Du bør undersøge, hvilken type maling der egner sig bedst til den overflade, du skal male. Det sparer dig for ærgrelser senere hen. Arkivfoto.
Vælg den rigtige maling
Der findes mange forskellige typer af maling. Du skal vælge en type af maling til træ og en anden type til vægge.
Man kan dele maling op i væg- og loftmaling, træ- og metalmaling samt gulvmaling (trægulv eller beton).
Det er vigtigt at vælge den rigtige maling til de forskellige formål og at anvende malingen rigtigt i henhold til brugsanvisningen. De fleste producenters hjemmesider giver god vejledning, og mange forhandlere er også behjælpelige med god og professionel vejledning.
Kræver overfladen, at der gives en malebehandling med flere forskellige lag - eksempelvis grundmaling og færdigmaling - er det vigtigt at holde sig til samme system maling for at sikre et godt og holdbart resultat.
Hvad indeholder malingen?
Ingredienserne i maling er bindemiddel, opløsningsmiddel og pigment. Bindemidlet er den lim, der holder sammen på malingen og sørger for, at den hæfter til underlaget. Det er især bindemidlet, der har betydning for, hvor malingen kan benyttes, hvad den er holdbar overfor og ikke mindst slidstyrke, glans, vaskbarhed m.v., når den er tør.
Opløsningsmidlet er det, der fortynder malingen, altså gør den flydende, og som fordamper, idet malingen tørrer. Pigmentet er selve farvestoffet, og jo mere pigment der er i malingen, desto bedre dækker den.
Der er ofte en sammenhæng mellem indholdet af pigment og prisen på malingen. Ofte indeholder billige malinger mindre pigment end dyre malinger og dækker derfor dårligere. Det betyder, at du skal male flere gange med den billige maling for at få den til at dække, og du skal derfor bruge en større mængde, samtidig med at det tager længere tid at male de ekstra lag.
Uanset kvalitet er nogle farver mere dækkende end andre, og det er selvsagt nemmere at dække en lys farve med en mørkere end omvendt.
Linoliemaling består i princippet kun af to ting: linolie og pigment. Foto: Original Linoliemaling
Malingstyper – vandbasis, terpentinbasis og linoliemaling
Der findes mange typer maling, træbeskyttelse og lak, og det er forskelligt, hvad de enkelte malinger indeholder, og hvad de bliver fortyndet med.
Overordnet er der tale om følgende typer:
Overordnet opdeles de forskellige typer maling til indendørs brug i:
- Akrylmaling eller plastmaling på vandbasis - til vægge og lofter
- Alkydmaling eller oliemaling på terpentinbasis til træværk
- Plastalkydmaling på vandbasis til træværk
- Linoliemaling til træværk
Til vægge og lofter anvendes oftest akrylplastmaling, der i daglig tale ofte bare kaldes plastmaling. Den fås til en lang række formål, og da den er baseret på vand, er den nem at have med at gøre, da pensler og redskaber blot rengøres med vand.
Til metal og træværk er det hensigtsmæssigt enten at anvende en plastakrylmaling, som en vandopløselig (vandbasis) eller en alkydmaling der, normalt er baseret på terpentin.
Begge typer har fordele og ulemper og findes i forskellige kvaliteter.
Alkydmaling indeholder opløsningsmidlet terpentin, der er usundt at indånde. Det er derfor stort set ikke lovligt for professionelle at arbejde med det indendørs. Men der kan være specielle forhold, som gør, at professionelle malere kan få dispensation - det vil typisk være i forbindelse med restaurering af ældre ejendomme.
Som privatperson må du gerne arbejde med alkydmaling på terpentinbasis. Det afdunster hurtigt, men er usundt, mens arbejdet er i gang.
Linoliemaling er baseret på linolie og indeholder ingen former for opløsningsmidler. Det anvendes ofte ved restaurerings- og vedligeholdelsesarbejder.
Vigtigt!
Linolie og linoliemaling kan selvantænde. Har du klude med linolie på, må du ikke lægge dem direkte i skraldespanden efter brug. Du kan derimod skille dig af med dem på følgende måde:
- Put kludene i en lufttæt og ikke brændbar beholder, fx et syltetøjsglas, og smid det hele ud.
