Hvilke fordele og ulemper er der ved at skærme af for solen?
Der er en fin balance mellem, hvornår der er for lidt sollys, og hvornår man føler sig generet af det. Det er derfor vigtigt at kunne kontrollere sol- og dagslyset for at udnytte det optimalt og få den største glæde af det.
Solafskærmning tjener to formål. Det forhindrer både overophedning samt blænding fra reflekser og direkte sollys. Især om vinteren, hvor solen står lavt på himlen, gør solafskærmning gavn i forhold til lysindfald.
Ulempen er, at du generelt mister dagslys i din bolig, og om vinteren, når boligen er opvarmet, mister du noget af den ”gratis” varme, du får i boligen, når solen skinner ind.
Overophedning af boligen
Nye boliger er på grund af skrappe energikrav isoleret rigtig godt, og mange af dem er udstyret med store glaspartier fra gulv til loft for at skabe udsigt til omgivelserne og lukke lyset ind. Store glaspartier har imidlertid den virkning, at der også strømmer store mængder solvarme ind, hvilket er praktisk i de kolde måneder, hvor solen kan bidrage til at varme boligen op. Det giver besparelser på energiforbruget. Om sommeren er der derimod risiko for overophedning, da isoleringen gør det svært for boligen at slippe af med varmen igen.
Problemer med overophedning er dog ikke et problem, der kun forekommer i nyere boliger. Også io ældre boliger kan temperaturen indendøre blive så høj, at det ligefrem er ubehageligt at opholde sig inden døre, når sommeren står på sit højeste.
I Danmark har vi for det meste vinduer, der åbner udad, og det sætter visse begrænsninger for brugen af udvendig solafskærmning, som ellers er den mest effektive metode til at undgå overophedning inden døre. Det kan dog godt lade sig gøre at finde egnede løsninger, selvom vinduerne vender ud af.
Hvordan undgår du blænding fra solen?
I norden er der ofte generende sollys og blænding gennem vinduerne, fordi solen står lavt i vinterperioden. Når du vælger solafskærmning, er det vigtigt at tænke på, at der stadig skal kunne komme dagslys ind i boligen. Dels på grund af den positive effekt, dagslys har på menneskers velvære og sundhed, men også fordi det vil være spild af energi, hvis du skal tænde lamper indenfor, når der ellers er lys nok udenfor.
Det er en fordel, hvis afskærmningen kan justeres, så den kan tilpasses solens placering på himlen i forhold til tidspunkt på dagen og året. Sørg for at lyset sendes fra det sted, hvor det blænder, til gulvfladen eller loftsfladen, så lyset udnyttes, men ikke blænder.
Overvej også, hvor meget solafskærmningen påvirker udsigten. Hvis du skærmer af i et rum, hvor du opholder dig meget, bør du afveje fordelen ved at kunne skærme af for solen mod ulempen ved at miste udsigt.
Hvilke former for solafskærmning findes der?
Solafskærmning findes både som indvendig, udvendig og indbygget. Hvilken type der er bedst, afhænger af flere forhold:
- Hvilken retning vinduet vender
- Hvad rummet bliver brugt til
- Hvor meget der skal skærmes af for solvarmen
- Syns- og blændingsforhold
- Energimæssige overvejelser
- Arkitektoniske hensyn
Tagudhæng
Selvom et tagudhæng ikke er justerbart, skærmer det fint af for den høje sol om sommeren, som ellers kan give overophedning. Ud over at skærme for solen, beskytter et tagudhæng også bygningen mod vejr og vind. Et tagudhæng kan kombineres med, at dele af facaden er trukket tilbage.
Har du store glaspartier kan et udhæng være gavnligt for at forebygge overophedning om sommeren men samtidig gøre det muligt for den lavthængende vintersol at trænge ind i boligen og bidrage med passiv solvarme.
Lameller
Lameller er praktiske, hvis du af og til har brug for kun delvist at skærme af for solen og have en god styring med, hvor meget eller hvor lidt, du vil lukke ind af lys og varme. Lamellerne slipper lyset igennem og kan vinkles i forhold til facadens orientering. Fra boligen vil der stadig være udsyn til himlen med en lamelløsning. Lameler findes også som skodder, der kan flyttes frem og tilbage i vinduespartiet efter behov.
Skodder
Udvendig solafskærmning ses rigtigt meget sydpå i form af skodder for vinduerne. Ud over at skærme for den værste sol i middagstimerne sørger skodderne også for, at man sover i mørke. Man kan have skodderne for og samtidig have vinduerne åbne, men selvfølgelig kun hvis de åbner indad, hvad de af praktiske hensyn gør sydpå. Ofte åbner vinduer udad i Danmark, og derfor er det kun et fåtal af danske boliger, denne løsning egner sig til.
Varmeteknisk er skodder en rigtig god løsning, da vinduer ofte isolerer væsentligt dårligere end ydervægge. Det lukkede hulrum mellem vinduer og skodder har dermed en isolerende effekt i de kolde måneder.
Beplantning
Beplantning kan skærme mod stærk sol om sommeren og dermed forhindre overophedning. Løvfældende træer vil lade mere lys trænge ind om vinteren, når bladene er væk. For eksempel giver birketræer en fin afskærmning om sommeren og lader alt dagslys komme ind om vinteren.
