er (fx oliefyr, naturgasfyr, elpaneler), og om der er kommet mere energieffektive anlæg og apparater på markedet.
Det kan være svært at finde ud af, hvordan huset er efterisoleret, fordi isoleringen er skjult inde i husets konstruktioner. Du kan fx ikke umiddelbart se, om ydervæggen er blevet hulmursisoleret. Men du kan forsøge at bore et lille hul i en fuge, så kan du måske se, om der er isolering i hulmuren.
Det kan også være svært at vurdere, hvor energirigtige dine vinduer er, medmindre du ved en hel masse om forskellige vinduestyper. Men hvis dine vinduer har termoruder, vil du typisk kunne aflæse vinduets alder i afstandsstykket imellem de to glas. Det kan give dig en idé om vinduernes energimæssige tilstand.
Derfor er det en god idé at kontakte en energikonsulent eller en energivejleder, som både kan hjælpe dig med at vurdere husets energimæssige tilstand og med at prioritere, hvilke projekter det bedst kan betale sig at gå i gang med.
Husets energimærke
Der kan være god hjælp at hente i husets energimærke. Sådan et har du formodentlig liggende, hvis du har købt dit hus efter 1997. Siden 1997 har det nemlig været lovpligtigt, at alle boliger i Danmark bliver energimærket i forbindelse med et salg. I 2006 er kravene til energimærket blevet skrappere.
I energimærkerapporten kan du se, hvilket energimærke dit hus har. A2020 er bedst, og G er dårligst.
Energimærkerapporten indeholder også en plan med forslag til, hvad du som ejer kan gøre for at spare på energien - både på varme, el og vand. Det kan fx være, hvad du kan spare i energi ved at efterisolere taget, udskifte det gamle oliefyr med et nyt og mere effektivt eller erstatte de gamle termoruder med energiruder. Rapporten kan hjælpe dig med at lægge en plan for de mest optimale energirenoveringsopgaver.
Billeder med termografikamera kan vise, hvor kulde trænger ind i bygningen. Foto: Energitjenesten
Termografi af huset
Et andet godt tip er at få lavet en termografisk undersøgelse af huset. Termografi er en varmeteknisk undersøgelse af et hus. Undersøgelsen foregår ved, at man tager billeder af huset med et særligt kamera, som er temperaturfølsomt. På billedet kan man se, hvor varmen siver ud gennem husets konstruktioner. Termografi kan med fordel udføres sammen med en såkaldt blower door test, så du finder ud af, hvor varmen slipper ud gennem utætheder.
Må energiforbedringer ændre husets udseende?
Du skal også overveje, om energiforbedringerne må ændre dit hus' udseende. Det er især aktuelt, hvis ydervæggene skal isoleres udefra, for så skal huset have en ny facade.
En ny facade vil være en gevinst for nogle hustyper. Et ældre parcelhus fra 1960'erne eller 1970'erne kan fx komme til at se meget nyt og moderne ud, hvis facaden bliver renoveret. Men spørgsmålet er, om du er interesseret i denne forvandling, eller bedre kan lide dit hus, som det er.
I ældre hustyper, fx en murermestervilla eller en patriciervilla, er det svært at udføre en udvendig isolering af ydervæggene, uden at det går ud over husets stil og charme.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, om der er lokalplaner, servitutter eller andre bestemmelser fra kommunen. Og det skal også undersøges, om boligen er fredet eller bevaringsværdig. I så fald er der også forskellige regler, der skal overholdes.
Hvilke energiforbedringer kan betale sig i dit hus?
En energiforbedringsplan for et hus vil typisk indeholde et eller flere af følgende punkter:
- Isolering af tag/loft
- Isolering og tætning af ydervægge
- Isolering under gulvet
- Isolering af kældergulv og -vægge
- Isolering af sokkel og fundament
- Udskiftning af vinduer eller ruder
- Forbedring eller udskiftning af varmeanlæg
- Ventilation med genbrug af varme
- Isolering af vand- og varmerør
- Udskiftning af pumper
- Udskiftning af termostater
- Udskiftning eller isolering af varmtvandsbeholder eller varmeveksler.
Du skal afklare, hvilke af disse projekter det bedst kan betale sig at gennemføre i dit hus. Hvis du kun vil gennemføre et projekt, eller vil gennemføre energirenoveringen i etaper, skal du også afklare, hvilket projekt det er bedst at starte med. Eller med andre ord: Hvilken energiforbedring giver mest varmebesparelse for de penge, du investerer i projektet? Eller: Hvilke energiforbedringer er du nødt til at udføre, for at du kan udføre andre?
Det er ikke de samme projekter, der bedst kan betale sig i alle huse. Derfor må energiforbedringsplanen tage udgangspunkt i det konkrete hus. Hvad der bedst kan betale sig i dit hus, afhænger nemlig af flere ting, fx:
- Husets alder og dets oprindelige konstruktion. Hvordan er tagkonstruktionen, og er der kælder?
- Om huset er blevet energiforbedret, siden det blev bygget. Er det fx blevet efterisoleret, har fået nye vinduer eller et nyt fyr?
- Huset opvarmningsform - er der elvarme, et ældre oliefyr, et nyt gasfyr, fjernvarme eller noget helt femte?
Hvem kan hjælpe dig med at planlægge din energirenovering?
Husets energimærke, en gennemgang af huset og en termografisk undersøgelse – gerne kombineret med en tæthedsundersøgelse (blower door test) – kan give dig en ret god idé om, hvilke energiforbedringer der er de mest oplagte at gå i gang med. Men som regel er det en god investering at få en energirådgiver til at hjælpe dig med at planlægge projektet.
Du kan få en energirådgiver til at gennemgå huset. Det koster nogle penge, men det kan betragtes som en investering, der hurtigt er tjent ind, hvis den hjælper dig med at vælge det projekt, som giver den største besparelse. På energivejlederen.dk eller BedreBolig kan du finde en energirådgiver i dit område.
Nogle energiselskaber har energirådgivere ansat, som du kan kontakte, hvis du har brug for råd og vejledning. Du kan få mere at vide om mulighederne ved at kontakte dit energiselskab.
Hvilke love og regler skal du være opmærksom på, når du energirenoverer dit hus?
Du skal overholde bygningsreglementets regler, når du energirenoverer dit hus. Ifølge bygningsreglementet er du forpligtet til at efterisolere, hvis du har tænkt dig at bygge om, bygge til eller renovere din bolig. Det betyder bl.a., at du skal efterisolere, hvis du skifter husets tag, facade eller vinduer. Udskiftning af tag eller facade hører i bygningsreglementet under ”ombygning”. Du skal også overholde energikravene til nye fyr/kedler, hvis du skifter dit varmeanlæg ud. Nye vinduer eller nyt fyr hører i bygningsreglementet under ”udskiftning”.
Hvis du skal i gang med en større ombygning, stiller bygningsreglementet endnu flere krav. Det gælder, hvis du vil bygge til eller ændre på anvendelsen af din bolig. Det kan fx være, du vil bruge et uudnyttet loftsrum til beboelse. I så fald skal konstruktionerne på loftet opfylde de energikrav, der gælder for ændret anvendelse. Derudover skal du have godkendelse til at bruge rummet til beboelse.
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger har lavet et værktøj, som kan hjælpe dig med at afklare hvilke regler der er, alt efter hvilken type projekt du vil starte.
