Der stilles krav i bygningsreglementet om, at gulve og vægge i badeværelser skal udføres, så de både kan tåle fugtpåvirkning og den almindelige fysiske påvirkning ved brug. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Hvilke love og regler gælder for badeværelse og vådrum?
Badeværelset er ikke alene boligens teknisk mest komplicerede rum og det dyreste pr. kvadratmeter, det er også et af de steder i boligen, der oftest giver anledning til omfattende skader, som kan være dyre at udbedre.
Det er den daglige påvirkning af vand og fugt, som gør badeværelset og andre vådrum som fx bryggers (hvis bryggers har et gulvafløb så anses gulvet for at være en vådzone) udsatte. Blot den mindste utæthed i samlinger, vægge og især gulve gør det muligt for vandet at trænge ned og ud i de omgivende konstruktioner, hvor fugten hurtigt kan forårsage stor skade.
Der bliver derfor jævnligt strammet op på reglerne for vådrum, og der ændres løbende i bygningsreglementet, erfa-blade og anvisninger, efterhånden som man anskaffer erfaringer fra brugen af forskellige typer materialer og konstruktioner.
Definitionen af et vådrum er et rum, som bliver påvirket af vand og hvor der er et gulvafløb.
Byggeloven er den grundlæggende lov vedrørende byggeri. Dens formål er at sikre, at byggeri er i orden i forhold til brand, sikkerhed og sundhed. Med udgangspunkt i byggeloven udformes bygningsreglementet.
Bygningsreglementet beskriver de overordnede krav og regler og henviser til diverse publikationer, normer og vejledninger, som udmønter de præcise krav til konstruktioner og materialer m.m. Det gælder bl.a. DS (Dansk Standard), Dansk Ingeniørforenings Normer, SBi Anvisninger som fx Anvisning 252 Vådrum, der beskriver praktiske løsninger, der opfylder bygningsreglementets krav.
For at undgå fugtskader er det vigtigt, at badeværelsets materialer og konstruktioner er udført håndværksmæssigt korrekt. Foto: Arkiv
Regler i bygningsreglementet
I forbindelse med etablering af eller ombygning af badeværelse indeholder bygningsreglementet relevante krav bl.a. på følgende områder:
- Placering af badeværelset og adgangskrav
- Indretning af badeværelset og krav til fri afstand
- Krav til materialer og konstruktioner i vådrum
- Krav til ventilation og indeklima
Placering af badeværelse, vådrum og adgangskrav
Ifølge bygningsreglementet skal der i nybyggeri være mindst ét wc-rum på den etage i boligen, hvor hoveddøren er placeret. Det skal være indrette med minimum 110 cm friplads foran sanitet som toilet og håndvask. Desuden skal døren til rummet have en bredde, så den, når den står åben, har en fri bredde på mindst 77 cm, det opfyldes normalt af en dør i et dørhul på 91 cm.
I almene boliger er der skærpede krav.
Indretning af badeværelset og krav til fri afstand
Ved nybyggeri skal der være en friafstand på 110 cm til installationer som håndvask og wc. Dette er af hensyn til almindelig tilgængelighed og ikke mindst kørestolsbrugere. Dette gælder ved nybyggeri. Ved ombygning kan afstanden godt være mindre, når rummet i øvrigt indrettes hensigtsmæssigt.
I almene boliger er der skærpede krav.
Krav til materialer og konstruktioner i badeværelse og vådrum
Der stilles krav om, at gulve og vægge skal udføres, så de kan tåle fugtpåvirkning og den almindelige fysiske påvirkning ved brug af rummet.
Derudover skal konstruktionerne i et badeværelse kunne tåle kemisk påvirkning fra rengøringsmidler, sæbe og andre stoffer, som vil forekomme ved normal brug af et badeværelse eller vådrum.
Der er krav til vandtæthed og vandafvisende overflade for vægge, vægbeklædninger og gulve. Det skal sikres, at samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og andet, som er påvirket af vand, skal udføres, så der ikke er mulighed for vandgennemtrængning, og der er krav til, hvad der må placeres i vådzonen.
Der skelnes mellem rum, hvor både vægge og gulv påvirkes af vand, altså baderum, og wc-rum uden gulvafløb og brusemulighed (fx gæstetoilet), der ikke regnes for at være et vådrum. I wc-rum anbefales det dog, at gulvet udføres som vådrumsgulv af hygiejniske og praktiske årsager.