Maling med forskellige opløsningsmidler kan ikke anvendes sammen eller males oven på hinanden. Som tommelfingerregel kan malinger med stærke opløsningsmidler ikke bruges oven på malinger med svagere opløsningsmidler, og det gælder, hvad enten der er tale om grundmaling/færdigmaling eller ny maling oven på gammel maling.
En terpentinbaseret alkydmaling oven på en akrylplastmaling kan få denne til at koge op og krakelere, mens det omvendte går fint. Du støder på dette problem på træværk, da væg- og loftmaling typisk vil være akryl- aller plastmaling.
Er du i tvivl om, hvilken maling der tidligere har været anvendt, vil du være på den sikre side, hvis du maler ovenpå med en vandbaseret maling. Linoliemaling kan ligeledes males oven på overflader, der tidligere er behandlet med enten akrylplast- eller alkydmaling.
Har man overfladebehandlet med linoliemaling, kan man ikke anvende anden maling ovenpå.
Hvid træmaling. Foto: Torben Klint.
Mat og blank maling har forskellige egenskaber
Valget mellem mat og blank maling er ikke kun et spørgsmål om udseende, men også om vedligeholdelse og slidstyrke. En blank maling er mere slidstærk og bedre til at afvise snavs end en mat, hvis der er tale om samme type maling. Den blanke vil desuden bedre kunne tåle at blive vasket end den matte.
Til gengæld stiller en blank maling større krav til underlaget. Jo blankere malingen er, jo bedre vil den reflektere lyset, og en blank maling afslører derfor ujævnheder i højere grad end en mat.
Malingens blankhed angives med et tal fra 0-100, hvor 0 er helmat, og 100 er ultrahøjglans. I praksis fås malinger dog sjældent blankere end glans 90.
Glans på maling
Glanstrin Overflade Typisk anvendelse |
0-5 Helmat Lofter (glans 1 -3) |
6-10 Mat Vægge i opholdsrum (3-5), børneværelser og gangareal (5-10) |
11-29 Halvmat Vægge i køkken (10-25) og bad (25-50) (50 vådrumsmaling) |
30-59 Halvblank Træværk halvmat (30-40) og træværk halvblank (50) |
60-100 Helblank Lakblanke overflader (80) |
Maling til vægge
Til almindelige vægge, hvor bunden tidligere er malet og vedhæftningen god, vil man bruge den samme akrylplastmaling til alle strygninger.
Til stuer og andre rum med almindeligt slid vil man normalt vælge en mat maling (glans 3-5), der er rimelig slidstærk og kan tåle nogen afvaskning.
Til køkken, trapperum, børneværelser og andre rum, der udsættes for meget snavs og slid, er det en god idé at vælge en mere robust maling.
Er underlaget stærkt sugende, beklædt med væv eller filt eller på anden måde problematisk, kan det være nødvendigt at forbehandle væggen inden den egentlige maling. Til det formål findes forskellige specialprodukter, fx forankringsgrunder, til afsmittende og sugende underlag som puds og beton, hæftegrunder til blanke overflader samt grundere til forbehandling af glasvæv og tekstilvæv (hessian).
Maling til lofter
I mange tilfælde kan man bruge den samme type maling til vægge og lofter, men ofte vil man foretrække en helmat maling til loftet (glans 1-3), da loftet jo er den flade, der udsættes for mindst slid og færrest påvirkninger. I køkkenet kan det dog være praktisk med en blankere maling (10-25), der kan tåle afvaskning.
Tidligere vandskadede, tilsodede eller nikotinhærgede lofter er svære at dække, og her kan man enten forbehandle med en vandbaseret spærregrunder eller - især hvis det drejer sig om et træloft - male med en terpentinbaseret alkydloftsmaling, der har særlig gode dækkende egenskaber.
Maling til pletmaling
Leder du efter en bestemt farve maling, fx til pletmaling, kan du bruge et farvesystem som NCS eller Ral. Oftest kan forhandlere af maling hjælpe dig på rette vej, så du får den samme farve maling.
Mal indendørs træværk i to trin. På den måde opnår du et holdbart resultat. Foto: Torben Klint
Terpentin- eller vandbaseret?
