Hvorfor skal du overveje en luft til vand-varmepumpe?
En varmepumpe er en af de mest effektive måder, du kan varme dit hus op. Den bruger el, når den producerer varme til dine radiatorer, gulvvarme og varme vand. El vil inden for en kortere årrække primært komme fra vedvarende energikilder som fx sol og vind. De vedvarende energikilder slipper ikke op, i modsætning til de fossile brændsler, som kul, olie og naturgas. Det er begrænsede ressourcer, der slipper op på et tidspunkt, og som ved afbrænding udleder store mængder CO2.
Hvornår skal du overveje en luft til vand-varmepumpe?
Står du over for at skulle udskifte et gammelt oliefyr eller gasfyr, anbefales det, at du enten skifter til fjernvarme eller varmepumpe. Der findes forskellige typer varmepumper og en af dem, du kan overveje, er en luft til vand-varmepumpe. Har du en stor have, kan du evt. overveje en jordvarmepumpe. Med både luft til vand og jordvarmepumpen, kan du spare op imod halvdelen af din varmeudgift alt efter, hvilken varmekilde du har nu.
En luft til vand-varmepumpe kan ligesom en jordvarmepumpe anvendes til både rumopvarmning og varmt brugsvand.
Den økonomiske fordel i hverdagen ved en luft til vand-varmepumpe er en smule mindre end ved et jordvarmeanlæg. Til gengæld kræver jordslangerne til en jordvarmepumpe, at du som udgangspunkt har dobbelt så mange kvadratmeter tilgængeligt haveareal som det boligareal, der skal opvarmes. Så hvis du ikke har have nok eller ikke ønsker din have gravet op, er luft til vand-varmepumpen et godt alternativ. Selve investeringen er også mindre til en luft til vand-varmepumpe end til en jordvarmepumpe.
En luft til vand-varmepumpe er særligt økonomisk fordelagtig, hvis du har vandbåren gulvvarme eller store radiatorer. Det skyldes, at det vand, der varmes op med en varmepumpe, har en lavere fremløbstemperatur end det fra et olie- eller gasfyr. At varmen i de enkelte rum fordeles via hele gulvfladen er, på grund af den lavere fremløbstemperatur, mere effektiv, end hvis rummene opvarmes via radiatorer.
Hvis du har fjernvarme, kan det i langt de fleste tilfælde ikke svare sig at overveje en luft til vand-varmepumpe. Er der fjernvarme i området, vil der oftest være tilslutningspligt til fjernvarmen. Desuden kan fjernvarme vise sig at være billigere i drift.
Mange varmepumper kræver, at boligen er velisoleret for at kunne varme den ordentligt op. Fremløbstemperaturen på det vand, som skal opvarme boligen, er ikke så høj som det fra et olie- eller gasfyr. Du kan også opleve, at antallet af radiatorer skal øges eller udskiftes til større udgaver, så der er et større areal til at afgive varme.
Har du en bolig, der ikke er særlig godt isoleret, så findes der varmepumper på markedet, som kan sørge for høje fremløbstemperaturer. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på husets isoleringsgrad, når du snakker med en rådgiver eller forhandler om en ny varmepumpe.
Hvis boligens fordelingsanlæg er et et-strengs anlæg, er en luft til vand-varmepumpe måske ikke den rette løsning. Et et-strengs radiatoranlæg er, når der kun er ét varmerør, som løber igennem huset, og som forbinder både frem- og returløb fra den enkelte radiator.
Varmepumper er drevet af strøm, men er din bolig registret som elopvarmet på BBR, kan du få en reduceret pris på elafgiften på det forbrug, der ligger over 4.000 kWh/år.
Hvordan fungerer en luft til vand-varmepumpe?
En luft til vand-varmepumpe udnytter varmeenergien i luften. Den består af en udedel og en indedel.
Udedelen består af et anlæg med en ventilator, som placeres i umiddelbar nærhed af dit hus. Ventilatoren trækker udeluften forbi en varmeveksler. Her overføres varmen i luften til et kølemiddel, og ved hjælp af en kompressor i varmepumpen hæves trykket og derved temperaturen i kølemidlet.
Det er samme princip som i et køleskab, hvor varmen trækkes ud af luften inde i køleskabet og afgives på bagsiden.
Det opvarmede kølemiddel ledes via isolerede rør ind til varmepumpens indedel, hvor kølemidlet opvarmer vandet. Derefter løber kølemidlet afkølet tilbage til varmepumpen, hvor det på ny opvarmes.
Inde i huset består anlægget som regel af en lille 'indedel' med styreelektronik. Der findes varmepumpemodeller, hvor kompressoren er placeret i indedelen i stedet for i udedelen.
Varmepumpen skal have strøm for at fungere, men en luft til vand-varmepumpe leverer typisk ca. 3-4 kWh varme for hver kWh el, den forbruger. Derfor er varmepumpen økonomisk attraktiv.
I meget kolde perioder (under -10 grader), eller hvis flere af husets beboere bruger meget varmt vand samtidig, kan det knibe med at holde temperaturen oppe. Derfor vil man for at sikre varmt vand ved spidsbelastninger normalt have en elpatron monteret i varmtvandsbeholderen.
Hvad koster en luft til vand-varmepumpe?
Den samlede pris for en luft til vand-varmepumpe afhænger af boligens størrelse, og hvor godt den er isoleret. Det danner grundlag for varmepumpens størrelse og installationens omfang med fx flere eller større radiatorer. Desuden kan der være ekstraudgifter, hvis elinstallationen skal udvides. Du skal regne med et prisleje på 80.000-130.000 kr. (2024-priser).