Markiser
Markiser fungerer på samme måde som tagudhæng ved at skærme af for solen, når den står højt på himlen. Fordelen ved en markise frem for tagudhænget er, at du kan regulere markisen. Man kan få markiser, der automatisk ruller ud, når solen står på, hvilket kan være praktisk, hvis man ikke er hjemme. Så kommer man ikke hjem til en overophedet bolig.
Udvendige rulleskodder eller persienner
Denne form for udvendig afskærmning ses sjældent på danske boliger, da vi som regel har vinduer, der åbner udad. Men ved større glaspartier, der ikke kan lukkes op, er denne form for udvendig afskærmning især effektiv mod overophedning. Rulleskodder er ofte lavet i aluminium og er relativt lette at montere.
Persienner og gardiner
Der findes mange forskellige former for indvendig solafskærmning i form af gardiner, rullegardiner, persienner, lamelgardiner, screens m.v. Ud over at have en praktisk funktion, kan disse også bidrage til det æstetiske udtryk inden døre. Bemærk, at gardiner og persienner ikke løser et problem med overophedning, da de ikke forhindrer energi fra solen i at trænge ind i boligen.
Film og folier
Hvis du ønsker en permanent afskærmning, findes der forskellige former for film og folier til at klæbe på ruderne. Disse kan være en god løsning, hvis du vil mindske gener fra indkig med stadig have lys ind i boligen.
Ønsker du den bedst mulig effekt, skal du gå efter solfilm, der både holde lys og varme ude. Det kan ikke anbefales at anvende film og folier på termoruder og energiruder, da det kan give spændinger i ruden, så den går stykker. Desuden vil garantien på de fleste vinduer/ruder forsvinde, hvis man klæber filmen på.
Ruder i solafskærmende farvet glas
Ved at vælge ruder i farvet glas reduceres det lys og den varme, der kommer ind i boligen. Dog vil farverne på omgivelserne blive forvrænget, da det farvede glas kun gengiver nogle farver.
Indbygget solafskærning
Indbygget solafskærmning er typisk persienner eller en tynd film, der sidder imellem 2 ruder. Denne type blev mest anvendt i 60’erne-70’erne, men ses stadig. Denne type afskærmning betjenes ofte manuelt ved hjælp af snoretræk, hvor du selv kan styre, hvor meget lys, du vil lukke ind.
Der findes også nyere løsninger, hvor en tynd perforeret metalfilm er monteret på indersiden af den yderste glas i en energirude. Hullerne er vinklet på en måde, så de holder solens lys ude, mens man stadig kan kigge ud. Dermed begrænses mængden af sollys, der trænger ind uden at udsynet forhindres, og du slipper for at skulle rulle markiser, persienner og lign. op og ned.
Hvilke fordele og ulemper har indvendig solafskærmning?
En fordel ved indvendig solafskærmning, fx i form af gardiner og persienner, er, at den er nem og hurtig at betjene, og den fås i mange variationer og farver. Det er også let at montere og udskifte indvendig afskærmning, hvis du vil have variation eller en anden model. Ofte indgår det også som et dekorativt element i boligen, da gardiner og persienner i dag fås i utallige farver og former. Samtidig er det nemt at rulle gardinet for om aftenen, når man gerne vil undgå indkig.
Det er en god idé at finde løsninger, der gør det muligt at justere og tilpasse den indvendige solafskærmning afhængigt af tidspunktet på dagen og alt efter årstiden. Det er også at foretrække, at lyset kan komme ind, selvom blændingen bliver holdt ude, så lofts-, væg- eller gulvfladen bliver oplyst.
Ulempen er, at solens varmestråler når ind gennem ruden, hvorfor det ikke er den optimale løsning, hvis afskærmningens primære formål er at forhindre overophedning i boligen. Når afskærmningen sker indvendigt når solen at afgive varme til boligen, inden strålerne reflekteres af solafskærmningen. Til gengæld er det en fordel på vinterdage, hvor man ønsker at få varmen ind, men ikke vil blændes af solen.
Hvilke fordele og ulemper har udvendig solafskærmning?
Fordelen ved den udvendige solafskærmning er, at solens stråler stoppes, inden de trænger ind på den indvendige side af glasset og dermed varmer luften op inde i boligen. Hvis den udvendige solafskærmning er fast og tænkt ind i bygningens arkitektur fra starten, opnås det bedste resultat, fx ved at have et udhæng ved større glaspartier.
Hvis den faste solafskærmning ikke er justerbar, kan den lukke for udsyn og kan i vinterperioden skærme for det sparsomme lys, og derfor er det vigtigt at tænke den godt ind i arkitekturen.
Hvilke fordele og ulemper er der ved indbygget solafskærmning?
Fordelen ved både gammeldags og moderne indbygget solafskærmning er, at en del af varmen bliver holdt ude på de varme sommerdage, idet der er et lag glas mellem solafskærmningen/persiennen og rummet inde bag vinduet. Det er især en fordel, hvis du har store sydvendte glaspartier, hvor det vil kunne bidrage til et mere behageligt indeklima.
En ulempe er, at det kan være besværligt at reparere de indbyggede løsninger, og det kræver et bredt ramme eller karmparti, idet ruden bliver meget tyk.
En anden ulempe er, at den tager ca. 50 procent af lyset, hvor en almindelig rude typisk kun vil tage 20 procent. Det kan være en ulempe på de dage, hvor lyset er sparsomt, og du har brug for alt det lys, du kan få.