Du kan godt male med vandbaseret maling oven på terpentinbaseret maling, men det omvendte dur ikke med mindre plastmalingen er helt hærdet af.
Det nye lag terpentinmaling kan nemlig få den gamle plastmaling til at koge op og krakelere.
Derfor er det mest sikkert at bruge vandbaseret akrylplastmaling til malede vinduer og andet træværk, hvis du er i tvivl om, hvad træværket tidligere er malet med. Du kan også lave en prøve, hvor du maler med terpentinmaling oven på den eksisterende maling.
Maling til træværk
Det indvendige træværk skal, hvis det ikke tidligere er blevet malet, behandles i to trin. Først skal det behandles med en grund- eller mellemmaling, der hæfter særlig godt på underlaget, tørrer hurtigt og giver en mat overflade, som er nem at mellemslibe.
Færdigmaling sker normalt med en halvblank eller helblank maling, der giver en slidstærk overflade på udsatte flader som døre, vinduer, karme og fodpaneler og kontrast til de mattere vægge.
Vælger du at male med alkydmaling, skal grundmalingen også være et alkydprodukt. På frisk fyrretræ skal knasterne altid først duppes to-tre gange med shellak, også kaldet knastelak, for at forhindre, at de bløder harpiks, som senere vil slå igennem malingen som mørke pletter.
Maling til gulve
Gulve udsættes for en meget hård belastning sammenlignet med boligens andre overflader, men det forhindrer ikke, at de kan males med et godt resultat, hvis du vil behandle gulvet med en heldækkende maling.
Gulve, som fx kældergulve, der er udsat for fugt nedefra, bør males med en diffusionsåben akrylplastmaling specielt til gulve, der ikke spærrer fugten inde. Denne type maling er dog ikke så egnet til gulve, der slides hårdt. På sugende overflader og ren beton forbehandles med en forankringsgrunder.
Træ- og betongulve uden fugtproblemer kan males med en slidstærk, vandbaseret gulvmaling eller en terpentinbaseret uretangulvmaling, der dog kræver god ventilation under arbejdet. Bemærk, at det kan være nødvendigt at fjerne tidligere sæbebehandlinger, inden trægulvet males.
Maling til vådrum
Vådrum deles op i en såkaldt vådzone, der er den del af rummet, der direkte påvirkes af vand, og en fugtig zone, der udgør resten af rummet. Ved ombygning må vådzonen ikke behandles med maling, men skal beklædes med fliser eller vådrumsvinyl. Til den fugtige zone bruges en særlig vådrumsmaling, der typisk er en halvmat akrylplastmaling tilsat stoffer, der hæmmer mug- og skimmelvækst.
Sikkerhedskoder
Sundhedsrisikoen ved en maling er angivet med en MAL-kode. Jo højere tal, des mere skadelig er malingen. Arkivfoto.
De fleste maleprodukter er forsynet med en såkaldt MAL-kode, der fortæller noget om, hvor farligt produktet er. Tallet før bindestregen er et udtryk for sundhedsfare ved indånding af dampe fra produktet, mens tallet efter bindestregen fortæller om sundhedsrisikoen, når man får noget på huden eller i øjnene. Jo højere tal, jo større risiko. 00-0 er bedst, og 5-6 er værst.
En almindelig akrylplastmaling har koden 00-1 og er derfor ret ufarlig i brug, mens fx en alkydloftmaling har koden 2-1 på grund af indholdet af opløsningsmidlet terpentin.
Andre malingstyper og gulvbehandlinger
Til hovedparten af det malingsarbejde, der bliver udført i danske hjem, bruges typisk alkrylplastmaling og alkydmaling. Men ældre malingstyper som limfarve, linoliemaling og olieemulsionsmaling osv. anvendes også til fx renoveringsformål.
Der har i de senere år været en stigende interesse for også alternative malingstyper som naturmaling. Der er fx udviklet linoliemaling til indendørsbrug med en MAL kode på 00-1, hvilket indikerer, at det er ufarligt i brug. Fordelen ved linoliemaling er, at det ikke skaller af, men nedbrydes langsomt og let kan vedligeholdes ved at påføre et lag kogt linolie efter ca. 5 år.