Der er flest love og regler at tage højde for i vådzoner som fx en bruseniche. Her skal der være et tilstrækkeligt fald på gulvet hen mod gulvafløbet. Foto: Torben Klint
Regler for vådrum deles op i vådzone og fugtig zone
Et vådrum kan ifølge bestemmelserne deles op i to to zoner: en våd og en fugtig.
Vådzonen omfatter den del af rummet, der jævnligt udsættes for direkte vandpåvirkning, og her stilles de strengeste krav til konstruktioner, materialer og eventuelle overfladebehandlinger.
Vådzonen omfatter altid hele gulvet i rummet, de nederste 10 cm af alle vægge, vægge omkring badekar og håndvask med brusearmatur samt vægge i og omkring bruseniche, hvis der er et gulvafløb..
I små vådrum med et gulvareal på mindre end 3,25 m2 eller med en bredde på mindre end 1,3 meter er alle vægge omfattet af vådzonen, da det i så lille et badeværelse er svært at undgå at sprøjte vand på væggene.
Den fugtige zone omfatter alle vægområder uden for vådzonen. Her er kravene til materialer og overflader knap så strenge som i vådzonen, men dog noget skrappere end i boligens andre rum, da der stadig vil være tale om en stor påvirkning af vand og fugt.
Krav og anvisninger
Hvad er en 'SBi-anvisning'?
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har udgivet adskillelige anvisninger om fugt og vådrum. En af anvisningerne er "SBi-anvisning 252 Vådrum". Den har en lang række detaljerede eksempler på forhåndsgodkendte løsninger, der sikrer, at kravene til konstruktion af gulv og vægge og brugen af materialer i vådrum opfyldes.
SBi-anvisningen kan købes i bogform eller i digital udgave.
MK-godkendelser af materialer, produkter og konstruktioner
Tidligere var der krav til visse produkter til vådrum. Nogle typer materialer og specifikke gulv- og vægkonstruktioner skulle ifølge bygningsreglementet godkendes. Godkendelserne kaldes MK-godkendelser.
De eksisterer stadig, og udstedes af ETA-Danmark A/S, som er et uviligt organ der godkender byggevarer.
ETA Danmark er notificeret af Social- og Boligstyrelsen til at udstede Europæiske Tekniske Vurderinger (ETA). MK-godkendelser er en frivillig ordning for materialer og konstruktioner, som ved en MK-godkendelse sikres, at de lever op til dansk lovgivning.
Gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer som fx træfiberplader eller spånplader, må kun anvendes, hvis de overholder de krav, som er beskrevet i SBi's anvisningerne (her finder man den typiske anvendelse i SBi Anvisning 252 Vådrum).
MK-godkendelsen stiller nogle meget specifikke krav til anvendelse og udførelse, som skal overholdes. MK-godkendelserne vil løbende blive afløst af europæiske tekniske standarder og godkendelser i henhold til EU's byggevaredirektiv og bliver fremover CE-mærket.
Træ på badeværelset
Træ og andre organiske materialer må ikke anvendes som gulvbelægning eller vægbeklædning. Der er udenfor vådzonen under visse betingelser mulighed for at montere trævæg, hvis der er en væg og vægbeklædning bagved, der overholder alle krav. Dermed påregner man, at træbeklædningen kun har en begrænset levetid og ikke indgår i væggen som vægbeklædning - det kaldes byggefagligt for et offerlag.
Krav til ventilation og indeklima
Frisk luft, opvarmning og masser af ventilation er afgørende for et sundt indeklima og et velfungerende badeværelse.
Der er forskel på kravene til et badeværelse i et enfamiliehuse og i en etageejendomme, idet de i forhold til SBi Anvisningerne er i forskellige belastningsklasser.
Men generelt er der i bygningsreglementet krav om, at der i badeværelset skal være en særskilt udsugning, enten mekanisk eller via naturligt aftræk, hvor aftrækskanalen skal have en åbning på mindst 200 cm2. Det er ikke nok at trække den gamle og dårlige luft ud af badeværelset, der skal også kunne trækkes frisk luft ind, så der kan ske en udskiftning af luften. Derfor skal der være etableret en ventilationsåbning på mindst 100 cm2 eller en spalte under døren, en rist i selve døren eller væggen ud mod det rum, hvorfra du går ind i badeværelset.