Vælger du at investere selv, kan du frem til udgangen af 2026 få tilskud fra Varmepumpepuljen, der administreres af Energistyrelsen. Puljen er åben i perioder hvert år, hvor det enkelte års tilskud uddeles. Tilskuddet er på op til 27.000 kr. Læs mere om Varmepumpepuljen her.
For at få tilskud er det et krav, at installationen foretages af en VE-godkendt installatør. Det er en garanti for, at du får den korrekte installation.
Har du ikke økonomisk råderum til selv at investere, kan du i stedet vælge at få en varmepumpe på abonnement. Her lader du et energiselskab stå for alt det praktiske med installation af varmepumpe og skrotning af det gamle fyr.
Med en varmepumpe på abonnement slipper du for selv at skulle købe en varmepumpe og tænke på installation, drift og service.
Hvor meget sparer du med en luft til vand-varmepumpe?
I et mellemstort hus på 130 kvadratmeter med fire beboere ligger den årlige udgift for en luft til vand-varmepumpe på cirka 18.000 kr (el, service og afskrivning). Tilsvarende vil det med et nyt oliefyr koste knap 33.000 kr. årligt (fyringsolie, service og afskrivning). Altså en besparelse på 15.000 kr. om året.
Der er en merinvestering på 80.000 kr. ved at købe en luft til vand-varmepumpe i stedet for et nyt oliefyr. Det betyder, at der blot vil gå lidt over 5 år, før merinvesteringen er hentet hjem. Varmepumpen holder typisk i ca. 15-20 år.
Jo større huset er, des mere sparer du med en luft til vand-varmepumpe, og jo hurtigere er merinvesteringen hentet hjem.
Hvilke fordele og ulemper er der ved en luft til vand-varmepumpe?
Fordele
- Reducerede varmeudgifter ved at skifte fra olie eller naturgas.
- Slut med at tænke på olietank og oliefyr.
- Er en miljørigtig varmekilde, som bliver grønnere, jo mere vedvarende energi der produceres.
- Høj driftssikkerhed.
- Nem betjening.
- Ingen lugtgener i fyrrum.
- Lav fremløbstemperatur, der er velegnet til vandbåren gulvvarme.
Ulemper
- Udedelen støjer. Bør ikke stå tæt på soveværelse eller skel til nabo.
- Ikke helt så effektiv og økonomisk som jordvarme.
- Nogle synes ikke, den er pæn at se på.
- Lav fremløbstemperatur, der i nogle tilfælde kan kræve nye radiatorer.
- Skal dimensioneres korrekt til hvert enkelt hus.
Hvordan vælger du en luft til vand-varmepumpe?
Begynd med at indhente tilbud fra 2-3 installatører. Du skal ikke udføre arbejdet selv. Kun en fagmand kan optimere og udvælge anlægget, så du får varme nok og den højst mulige økonomiske fordel. Spørg også til referencer, og hvilken serviceordning firmaet har.
Vælg installatører, som anbefales og er uddannet af førende varmepumpefabrikanter, eller som er tilsluttet Kvalitetssikringsordningen for Varmepumpeinstallatører (se nedenfor under henvisninger).
Installatøren skal møde op hos dig og gennemgå huset, herunder husets varmefordelingsanlæg, dvs. radiatorer og evt. gulvvarme, ligesom han skal bede om oplysninger om husets varmeforbrug, husets størrelse og om den nuværende opvarmningsform. Det er nemlig afgørende for den økonomiske fordel, at varmepumpen dimensioneres korrekt til netop dit hus.
Du kan med fordel overveje at anvende den frivillige standard 'DS 1150', som Energistyrelsen anbefaler. Standarden har krav til, at installatøren og bygningsejeren i fællesskab planlægger placering og dimensionering af varmepumpen. Installatøren forpligter sig desuden til at følge en kontrolplan, og følge arbejdet op med en kontrolrapport.
Varmepumpens størrelse (ydelse) angives i kW (kilowatt). Jo større huset er, og/eller jo dårligere huset er isoleret, jo større skal varmepumpen være. Det er muligt at købe varmepumper, der er frekvensstyret, også kaldet behovsstyret. Disse modeller er mere effektive, men er som regel også dyrere.
Installatøren vil normalt foreslå et varmepumpefabrikat, som han forhandler. Det er mest trygt for dig, hvis varmepumpen står på Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper. For at stå på denne "blåstemplede" liste skal varmepumpen opfylde en række minimumskrav til produktkvalitet.
Du skal sikre dig, at installatøren i sit tilbud medregner, at han fjerner et eventuelt fyr og lukker af for eventuel olietank.
Sammen med installatøren skal du finde en egnet placering til varmepumpen udenfor. Det må ikke være for tæt på skel til nabo eller lige under et soveværelsevindue, da varmepumpen larmer, især når den med mellemrum afiser.
Varmepumpen bør dog ikke placeres for langt væk fra huset, da der kan være varmetab fra rørene, der leder det opvarmede kølemiddel ind i huset. Dette ved den uddannede installatør.
Hvordan foregår installationen af en luft til vand-varmepumpe?
Installationen af en luft til vand-varmepumpe tager typisk to dage, hvor du må forvente at være uden varme en halv til en hel dag.
Først fjernes det eksisterende anlæg, normalt et olie- eller gasfyr. Derefter bores der i væggen ind til rummet med varmtvandsbeholderen hul til varmepumpens rør, og den indvendige elektronik monteres. Til sidst opstilles varmepumpen udenfor - på et stativ med afstand til underlaget, og der trækkes rør fra varmepumpen til varmtvandsbeholderens tilslutning.
Du skal anmelde det færdige anlæg til BBR-registeret og orientere dit forsikringsselskab. Husk også at orientere dit elselskab, da de skal vide at du er skiftet til elopvarmning, før du kan få en reducerede elafgift.