Hvis badeværelset ligger ud til bygningens facade, skal der desuden være et oplukkeligt vindue, en lem, yderdør eller udeluftventil med en åbning på mindst 30 cm2.
Skal du have byggetilladelse?
I hus
Bor du i hus, skal du ikke have byggetilladelse til at vedligeholde eller renovere badeværelset, medmindre det omfatter en udvidelse af det beboede areal.
Det er dog lovpligtigt, at du opfylder alle kravene i bygningsreglementet og de tilhørende bilag i forhold til at overholde de gældende love og regler. En del af arbejdet skal udføres af autoriserede håndværkere fx ved gulvafløb, el-arbejde mv.
Selvom du ikke skal søge byggetilladelse, er det altid en god idé at tage en snak med teknisk forvaltning i den kommune du bor i, hvis du er i tvivl.
I lejlighed
Bor du derimod i lejlighed, forholder sagen sig ganske anderledes. Her skal du generelt søge byggetilladelse ved større arbejde i forbindelse med badeværelset.
Flytter du vægge eller udvider badeværelset, sænker loftet, flytter eller installerer nyt badekar eller flytter toilettet, altså ændringer, som medfører større ændringer i afløbs-, vvs- og elinstallationerne, skal du indhente de nødvendige tilladelse af både ejer af ejendommen, udlejer, andels- eller ejerforening og byggetilladelse i kommunen.
Det betyder også, at du skal sikre dig en fuldmagt fra bestyrelsen i din ejerforening for at kunne søge byggetilladelse.
Flytning af håndvask og udskiftning af flisebeklædning på væggene og lignende mindre ændringer kan du foretage uden byggetilladelse, men der kan være regler i den enkelte ejendom der skal overholdes. Love og regler som fx kravene i SBi Anvisning 252 skal overholdes og en del el-, vvs, og kloak arbejde skal udføres af autoriserede håndværkere.
Der er på flere kommuners hjemmesider anvisninger for, hvornår der skal søges byggetilladelse, hvad der skal indsendes, hvilke love og regler der skal overholdes og anden vejledning. Det varierer en del for de enkelte kommuner.
Hvad må du selv udføre på badeværelset?
Det kan være bedst at få arbejdet i badeværelset udført af professionelle, men hvis du alligevel laver dele af arbejdet selv, skal du være opmærksom på, at der er regler for, hvad du selv må udføre.
De faste dele af el-, vvs- og afløbsinstallationer skal autoriserede håndværkere som hovedregel udføre for, at de er lovlige.
Næsten alt kloak-arbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester. I byggemarkeder kan du købe en masse el- og vvs-tilbehør, som du ikke selv må montere - så du kan altså ikke gå ud fra, at det er i orden at lave det selv, blot fordi du kan købe tingene.
Håndværkere til badeværelset
Ved du, hvilken håndværker du skal kontakte til udførelse af de forskellige arbejder i badeværelset? Og hvilke arbejder du ikke selv må udføre? På det illustrerede badeværelse herunder kan du klikke på de forskellige punkter og udforske, hvad du må gøre selv, hvad du skal have en håndværker til, samt hvilken håndværker der skal bruges.
Må vi vise dig en interaktiv grafik?
Her plejer at ligge en interaktiv grafik. Vi kan desværre ikke vise dig elementet, på grund af dine cookie-indstillinger.
Oplysninger til BBR-registret
Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register, der indeholder registrering af bygnings- og boligforholdene i både enfamiliehuse og etageejendomme.
Oplysningerne i BBR dækker bl.a. areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold, køkkenforhold, ydervægs- og tagdækningsmaterialer, årlig leje osv.
Du skal melde alle ændringer i din bolig til BBR-myndigheden i kommunen. Generelt gælder, at for de arbejder der kræver byggetilladelse, indberetter kommunen ændringerne, når der meldes færdigt og der gives ibrugtagningstilladelse – øvrige ændringer som fx et ekstra badeværelse har man selv ansvaret for at indberette til BBR. Det er ifølge BBR-loven ejerens ansvar, at det sker.
